Familiecenter Kalvehave



Relaterede dokumenter
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE FAMILIE OG BESKÆFTIGELSES-FORVALTNINGEN UNGERÅDGIVNINGEN

Duedalen Misbrugscenter. Skovvangen Poul Mose Parken

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Socialtilsyn Syds tilsynsrapporter for 2016 for tilbud i Handicap & Psykiatri

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Oversigt over re-godkendelser af sociale tilbud 2014

Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud

Forebyggende indsatser for unge og familier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Tilsynsrapport. Tilbud: Mariested

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL 103) samt aktivitets- og samværstilbud (SEL 104)

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

Børn og Unge i Furesø Kommune

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Service

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober Helsingør Kommune. Årsrapport Indholdsfortegnelse

Servicedeklaration for Glim Refugium 2016

Rolstruplund Plejecenter. December 2018

Bilag SSU : Samlet formidling af tilsynsrapporter til SSU 1. halvår 2017

Uanmeldte tilsyn på plejecentre

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Afgørelse om godkendelse som socialt tilbud

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

AKTUEL TILSYNSRAPPORT. Konklusionen på tilsynet. Uddannelse og beskæftigelse

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Boligerne på Skovstien 8-12

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

TILSYNSRAPPORT ROSKILDE KOMMUNE SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER TREKRONER PLEJECENTER

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Solsikken

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE FAMILIE OG BESKÆFTIGELSES-FORVALTNINGEN UNGESPECIALET GOLFPARKEN OG NETVÆRKS- JÆGERNE

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Sammenhængende Børnepolitik

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter

Holbæk Kommunes. ungepolitik

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Anbringelsesprincipper

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE FAMILIE -OG BESKÆFTIGELSES-FORVALTNINGEN UNGESPECIALET DAVIDS ALLÉ

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Hurlumhejhuset. Skolebakken 2, Gjellerup 7400 Herning. Leder: Christian Nørgaard

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

Brydes en døgninstitution for unge under VIFU

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud (0-6 år)

TILSYNSRAPPORT SKIVE KOMMUNE HUSET

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

Transkript:

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Familiecenter Kalvehave Godkendelsesrapport til Socialtilsyn Øst August 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 1.1 Rapportens opbygning...4 2 PRÆSENTATION AF BDO... 4 2.1 Godkendelsesmetodik...6 3 BDO S SAMLEDE VURDERING... 6 4 TEMAER I GODKENDELSEN... 9 4.1 Uddannelse og beskæftigelse...9 4.1.1 Kriterium 1...9 4.1.2 Vurdering i forhold til Kriterium 1... 10 4.2 Selvstændighed og relationer... 10 4.2.1 Kriterium 2... 10 4.2.2 Vurdering i forhold til kriterium 2... 11 4.3 Målgruppe, metoder og resultater... 12 4.3.1 Kriterium 3... 12 4.3.2 Vurdering i forhold til kriterium 3... 16 4.3.3 Kriterium 4... 17 4.3.4 Vurdering i forhold til kriterium 4... 17 4.3.5 Kriterium 5... 17 4.3.6 Vurdering i forhold til kriterium 5... 18 4.3.7 Kriterium 6... 18 4.3.8 vurdering i forhold til kriterium 6... 19 4.3.9 Kriterium 7... 19 4.3.10Vurdering i forhold til kriterium 7... 19 4.4 organisation og ledelse... 19 4.4.1 Kriterium 8... 19 4.4.2 vurdering i forhold til kriterium 8... 20 4.4.3 Kriterium 9... 20 4.4.4 Vurdering i forhold til kriterium 9... 21 4.5 Kompetencer... 21 4.5.1 Kriterium 10... 21 4.5.2 Vurdering i forhold til kriterium 10... 22 4.6 Fysiske rammer... 23 4.6.1 Kriterium 14... 23 4.6.2 Vurdering i forhold til kriterium 14... 24 www.bdo.dk 2

BILAGSLISTE 1. Stamdataoplysninger 2. Ansøgning om godkendelse ved Socialtilsyn Øst 3. Familiecenter Kalvehaves ydelseskatalog 4. Metodebeskrivelse for døgntilbud 5. Redegørelse for supervision 6. Skabelon for behandlingsplan 7. Skabelon for sagsopfølgning 8. Skabelon for statusplaner 9. Vejledning til statusplaner 10. Indskrivningsdokument 11. Kørekortilladelse 12. Kriseplansskabelon 13. Retningslinjer for trusler 14. Retningslinjer for mobning 15. Politik for brug af de sociale medier 16. Oversigt over de fysiske rammer 17. Dokumenter vedr. Leder Dorthe Ravn a. CV b. Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse - ledelse d. Eksamensbevis for diplomuddannelse ledelse e. Børne- og straffeattester 3

1 INDLEDNING BDO har ifølge aftale med Vordingborg Kommune foretaget en godkendelsesproces af Familiecenter Kalvehave (efterfølgende FCK). Vordingborg Kommune har forud for godkendelsesprocessen været i dialog med Socialtilsyn Region Sjælland jf. mailkorrespondance af d. 14. februar 2014. Vordingborg Kommune står aktuelt med et ny opført familiebehandlingstilbud, hvor der her ansøges om godkendelse af døgntilbuddet. BDO har i den forbindelse varetaget opgaven med at erhverve godkendelsesgrundlag. 1.1 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opdelt i tre dele. Første del indeholder en kort præsentation af BDO og de to konsulenter som har udført opgaven samt et kortere afsnit om BDO s metode for godkendelsen. Dernæst følger anden del, som er BDO s samlede godkendelsesvurdering på baggrund af de opstillede temaer, kriterier og indikatorer for tilbud på det specialiserede socialområde jf. bekendtgørelsen omkring tilsyn og godkendelser på området. Tredje del er selve data-delen som danner baggrund for den samlede godkendelsesvurdering. Rapporten afrundes af en lang række bilag, som er vedhæftet som underbyggende materiale. Yderligere er Socialtilsynets egen godkendelsesskabelon udfyldt og vedhæftet (se bilag 2) 2 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, regioner og på det statslige område. Foruden disse større rådgivningsopgaver løser BDO også Tilsyn og godkendelsesopgaver på en lang række områder. Det gør vi på det almene område, som gælder på daginstitutions og skoleområdet, ligesom vi udfører tilsyn på det specialiserede - og på ældreområdet. Der udover løser vi en række andre opgaver indenfor området, herunder tilsyn med enkeltmandsanbringelser og netværksplejefamilier, med SEL 85 (hjemmeboende) og med at erhverve godkendelsesgrundlag indenfor netværksplejefamilier og enkeltmandsanbringelser. BDO tilbyder også at indgå i hhv. mentorstøtte jf. lovgivning vedr. ny kontantlovsreform samt at føre tilsyn med effekten og kvaliteten af såvel andre aktørers beskæftigelsesindsats som kommunens egne job og beskæftigelsescentre. BDO hjælper desuden kommuner med at kortlægge, hvilke serviceydelser den enkelte borger har brug og sammenholder dette med, om den ydelse, der gives til den enkelte borger, er den rigtig set i relation til kommunens serviceniveau og/eller det serviceniveau, som borgeren aktuelt er kategoriseret i, og set i relation til et pædagogisk, behandlingsmæssigt og økono- 4

