7. DECEMBER 2010 PRINCIPIEL HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSANSVAR Højesteret har i en ny dom endeligt afgjort et spørgsmål, der har været omtvistet i en årrække: Er det et "færdselsuheld", når en passager i en bus falder og kommer til skade i forbindelse med ryk eller lignende pludselige bevægelser, der ofte opstår i forbindelse med en bus' igangsætning eller opbremsning? Højesteret har nu fastslået, at der skal foreligge et forhold, der kan karakteriseres som kørselsmæssigt usædvanligt, for at der kan være tale om et færdselsuheld i færdselslovens forstand. Efter færdselslovens (FÆL) 101, stk. 1, er der objektivt ansvar for skader, som et motorkøretøj forvolder ved "færdselsuheld". Denne bestemmelse giver i praksis anledning til mange tvister vedrørende passagerer i busser, der kommer til skade, når bussen i forbindelse med igangsætning eller opbremsning foretager et ryk eller en lignende pludselig bevægelse, der for stående passager gør det vanskeligt at holde balancen. Nogle landsretsdomme har statueret, at en sådan tilskadekomst må anses som omfattet af bussens objektive ansvar efter FÆL 101, stk. 1, mens andre domme har frifundet busselskabet/ansvarsforsikringen i sådanne situationer. Dette spørgsmål er nu endeligt afklaret i en sag, der netop som følge af spørgsmålets principielle karakter blev henvist til behandling i landsretten i 1. instans. A pådrog sig en skulderskade, da hun umiddelbart efter at være steget på en bus i Glostrup faldt, da bussen satte i gang. Ifølge A satte bussen i gang med et usædvanligt kraftigt ryk på samme måde, som når man slipper koblingen for hurtigt i en bil. En passager bekræftede som vidne, at der var tale om et usædvanligt kraftigt ryk. Chaufføren mente ikke, at der var noget usædvanligt ved den måde, hvorpå bussen blev sat i gang. Ifølge forarbejderne til FÆL 101 skal der ved et "færdselsuheld" være tale om en trafikskade, som
2/3 7. DECEMBER 2010 er forvoldt ved påkørsel, sammenstød, væltning eller andre lignende kørselsuheld. Parterne drøftede under retssagen, hvad der skal forstås ved "andre lignende kørselsuheld". A gjorde gældende, at det objektive færdselsansvar er strakt væsentligt længere end til de farlige momenter i forbindelse med motorkørsel. Ifølge A kunne man ikke lægge vægt på, hvorvidt der forelå en unormal kørsel, der gik ud over, hvad en passager i en bus måtte påregne. I så fald ville der reelt ske frifindelse med henvisning til passagerens egen skyld eller accept af risiko, hvilket ikke ville være stemmende med FÆL 101, stk. 2. Da A faldt på grund af bussens igangsætning og dermed som følge af bussens benyttelse som trafikmiddel, var bussens forsikringsselskab, F, objektivt ansvarlig for A's personskade i medfør af FÆL 108, jf. 101. F bestred, at der kan foreligge et færdselsuheld i færdselslovens forstand, hvis en passager snubler eller falder, uden at dette skyldes særlige forhold ved motorkøretøjet eller dets kørsel, udover den sædvanlige og påregnelige bevægelse, et motorkøretøj af den pågældende art sædvanligvis foretager som led i sin igangsætning, kørsel og standsning. Et færdselsuheld forudsætter således, at der foreligger et færdsels- eller kørselsmæssigt usædvanligt forhold som f.eks. påkørsel, sammenstød, væltning eller lignende. Da dette ikke var tilfældet i den foreliggende sag og da A heller ikke havde bevist, at hendes fald skyldtes andre ekstraordinære eller usædvanlige begivenheder, som er sammenlignelige med de nævnte situationer, forelå der ikke et færdselsuheld. (En sammenlignelig situation kunne f.eks. have været en katastrofeopbremsning for at undgå en påkørsel). F anførte endvidere, at da bestemmelsen om objektivt ansvar i FÆL 101, stk. 1, er en undtagelse til den almindelige erstatningsretlige hovedregel om culpaansvar, må man være tilbageholdende med en udvidende fortolkning af bestemmelsen. Efter bevisførelsen fandt Østre Landsret, at A's tilskadekomst ikke var forårsaget af færdsels- eller kørselsmæssigt usædvanlige forhold. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at tilskadekomsten var forvoldt ved et færdselsuheld omfattet af FÆL 101, stk. 1. Denne dom er trykt som FED 2009.37 Ø. A ankede denne dom til Højesteret, der nu har truffet endelig afgørelse i sagen. Under henvisning til ordlyden af FÆL 101 og denne bestemmelses forarbejder, fandt Højesteret, at der skal foreligge et forhold, der må karakteriseres som "kørselsmæssigt usædvanligt", for at der kan være tale om et færdselsuheld. Da A ikke havde godtgjort, at der forelå et kørselsmæssigt usædvanligt forhold, tiltrådte Højesteret, at hendes fald i bussen ikke kunne anses som forvoldt ved et færdselsuheld omfattet af FÆL 101, stk. 1. Hverken landsret eller Højesteret fandt, at A havde godtgjort, at buschaufføren havde handlet ansvarspådragende (culpaansvar). Der var derfor heller ikke ansvar efter FÆL 102. F blev herefter frifundet for A's erstatningskrav. Højesterets dom af 3. december 2010 vedhæftes sammen med den indankede dom, der var afsagt af Østre Landsrets 6. afdeling den 6. oktober 2009. A var under højesteretssagen repræsenteret af advokat Thomas Stigaard Hansen, mens advokat Michael S. Wiisbye repræsenterede F. Kommentar: Højesterets nye dom har betydning for alle tilskadekomster under transport med motordrevne køretøjer, hvor der ikke foreligger
3/3 7. DECEMBER 2010 påkørsel, sammenstød eller væltning. I den restgruppe af tilskadekomster, der ikke kan henføres under de tre nævnte skadetyper, er tilskadekomsten ikke omfattet af det objektive ansvar efter FÆL 101, stk. 1, blot fordi tilskadekomsten sker som følge af, at skadelidte benyttede et trafikmiddel. Der er kun ansvar efter FÆL 101, stk. 1, hvis der - med Højesterets ord - er tale om et forhold, der kan karakteriseres som "kørselsmæssigt usædvanligt". Selve det forhold, at en passager i en bus falder på grund af en brat opbremsning eller igangsætning, er ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger et færdselsuheld i FÆL's forstand. Skadelidte har bevisbyrden for, at der foreligger et kørselsmæssigt usædvanligt forhold. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye højesteretsdom. Michael S. Wiisbye ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Frederiksberggade 16, 1459 København K Tel 33 11 45 45 Fax 33 11 80 81 www.nnlaw.dk