Årsskrift 2006
Indholdsfortegnelse Hørby Ungdomsskole - et godt sted at være - et godt sted at lære: Mogens Vestergård Pedersen... 3 Hvad kan jeg gøre: Søren Winther Sørensen... 5 Rejsen til Ribe: Christiane Lindrup og Sidsel Stilling Tougaard... 6 Efterskolen - Betydningsfuld i det danske uddannelseslandskab: Ole Læborg... 9 Min indre rejse: Kasper Ledet Hansen... 14 Fra Hørby til Nuuk: Bjørn Bjørnskov... 16 Alle har et liv - der er værd at leve: Anders Pedersen... 19 Efter efterskolen: Johan Kastrup Krogh... 21 Kender du Cafébussen: Kristian Lindholm... 23 25 år i musikkens verden: Mogens Vestergård Pedersen... 25 Ny i køkkenet: Lisbeth Bæk... 29 Ny lærer: Morten Kristensen... 30 Sørgebind ved første spadestik: Finn Jakobsen... 32 Hverdagen: Mona Pedersen... 34 Ny i bestyrelsen: Sonja Dall... 36 De bedste elever, er gamle elever: Morten Sønderskov... 37 Elevforeningens bestyrelse... 38 Året der gik: Mogens Vestergård Pedersen... 39 Virkelighedens biologi... 39 Traktortræk og landmandslook... 40 Ombygninger anno 2006... 41 Tilbage til musikkens rødder... 42 Hvem er egentlig bedst... 43 Så til søs... 44 Tanker ved skoleårets afslutning... 45 Personalet på Hørby Ungdomsskole... 46 Elevbillede 2006/2007... 47 Julehilsen I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på egne og personalets vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Mogens Vestergård Pedersen Forstander
Hørby Ungdomsskole - et godt sted at være - et godt sted at lære Af forstander Mogens Vestergård Pedersen Hvert år kommer en skare af forventningsfulde unge mennesker til landets efterskoler - 140 af dem har sat kursen mod Hørby Ungdomsskole. Foran ligger et år med efterskoleoplevelser, tilsyneladende lige til at gå til, men det kræver en indsats at få døren til oplevelserne og mulighederne åbnet. Med andre ord er det vigtigt, at grundlaget for skoleåret bliver solidt. Det solide grundlag skal være det, som fællesskabet bygges på. Ja, et forpligtende fællesskab må det blive, for et sted, hvor man arbejder, spiser, sover, fester, græder og griner holder ikke, hvis det ikke er bygget op med det forpligtende som en fællesnævner, der går igen over hele linien. I det forpligtende fællesskab handler det om at se og at blive set. Det handler om at lytte og blive hørt og det handler om at tale sin sag og være i stand til at høre og leve sig ind i, hvad andre siger. På den måde udvikler det første møde med alle de nye elevkammerater sig til et betydningsfuldt fællesskab, der skal have en ramme, der fortæller, at man er i gang med noget vigtigt. Skoleårets tingstave I gamle dage indrettede man hvert af Danmarks tingsteder - der hvor folk satte hinanden stævne for at træffe afgørelser i vigtige spørgsmål sådan, at der i hvert hjørne af det område, der udgjorde tingstedet blev stukket en hvid tingstav i jorden på en særlig måde. Området blev herefter indviet eller ophøjet til at være et særligt sted, hvor vigtige og betydningsfulde ting kunne foregå. Ligesom folkene på tingstederne sætter man hinanden stævne, når man vælger at begynde på efterskole. Der holdes Ting, når skoleåret sættes i gang et Ting, der varer helt til afskedens stund mange måneder senere. Ingen ved helt præcist, hvor skoleåret kommer til at gå hen, men det vigtige ved skoleåret det hver elev vil huske mange år frem i tiden, skal ske i fællesskabet. Hvert skoleår er anderledes og helt specielt i forhold til alle andre skoleår. Hver især kommer vi deltagere elever, personale og forældre - fra hver vores sted, og møder med hver vores historie og erfaring, og det er netop summen af alle drømme og kræfter, der skal få fællesskabet til at gro på en egen særlig måde. Et efterskoleårs fire tingstave kan hedde: dygtighed, tro-
