GREVE KOMMUNE SOLRØD KOMMUNE Indledning Oplæg til Solrød og Byråd om samarbejde på spildevandsområdet Efter at Solrød Kommunes Økonomi-, Teknik- og miljøudvalg på sit møde 23.august 2010 og efter at Byråd på sit møde 31. august 2010 traf beslutning om at genoptage undersøgelserne fra 2008 om et tættere samarbejde mellem de to kommuners spildevandsselskaber, har de to kommuners administration og direktionerne for de to spildevandsselskaber udarbejdet nedenstående oplæg til beslutning herom. Oplægget lægger op til, at de to byråd træffer principbeslutning om, hvor vidt et tættere samarbejde skal gennemføres, og hvordan dette samarbejde nærmere skal foregå. 1. Samarbejdets ide Strukturforsyningen 1 definerede i 2008 formålet med et tættere samarbejde mellem de spildevandsselskaber i hhvs. Solrød og Kommune som et led i undersøgelsen af både, spildevand, renovation og veje/grønne områder som: At bidrage til at skabe økonomisk gevinst for brugerne og kommunerne At bidrage til, at det nuværende serviceniveau i de to kommuner som minimum holdes At bidrage til, at der sker en øget kvalitet i opgaveudførelsen i de to kommuner At fremme udviklingen af den gode arbejdsplads. På spildevandsområdet kan disse målsætninger præciseres til: Veldreven effektiv spildevandsforsyning Forsyningssikkerhed på højt niveau Drift på et miljørigtigt bæredygtigt grundlag Optimal håndtering af brugerrelationer Attraktiv arbejdsplads med veluddannede og kompetente medarbejdere og ledere I det følgende er uddybet nærmere med hensyn til, hvorledes dette kan gøres. 2. Konkrete modeller for et samarbejde a. Kommunernes nuværende selskaber De to kommuner har etableret følgende selskabskonstruktioner i 2009 1 Konsulentfirma, ansat af de to byråd, til at forestå undersøgelsen af samarbejdsmulighederne i 2008.
Solrød Solrød Solrød Service A/S Forsyning Service A/S Renovation A/S En række kommuner har i de senere år etableret samarbejde på forskellig måde. Ved udarbejdelsen af dette oplæg er blevet klarlagt følgende modeller for samarbejde af relevans for den aktuelle overvejelse i de to kommuner: Model 1: et fælles serviceselskab dvs. at et fælles selskab mellem flere kommuner, hvor al drift af de pågældende kommuners spildevandsforsyning varetages af et selskab for en eller flere kommuner (eks. Brøndby og Vallensbæk kommuner). Derudover har de enkelte kommuner et spildevandsselskab med ejerskab til ledninger, renseanlæg osv. Model 2: et fælles holdingselskab dvs. et fælles holdingselskab mellem flere kommuner, hvor pågældende holdingselskab ejer og driver spildevandsforsyning gennem et selskaber for hver kommuner (eks. Nordvand der er oprettet to vandselskaber og to spildevandsselskaber, der forsyner hhv. Gentofte og Gladsaxe Kommune, samt et serviceselskab, der forsyner de fire vand/spildevandsselskaber) Model 3: et fælles holdingselskab som det foregående plus en sammenlægning af spildevandsselskaberne, så der fastsættes ens takst for spildevandsforsyningen, dvs. én takst for forbrugerne i de kommuner, der indgår i samarbejdet (eks. Odense og Nordfyns kommuner). a. Den første model fælles ejet serviceselskab Den første model indebærer, at de to kommuner etablerer et fælles serviceselskab, hvor alle medarbejderne er ansat. Serviceselskabet leverer de fornødne ydelser til de to forsyningsselskaber, hvori anlæggene i de to kommuner er placeret. Serviceselskabet fokuserer på effektiv drift. Modellen giver mulighed for, at de to kommuner kan fastsætte serviceniveau og takster uafhængigt af hinanden, idet de to spildevandsselskaber køber de nødvendige serviceydelser i det fælles serviceselskab. Rent praktisk sluttes de to nuværende 2 serviceselskaber sammen til ét.
