Ledelse og Organisation (9 ECTS point) Studievejledning For studerende som starter modulet i uge 35 2008, uge 48 2008 og uge 11 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen i ledelse nr. 120 af 25/02/2003 og til gældende studieordning og eksamensbekendtgørelse. Formål Ledelse og organisation fokuserer på udviklingen af lederens professionelle kompetencer til strategisk helhedsorienteret at iagttage, reflektere og orientere sig i forhold til det organisatoriske krydspres, som udgør konteksten for ledelse, udvikling og styring af egen organisation i samspillet mellem ledelsen, medarbejderne, organisationen og omverdenen. Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af de organisatoriske forholds betydning for ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag i egen organisation. De studerende tilegner sig derved samtidig kompetencer til at forstå og forholde sig til centrale organisatoriske udfordringer i den offentlige og private sektor, herunder til at forstå, hvordan private og offentlige virksomheders kulturelle identitet skabes i komplicerede netværkskonstruktioner. Den overordnede målsætning for Ledelse og organisation er således at de studerende tilegner sig kompetencer og viden til at træffe beslutninger og handle i forhold til en stadig stigende organisatorisk kompleksitet. Det organisatoriske krydspres stiller de studerende over for den konstante udfordring det er at orientere sig og bevæge og udvikle sig selv og deres organisation i forhold til et organisation-omverden forhold, der oftest er karakteriseret ved uforudsigelighed snarere end ved forudsigelighed. Derfor sættes fokus bl.a. på tænkemåder om de studerendes organisatoriske praksisser, som afspejler den nyeste tænkning og forskning på området. Det betyder, at de studerendes konkrete ledelsespraksis, metoder, redskaber, fortællinger og erfaringer vil blive inddraget og relateret hertil for at forankre læring og udvikling i egen praksis.
Mål for de studerende VIDEN OG FORSTÅELSE Vidensfeltet: Skal have viden om ledelse og styring af organisationer herunder viden om forskellige perspektiver, teorier og metoder relateret til komplekse organisationer i et foranderligt samfund. Forståelses- og refleksionsniveauet: Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der retter sig mod ledelse og styring i organisationer. Skal kunne identificere eget perspektiv og reflektere over dets betydning for ledelsesmæssige etiske valg, beslutninger og organisatoriske tiltag. Skal have indsigt i og forståelse for lederens organisatoriske ansvar for at træffe beslutninger og handle. FÆRDIGHEDER Typer af færdigheder: Skal kunne iagttage og indsamle empiri på en relevant måde i forhold til udvalgte organisatoriske problemstillinger. Skal kunne analysere rammerne og identificere mulighederne for ledelsesrummet i egen organisation. Vurdering og beslutning: Skal kunne vurdere forskellige teorier og metoder der retter sig mod styring og ledelse af organisationer og kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. Skal kunne anvende begrundet udvalgt teori til at analysere og perspektivere empiriske organisatoriske problemstillinger, og skal kunne reflektere ledelses- og styringstiltag og begrunde organisatoriske konsekvenser. Formidling: Skal over for organisationen forskellige aktører kunne skabe og formidle forståelse for forskellige teorier og metoder, der retter sig mod organisatorisk ledelse og styring. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil KOMPETENCER Handlingsrummet: Skal kunne anvende teori og metode til øsning i praksis af organisatoriske udfordringer. Skal kunne udvikle strategier for, realisere og håndtere innovative organisatoriske ændringer. Samarbejde og ansvar: Skal kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med organisationens aktører om at håndtere og skabe organisatorisk deltagelse i og refleksion over organisatoriske udfordringer. Læring: Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til ledelse og styring af organisationsudvikling Side 2 / 8