misk perspektiv. Dette kan bl.a. bruges i forbindelse med takst differentiering og gøres bl.a. ved at benytte elementer af VUM (Voksen Udredningsmetoden) Hvorfor er BDO valgt? Et afgørende afsæt for BDO s position som den foretrukne samarbejdspartner ligger i erfaring og faglig indsigt i den komplekse virkelighed og praksis. En erfaring og indsigt som vi hver dag omsætter til tilsyn, godkendelser, analyser og evalueringer på alle forvaltningsområder. BDO er en landsdækkende virksomhed med en stærk faglig gruppe af medarbejdere, som organisatorisk og kundemæssigt er forankret i hele landet. BDO kan derfor garantere, at opgaven gennemføres med den fornødne kvalitet og kompetence, som opgaven fordrer. De to konsulenter som har foretaget godkendelsesprocessen har begge en pædagogisk grunduddannelse, samt en akademisk overbygning. Begge konsulenter har dertil praksiserfaring som pædagogiske konsulenter og med ledelse fra den offentlige sektor, ligesom de begge tidligere har arbejdet med tilsyn og godkendelser på det specialiserede socialområde. BDO lægger vægt på at sikre en høj grad af overensstemmelse i kvalitet og metode i de mange opgaver, som løses. Derfor arbejder vi kontinuerligt med intern audit samt kvalitetssikring af den enkelte opgave, koncepter og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Der bruges tid på at sikre den faglige udvikling og fælles sparring, fx ved at arbejde sammen i teams på tværs af landet og ved fælles løbende supervision. Såfremt Socialtilsyn Region Sjælland ønsker yderligere oplysninger til brug for behandling af denne godkendelsesrapport, står vi gerne til rådighed og kan således kontaktes: Kontaktperson: Afdelingschef og Senior Manager Helen Hilario Jønsson Hej@bdo.dk Tlf. 24295079 5

2.1 GODKENDELSESMETODIK BDO s godkendelsesmetodik tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om Socialtilsyn (BEK nr. 1557 af 19/13/2013), samt håndbog for Socialtilsyn på Socialtilsynets hjemmeside. BDO har i godkendelsesprocessen rekvireret relevant materiale fra FCK og Vordingborg Kommune, ligesom der har været foretaget to interviews af FCK s leder og et interview af to medarbejdere, som begge aktuelt arbejder i FCK s dagtilbud. Yderligere har BDO fået en rundvisning på matriklen og beset de fysiske rammer i det kommende døgntilbud. Ved de to afholdte interviews har der også været dialog og gode drøftelser i forhold til læringsaspektet mellem de to interviews, således at tingene er sket i proces. BDO s revisor har indhentet og vurderet materiale i forbindelse med budgetgodkendelse, og har i den forbindelse også medvirket i budgetudarbejdelsen. Budgetgodkendelse er foretaget og dokumenteres særskilt fra herværende rapport. Det skriftlige materiale og data fra interview udgør BDO s vurderingsgrundlag for godkendelsen. Alt skriftligt materiale fra FCK og Vordingborg Kommune er desuden vedhæftet som bilag (se bilagsliste). 3 BDO S SAMLEDE VURDERING I dette afsnit præsenteres BDO s samlede vurdering af samtlige temaer, som en godkendelse ifølge bekendtgørelsen for området skal indeholde. Den samlede vurdering indledes dog af et afsnit, som kort redegør for tilbuddet FCK og juridiske forhold. FAMILIECENTER KALVEHAVE I det tilsendte skriftlige materiale som er tilsendt BDO og ved interviews er det oplyst, at FCK indeholder en lang række ydelser disse er: Praktisk pædagogisk og anden støtte i hjemmet (SEL 52.3.2), Familiebehandling (SEL 52.3.3), Aflastningsordning i kommunal plejefamilie (SEL 52.3.5), Døgnophold for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge og andre medlemmer af familien (SEL 52.3.4), hvilket er dette, som der her ansøges om godkendelse til, Fast Kontaktperson (SEL 52.3.6), Døgnanbringelse i kommunal plejefamilie (SEL 52.3.7 og 66.2), Anbringelse af ung på eget værelse (SEL 52.3.7 og 66.4), Støtteperson til forældre i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse udenfor hje m- met (SEL 54.1 og 2), Støtte og overvåget samvær (SEL 71.2 og 3), Efterværn til unge over 18 år (SEL 76). Ved interview oplyses det af leder, at der er udarbejdet retningslinjer for medicinhåndt e- ring og en medarbejder i dagtilbudsdelen er uddannet til dette. Fokus er dog på, at familierne skal kunne håndtere dette selv, men personalet skal yde støtte sådan at familierne på et behandlingsophold får lært dette. Leder oplyser, at der i stueetagen er mulighed for at låse medicinen inde for hver enkelt familie, ifald der skulle være behov for dette. 6