Solrød Forsyning Solrød Sepildevand A/S Renovation A/S De to serviceselskaber lægges sammen til ét serviceselskab, ejet i fællesskab Modellen indebærer som udgangspunkt, at hvert selskab har sin egen bestyrelse valgt på hver sin generalforsamling. Derudover skal der i hvert selskab være en direktion, ansat af bestyrelsen. Muligheden for at ensrette ledelsen af selskaberne beskrives under punkt 4b. Det vil være muligt at udvide modellen, så andre kommuners serviceselskaber fusionerer med det fælles serviceselskab, der derefter vil skulle udføre opgaver for disse kommuners forsyningsselskaber. Kommunes renovationsselskab fortsætter som en del af Kommunes forsyningskoncern. Det må på baggrund af den nyeste praksis fra EU-Domstolen antages, at aftaler om samhandel mellem serviceselskabet og spildevandsselskaberne ikke vil være udbudspligtige, da aftalerne betragtes som inhouse. b. Den anden model fælles ejerskab af hele koncernen Den anden model med fælles ejerskab indebærer, at der etableres et fælles holdingselskab, der ejer de to kommunale forsyningsselskaber og det fælles serviceselskab. Samarbejdet er her mere integreret, men takster vil skulle opgøres for hvert spildevandsselskab for sig, og det vil være muligt at differentiere serviceniveauet for hvert selskab. Da aktiverne ejes af det fælles holdingselskab, skal det ved værdiansættelsen af spildevandsselskaberne sikre, at der ikke sker overførsel af værdier mellem kommunerne som følge af det fælles ejerskab. Der etableres fortsat et serviceselskab, dels for at samle medarbejderne og dermed opnå synergi - dels for at åbne op for et evt. udvidet samarbejde med andre kommuner om levering af serviceydelserne. Solrød Solrød Solrød Service A/S
I denne model vil Kommune skulle stå som eneejer af sit eget renovationsselskab (direkte ejet uden om holdingselskab). Det skyldes, at det må antages, at Solrød Kommune ikke kan være medejer af et selskab, der løser driftsopgaver i en anden kommune, uden at Solrød Kommune selv indskyder et tilsvarende selskab i koncernen. Det forudsættes, at der indgås aftale mellem ejerne om, at Renovation kan købe serviceydelser af det fælles serviceselskab. Uanset dette vil principperne i dette notat om samme bestyrelse og samme direktion godt kunne gennemføres, lige som driften også vil kunne varetages af det fælles serviceselskab. Samhandel mellem serviceselskab og spildevandsselskaber kan også i denne model ske uden afholdelse af udbud. c. Den tredje model fælles holding- og fælles spildevandsselskab Solrød Solrød Solrød Service A/S Den tredje model omfatter en enkel selskabsopbygning i form af fælles holdingselskab og fælles serviceselskab som i foregående model. Det yderligere er, at spildevandsselskaberne også lægges sammen. En sådan model indebærer en harmonisering af taksterne i de to kommuner, idet de to spildevandsforsyninger samles i ét selskab. I denne model skal taksterne godkendes af den kommune, hvor spildevandsselskabet har hjemadresse. I denne model vil Kommune skulle stå som ejer og driftsansvarlig for renovationsopgaven uden for koncernopbygningen. Det skyldes, at det må antages, at Solrød Kommune ikke kan være medejer af et selskab, der løser driftsopgaver i en anden kommune, uden at Solrød Kommune selv indskyder et tilsvarende selskab i koncernen. Det forudsættes, at der indgås aftale mellem ejerne om, at Renovation kan købe serviceydelser af det fælles serviceselskab. Samhandel mellem serviceselskab og spildevandsselskaber kan også i denne model ske uden afholdelse af udbud. 3. Aktieselskabsloven som ramme for organiseringen
Ledelsen i et aktieselskab er i henhold til aktieselskabsloven delt mellem generalforsamling, bestyrelse og direktion. Generalforsamlingen er øverste myndighed i et selskab, og behandler i medfør af loven spørgsmål som Kapitalforhold Vedtægtsændringer Valg af bestyrelse Godkendelse af regnskab Investeringsplaner Herudover kan generalforsamling vedtage, at bestyrelsens strategiske ledelse af selskabet skal ske under iagttagelse af ejernes strategi for samarbejdet. Generalforsamlingen afstikker således selskabets kurs, som bestyrelsen skal forfølge. På generalforsamlingen, der udgøres af repræsentanter for de to ejere, træffes de vigtige beslutninger. De to ejeres repræsentanter skal derfor møde med et mandat fra deres respektive byråd. Bestyrelsen vælges af og på generalforsamlingen efter vedtægtens nærmere bestemmelse. Bestyrelsen forestår den strategiske ledelse af selskabet. I forhold til en kommunal verden er den vigtigste forskel, at et byråd som ejer ikke har den såkaldte instruktionsbeføjelse over for et selskab, hverken over for bestyrelsen eller de ansatte, herunder direktøren. Bestyrelsen er således ansvarlig for den strategiske ledelse, og står til ansvar herfor på generalforsamlingen, der som nævnt bl.a. vælger bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter en direktion til at forestå den daglige ledelse af selskabet. 