Rift om brændet idrætsdagen 2006 værdighed, det ligeværdige fællesskab og det gådefulde fællesskab. Vi lever af hinanden Efterskolen bliver et særligt sted, hvor der døgnet rundt arbejdes på det fantastiske projekt at slutte sig sammen i et levende, forpligtende og ægte fællesskab, hvor tingstavenes temaer får lov til at leve. Det er ikke nogen let sag, men er der vilje til det, er der også en vej! Hørby Ungdomsskole er en skole, hvor der er rum og plads til at spinde et net, der går udad mod andre og udad mod stadig større og større horisonter. Selvoptagethed skal vendes og man skal vikle sig ud af sig selv, fordi livets og lykkens dør går udad, ganske simpelt fordi vi lever af hinanden og bærer hinanden i vore hænder. Ingen af os kan undvære at blive accepteret og forstået af dem, vi har omkring os, og ingen af os kan omgås nogen uden at påvirke dem på godt og ondt. Sådan er livets skole, som vi alle tager del i. Efterskolen er livsopbyggende I det forpligtende fællesskab er der brug for alle personlige egenskaber: mod, fantasi, opfindsomhed, humor og varme. Man kan med en vis ret spørge, hvor disse egenskaber kommer fra? Hvor kommer modet fra til at være nærværende, vise omsorg og medansvarlighed? Hvor hentes styrken, når livsmodet svigter? Den kommer ikke inde fra os selv. Den kommer udefra, fra nogle store fælles drømme, håb og visioner, som er blevet fortalt og sunget gennem mange tidsaldre. Der findes store fortællinger om, hvad livet går ud på, om sandhed og løgn, om godt og ondt, om kampen mellem de livsnedbrydende og livsopbyggende kræfter. På Hørby Ungdomsskole handler det om at kunne tænke selv, møde andre med venlighed tro på samtalens muligheder, være ærlig og sprede lys og varme omkring sig. Kun på den måde bliver efterskolen et godt være- og lærested, hvor vi bliver i stand til at tage medansvar for det fælles, stille spørgsmål til de stærke og værne de svage i et ligeværdigt fællesskab. God læselyst med Årsskrift 2006! Mogens
Hvad? kan jeg gøre? Af Søren Winther Sørensen, formand for Hørby Ungdomsskoles Bestyrelse Det er uden tvivl ikke det oftest stillede spørgsmål i dagens Danmark, men det vil være meget gavnligt for vore fællesskaber, at dette spørgsmål ærligt og reelt bliver stillet af mange flere, såvel børn og unge, som af voksne. Den afdøde amerikanske præsident John F. Kennedy er mange gange blevet citeret for at udtale: Spørg ikke hvad kan dit land gøre for dig; spørg hvad kan du gøre for dit land. Det er højt, stort og flot; men det skal omsættes og praktiseres i din og min hverdag i mødet med dem vi møder i vore nærmeste omgivelser. Det er her, det skal vise sig om, jeg kun arbejder ud fra en egoistisk vinkel. Her er det, at din og min indstilling kan gøre en forskel! Er det jeg gør kun til gavn eller glæde for mig selv eller er det medvirkende til at glæde andre? Omsorg er en mangelvare i vores fortravlede og effektiviserede moderne samfund. Nogle gange undskylder vi os med, at omsorg blot er noget man køber sig til. Nej, virkelig omsorg er når du og jeg møder et andet menneske med interesse for hans eller hendes situation. Det, hvad enten det er klassekammeraten, arbejdskollegaen, naboen eller misbrugeren på gaden. Når mennesker i hverdagslivet og ikke mindst i familien - er i samspil med hinanden, indgår der ofte en omsorgsdimension, da man bestræber sig på at opfange og tilgodese de andres behov og interesser. Der bliver koldt og kynisk, der hvor kun egoismen råder. En vejledning i, hvordan omsorg i praksis kan gøres kan vi hente adskillelige steder i vores Bibel. I Jesu lignelser og i den måde han selv udførte omsorg på, da han gik hernede på jorden. Den vel nok oftest nævnte lignelse er den barmhjertige samaritaner, der tilsidesatte sine egne behov for at hjælpe en nødlidende i vejsiden. Selv da Jesus hang på korset, havde han omsorg for dem der stod ham nær. Han sørgede for, at en af hans disciple fik overdraget ansvaret/omsorgen for hans mor Maria. Jo, vi kan hver især, der hvor vi er, gøre en forskel ved at vise interesse og medleven, for dem vi møder i vores hverdag. Det er også det, der sker i dagligdagen på Hørby Ungdomsskole i mødet mellem elever og et engageret personale.