Indhold. På modulet arbejdes med 3 hovedtemaer: 1. Organisation og omverden Temaet fokuserer på, hvordan egen institution kan iagttages og forstås i forhold til et komplekst organisationsbegreb, som er konsistent med et samfund i konstant forandring. Som det uddybes i de følgende hovedtemaer, kan man overordnet beskrive de relationer, hvorigennem en organisation udfolder sig, som et historisk-samfundsmæssigt og kontekstbestemt kompliceret samspil mellem sociale, strukturelle og kulturelle processer, der har kommunikation som konstituerende forudsætning. Det er væsentligt for en leder også at være bevidst om disse komplekse sammenhænges betydning for udviklingen og formuleringen af tanker om organisatorisk teori og praksis. Både for at kunne vurdere en given teori i dens kontekst og i den historiske sammenhæng, hvori den er blevet til, men også for at kunne vurdere dens anvendelighed i forhold til den sammenhæng, hvori lederens egen organisatoriske praksis foregår. Forskellige typer erfaring og generalisering af viden, hvormed organisationsteorien historisk fremtræder, skal relateres til hinanden med henblik på iagttagelse, analyse og refleksion af konsistens og ikke-konsistens. Der lægges derfor vægt på at udvikle de studerendes kompetence til at skelne mellem forskelligt historisk forankrede organisationsteorier, analysestrategier og praksisser, herunder på betydningen af valg/fravalg af anvendelsen af forskellige organisationsteoretiske perspektiver til iagttagelse af egen organisation i forhold til dens omverden. I den forbindelse arbejdes med at udvikle de studerendes forståelse af, hvordan et dynamisk refleksivt organisationsbegreb relaterer sig til forskellige teorier om organisationers strukturer og funktioner. 2. Organisationen som struktur, kultur og værdier Organisationsstrukturer og organisationskulturer udspringer af og bidrager samtidigt til at skabe den måde, hvorpå organisationens identitet konstituerer sig som sociale og kommunikative processer. Som et særligt aspekt af det åbne organisationsbegreb, der gør op med tanken om organisationers rationelt overskuelige strukturer og kulturelle konsensus, rejser der sig en række spørgsmål, som gør forholdet mellem organisation og omverden flydende. Det åbne organisationsbegreb tydeliggør eksistensen af mange lokale og mange globale identiteter og kulturer, dels i organisationen og dels i dens omverden. Som et særligt aspekt af det lukkede organisationsbegreb arbejder de studerende også med at udvikle en tværkulturel kompetence til at iagttage, hvordan de forstår og kommunikerer om andre kulturer, som adskiller sig fra deres egen organisations. Temaet fokuserer på, hvordan ledelse af udviklings- og forandringsprocesser foregår i en kompleks organisationskulturel kontekst, hvor offentlige og private virksomheders kulturelle identitet konstant er til forhandling og genforhandling i beslutninger og fortolkninger. Der lægges vægt på at udvikle de studerendes kompetence til at forstå og handle strategisk i forhold til den organisationskulturelle kompleksitet af værdier, Side 3 / 8
herunder på teorier om fx værdiledelse, med henblik på at skabe en læringskultur i egen organisation og bruge den organisationskulturelle kompleksitet som en ressource. 3. Ledelse, styring og strategi Temaet fokuserer på netværkssamarbejdets komplekse styrings- og beslutningsprocesser og på, hvordan organisatoriske samarbejds- og forandringsprojekter kan forankres i et åbent organisationsbegreb, der ser refleksion af mangfoldigheden af værdier som en styrke i demokratiske beslutnings- og kommunikationsprocesser. Der lægges vægt på, at de studerende lærer at skelne mellem forskelligt historisk forankrede teorier om beslutningstagen og om ledelse og styring af forandrings- og ændringsstrategier, samt de praksisser der udspringer heraf. Det er ikke hensigten med dette tema at gennemgå beslutningsteoriens sammenhængende historie i detaljer. Men snarere at gøre rede for nogle nyere overvejelser om de muligheder som et konstruktionistisk perspektiv på det organisatoriske krydspres kan tilføre forståelsen af forskellige betydninger af beslutningsprocesser i moderne refleksive organisationer. Ved at inddrage forskellige magt-, repræsentations-, deltagelses- og konfliktbegreber arbejdes der med at synliggøre, reflektere og overvinde begrænsninger i såvel traditionel rationalistisk som nyere adfærdsbaseret teori om beslutningsprocesser. Mission, vision og strategier ses i forhold til den aktuelle samfundsmæssige udvikling fra en traditionel tænkning om hierarkisk funderet styring af organisationer til den nyeste tænkning om risikoledelse og styring i lokale og midlertidige