4. Opbygningen af fælles selskab(er) Når 2 kommuner går sammen om at drive et eller flere aktieselskaber, skal der via generalforsamling, bestyrelse og direktion tilvejebringes den fornødne beslutningsmæssige effektivitet i ledelsen af selskab(erne). Dette gælder uanset hvilken grad af samarbejde de to byråd måtte vælge. I det følgende er gengivet de forhold, som bør indgå i vurderingen af, hvilken organisatorisk model kommunerne ønsker at anvende i samarbejdet. a. Fokus på drift Den vigtigste opgave for den fælles selskabsdannelser er at opfylde målene for samarbejdet, herunder hvordan gevinsterne i samarbejdet kan opnås. Gevinsterne kan være af økonomisk karakter og/eller af kvalitativ karakter. Strukturforsyningen opgjorde i 2008 et rationale på ca. 2 mio. kr. i forhold til de daværende spildevandsforsyninger, uanset hvilken samarbejdsmodel kommunerne måtte vælge. Der ville kunne opnås en reduktion af omkostningerne på ledelse/stab, anlægsstyring, selve driften, vagtordninger, lageromkostninger og indkøb, revision og bestyrelse.
En større organisation vil indebære større faglig robusthed og mindre sårbarhed, uanset begge organisationer til sammen kun p.t. har knapt 35 medarbejdere. Strukturforsyningens analyse baserede sig på overgang fra kommune til selskab; uanset den siden da ændrede situation med 2 selskabskonstruktioner i de to kommuner vurderes, at mulighederne for at opnå et rationale fortsat er til stede. På den anden side må det nævnes, at vandsektorloven i forhold til tiden før kravet om selskabsdannelse forøger kravene til spildevandsselskabernes administrative kraft gennem o o o Krav om indsendelse af takster og investeringsplaner til godkendelse Krav om benchmarking Krav til afregningen mellem selskaberne i koncernen Kravet om godkendelse af selskabernes takster og investeringsplaner indebærer bl.a. at der i efteråret 2010 for første gang fastsættes et prisloft for 2011 for hvert enkelt spildevandsselskab, beregnet bl.a. ud fra samme effektiviseringskrav til alle spildevandsselskaber. Fra 2012 differentieres det centralt fastsatte effektiviseringskrav fra selskab til selskab. Opnåelse af et rationale vil derfor kræve løbende overblik hos bestyrelse og direktion over ressourceanvendelsen. b. Enkel ledelsesstruktur I hvert selskab afholdes en generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges. Efterfølgende ansætter bestyrelsen en direktion. I vedtægterne for holdingselskabet kan bestyrelsen pålægges en forpligtelse til at sikre/stemme for, at bestyrelserne i de af holdingselskabet ejede selskaber er identiske med bestyrelsen i holdingselskabet. Uanset valg af organisationsmodel vil kravet om ensartethed i form af ens bestyrelse og direktion være en nødvendighed for at realisere målene bag et samarbejde. Såfremt de to byråd har krav til en bestemt sammensætning af bestyrelse og af direktion, må kommunerne fastlægge dette parallelt med vedtægterne for selskaberne f.eks. i en ejeraftale, som binder kommunerne over for hinanden. Et sådant krav til ledelsesstrukturen kunne f.eks. være: o Samtidig afvikling af generalforsamlingerne i alle selskaber o samme generalforsamlingsvalgte bestyrelses i alle selskaber - og o samme direktion i alle selskaber Vedrørende samtidig afvikling af generalforsamlingerne i alle selskaber: Generalforsamlingen udgøres af den, ejeren giver mandat. Byråd giver således mandat til den, der repræsenterer Kommune på generalforsamlinger i de selskaber, Kommune ejer. Tilsvarende gælder for Solrød Kommune. I fællesejede selskaber repræsenteres begge kommuner. Det ville være hensigtsmæssigt at afvikle alle generalforsamlinger i forlængelse af hinanden - og således at Solrød Kommunes repræsentanter deltog som observatører på generalforsamlinger i de af Kommune ejede selskaber som observatør og vice versa. Vedrørende bestyrelse: Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen i selskaberne, medmindre andet fremgår af vedtægterne.. En aftale mellem kommunerne vil kunne sikre en bestemt sammensætning af bestyrelsen ved, at selskabernes bestyrelser skal være den samme uanset ejerskab. Som tidligere nævnt vil en bestyrelse skulle varetage den strategiske ledelse af selskabet uafhængigt af stifteren hhvs. stifterne men under ansvar over for generalforsamlingen i pågældende selskab, hvor ejeren er repræsenteret.