Mandag den 19. juni 2006 tog årgang 05/06 til Ribe for at nyde de sidste dage sammen under andre forhold, end de vante. Hvor turen gik til var ukendt, indtil vi sad i busserne på vej. Den forgangne uge havde vi hver dag fået en ledetråd af Helle Krogsgaard. Der var mange gætterier om, hvor vi skulle hen, og til sidst havde mange da også på fornemmelsen, at Ribe var turens opholdssted. Dette år handlede musicalen om heksen Maren Spliids. Hun var en af de sidste hekse, der blev brændt på bålet i Danmark. Musicalen blev indledt med en skræmmende afbrænding af Maren, som fandt sted i året 1641. Herefter går vi tilbage i tiden helt præcist til den 10. marts 1637 og igen frem til 1641. Vi følger den nedrige Didriks forsøg på at få Maren ned med nakken, og han skyer ingen midler! Det var en historisk begivenhed, og der var gjort et stort arbejde ud af at gøre dette tydeligt, idet nogle af scenerne var identiske med, hvad der præcist var foregået Rejsen til Ribe Af Christiane Lindrup - Maren Spliids og Sidsel Stilling Tougaard Didrik Skrædder Elever på Hørby Ungdomsskole 05/06 6 dengang. Nogle af replikkerne var endda de selv samme, som menneskene havde sagt. Det var vigtigt, at alle medvirkende lige fra skuespillere, til musikere, til teknikere, havde en baggrundsviden om, hvordan man tænkte dengang, og hvorfor man handlede, som man gjorde. Dette gjorde, at vi kom i en hel bestemt stemning, som ikke kan forklares. Som publikummer var det måske en oplevelse at se stykket; men det er intet i sammenligning med, hvilken oplevelse, det var at være med! De ting, der umiddelbart ikke virkede vigtige, var i allerhøjeste grad vigtige. Hver detalje var vigtig. Alt fra det mindste ord i en sang til Vægterens lygte. Disse oplevelser dannede rammen for, hvorfor vores afslutningstur gik til Ribe. Vi skulle ned og opleve alle de historiske steder. Turens mål var som nævnt ukendt, og det var først, da vi sad i bussen på vej til Århus, at lærerne løftede sløret for, hvor vi var på vej hen. Det var en underlig fornemmelse at pakke til en tur, man egentlig ikke havde nogen idé om, hvad indebar. Turen stod i det primitives tegn, så vi boede naturligvis også primitivt i cykelskure i en skolegård; nærmere betegnet Farup Skole, som ligger i en lille flække et par kilometer fra Ribe. Vi brugte det me-
Ribe HU-elever på kajen ved Ribe Å ste af mandag formiddag og eftermiddag på at komme derned. Herefter begav vi os ud til Galgebakkerne, hvor Maren Spliids blev brændt. Vi spiste vores aftensmad her. Det var især for Christiane en særlig oplevelse at stå på netop det sted, hvor Maren blev brændt for mange år siden. Efter vi havde spist vores rugbrødsmadder, som naturligvis foregik på ægte efterskolemanér vi fik mad efter alfabetisk rækkefølge - fik vi valget mellem at blive og høre en forhenværende Vægter fortælle om Maren Spliids, eller at gå ind til Ribe by og følge Vægteren der i sin vanlige aftenrunde. Vi to valgte det sidste. Han viste os rundt i byen, og her så vi bl.a. hvor Maren havde boet. Han sang vægtervisen, som vi jo kendte, idet vores Vægter havde sunget den i musicalen; ordene var ens, det var kun selve melodien, der var anderledes. Efter Vægterens normale runde, sang vi en af sangene fra musicalen for ham, hvilket han blev meget rørt over. Vi lokkede ham til at vise os det stræde, hvor Didrik havde boet, hvorefter vi vendte snuden hjem mod skolegården. Næste dag gik vi alle ind til Ribe by, hvor lærerne viste os rundt her så vi, udover det nogle af os så aftenen før, Ribe Domkirke. Ved hver lokalitet, vi så, sang vi alle en sang fra musicalen. Det gav en helt bestemt stemning og følelse af sammenhold, da vi gjorde det. Senere på dagen gik vi ud til Vadehavet, og her spiste vi endnu engang rugbrødsmadder. Vi gik til alle de steder, vi skulle hen, på hele turen. Det var hyggeligt, for på den måde nåede vi at tale meget med hinanden, hvilket jo er meget centralt på en afslutningstur. Om aftenen, som var den sidste aften i Ribe, fik vi lov til at hygge os med hinanden. Næste dag gik turen tilbage til skolen, hvor en aften med livebandet SixPack og en dejlig festmiddag ventede os.