Endvidere vil der i hver familiebehandlingslejlighed være en boltret boks, hvor medicin kan opbevares aflåst sammen med andre personlige/private genstande. Ved interview oplyses det dertil, at leder er bekendt med værgeloven, SEL s paragraffer omkring magtanvendelser (behandles særskilt se venligst afsnit 4.3.7), samt tilsynspligten, som varetages af Socialtilsynet. Når det gælder tilbuddets bygningsmasse, så ejes denne af Vordingborg Kommune, ligesom tilbuddet vil blive drevet af Vordingborg Kommune, hvorfor der ikke er tale om en lejeaftale, men en gensidig driftsaftale. BDO S VURDERING Generelt gælder det, at BDO vurderer at tilbuddet i forhold til alle indikatorerne inden for hvert tema forventes at kunne opfyldes i enten meget høj grad eller i høj grad. Indtrykket af FcK s kommende døgntilbud, tilbuddets leder og deltagende medarbejdere fra det nuværende dagtilbud er, at det fremstår som et yderst professionelt kommende tilbud, og at der både er overblik over den overordnede rammesætning samt dennes implementering og omsætning i en hverdagspraksis. I forhold til temaet uddannelse og beskæftigelse, vurderer BDO, at FcK har inddraget faglige relevante overvejelser, som viser, at tilbuddet vil sørge for, at både voksne og børn bliver støttet til enten arbejde/uddannelse eller skoletilbud. FcK s sigte med behandlingstilbuddet er netop, at behandlingen skal gives således, at den understøtter fam i- liernes hverdag forældre skal fortsætte deres igangværende job eller uddannelse og børnene skal i daginstitution eller i skole. Der er fokus på skolepligten og det vil blive individuelt aftalt, hvordan denne skal efterkommes. Den individuelle stillingstagne udspringer af, at FcK ønsker at tilbyde den mest optimale skolegang for det enkelte skolebarn. BDO vurderer omkring selvstændighed, at FcK i høj grad vil arbejde med målgruppens selvstændighed, idet dette er målet for selve indsatsen at familierne modtager en behandling, som styrker forældreevnen, og at børnenes tarv derigennem bliver sikret. FcK vil arbejde med selvstændigheden gennem en behandlingsplan, som et styringsværktøj for indsatsen og der vil dagligt blive fulgt op på denne via et logbogssystem med den enkelte familie. Det er yderligere BDO s vurdering, at FcK vil have fokus på at give familierne gode sociale oplevelser. Dels er der fokus på, at de alle skal bevare kontakten til deres nærmiljø og dels er der mulighed for at spejle sig med ligesindede familier i tilbuddet. Yderligere har tilbuddet fokus på at tilbyde mindst en fortrolig fagperson til børnene på tilbuddet, hvilket vil ske gennem familiebehandlerfunktionen. Det er BDO s vurdering, at FcK både har forholdt sig professionelt til målgruppe, formålet med tilbuddet, reflekteret og fundet frem til de relevante faglige metoder og tilgange, ligesom de er opmærksomme på at få evalueret og effektmålet. De har et ønske om at øge denne effektmåling og det oplyses, at Vordingborg Kommune aktuelt arbejder på at finde en ny og endnu mere kvalificeret effektmålingsmetode. Når det gælder borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv, vurderes det, at der vil være opmærksomhed på, at ydelsen skal gives med respekt og anerkendelse overfor målgruppen. Familierne vil i videst mulig udstrækning få indflydelse på alt, hvad de magter. Denne 7

indflydelse skal dog ses i sammenhæng med, at målgruppen af borgere typisk vil have et endda endog stort støttebehov, og at børnenes tarv på ingen måde sættes i risiko. BDO vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Leder redegør for, at der vil være fokus på udeliv og motion samt sund basiskost. Leders redegørelse vidner dertil om, at der vil være fokus på at niveauet skal passende, således at familierne efter endt ophold har mulighed for at forfølge dette, ligesom de skal erhverve sunde vaner på FcK. Det er BDO s vurdering, at tilbuddet er opmærksomt på, at magtanvendelser skal undgås og at man via korrekt pædagogisk intervention kan opnå en hverdag uden nogen form for magtanvendelser. Der er udarbejdet en procedure for området, ifald en hændelse, trods opmærksomhed på området skulle opstå. Det er BDO s vurdering, at leder er opmærksom på at have en pædagogisk indsats, som understøtter, at der ikke vil forekomme nogen form for overgreb i tilbuddet. Leder har i den forbindelse udarbejdet et beredskab som medarbejderne vil blive orienteret om via et introduktionsprogram. I forhold til leder, vurderer BDO, at leder i høj grad er, er kompetent. Gennem dialog og interviews præsenterer leder en række gode refleksioner og initiativer på et ledelses og organisatorisk niveau, på personaleledelse, kvalitets og medarbejder udvikling og indenfor det pædagogiske og behandlingsmæssige felt demonstrerer leder, at hun er optaget af det der virker kombineret med nyeste viden. Dertil kender leder til området på flere niveauer både ude fra (som konsulent) og indefra (har selv arbejdet med kerneydelsen). BDO vurderer, at leder har fokus på, at tilbuddet skal have en god rammesætning, hvilket illustreres ved de fremsendte dokumenter, ligesom leder er opmærksom på, at der blandt andet skal tilbydes supervision. BDO anser netop supervisionstiltaget som et aktiv, der vil være med til at optimere arbejdsmiljøet og fastholde/udvikle et højt fagligt niveau. Endvidere kan dette tiltag bidrage til at mindske personalegennemstrømning og sygefravær. Yderligere har leder aktuelt en dialog med SL, alt for at finde frem til en ordning, hvor medarbejderstaben kan ansættes i en mere fleksibel ordning så kompetencerne kan udnyttes optimalt. Det er BDO s vurdering, at leder er opmærksom på at få ansat medarbejdere med de rette kompetencer til tilbuddet, ligesom leder vil aktivere medarbejderkompetencer fra dagtilbudsdelen i døgndelen. Leder er desuden opmærksom på, at medarbejderne skal have en pædagogisk grunduddannelse og have en relevant efteruddannelse. Leder prior i- tere her, at det skal være anerkendte efteruddannelser gerne fra DISPUK eller Metropol. De faglige tilgange, som der vurderes at være behov for gennem dialogen med FcK er primært en form for terapeutisk efteruddannelse, hvilket fint matcher, at døgndelen vil være et behandlingstilbud. Medarbejdernes kompetencer bliver dermed aktiveret i sa m- spillet (behandlingsarbejdet) med borgerne. FcK iværksætter endvidere årlige brush-up kurser omkring positiv psykologi, som er fundamentet for den faglige tilgang for alle ydelser under FcK s paraply, hvilket også vil gælde for det kommende døgntilbud. Der er fortløbende supervision, som varetages af FcK s egen psykolog og aktuelt er der også et efteruddannelsestiltag, hvor Kari Killen er underviser. BDO vurderer omkring de fysiske rammer, at de understøtter borgernes udvikling og trivsel, ligesom de imødekommer borgernes behov. Der er mulighed for familiebehandling, hvor den enkelte familie opøver sin forældrekompetence i alle hjemmets funktioner. Her er køkkenfa- 8

ciliteter, stue- og soveværelse samt badeværelse. Der er mulighed for socialt samvær på fælles arealer, men også at man som familie kan trække sig tilbage i egen bolig. Leder er opmærksom på, at der vedvarende skal være fokus på udvikling (og dermed også trivsel), idet behandlingsplanen (i en komprimeret udgave) skal hænge frit fremme i egen bolig, så den sender signal om målet med opholdet. 4 TEMAER I GODKENDELSEN I dette afsnit præsenterer BDO de forskellige datadele opdelt efter temaer, kriterier og indikatorer. Hvert tema efterfølges af en kort kvalitetsvurdering for det enkelte område. 4.1 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 4.1.1 KRITERIUM 1 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale Leder oplyser, at såfremt børnene har en alder, hvor de enten går i daginstitution eller i skole, så vil FcK samarbejde med disse. Skulle der komme en familie, der geografisk kommer længere væk fra, og hvor der er brug for fx et skoletilbud, så skal de nærmere omstændigheder aftales med den anbringende kommune. Det vil her blive vurderet om barnet/børnene skal indskrives i den lokale folkeskole, som er beliggende i Kalvehave, eller om skal der laves et internt undervisningsforløb på Familiecenter Kalvehave. Forældrene vil være involveret i denne beslutning. Der vil desuden være samarbejdsaftaler med de lokale tilbud og familiebehandlerne fra dagtilbudsdelen har endvidere et allerede eksisterende godt samarbejde med daginstitutioner og skoler. Yderligere relevante samarbejdsparter afdækkes ved indskrivning som fx jobcentre, socialpsykiatri m.fl.. Sigtet med samarbejdet er, at det skal gavne familiebehandlingen og børnene. Familiebehandlerne fra dagtilbudsdelen har også her et allerede godt eksisterende samarbejde med flere andre instanser. Adspurgt til om der vil være fokus på forældrenes job- eller uddannelsessituation, oplyser leder, at hverdagen i døgndelen skal ligne det liv, som familierne vil komme hjem til; har en af forældrene derfor et job eller er i gang med en uddannelse, så skal dette passes. Skulle de i FcK opleve udfordringer på dette område, vil det blive håndteret efter bedste evne og i forhold til situationen; via dialog og/eller pædagogisk intervention. Leder oplyser desuden, at indsatsen omkring samarbejdet med eksterne instanser vil have en varierende intensivitet, som vil afhænge af den enkelte behandlingsplan. Hun eksemplificere det med, at hvis målet er, at et barn skal vedligeholde sit dagtilbud, så vil de som tilbud sørge for at understøtte de nødvendige forhold der skal til for at dette kan lade sig gøre fx sengetid og stå-op-tid. 9