netværk. Modulets organisering og arbejdsmetoder Undervisningsforløbet integrerer teori og praksis i arbejdet med de tre hovedtemaer. Den teoretiske bearbejdning foregår som en vekselvirkning mellem introduktioner ved såvel lærer som studerende og fælles overvejelser, men det forudsættes også at de studerende selvstændigt arbejder med fagets pensum og tager problemstillinger op i forbindelse hermed. Praksis vil tage udgangspunkt i de studerendes egne organisationer, og det forudsættes derfor at de studerende bidrager aktivt til at relatere fagets emneområder til egen praksis ved at fremlægge egne relevante problemstillinger og erfaringer. Forståelse og vurdering af egen professionel kompetence og adfærd udvikles på modulet gennem arbejdet på holdet og i Kompetenceudviklings-teams (K-teams) gennem arbejdet med den enkelte studerendes problemorienterede Organisatoriske UdviklingsProjekt (OUP), som tager udgangspunkt i organisatoriske udfordringer i egen organisation. Dette projekt kan være udgangspunkt for eksamensopgaven, men behøver ikke at være det. De Side 4 / 8
studerende samarbejder bl.a. om projektopgaven som konsulenter og coach for hinanden i deres Kompetenceudviklingsteams. Såvel lærer som studerende vil således indtage rollen, både som egentlig underviser, men også som proceskonsulent og coach, og de studerende vil være medansvarlige for egen og holdets (K-teamets) læringsproces. Heraf følger også, at såvel lærer som studerende er ansvarlige for en løbende evaluering af undervisningens form og indhold. Til undervisningen er der afsat 48 timer, som almindeligvis afvikles som 8 undervisningsdage a 6 timer. Undervisningsdagene ligger på samme ugedag, som meddeles ved optagelse på studiet Plan for de enkelte undervisningsdage meddeles de studerende af holdets lærer ved modulets start. Pensum For studerende som starter modulet i uge 11 2009 er pensum foreløbigt Metode/opslagsbøger, som anvendes på obligatoriske moduler og Afgangsprojekt Dahler-Larsen, Peter: At fremstille kvalitative data, Odense Universitetsforlag 2002 Bakka, Jørgen Frode og Fivelsdal, Eigil: Organisationsteori, Handelshøjskolens Forlag, nyeste udgave Bøger der helt eller delvist indgår i pensum er: Danelund, Jørgen: Ledelse med mening, Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag, 2005 Danelund, Jørgen og Jørgensen, Carsten: Kompetencebroen - Strategisk reflekterende kompetenceudvikling, FD-L Serien, Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag, 2001 Danelund, Jørgen og Jørgensen, Carsten (red.): Tekster til Personligt lederskab, Ledelse og medarbejdere, Ledelse og organisation og Afgangsprojekt, Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag, 2008 Haslebo, Gitte: Relationer i organisationer, Dansk Psykologisk Forlag, 2004 Klausen, Kurt Klaudi: Strategisk ledelse de mange arenaer, Syddansk Universitetsforlag, 2004. Konrad, Ingelise: Kulturpolitik på tværs, FD-L Serien, Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag, 2002 Pedersen, Dorthe (red.): Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur, 2004 Side 5 / 8
Thyssen, Ole: Værdiledelse, Gyldendal, seneste udg. Qvortrup, Lars: Det lærende samfund, Gyldendal 2001 Bemærk at nogle af bøgerne også indgår i pensum på studiets øvrige obligatoriske moduler, samt at nogle af dem vil kunne anvendes i forbindelse med studiets valgmoduler. Materialer fra de studerende, samt materialer udleveret af Danmarks Forvaltningshøjskole er efter aftale pensum. Eksamen Modulet Ledelse og organisation afsluttes med en ekstern bedømmelse (efter 7-trinsskalaen) af en individuel mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en skriftlig projektopgave. Projektopgavens problemformulering skal være relateret til de(n) studerendes egen organisation og behandle en ledelsesmæssig problemstilling inden for modulets fagområde i såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Den skriftlige projektopgave kan udarbejdes individuelt eller i grupper på max. 4 studerende. Projektopgaven skal max fylde 15-20 normalsider, hvis den udarbejdes individuelt, og kan udvides progressivt med 5 sider for hver af de efterfølgende studerende, hvis flere skriver sammen. Ved en normalside forstås 2400 enheder inkl. mellemrum. Omfanget er ekskl. titelblad, indholdsfortegnelse og litteraturliste samt relevante bilag i begrænset omfang. Det er ikke et