Ribe
Efterskolen: Betydningsfuld i det danske uddannelseslandskab Af viceforstander Ole Læborg På Hørby Ungdomsskole har vi en vigtig pædagogisk målsætning, og det er, at man lærer at forstå, det der undervises i. Ja ellers noget nyt? ok, men det har faktisk ikke altid været den mest selvfølgelige konklusion, af den enkeltes møde med det, der er foregået i skolen. Undervisning og læring og ikke længere bare undervisning og læring, men begreber der komplementerer hinanden og danner grundlaget for et centralt begreb for vort samfund i dag: livslang læring. Det gælder ikke blot i skolen, men i stort set alle livets forhold. For at etablere en platform for livslang læring i skolen, er det væsentligt, at man forstår, det man beskæftiger sig med, således det ikke udelukkende bliver til formel undervisning og udenadslære. Det lyder måske banalt, men en overvejende del af det ofte konfliktfyldte forhold mellem skolens arbejde og samfundets forventninger, ligger gemt i det modsætningsforhold der er mellem brugen af den formelle undervisning, eksempelvis udtrykt ved brugen af multiple-choice spørgsmål og tests, og så den undervisning og læring et videnssamfund kræver. Tendens til kontrol Nu er det ganske vist ikke udelukkende den formelle undervisning og udenadslæren, der praktiseres i skolen, langt fra. Men der er en herskende tendens til at ønske en mere målbar indsats på skoleområdet og dets udkomme, for på den måde bedre at blive i stand til at se, hvor den danske skoleungdom vidensmæssigt befinder sig i forhold til unge i de lande vi ofte sammenlignes med. Jeg behøver vist blot at nævne PISA-undersøgelser, så er alle vel nok klar over, hvor vi er henne. Men - det er der jo egentlig heller ikke noget galt i, hvis bare ikke det var for den omstændighed, at der er så mange forskellige faktorer, man er nødt til at tage højde for, før sådanne sammenligninger giver mening, at megen af den essens, der uddrages og offentliggøres i medierne, ofte er vældigt forenklede eller til tider har hang til tendentiøse slutninger, der som konsekvens ofte får den virkning, at fokus tabes og endnu mere forvirring og usikkerhed opstår omkring det at lave en god skolepraksis. Alt for mange ressourcer går tabt i forsøget på at finde vej gennem de mange bureaukratiske lappeløsninger, der helt sikkert i bedste mening, bliver udstukket. Når der ønskes at etab-
HU-Jam på scenen ved efterskolefestivalen Aftryk maj 2006 lere mulighed for livslang læring, så giver det vel ikke så forfærdelig megen mening, at den eneste kontinuitet i det danske uddannelsessystem er, at der tilsyneladende ingen kontinuitet er mellem grundskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser. God skolepraksis En vigtig forudsætning for at kunne tage aktivt del i videnssamfundet er, at man bliver i stand til at lære at lære. Det bliver det, fordi tilværelsens vilkår hele tiden forandrer sig, og man mødes derfor hele tiden med nye 10 udfordringer, som kræver ny viden. Skal man være rustet til det, bliver viden og tilegnelse af viden en vigtig del af vores hverdag. Det bliver derfor vigtigt, at den nye tilegnede viden også forstås, fordi den hele tiden skal bruges i disse nye forbindelser. Det er nogle af grundvilkårene i den globaliserede og konstant foranderlige verden. Nu får vi jo heldigvis lov til at beholde efterskolerne, i en relativ uændret form, trods mange ihærdige forsøg på, af ganske uforståelige og usammenhængende grunde, nærmest at lukke for efterskoleidéen. Takket være en masse opbakning fra mange sider, og mest af alt fra en lang række forstandige og fremsynede forældre, som har kunnet se, hvor stor betydning et efterskoleophold kan have for deres børn. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt er meget glad for dette udfald. Ikke så meget på grund af at jeg så måske ville stå uden arbejde, som onde tunger måske ville sige, men mere fordi efterskolen som skoleform og organisation har nogle meget betydningsfulde rammer at tilbyde vor tids unge i deres søgeprocessor, i at få etableret en retning for dem selv og for deres fremtidige liv, samtidig med at de får en god, indholdsrig og progressiv undervisning. For at kunne leve op til dette som skole, kan man blive nødt til at gå nye veje for at nå sine mål. Det kræver eksempelvis, et ændret syn på, hvad viden er, hvad intelligens er og hvad god skolepraksis er.