Vedrørende direktion: Bestyrelsen ansætter en direktion til den daglige ledelse. Ud fra samme betragtning som det under bestyrelse nævnte vil det være hensigtsmæssigt at ansætte samme direktion i alle selskaber uanset ejerskab med henblik på at kunne drive virksomheden helhedsorienteret, herunder at opnå rationalet. c. Kommunernes forskellighed Forskellige takster - og Solrød Kommuners spildevandsselskaber har i dag forskellige takster på spildevand og forskellige investeringsplaner. Dette fastholdes i en fælles selskabsløsning under model 1 og 2, da spildevandsselskaberne her ikke lægges sammen (fusioneres). Lovgivningen kræver, at taksten fastsættes pr. spildevandsselskab, og godkendelse af takster og investeringsplaner af det i forbindelse med vandsektorlovgivningen nedsatte forsyningssekretariat sker på selskabsniveau. Hvis der oprettes et fælles serviceselskab, som betjener spildevandsselskaberne, er der krav om omkostningsægte opgørelser af forbrug, så der kan ske en fordeling til de respektive spildevandsselskaber, så det enkelte selskabs omkostninger afholdes af det enkelte selskabs forbrugere. Omkostningsægte priser - Kravet om omkostningsægte priser er særlig vigtigt for serviceselskabets vedkommende. Serviceselskabet disponerer over personale, maskinel, inventar, biler o.l., og sælger ydelserne til de to spildevandsselskaberne. Det forudsætter derfor en gennemskuelig prissætning i form af et priskatalog, hvoraf fremgår satserne for de ydelser, selskabet yder, uanset hvem der rekvirerer dem. Et serviceselskab skal hvile i sig selv dvs. ikke give overskud. Serviceselskabets omkostninger betales på kroner og øre af de indtægter, som de øvrige selskaber skaber ved at trække på serviceselskabet. Udsigt til et evt. overskud i serviceselskabet skal således give anledning til en rekalkulation af priserne, så resultatet bliver 0. Afregningen mellem serviceselskab og øvrige selskaber sker på grundlag af de løbende opgørelser af timeforbrug, maskinforbrug osv. og er allerede i de nuværende koncerner arbejdsmæssigt minimeret mest muligt, idet afregningen sker til sidst i regnskabsåret. Anlæg og finansiering Anlæg vil fortsat skulle ejes og finansieres af de enkelte spildevandsselskaber. Investering og finansiering heraf vil derfor kunne være forskellig fra det ene spildevandsselskab til det andet. Årsagen er, at investeringsplanerne er og vil være forskellige, både i tid og i penge. Jo større anlægsaktiver et selskab har, desto større investeringer må forventes. Det vil selvfølgelig kunne afspejle sig i taksterne for spildevand i de to kommuner. Men der vil også være behov for at skaffe kapital til veje herudover, f.eks. via låntagning. En sådan låntagning vil ske i de respektive spildevandsselskaber ikke i serviceselskabet. Renovation - En helt anden forskel mellem de to kommuner er, at Kommune som en del af sin nuværende koncern har etableret et renovationsselskab til løsning af sine driftsopgaver inden for dette område. Det skal ses på baggrund af et mangeårigt driftsfællesskab mellem spildevand og renovation i Kommune. Såfremt Kommune ønsker at videreføre driften af renovationsopgaven i selskabsform efter etablering af et fælles serviceselskab, vil dette kunne lade sig gøre. Det forudsætter,