4.1.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 1 BDO vurderer via data ovenfor, at FcK har inddraget faglige relevante overvejelser, som viser, at tilbuddet vil sørge for, at både voksne og børn bliver støttet til enten arbejde/uddannelse eller skoletilbud. FcK s sigte med behandlingstilbuddet er netop, at behandlingen skal gives således, at den understøtter familiernes hverdag forældre skal fortsætte deres igangværende job eller uddannelse og børnene skal i daginstitution eller i skole. Der er fokus på skolepligten og det vil blive individuelt aftalt, hvordan denne skal efterkommes. Den individuelle stillingstagen vurderer BDO henviser til, at FcK ønsker at tilbyde den mest optimale skolegang for det enkelte skolebarn. Tilbuddet vurderes derfor til at det i høj grad ville kunne opfylde indikatoren omkring uddannelse og beskæftigelse, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel. 4.2 SELVSTÆNDIGHED OG RELATIONER 4.2.1 KRITERIUM 2 Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Leder oplyser omkring selvstændighed, at de vil arbejde med at øge denne ved, at de er fuldstændig væk fra kollektiv/fællesskabs tankegangen på tilbuddet. Hver enkelt familie skal der imod have en hverdag, som understøtter lige netop den hverdag, som familierne hver især har brug for. Familierne skal desuden selv stå for madindkøb og madlavning, så hverdagen på Kalvehave understøtter den hverdag, som de skal hjem til efter endt ophold/behandling. Leder pointerer, at de meget bevidst arbejder ud fra familiernes virkelighed og samtidigt holder barnets tarv for øje. Adspurgt til hvordan de vil anerkende familierne, fortæller leder, at dette sker gennem den relationelle kompetence og en opmærksomhed på de tre P er; privat, personlig og professionel. Hun understreger her, at det ikke handler om, at man skal lave en relation til borgeren, men at man som personale skal arbejde med sin relationskompetence. Leder pointerer skarpt, at det private aldrig skal indgå i arbejdet. Leder oplyser desuden, at der vil blive udarbejdet skriftlige behandlingsplaner (der er fremsendt skabeloner for disse se venligst bilag 6) og der vil dagligt blive fulgt op på behandlingsplanen i et meget tæt samarbejde med familien. Dette vil bl.a. ske via et logbogssystem som er at finde i den enkelte families lejlighed på FcK Leder oplyser omkring sociale kompetencer, at der er fokus på, at børnene skal bevare deres fritidsaktiviteter i deres nærmiljø. Tilbuddet ligger dertil geografisk godt i forhold til offentligt transport, idet der er mulighed for at komme rundt i hele kommunen. Når det gælder inklusionstankegangen, så er der altid sigte på at bevare kontakten til famil i- ernes nærmiljø og på den vis være en del af det omkringliggende samfundsliv samt fortsat være inkluderet i nærmiljøet. 10

Når det gælder børns muligheder for venskaber udenfor tilbuddet, oplyser leder, at der altid er mulighed for, at børnene kan få legekammerater med hjem og forældrene skal her vise, at de magter at have besøg af legekammerater og holde øje med både egne bø rn og børnenes legekammerater. En aktuel udfordring er her, at man skal kunne magte, at forholde sig til det tætliggende vand, hvilket ville kunne inddrages i et pædagogisk øj e- med. Adspurgt til hvordan man på tilbuddet vil sikre sig, at alle børnene eller den enkelte forældre har mindst en fortrolig person, oplyser leder, at dette sikres gennem familieb e- handlerfunktionen, idet man via denne funktion netop arbejder med tillid, som afsæt for behandlingen. Når det gælder forældrene på tilbuddet, vil der dels være mulighed for social interaktion med andre voksne i det nærmiljø de kommer fra, idet der er sigte på at fastholde job eller uddannelsestiltag. Derudover vil der også være mødre-og fædregrupper på FcK, hvor de voksne har mulighed for at spejle sig med andre voksne i samme situation, som dem selv, ligesom tilbuddet generelt har fokus på at øge de sociale kompetencer gennem b e- handlingen. 4.2.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 2 BDO vurderer omkring selvstændighed, at FcK i høj grad vil arbejde med målgruppens selvstændighed, idet dette er målet for selve indsatsen at familierne modtager en behandling, som styrker forældreevnen, og at børnenes tarv derigennem bliver sikret. FcK vil arbejde med selvstændigheden gennem en behandlingsplan, som er, er styringsværktøj for indsatsen og der vil dagligt blive fulgt op på denne via et logbogssystem med den e n- kelte familie. Det er yderligere BDO s vurdering, at FcK vil have fokus på at give familierne gode sociale oplevelser. Dels er der fokus på at de alle skal bevare kontakten til deres nærmiljø og dels er der mulighed for at spejle sig med ligesindede i tilbuddet. Yderligere har tilbuddet fokus på at tilbyde mindst en fortrolig fagperson til børnene på tilbuddet, hvilket vil ske gennem familiebehandlerfunktionen. Tilbuddet vurderes derfor til i høj grad at ville kunne opfylde indikatoren omkring selvstændighed og sociale kompetencer, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel. 11