På HU mener vi: Viden er noget der hele tiden er afhængig af den sammenhæng du er i, den kontekstafhængig. Intelligens kan ikke kun måles i IQ, for derved afskriver man en lang række evneområder i den menneskelige udfoldelse, der er en nødvendig forudsætning for at udvikle sig i et videnssamfund. God skolepraksis bliver der tale om, når disse forudsætninger sættes ind i en anerkendende praksis, hvor kompetente voksne vejleder og opstiller forventninger inden for den enkelte unges udviklingszone i læreprocessen. Profiler og læringsstile På HU gør vi dette på følgende måde i hverdagen: alle elever udarbejder ved skoleforløbets begyndelse en evneprofil. Denne profil er udarbejdet ud fra Howard Gardners tanker om De Mange Intelligenser. Endvidere forsøger vi at finde frem til den enkeltes foretrukne læringsstil. Grundlæggende arbejder vi ud fra 4 overordnede læringsstile som vi kalder for: Aktivisten, Teoretikeren, Reflektoren og Pragmatikeren. Ved synliggørelsen af profiler og læringsstile bliver det muligt for den enkelte, at skabe sig et overblik over på hvilken måde man lærer bedst, og hvordan man bedst tilegner sig ny viden. Eleverne deles ikke ind i klasser på traditionel vis. De ca. 11 100 elever i 10. klasse deles ind i to hold af 40 og 60 og de ca. 40 elever på 9. trin udgør et hold. Holdene inddeles efterfølgende i mindre enheder, der kunne ligne klassestørrelser, men en vigtig detalje er, at denne inddeling er foretaget på baggrund af elevernes profiler og deres læringsstile. Klasserne bliver sammensat således, at elevernes forskellige profiler og læringsstile vil komme til at udgøre et komplementært billede af de forskellige læringsstile, så det derved bliver muligt for eleverne også at lære af hinanden for på den måde også at styrke ens egen læringsstil. I et videnssamfund er deling af viden en nødvendighed. For læreren bliver det vigtigt at kende sine elever og deres udvikling, således læreren hele tiden kan være parat til at sætte nye udfordringer i spil i den uendelige læringsspiral. Iagttagelse og dialog bliver derfor vigtige discipliner i lærerrollen. Vi vælger som udgangspunkt for læring at tage fat i den enkeltes styrkesider og bruge dem, som afsæt når nyt skal tilegnes. Væk med skodderne Når viden udfoldes på denne måde vil det være naturligt også at anerkende andre præsentationsformer af viden. Der findes matematik over alt, vi formidler os gennem det sproglige, gennem kroppen, gennem symbolske repræsentationer, gennem musik. Vi bruger disse evner og
Introdage i august med alternativt OL tager del i livet. meget mere, når vi sætter os i kontakt med hinanden og omgivelserne, og når vi forsøger at lære os selv at kende. Med andre ord: når vi tager tilværelsen på os og aktivt 12 Et par eksempler fra fagene: Et fag som dansk bliver ikke længere kun til et fag i traditionel forstand. Det betyder dog ikke, at det ikke er nødvendigt at lære at læse, skrive stile osv. tværtimod. Men læring bliver til noget, der er meget større, og noget der flyder ud og ind mellem hinanden, man kan eksempelvis godt bruge sine matematiske evner i litteraturgennemgangen og tilsvarende bruge sine sproglige evner, eller andre når matematikken skal tilegnes. Vi bliver derfor nødt til at hæve skodderne mellem de enkelte fag og skabe sammenhæng mellem dem, den sammenhæng der jo i øvrigt er nødvendig at skabe, når man kommer ud af skolen, for at kunne tage del i tilværelsen. Som udgangspunkt for danskundervisningen, har vi på HU valgt filosofien og filosofiske grundholdninger som udgangspunkt, når der skal arbejdes med litteratur og anden tekstarbejde. Evnen til at undres, stille spørgsmål er oplagt at stimulere gennem det litterære arbejde. Efter en sokratisk arbejdsmodel søges elevernes bevidsthed at udvides, for derigennem at få en større forståelse, for det samfund de lever i, samt en større forståelse for dem selv. Vigtige områder at få stimuleret for denne aldersgruppe.