krav, men en mulighed, at den enkelte studerende i tilfælde af gruppeopgaver anfører, hvilke dele af opgaven han/hun er forfatter til. Til mundtlig eksamen er der afsat 45 min. pr. studerende inkl. votering. Eftersom eksamen er en individuel eksamen, betyder det også, at karaktergivning og den efterfølgende korte tilbagemelding til den studerende med begrundelse for karakteren, skal foregå individuelt, også i de tilfælde, hvor den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i et skriftligt gruppeprodukt. I de tilfælde, hvor den mundtlige eksamen foregår på grundlag af et gruppeprodukt, gælder desuden følgende procedure for eksamination, karaktergivning og tilbagemelding: Studerende, der skriver projektopgave sammen, eksamineres umiddelbart efter hinanden og kan ikke overvære hinandens mundtlige eksamination, før de selv er blevet eksamineret. Censors og eksaminators votering og endelige karaktergivning skal foregå efter hver enkelt eksamination, men meddelelse af karakter og den korte tilbagemelding til den Side 6 / 8
enkelte studerende foregår først, når samtlige studerende, som har afleveret et gruppeprodukt sammen, er blevet eksamineret. Der gives til hver studerende en samlet karakter for projektopgave og den mundtlige præstation. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Den skriftlige projektopgave afleveres i 3 eksemplarer. Vejledende retningslinier for udarbejdelse af projektopgaven udleveres af Danmarks Forvaltningshøjskole. Eksamensdatoer for studerende med modulstart i uge 35 2008: Den skriftlige projektopgave skal være Danmarks Forvaltningshøjskole i hænde senest d. 4. november 2008 kl. 12.00. Den mundtlige eksamen finder sted på undervisningsstedet d. 18., 19. og 20. november 2008. Eksamensdatoer for studerende med modulstart i uge 48 2008: Den skriftlige projektopgave skal være Danmarks Forvaltningshøjskole i hænde senest d. 10. februar 2009 kl. 12.00. Den mundtlige eksamen finder sted på undervisningsstedet d. 2., 3. og 4. marts 2009. Eksamensdatoer for studerende med modulstart i uge 11 2009: Den skriftlige projektopgave skal være Danmarks Forvaltningshøjskole i hænde senest d. 26. maj 2009 kl. 12.00. Den mundtlige eksamen finder sted på undervisningsstedet d. 9., 10. og 11. juni 2009. Det endelige tidspunkt for mundtlig eksamen meddeles af Danmarks Forvaltningshøjskole. Tilmelding og framelding til eksamen. Tilmelding til modulets eksamen sker automatisk ved optagelse på modulet. Ønsker den studerende ikke at gå til eksamen i tilknytning til modulets undervisningsforløb sker framelding ved skriftlig henvendelse (underskrevet) til Danmarks Forvaltningshøjskole senest 14 kalenderdage før modulets afleveringsfrist eller eksamensdato. I tilfælde af sygdom, dødsfald i nærmeste familie, fødsel og lignende umiddelbart forud for eksamenstidspunktet/afleveringsfristen skal de studerende snarest muligt melde forfald til Danmarks Forvaltningshøjskole. Ved sygdom skal der foreligge lægeerklæring. Rettidig framelding og forfald pga. sygdom m.v. indgår ikke i opgørelsen over antal eksamensforsøg. Da der årligt er mindst 3 ordinære eksamensterminer, afholdes der ikke syge- og reeksamen, jf. studieordningens 15. I tilfælde af sygdom eller ikke-bestået kan den studerende genindstille sig til næste ordinære eksamenstermin. Anmodning om genindstilling sker skriftligt til Danmarks Forvaltningshøjskole senest 1 måned før næste ordinære eksamensdato eller/afleveringsfrist. Side 7 / 8
Evaluering Det er vigtigt, at der sker en løbende evaluering af undervisningens form og indhold. Det påhviler i denne forbindelse såvel lærer som studerende at bringe forhold op til konstruktiv drøftelse. Foruden denne fortløbende evaluering udfylder den studerende et slutevalueringsskema. Evalueringen er vigtig såvel for undervisningen som for Danmarks Forvaltningshøjskole i den løbende forbedring og udvikling af uddannelsen. IT-støtte Forvaltningshøjskolen har etableret en FDL-hjemme- og holdside, som kan understøtte undervisningen. Fagligt ansvarlige Chefkonsulent Jørgen Danelund Danmarks Forvaltningshøjskole Lindevangs Alle 10 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 14 52 56 E-mail: jd@dfhnet.dk Chefkonsulent Carsten Jørgensen Danmarks Forvaltningshøjskole Lindevangs Alle 10 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 14 52 14 E-mail: cjo@dfhnet.dk Side 8 / 8