Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi På SJS har vi på nuværende tidspunkt hverken N/T eller hjemkundskab på 6. klassetrin, derfor vægtes undervisning i kost og ernæring højere fra 1.-5. klasse i N/T. Delmål synoptisk opstillet for faget natur/teknik Den nære verden 1.- 2. klassetrin 3.,4.- 5. klassetrin Fag/kl. Sortere materialer og stoffer efter egne kriterier, fx hård, blød, fast, flydende, levende og forarbejdet Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl. a. smeltning og opløsning Redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag Beskrive dele af lokalområdet for andre, fx med udgangspunkt i skolevejen Redegøre for hvorledes lokalområdet har ændret sig Ori/hist Beskrive udvalgte dyr og planter Kende de naturområder, hvor navn-givne planter og dyr lever Beskrive planter og dyr samt deres levesteder Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning,
Kende menneskets sanser Undersøge enkle kropsfunktioner, fx bevægeapparatet form, funktion og levested Fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, fx åndedræt og for-døjelsessystem Beskrive vigtige organsystemer, fx kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, fx kost og motion Bio 6.kl. Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, fx søvn, mad og trivsel Anvende vigtige regler for god hygiejne Beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed Bio 6.kl. Den fjerne verden 1.- 2. klassetrin 3.,4.- 5. klassetrin Fag/kl. Beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår. Give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår. Redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig. Redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår, fx jordskælv, oversvømmelse og tørke Fortælle, hvordan dyr præsenteres i Give eksempler på, hvordan medier medierne formidler viden om naturen Forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden Kende dyr og planter fra forskellige naturområder Beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder. Beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning og levevilkår Give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden.
Sammenligne og beskrive de forskellige levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden Kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort. Kende forskellige landskabstyper. Knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. Sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Kende alment georafisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden. Fag/kl. 3., 4. - 5. kl. Kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel. Sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele Fortælle om årstider, sol og måne Kende månens bevægelse omkring samt ændringer i længde på dag og jorden og jordens bevægelse nat omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, fx dag og nat Kende hovedtræk af solsystemets Fy/kemi opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand Give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetigelser forskellige steder på jorden Kende hovedtræk af jordens og livets Bio udvikling. Beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, fx variationer og naturlig udvælgelse
Konkret eksempel på hvordan klare mål bliver opfyldt Emne Vejret for 1., 2., 3. og 4. 1.-2.kl.: Vi skal ifølge klare mål lære børnene at kende forhold der karakteriserer de forskellige årstider og undersøge enkle forhold vedrørende vejret, f.eks. nedbør og temperatur. Det gør vi ved at vi i: 1.kl. har dagens vejrkalender, hvor dagens vejr symboliseres ved en sky, en sol, regn, sne, blæst, osv. kombineret med dato og årstid på klassens opslagstavle. Dagens temperatur medbringes hjemmefra. 2.kl. laver et årstidshjul, hvor vi deler året ind i 4 årstider og undersøger hvordan er vejret og hvad sker der i naturen, hvordan klarer dyrene sig, hvor minimums- og maksimums-temperaturer i måneden. 3.-4. kl. Vi skal ifølge klare mål lære børnene at bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser og anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret. Det gør vi ved at vi i: 3. kl. arbejder med vandkredsløbet i naturen og kommer ind på: skyer, regn, damp, dug tåge og vand, bruger termometer og lærer om Celcius-skalaen, om
kogepunkt og frysepunkt. Der udføres forsøg med at måle temperaturer i vand med is i og i kogende vand. Damp forklares ved forsøg med kroppens fordampning (en plastpose omkring en hånd). Dug forklares med forsøg hvor en kedel kommer i kog og en kold glasplade får dug frem. 4.kl. fremstiller en solfanger og måler temperatur. Vi undersøger vind: v.hj.a. hjemmelavede vind-måleapparater til at måle vindretning og vindstyrke. Vi bruger også professionelt måleudstyr så som vindstyrkemåler, der viser vindens hastighed i m/s og gennemgår tabel over vindstyrker. 5. kl. Vi skal ifølge klare mål lære børnene at sammenligne egne observationer med en vejrudsigt fortælle om fænomener der knytter sig til de forskellige årstider f.eks. sne, løvfald, lyn og torden. Det gør vi ved at vi i 5.kl. laver forsøg med et barometer i en kaffedåse, hvorved højtryk og lavtryk symboliseres. Der laves observationer over vejret på skema, og udfra det sammenligne med DMI s vejrudsigt. Der laves fugtighedsmåler v.hj. a. indsamlede fyrrekogler, som lukker sig ved lav fugtighed og åbner sig ved høj fugtighed. I 5.kl. fortælles om f.eks. at træet sparer energi, ved at trække vandet ind i stammen, hvorved grønkorn ikke kan produceres og derved visner bladene.