Matematik giver selvtillid I matematik tager undervisningen udgangspunkt i temaer fra den standardiserede tabel- og formelsamling. Når et nyt emne indledes, tages der en kort snak om emnet, hvorefter eleverne tager stilling til det aktuelle emne. Derefter inddeler eleverne sig i hold afhængig af deres ønsker om tempo, tryghed, selvtillid og selvsyn rent fagligt. Der opstår ofte her en stor midtergruppe, hvilket vurderes at have sit udspring i elevernes selvsyn. Udgangspunktet for denne gruppe med lavest selvværd i forhold til matematik, tager følgelig ofte udgangspunkt i elevens selvværd i matematik, med stigende matematisk faglighed. Det er her vigtigt for lærerne at udvise et stort engagement og interesse for elevernes læringssituation, da mange af disse elever har følt sig udskilte og har opgivet matematik. Her bruges den viden fra de før omtalte profiler og læringsstile. I perioderne mellem emnearbejdet arbejdes der med større eller mindre projektlignende arbejder. Dette arbejde skal fremlægges. Erfaringsmæssigt opleves følgende udbytte: Inspiration til hinanden i problemstillinger og problemløsninger Opbygning af faglig stolthed og selvtillid ved at skulle stå frem og forklare et matematisk problem for kammeraterne Øvelse i at arbejde mundtligt med matematik 13 En øget interesse for matematik og naturvidenskab især hos pigerne Vilje og pædagogik At forandre en pædagogisk praksis er ikke noget, der lader sig gøre, bare fordi man beslutter sig for at gøre det. Det kræver et stort overskud og en stor vilje hos dedikerede medarbejdere for at få etableret en sådan farbar vej. Men, som altid, når man beslutter sig for at gøre noget på Hørby Ungdomsskole, så gør man det 110%. Vi sidder ikke udelukkende i rundkreds eller hopper i trampolin! Vi har i de seneste år taget de første skridt i retning af en ændret praksis, og disse skridt har vist en retning, hvor der ingen vej er tilbage. De pædagogiske, menneskelige, dannende og relationelle ændringer dette har medført både for elever og personale, har været så betydningsfulde for vores hverdag og vores måde at lave skole på, at vi føler os overbeviste om vigtigheden af dels retningen og dels efterskolen som skoleform og dennes psykosociale betydning i det danske uddannelseslandskab. Ole Læborg
Digt Min indre rejse Et digt af Kasper Ledet Hansen, elev på Hørby Ungdomsskole 2006/2007 Min indre rejse er mit liv, men rejsen må helst ikke være for massiv. Uden udfordringer og andet, er det ikke noget ved i landet. I livet skal der være modgange, men også lyst og glade sange. Jeg skal være mig selv som sagt, i stedet for at marchere frem i takt. I min indre rejse skal der være kærlighed, og en gang imellem kedsomhed, jeg vil kunne mærke at jeg er til, i livets lange spil. Det korte og det lange, er at jeg synger mine egne sange. Gør det jeg er bedst til, men alligevel spille et nyt spil. Min indre rejse vil føre mig til andre lande med sult og forurenede vande. Der er gange hvor jeg bliver lagt ned, men hvor jeg vil rejse mig i den varme hed. Men at elske min familie er det vigtigste, og tro på min Gud den mægtigste. 14 Der bygges sivbåde - emneugen i oktober
NM i fodbold
Med udgangen af marts måned 2006 stoppede Bjørn på HU efter næsten 25 års ansættelse. Bjørn har valgt sammen med sin kone Lotte at flytte til Nuuk i Grønland, og han fortæller her om de første måneder af den nye hverdag. Hørby - Nuuk Fra Hørby til Nuuk Af Bjørn Bjørnskov, friskolelærer i Nuuk og tidligere efterskolelærer på Hørby Der er langt fra Hørby til Nuuk. Rent afstandsmæssigt er der omkring fire tusind kilometer, men på mange andre områder, er der også temmelig langt. Når dette kan læses i årsskriftet, har Lotte og jeg boet i Nuuk i ca. otte måneder, og er nok ved at gøre klar til vores første rejse hjem. Selvfølgelig glæder vi os til at komme hjem og gense familien og alle vore venner, men vi ved også, at vores ferie i Danmark bliver en travl periode, hvor der skal svares på utallige spørgsmål. Nu