o o at de to kommuner er enige om det, da serviceselskabet skal løse opgaver for renovationsselskabet at de ydelser, renovationsselskabet skal have løst af serviceselskabet, fastsættes ud fra princippet om omkostningsægte priser. d. Ejernes interesse i at påvirke selskabet Generalforsamling som omdrejningspunkt - På generalforsamlingen i et fælles selskab vil kursen for selskabets virke afstikkes. Bestyrelsen skal derefter agere under hensyntagen hertil. Som følge af, at der er tale om et ligeligt samarbejde mellem to kommuner, henlagt til et aktieselskab, kan der være behov for, at de to ejere fastlægger, at særlige spørgsmål skal forelægges generalforsamlingen. Sådanne spørgsmål kunne være Langsigtede større investeringer, herunder køb af fast ejendom - prioritering Beslutning om strategisk samarbejde med andre forsyningsvirksomheder Oprettelse og salg af datterselskaber og køb af kapitalandele i eksisterende selskaber Ændring af selskabets aktivitetsområde Det skal fremgå af vedtægterne for det fælles selskab, hvis særlige forhold kræver generalforsamlingens godkendelse. På den anden side skal bestyrelsen kunne forestå den strategiske ledelse af virksomheden uden unødig involvering af ejerne, baseret på præmisserne for samarbejdet. Bestyrelsens er valgt som af bestyrelsen i spidsen for et selskab ikke som repræsentanter for en kommunalbestyrelse. Bilæggelse af evt. uenighed mellem ejerne Såfremt der skulle opstå tvist mellem de to kommuner som aktionærer, er der kun én vej til at løse uoverensstemmelser nemlig ved gensidige loyale og imødekommende forhandlinger. Procedurer herfor kan fremgå af en ejeraftale mellem de to kommuner. Det samme gælder, såfremt en af kommunerne eller begge kommune skulle ønske samarbejdet bragt til ophør, jfr. nedenfor. Ejeraftale, ejerstrategi og samarbejdsaftale Grundlaget for hvert aktieselskab er vedtægter, som indeholder de overordnede rammer for selskabets virksomhed. Som udløber af konstruktionen med selskaber til løsning af spildevandsopgaven og fortsat myndighedsvaretagelse af planlægningen på området (klimatilpasning, spildevandsplan osv.) skal der indgås følgende aftaler for at sikre selskabskonstruktionens bæredygtighed og det daglige samarbejde mellem parterne: en ejeraftale mellem de to kommuner som ejere (tidligere en aktionæroverenskomst). Heri fastlægges rammerne for den formelle opbygning af samarbejdet dvs. hvem der repræsenterer kommunerne på generalforsamlingerne, hvordan bestyrelsen sammensættes, hvordan evt. konflikter mellem parterne skal løses, hvordan samarbejdet kan bringes til ophør m.v. en ejerstrategi rettet mod selskabet, hvori de to kommuner som ejere udtrykker deres hensigter og rammer for samarbejdet. Ejerstrategien anvendes af fælles selskabers ledelser som grundlag for virksomhedens drift.