4.3 MÅLGRUPPE, METODER OG RESULTATER 4.3.1 KRITERIUM 3 Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Målgruppe Det skriftlige materiale oplyser omkring målgruppen, at denne er kendetegnet ved at pr o- blemerne kan afhjælpes, hvorved en eventuel anbringelse kan undgås. Yderligere specifikke kendetegn ved målgruppen er, at det er familier, hvor børnene u d- viser svære sociale, emotionelle og sundhedsmæssige vanskeligheder og/eller udviklingsforstyrrelser og hvor det vurderes at støtte til hele familien kan afhjælpe dette. Foræ l- drene kan desuden have vanskeligheder i forhold til at skabe tilknytning og yde den nødvendige omsorg/stimulation til barnet/børnene. Der kan være aktive eller passive omsorgssvigt. Målgruppen omfattes også af gravide, hvor der udtrykkes bekymring for omsorgsevnen samt om der kan være en ustabil livsførelse i et omfang, som skader barnets udvikling. Endvidere vil det i samarbejde med sagsbehandler blive vurderet, om der er mulighed for familiebehandling i forhold til misbrugsfamilier og/eller familier, hvor der er psykisk sy g- dom eller fysisk og psykisk vold. Uden for målgruppen er familier, hvor der er tale om et massivt misbrug, som ikke gør det muligt at etablere kontakt. Familier hvor der er incest eller vold, som kræver øjeblikkelig indgriben samt familier hvor forældrene lider af alvorlige psykiatriske lidelser, som umuliggør et samarbejde. Er der én rask forælder, vurderes det dog, at familien er inden for målgruppen. Målsætning I det tilsendte skriftlige materiale er der medsendt en overordnet vision for hele FcK, hvor døgntilbuddet vil være en del af paletten denne lyder: At få skabt en moderne lokalt center, hvor familier, unge og børns udvikling og trivsel fremmes, med henblik på at sikre: Børn der er bosiddende i Vordingborg Kommune, og er tilknyttet FcK, også forbliver bosiddende hos deres forældre. Unge der er bosiddende i Vordingborg Kommune, og er tilknyttet FcK, får en ungdomsuddannelse, ikke har et misbrug og undgår at blive inddraget i kriminalitet Børn der er bosiddende i Vordingborg Kommune og er anbragt og tilknyttet FcK, har mulighed for at møde deres forældre i trygge rammer. Visionen er, at centret skal være et fleksibelt tilbud, hvor kerneydelsen ændrer sig i takt med barnets, den unges og familiens behov. 12

Yderligere skal det være et center, hvor medarbejderne udvikler sig og trives, samtidig med at Vordingborg Kommune kan konstatere, at flere børn og unge trives i kommunen, og at flere børn og unge kan blive boende sammen med deres forældre. Når det gælder døgndelen oplyses det specifikt, at formålet er: At forebygge en anbringelse udenfor hjemmet, og at tilbuddet, gennem arbejdet med hele familien, vil styrke forældrenes forældrekompetence og herigennem barnets udvikling og relationer i forhold til familie, dagtilbud/skole/uddannelse/arbejde og fritid. I forhold til værdigrundlaget redegøres der for: At forældre mødes med anerkendelse, at aftaler mellem FcK og familien er gensidigt forpligtende, at forældrene inddrages aktivt omkring planlægning og målfastsættelse, at FK vil skabe rammen for at udvikling muliggøres, men at forældrene er de primære omsorgspersoner og de væsentlige aktører omkring løsning af barnets vanskeligheder. Endeligt vil barnets vanskeligheder ses i en social ko n- tekst, hvor løsning af barnets vanskeligheder kræver inddragelse af relevante ressourcepersoner i barnets liv private som professionelle. Ved interviewet oplyses det af leder, at de meget specifikt vil oplyse familierne om, at det ikke bliver deres egne lejligheder, men at det er en lånelejlighed. Dette vil desuden være synligt ved, at behandlingsplanen (i en kort og præciseret udgave) vil hænge synligt fremme på dertil indrettede tavler i hver enkelt lejlighed. Formålet er at klargøre og synliggøre, at der skal ske et aktivt arbejde fra alle parter omkring de problemstillinger mål og målsætninger, der i den forbindelse måtte være truffet beslutning om. Leder oplyser også, at familierne vil blive oplyst om, at personalet vil komme forbi hver morgen, og såfremt døren ikke åbnes, vil personalet låse sig ind. Derfor er signalet om lånelejlighed også meget væsentligt, så familierne ikke vil føle sig intimideret såfremt personalet er nødt til at låse sig ind. Signalet er som nævnt, at det er en arbejdsplads med forskellig betydning for hhv. personale og familie, men fælles er, at der skal ske en målrettet aktiv pædagogisk intervention. Leder oplyser dertil, at der vil være fokus på traditioner og i den forbindelse på formidling og praktisk kendskab til, hvordan disse kan holdes. Det gælder fx hvordan man afholder påske, jul mm. Og der vil arbejdes med, hvordan dette kan blive en del af hverdagen for den enkelte familie fremadrettet. Medarbejderne oplyser, at de på FcK er i gang med at udvikle sig til et tilbud, hvor der vil være fokus på et meget intensivt forløb. De redegør dertil for, at de jo endnu ikke ved, hvor meget søgning der vil komme til døgndelen. De ser frem til at kunne øge indsatsen med et døgntilbud, idet familierne her ikke kan gemme sig. De antager, at det som familierne magter eller har behov for støtte til, vil træde tydeligt frem i døgndelen. Medarbejderne fortæller dertil, at de finder, at de familier som vil blive visiteret til døgndelen helt bestemt vil modtage et godt tilbud. Pædagogik og faglige tilgange I det skriftlige materiale oplyses i ydelseskataloget, at de metodiske tilgange vil være pædagogisk arbejde i forhold til relationelle problemstillinger i familien. Det vil være rådgivning og vejledning til forældre om, hvordan man skaber struktur, planlægning og organisering i hverdagen. Der vil være vejledning om almindelig daglig levevis, herunder kost og hygiejne samt økonomi. Der vil ydes praktisk støtte til at skabe struktur i hverdagen, rådgivning og praktisk støtte til oprydning, rengøring, tøjvask og anden form for 13