kommer vi jo ikke til at møde alle vi kender, når vi kommer hjem til jul, så derfor er dette en fin lejlighed, til at udbrede lidt information om vores Grønlandsophold. Mange spørgsmål går på årsagen til, at vi pludselig rykkede teltpælene op, og forlod de hjemlige græsgange. Svaret er eventyrlyst, lysten til at opleve nyt, se hvordan andre mennesker lever, opleve verden. Derudover havde 16 Lotte og jeg længe talt om at foretage os et eller andet i fællesskab, et fælles projekt, hvor det kun var os to, der satte betingelserne, noget vi ville gennemleve og opleve sammen af forskellige årsager, endte det så med at blive Grønland. Er der ikke meget koldt og mørkt? Sådan lyder et af de typiske spørgsmål, men faktisk er der ikke specielt koldt. Det er dog en del koldere end i Danmark, men til gengæld er luften meget mere tør, så der er ikke ubehageligt koldt. Der er heller ikke voldsomme frostgrader, vi bor jo ved havet, så temperaturen er ganske jævnt fordelt året rundt. I juli måned er gennemsnitstemperaturen 7 grader og i januar er den -7, så det er jo ikke de store udsving. Om sommeren er der absolut ikke mørkt - nærmest tværtimod. Med Nuuks beliggenhed, ca. tohundrede kilometer syd for polarcirkelen, er det nærmest højlys dag hele døgnet i juni og juli. Til gengæld bliver der selvfølgelig lidt
Aftensol ved Nuuk slags nyder vi i fulde drag, når lejligheden byder sig. En almindelig livsfornødenhed, som hot-dogs, mangler der heller ikke. mørkere om vinteren, hvor solen stort set ikke kommer op over fjeldene rundt om byen i flere måneder. Men mørket virker ikke så voldsomt fordi sneen lyser op, og sne er der masser af, meget sne i meget lang tid! Tit og ofte er der også det smukkeste nordlys, som flammer hen over himlen i forskellige farver, så en gammel lysmand bliver helt misundelig. Den slags oplever man ikke i Danmark. Skal man virkelig leve af sæl og hval? Her er vi også inde på et spørgsmål, som interesserer mange. Grønland er altså ikke et uland, hvor man er henvist til kun at leve af naturens produkter. Vi har fået hval, som vi ikke kunne lide, men vi har endnu ikke fået sæl det har vi valgt at have til gode lidt endnu. Der er masser af butikker her i byen, hvor man kan få nøjagtig de samme varer som derhjemme, så man lever af ganske almindelig dansk kost. Til gengæld er der meget gode muligheder for at få rensdyr, moskusokse og masser af frisk fisk, så den Hvad er det egentlig I laver deroppe? Lotte arbejder som afdelingsleder i produktionsafdelingen i Sparbank Vest her i Nuuk. Et spændende, men også meget krævende og udfordrende job, som af og til byder på lange arbejdsdage og mange spekulationer. Der er et godt arbejdsmiljø i banken, mange gode kollegaer og mange sjove oplevelser bl.a. en personaletur til en hytte langt inde i Godthåbsfjorden. Jeg er ansat som lærer på Nuuk Internationale Friskole, som den er kommet til at hedde. Det er Grønlands første friskole, og vi er lige startet med det første skoleår i august. Det er selvfølgelig meget anderledes, at komme fra en stor, moderne, veludbygget og meget effektiv efter- Isbjerg ved Grønlands vestkyst
skole i Hørby til nogle små lokaler i kælderen på et nedlagt posthus. På mange måder, er det som at begynde forfra. Der er utallige ting, der skal opfindes igen, mange selvfølgeligheder, som pludselig ikke er selvfølgelige mere og mange ting, der skal tænkes anderledes. Men det er spændende at være med til et stykke pionerarbejde, som gerne skulle vokse og sætte sit præg på skoleverdenen her i Grønland. Alt i alt må vi sige, at vores daglige tilværelse, såmænd ikke er meget anderledes end i Danmark, men alligevel er der store forskelle. F.eks. kan man ikke forlade byen! Når man kommer til bygrænsen, er der simpelthen ikke mere vej. Uden for byen, er alt øde og uberørt natur, og det er svært at fatte, at så enorme områder bare passer sig selv. Alene arealet af Nuuk kommune er dobbelt så stort som hele Danmark, og der bor kun 15.000 mennesker! så vi har plads nok. Den eneste måde at komme ud af byen på, er med fly eller skib. Derfor er der rigtig mange, der har båd og sejler ture i weekenden. Det gode ved det er, at man aldrig skal noget, som er mere end fem minutter væk. Uanset hvad man skal, er man der på et øjeblik en stor behagelighed i det daglige. Naturen er ganske overvældende og meget svær at beskrive fyldestgørende. Byen er omgivet af fjelde og fjord. 