en samarbejdsaftale mellem selskaberne og de to kommuner, hvori rammerne for det løbende samarbejde mellem kommunernes myndighedsopgave på området og selskaberne fastlægges dvs. procedurer, organisering, kommunikation m.v. e. Medarbejderne Virksomhedsoverdragelse fra selskab til nyt selskab - Såfremt kommunerne etablerer et fælles selskab, vil det under alle forhold medføre, at medarbejderne skal virksomhedsoverdrages fra nuværende selskaber til fremtidigt serviceselskab. De pågældende ansættelsesforhold m.v. følger således også med over i det nye selskab. Med formålet for et fælles selskab for øje vil ændringerne kunne medføre ændringer med hensyn til arbejdssted, opgavemæssig indplacering o.l. Bestyrelse og direktion må tage dette op med medarbejderne i takt med realiseringen af ændringerne efter gældende ansættelsesretlige regler og samarbejdsregler (overenskomster og lokalaftaler, samt eventuelt individuelt aftalte vilkår). Evt. tilpasning af antal medarbejdere i selskabet forventes at kunne ske ved naturlig afgang. f. Sammenfattende vurdering af valg af selskabsmodel I det følgende er lagt til grund, at Kommune og Solrød Kommune alene står over for at skulle vælge mellem en af de to første modeller for samarbejdet, der er beskrevet i afsnit 2. Baggrunden herfor er, at de to kommuner formentlig vil have forskelligt takstniveau frem i tiden med baggrund i aktuel vandafledningsafgift, aktuelt prisloft og foreliggende investeringsplaner. En harmonisering af takstniveauerne ligger derfor ikke lige for. Model 3 er således ikke aktuel p.t. Modellen kan blive relevant på et senere tidspunkt og derved rumme yderligere muligheder for rationale f.eks. vedrørende fysiske anlæg, renseanlæg, drift m.v. Undersøgelsen af et tættere samarbejde mellem de to kommuners spildevandsforsyninger viser, at et af nøglepunkterne i et samarbejde ud over selve valget af organisationsmodel er, hvordan kommunerne sikrer en enkel ledelsesstruktur i samarbejdet. Opfyldelsen af sådanne mål kræver en god indretning af ledelse og organisation, drevet i en form, der netop tilgodeser samarbejdets mål om effektivitet og kvalitet. Således foreslås der en enstrenget ledelsesstruktur, dvs. samme generalforsamlingsvalgte bestyrelse og samme direktion i alle selskaberne, for at sikre beslutningsdygtighed og gennemskuelige ledelsesforhold gennem en så enkel ledelsesstruktur som muligt. Hver kommune modtager en aktiepost i det fælles selskab, der afspejler værdien af de aktiver, der indskydes. Kommunerne kan dog være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. Det er driften og udviklingen af virksomheden, der er det afgørende motiv for begge kommuners ønske om at gå sammen. På denne baggrund finder arbejdsgruppen, at samarbejdets mål kan opnås ved dannelsen af et fælles ejet serviceselskab (den første model) under den forudsætning, at ledelsesstrukturen bliver den samme i alle selskaber (dvs. samtidig afvikling af generalforsamlinger, samme generalforsamlingsvalgte bestyrelse i alle selskaber, samme direktion i alle selskaber).
Den første model betyder, at der fremover vil være følgende selskaber med tilhørende bestyrelsessammensætning: Forsyning Samme generalforsamlingsvalgte bestyrelse ekstern formand og 2 fra henholdsvis Solrød og Byråd 5 Solrød Holding A/S Spildevand A/S Solrød Renovation A/S Do. 5 Do. Do. og to forbrugervalgte repræsentanter valgt i ' forsyningsområde og to forbrugervalgte repræsentanter valgt i Solrød ' forsyningsområde 7 7 Do. 5 Solrød Serviceselskab A/S Do. og 1 repræsentant valgt af medarbejderne 6 I følge bekendtgørelse af 14. oktober 2010 om forbrugerrepræsentation i spildevandsselskabers bestyrelser, er de to spildevandsselskaber (men ikke holding-, service- og renovationsselskaberne) forpligtet til have to forbrugervalgte repræsentanter i bestyrelsen. Uanset forskellige ejerforhold og bestyrelsessammensætninger lægges der vægt på, at begge koncerner til sammen drives effektivt. Derudover har alle de nævnte selskaber ansat samme direktør. 5. Konklusion/Indstilling: De to administrationer i de to kommuner indstiller, At og Solrød Kommunes holdingselskaber ved en fusion af de nuværende serviceselskaber etablerer et fælles ejet serviceselskab. At der etableres en ledelsesstruktur, hvor de generalforsamlingsvalgte bestyrelses og direktionen bliver den samme i både det fælles serviceselskab og i de af kommunerne enkeltvist ejede selskaber, herunder holdingselskaberne. At samarbejdet forankres via ejeraftale mellem kommunerne, en fælles ejerstrategi som grundlag for det fælles selskab og en samarbejdsaftale mellem kommunerne og selskab (myndighed drift forholdet).
Udarbejdet af Jesper Brandt og Hans Jakobsen, Kommune - Niels V. Sørensen og Lotte Kjær, Solrød Kommune - Direktør Marianne Andersen, Forsyning - Direktør Søren B. Hansen, Solrød Forsyning