praktisk arbejde. Endelig gøres der opmærksom på, at tilbuddet vil understøtte forældr e- nes evne til støtte barnet i skole, dagtilbud og fritidsliv. Yderligere vil der tilbydes forskellige terapeutiske metodiske tilgange, såsom familieter a- pi, gruppeterapi/samtaler, Marte Meo, Flerfamilieterapi, Narrativ terapi, Kognitiv terapi, styrkebaseret behandlingsarbejde med udgangspunkt i positiv psykologi, løsningsfokuseret terapi og Psykodynamisk terapi. Alle disse terapeutiske tilgange er allerede præsenteret i dagtilbudsdelen, og vil blive overført til døgndelen efter godkendelse. Se endvidere yde l- seskataloget for mere info. Leder har desuden fremsendt et ugeskema over hverdagen i tilbuddet. I dette skema fremgår det, hvordan ydelsen vil være sammenstykket eksempelvis hvordan dagen startes med morgenmad og morgenrutiner, aflevering af børn i daginstituti oner og skole, efterfølgende direkte behandlingsarbejde (mindfulness, samtaler med familiebehandler, mødre- og/eller fædregruppe, udeliv/motion mm), derefter en middagspause, hvorefter børnene skal afhentes og hvor der så siden skal gøres klar til madlavning, herunder indkøb og endelig rundes dagen af med klargøring til natten. Ved interview redegør leder for, at basisopgaven bliver at sikre barnet, idet de familier, der visiteres til tilbuddet, på forskellig vis ikke formår at være alene med deres barn/børn. Fokus bliver derfor, at forældrene skal opøve forældreevnen. Leder redegør for, at de meget bevidst har valgt, at deres metodiske tilgang ikke består af én specifik tilgang, men i stedet består af en palet, af forskellige tilgange, idet mennesker er forskellige og har behov for noget forskelligt (særligt) fra gang til gang fra kontekst til kontekst. Et fælles fundament for alle tilgange er den positive psykologi (leder har hertil fremsendt PERMA-modellen), ligesom der også altid vil være en fast systematik. De forskellige faglige tilgange, der er anført i det skriftlige materiale bliver en del af døgntilbuddet eller skal tilkøbes som en særskilt ydelse i dagtilbudsdelen. Familiens familiebehandler laver behandlingsplanen og her vælges faglig tilgange og metoder. Behandlingsplaner kvalitetssikres hos leder selv, og/ eller den behandlingsansvarlige psykolog på tilbuddet. Derudover oplyser leder, at det første som sker, når en familie kommer til tilbuddet vil være, at der foretages en screening. Det personale som varetager screeningen vil være de familiebehandlere, der er tilstede, når familien flytter ind. Yderligere vil der fra starten være fokus på et tilbud der indeholder mindfulness og som er målrettet forældrene, idet erfaringen omkring arbejdet med målgruppen viser, at forældrene skal finde ro. Leder oplyser her, at finder forældrene roen, kommer den også naturligt til børnene. Familierne får efter indskrivning tilknyttet familiebehandling ved familiebehandler i dagtilbuddet. Arten og mængden af familiebehandling vurderes alt efter familiens behov. Familiebehandling er en tilkøbsydelse i henhold til servicekataloget (se bilag 1, hvor der vil være systematisk tilbagevendende samtaler. Det er den enkelte familiebehandler, som har ansvaret for at få den kommende behandlingsplan udarbejdet. Ved arbejdet med behandlingsplanen tages der udgangspunkt i de listede punkter fra sagsbehandlerne. Behandlingsplanen kvalitetssikres ved tilbuddets psykolog og tilbuddets leder (som tidligere anført). Via denne kvalitetssikring sikres tillige, at tilbuddet ikke praktiserer for mange forskellige selvstændige tilgange. Behandlingsplanen lamineres og hænges op i familiens lejlighed i en kortfattet og koncis udgave (ligeledes tidligere oplyst). Denne tilgang sikrer, at indsatsen hele tiden er synlig, og at opholdet er et behandlingsforløb og ikke et hotelophold, samt at der vedvarende er fokus på målet med støtten. Leder fortæller desuden, at man ved denne tilgang opnår, at persona- 14

let såvel som forældrene vedvarende bliver mindet om indsatsen, og at alle følger aftalen/behandlingsplanen, således at der arbejdes med det, som er aftalt. Medarbejderne fortæller om, at de inddrager reciliensfaktorerne i deres daglige arbejde. Eksempelvis ved at undersøge, om de kunne inddrage ressourcer i familiernes (børnenes) egne netværk. De fortæller videre, at et fælles metodisk afsæt for dem i deres arbejde er den positive psykologi, hvor de alle arbejder med styrkerne ved den enkelte familie, og at der i forlængelse heraf kan der være forskellige metodiske tilgange. En vej at komme omkring eventuelle udfordringer er, at man jævnligt har møder, hvor man drøfter indsatsen, hvorved man sikrer sig fælles fodslag. Disse nuværende medarbejdere forestiller sig, at dette også vil være gældende for det nye døgntilbud. Adspurgt til om de kan se nogen form for udfordringer ved deres forskellige metodiske tilgange, oplyser medarbejderne, at de naturligvis skal være opmærksomme på, at dette ikke tager overhånd, hvorfor det fælles fodslag er vigtigt. Medarbejderne kommer desuden ind omkring, at det er vigtigt, at man finder frem til, hvornår familierne er i behandling og hvornår de bare bor på tilbuddet. Medarbejderne fortæller om, at de trods gode kompetencer vil komme til at møde udfordringer undervejs, men de ser frem til at løse dem i fællesskab og de ved, at de som de nuværende medarbejdere vil gå til jobbet med engagement. Dokumentation og effektmåling I det fremsendte skriftlige materiale, er der fremsendt skabeloner for et indskrivningsdokument, behandlingsplaner, statusplaner og sagsbehandling. Derudover er der også fre m- sendt en vejledning til udarbejdelse af statusplaner. Alle skabelonerne samt vejledningen er vedlagt som bilag. Skabelonen for indskrivning indeholder: En formaliaside med alt relevant info omkring den enkelte familie, bevillingsperiode, dato for midtvejsstatus og dato for slutstatusmøde. Skabelonen for behandlingsplanen indeholder: Et kort formalia afsnit til navn og cpr, en rubrik til opgavebeskrivelsen fra sagsbehandler, en rubrik til metodevalg, rubrikker til udviklingsmål samt en rubrik, hvor der skal redegøres for effekten af den samlede indsats. I forhold til skabelonen til statusrapporter indledes denne ligeså med et kort formalia afsnit til navn og cpr, en rubrik med opgavebeskrivelsen fra sagsbehandler, en rubrik hvor behandlingsplanen skal sammenfattes, rubrikker om familieforhold, udvikling a d- færdsmæssige forhold/følelsesmæssige funktioner, sundhedsforhold, skole/uddannelses/daginstitution/arbejdsforhold, fritid og venskaber, styrker og ressourcer, øvrige relevante forhold og den sidste rubrik er til en samlet sammenfatning og pædag o- gisk vurdering. Yderligere understøttes statusplanen som tidligere anført af en vejledning om, hvad der skal indgå i de enkelte rubrikker. Skabelonen til sagsopfølgning er opbygget stringent og vil udfyldt give et godt overblik over indsats og status over denne. Ved interview oplyses det, at der altid vil blive udarbejdet en behandlingsplan, ligesom der også vil være en logbog i hver lejlighed til hver enkelt familie. I denne logbog skrives der ved hver endt aftenvagt i samarbejde med familien hvor der dagligt følges op på mål. Selve behandlingsplanen skal være klar 14 dage efter indskrivning, og der skal være en statusplan en måned før endt ophold, så sagsbehandler altid har denne en måned før der skal tages en ny beslutning. Statusplaner vil dertil altid blive udarbejdet efter behov og ønske fra sagsbehandlerne. Familiebehandlerne er forpligtet til at deltage i behandlingsplanlægningsmøde hver 6. uge og dette afholdes af tilbuddets psykolog og kolleger. 15

Leder har ikke endeligt afgjort om medarbejderne til disse møder alene skal være fra døgndelen eller tværgående sammen med medarbejderne fra dagtilbudsdelen højst sandsynligt en kombination. Når dette ikke er endeligt valgt, skyldes det, at leder gerne vil have, at medarbejderne selv får indflydelse på det, som vil give mest mening for dem selv og familierne i den kommende opstartsfase. Medarbejderne fra dagtilbudsdelen oplyser, at der for nuværende afholdes behandlingsmøder en gang månedligt (minimum hver 6. uge), og de forestiller sig, at nogenlunde samme interval formentlig vil være relevant for døgndelen. Behandlingsmøderne afholdes i de enkelte medarbejdergrupper. Derudover er der også tværgående møder, hvor de medarbejdere, som har en funktion overfor en bestemt familie vil have mulighed for at mødes. Adspurgt til hvor ofte de evaluerer på effekten af indsatsen, som står beskrevet i de enkelte behandlingsplaner, oplyses det, at dette gør de løbende og efter behov. Den ene medarbejder oplyser, at vedkommende kun ser sine egne behandlingsplaner, hvorfor de som medarbejdere ikke ved, hvordan kollegerne skriver deres planer. De ved derfor ikke om de alle skriver meget detaljerede behandlingsplaner. Alle planer bliver dog altid kval i- tetssikret af tilbuddets psykolog og/eller tilbuddets leder. Denne kvalitetssikring er bl e- vet meget opgraderet det sidste halve år. Medarbejdernes indtryk er, at de er blevet m e- get styrket i både at skrive behandlingsplaner og statusplaner. Medarbejderne redegør dertil for, at der er kommet et øget fokus på evidensbaserede metoder, og at deres leder og psykolog er ansvarlige for at fastholde et fokus på dette. De fortæller i den forbindelse om, at de tidligere har anvendt eksterne tilbud, hvor der ikke var evidens for indsatsen på stedet, hvorfor man har stoppet disse tilbud. Ikke fordi tilbuddene ikke var gode, men fordi man fremadrettet ønsker at anvende tilbud/tilgange, som har evidens for deres virkning. Medarbejderne fortæller desuden, at der er fokus på evidens og effekt ved, at de nu i dag mødes tidligere og evaluere indsatsen, så der ikke går for lang tid med en indsats, som ikke giver den ønskede effekt. BDO spørger desuden leder omkring rubrikken, hvor man samtaler eller måler effekten af indsatsen i behandlingsplansskabelonen. Leder fortæller her, at de aktuelt er i gang med at finde frem til den rette måde at udføre effektmåling i Vordingborg Kommune. Leder oplyser, at de dog allerede nu er bevidste om, at de skal effektmåle. De gør det aktuelt ved at evaluere på deres indsatser i behandlingsplanen, men har et ønske om at finde frem til en mere evidensbaseret metode. Leder spørges desuden ind til, hvor detaljerede behandlingsplanerne vil være beskrevet jf. at medarbejdere havde svært ved at præcisere dette. Leder redegør her for, at denne vil være beskrevet meget detaljeret. I forhold til logbogen efterlyser BDO en uddybning af denne - eksempelvis hvad styrken er, og leder fortæller, at den daglige logbogskrivning sikrer, at man har et fortløbende fokus på selve indsatsen og at det er et behandlingsforløb, som er iværksat man sikrer dermed fagligheden. 4.3.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 3 Det er BDO s vurdering, at FcK både har forholdt sig proffesionelt til målgruppe, formålet med tilbuddet, reflekteret og fundet frem til de relevante faglige metoder og tilgange. I forlængelse heraf har FcK et godt fokus på at arbejde løbende med at evaluere effektmål. De 16

har et ønske om at kvalificere effektmålingen og det oplyses, at Vordingborg Kommune aktuelt arbejder på at finde en ny og endnu mere kvalificeret effektmålingsmetode. BDO vurderer at tilbuddet i meget høj grad lever op til at arbejde systematisk med faglige metoder, med udgangspunkt i en klar målgruppebeskrivelse. De valgte metoder er alle valgt ud fra, at de kan skabe god udvikling for familierne på tilbuddet, således at deres forældreevne styrkes. 4.3.3 KRITERIUM 4 Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Leder oplyser, at Familiecenter Kalvehave er et tilbud. Det betyder, at medarbejderne ved FcK ikke anvender tvang for at tilbageholde en familie, der ønsker at forlade stedet. Skulle en familie dog vælge at gå fra tilbuddet og er barnets/børnenes tarv i fare, så kontakter FcK straks sagsbehandler. Adspurgt til hvilken indflydelse familierne har, oplyser leder, at de har indflydelse på alt det, som de magter. Leder ved godt, at dette kan lyde lidt hårdt, men understreger, at familierne vil være meget svage, at tilbuddet er et behandlingstilbud, at der er et sigte med indsatsen mv. og tingene vil derfor ske og udfolde sig med respekt og anerkendelse overfor familierne. Derudover vil familierne selv skulle vælge, hvornår de spiser aftensmad, her vil tilbuddet dog intervenere, hvis man spiser så sent, at børnene er for sultne og ikke får passet deres sengetid. Og er der udfordringer her, vil det indgå som mål i behandlingsplanen som både familiebehandlere og forælder arbejder sammen om. Det samme gælder kosten; familierne vælger selv, hvad der købes, og tilbuddet vil kun intervenere, hvis kosten bliver decideret usund eller der ikke er budget til madvarerne. I forlængelse heraf, vil tilbuddet naturligvis bistå med kostråd og anden vejledning om sund livsvaner efter behov. 4.3.4 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 4 BDO vurderer omkring borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv, at der vil være opmærksomhed på, at ydelsen skal gives med respekt og anerkendelse overfor målgruppen. Derudover oplyses der også om, at familierne vil have indflydelse på alt hvad de magter, hvilket indikerer, at leder er bevidst om, at målgruppen af borgere typisk vil have et endda stort støttebehov. Tilbuddet vurderes til, at det i høj grad ville kunne opfylde indikatoren omkring medinddragelse og indflydelse på eget liv, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel. 4.3.5 KRITERIUM 5 17

Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Ved interview oplyses det, at familierne er en del af det almene sundhedssystem og børnene er en del af den lokale sundhedspleje og kommunale tandpleje. Et mål i indsatsten er dog, at de skal lære at deltage i flere forskellige aktiviteter udendørs, såsom at tage på legepladsen, gåture i skoven og ved vandet, cykle mm. Familierne skal gøres nysgerrige på hvad naturen kan byde på det er sundt og det er billigt. Dels er dette sundt og dels har familierne ofte ikke råd til købe-aktiviteter og kan derfor have gavn af at bruge de omkringværende muligheder for aktivitet. I det skriftlige tilsendte materiale, kan man også flere stede i ugeskemaet læse, at der står udeliv og m o- tion på programmet. Familierne skal selv rengøre deres lejligheder og får støtte hertil i fornødent omfang, således at boligerne holdes på et niveau for almindelig sund levevis. Tilbuddet er ikke et center for sundhed, men der er fokus på almindelig gængs sund lev e- vis. Barren sættes på et rimeligt niveau. Et rimeligt niveau er almindelig sund basiskost. Det oplyses, at det kostmæssige niveau skal afspejle det liv, som familierne vender hjem til efter endt behandling, der vil derfor ikke være fx- et særligt fokus på økologi, da det antages at familierne ikke vil til vælge en decideret økologisk kost jf., at denne er dyrere end anden kost, og familierne ofte vil have et mere smalt budget. 4.3.6 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 5 BDO vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Leder redegør for, at der vil være fokus på udeliv og motion samt sund basiskost. Leders redegørelse vidner dertil om, at der vil være fokus på, at niveauet skal være passende, således at familierne efter endt ophold har mulighed for at forfølge dette. Endelig er målet at familierne får mulighed for at erhverve sunde vaner på FcK. Tilbuddet vurderes derfor til, at det i høj grad ville kunne opfylde indikatorerne om fysisk og mental sundhed samt trivsel. 4.3.7 KRITERIUM 6 Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Leder oplyser, at den pædagogiske hverdag og intervention har som mål at undgå magtanvendelse. Der er en løbende dialog på arbejdspladsen om, hvordan man håndterer situationer, der kan udvikle sig til konflikter, hvor anvendelse af magt kan forekomme. Hvis man skulle komme i en sådan situation, at magtanvendelse er uundgåelig vil tilbuddets medarbejdere gribe ind i situationen med det formål at sikre barnet eller sig selv. Der vil blive udarbejdet en skriftlig magtanvendelsesprocedure. 18

4.3.8 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 6 Det er BDO s vurdering, at tilbuddet er opmærksomt på, at magtanvendelser skal undgås og at man via relevant pædagogisk intervention kan opnå en hverdag uden nogen form for magtanvendelser. Der er udarbejdet en procedure for området, ifald hændelser, trods opmærksomhed på området, skulle opstå. Det vurderes, at tilbuddet i meget høj grad lever op til indikatoren om, at magtanvendelser skal forebygges og så vidt muligt undgås. Skulle en hændelse opstå er der udarbejdet en procedure for området, hvor der henvises til korrekt dokumentation, opfølgning og at der vil trækkes læring ud af den eventuelle hændelse. 4.3.9 KRITERIUM 7 Tilbuddet forebygger overgreb Leder oplyser, at hun som leder af tilbuddet er opmærksom på, at der på ingen måde skal ske nogen form for overgreb på tilbuddet. Der er i den forbindelse udarbejdet et beredskab for området og medarbejderstaben vil blive orienteret om denne gennem tilbuddets introduktionsprogram 4.3.10 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 7 Det er BDO s vurdering, at leder er opmærksom på at have en pædagogisk indsats, som understøtter, at der ikke forekommer nogen form for overgreb i tilbuddet og at hun i den forbindelse har udarbejdet et beredskab, som medarbejderne vil blive orienteret om via et introduktionsprogram. Det vurderes her, at tilbuddet i meget høj grad vil leve op til indikatoren for at forebygge overgreb. 4.4 ORGANISATION OG LEDELSE 4.4.1 KRITERIUM 8 Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse I det skriftlige materiale som er fremsendt er leders nuværende: CV samt hendes eksamensbeviser (pædagoguddannelsen, akademiuddannelse ledelses i praksis og lederskab, diplomuddannelse dynamisk ledelse, det personlige lederskab, lederskab og kommunikation, professionel lederskab og ledelse af forandring- og udviklingsprocesser) samt børneog straffeattest. Heraf fremgår det, at leder oprindeligt er uddannet pædagog og har mange års erfaring som konsulent på udsatteområdet for børn og unge. Alt dette er vedlagt ansøgningen som bilag 17 se venligst dette. 19

Adspurgt leder, om hun finder, at der kunne være brug for en anden ledelsesperson end hende selv til at supplere hendes ledelse i forhold til hele paraplyen FcK, oplyser leder, at der ikke er aktuelle planer for dette. Der vil dog være en fagperson som vil have vagtplanlægningen og sygefravær som funktionsområde og vedkommende vil højst sandsynligt få titel af koordinator eller faglig konsulent jf. Vordingborg Kommunes ledelsesmæssige standard. Nuværende leder vil fortsat have hele personaleansvaret og finder det vigtigt, at have denne funktion, alt for at kunne være tæt på retning og ledelse på et overordnet niveau og i en hverdagspraksis. Leder oplyser desuden, at det kommende døgntilbud er normeret til det, der svarer til seks fuldtidsansatte. De ansatte vil indgå i tæt samarbejde med familiebehandlerne fra dagtilbudsdelen. Der vil være et årshjul, som vil indeholde alle former for mødeaktiviteter for de kommende medarbejdere i det nye tilbud. I dagtilbudsdelen er der allerede udarbejdet årshjul. Leder forestiller sig, at der vil være møde i familiehus-teamet en gang ugentligt, når dette ikke er endeligt afgjort skyldes det, at leder gerne vil, at det kommende personale er med til at finde frem til deres ønskede mødeform, alt for at give ejerskab. Det oplyses dertil, at der vil være supervision (som ligeledes er anført andetsteds i denne godkendelsesrapport) for medarbejderne af tilbuddets interne psykolog. Medarbejderne fra dagtilbudsdelen fortæller om, at der generelt er en god stemning og et indbyrdes godt samarbejde blandt dem i medarbejderstaben. Der er plads til udfordringer og til at sige, at man syntes noget er svært. De er opmærksomme på, at der kan være svære og sårbare situationer jf. at de arbejder med særligt sårbare familier. 4.4.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 8 Det er BDO s vurdering, at leder er særdeles kompetent; hun udviser gennem dialog og interviews mange gode refleksioner eksempelvis at hun gerne vil give sine ansatte ejerskab. Hun kender dertil området på flere niveauer både udefra (som konsulent) og indefra (har selv arbejdet med kerneydelsen). Det vurderes derfor, at tilbuddet i meget høj grad vil have en faglig kompetent ledelse. 4.4.3 KRITERIUM 9 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Der er tilsendt retningslinjer for trusler og vold, retningslinjer for mobning og chikane, en kriseplansskabelon samt en politik for brug af de sociale medier for medarbejderne. Det fremgår af alle dokumenterne, at de er grundige og godt beskrevet (de er alle vedlagt som bilag 12,13,14,15), hvorfor der venligst henvises til disse for mere uddybende information. Der er ligeledes fremsendt et eksempel på fast skabelon til teammøder på FCK. Denne indeholder følgende emner: Information fra leder, økonomi med tilhørende underpunkter, gennemgang at de visiterede og indskrevne borgere, nye indskrivninger, samarbejdspar t- 20