18 Fjeldtoppene skifter udseende dagligt, alt efter vejret, snart er de skjult i tåge og skyer, snart stråler de snedækkede i den skarpe sol, eller bliver nærmest lyserøde ved solnedgang. Fjorden er den ene dag dækket af hidsige, skumklædte bølger og næste dag driver utallige små isbjerge rundt på det blanke, blå vand. Naturen og vejret er hele tiden meget tæt på, og har stor betydning i hverdagen, der er hele tiden nye oplevelser og fænomener og ting, man ikke har set før. Nej, vi kan ikke tale grønlandsk, vi kan dårligt nok udtale navnet på den vej vi bor på. Grønlandsk virker meget svært og utilgængeligt, der findes vist et ord på 72 bogstaver! Vi skal være heldige, hvis vi lærer nogle få brokker, som vi kan prale med når vi kommer hjem. Vi har tit talt om, at det er godt, at myndighederne ikke forlanger, at man kan sproget for at få lov til at være her! Til sidst vil vi gerne, som det jo hører sig til, bringe en hilsen fra Grønland, til alle jer hjemme i Danmark - vi tænker tit på jer. Hvis nogen skulle være interesserede, kan man følge med i vores tilværelse, ved at besøge vores hjemmeside på adressen: www.123hjemmeside.dk/qiterlia Her kan man læse vores dagbog, se billeder og sende hilsner. Naturligvis er I også velkomne til at kigge indenfor, hvis I lige skulle komme forbi Grønland kan varmt anbefales - så laver vi en lille kaffemik.
Leve Alle har et liv - der er værd at leve Af Anders Pedersen (www.travelape.dk), Foredragsholder og SSP-konsulent Som foredragsholder igennem to år har jeg besøgt over 50 forskellige institutioner med et ønske om at give dem noget med videre, som kunne bruges til det liv de levede. Jeg har besøgt mange efterskoler, men alligevel har Hørby formået at finde sin egen plads hos mig og igennem tre år har Hørby formået at finde plads til mig. Alle har et liv - der er værd at leve! Det burde være en sætning, vi alle kunne sætte over eget og andres liv. Alligevel tror jeg, det er de færreste, der ikke har følt sig mindre værd på et eller flere tidspunkter. Som ung i dag kan kravene til vores formåen synes uudholdelige, og et trist gennemsnit i dagens skoleklasser, siger at mindst otte har et lavt selvværd. Det selvværd er det logiske resultat af nederlag i skolen, forældresvigt og dårlige venner, der har revet én ned i stedet for at bygge op. Det er de færreste, der har succes hele vejen rundt, og selv om det skulle være tilfældet, er det ingen garanti for et selvværd i særklasse. Når selvværdet svigter, hvad enten man er 15 eller 55 år gammel, laver vi ofte en forkert mellemregning, der 19 hedder: Hvis jeg bare ændrer mig, så kan omverdenen sikkert bedre lide mig. Denne mellemregning medfører en lang og sej kamp, som indebærer et forsøg på at leve et liv, der ikke er ens eget. For de fleste har det blot sin tid, og man går igen i gang med at kæmpe sig op igennem sit eget liv. For andre kan man finde sig selv så langt væk fra udgangspunktet, at det kan være en kamp i sig selv bare at finde tilbage. Som opsøgende medarbejder i Herlev Kommune blandt de udsatte unge, bliver jeg dagligt konfronteret med unge, der er godt på vej til at gøre vejen tilbage svært tilgængelig. Alkohol, stoffer, og kriminalitet bliver til mere end bare en fase, som alle teenagere går hurtigere eller langsommere igennem. De og mange andre ting bliver til ting, de kan gemme sig væk i, så de slipper for at blive konfronteret med sit eget liv. De frustrerede forældre står på sidelinien og spørger, hvad de kan gøre. Men standardsvaret er, at de ikke kan gøre meget andet, end det de forhåbentlig har forsøgt at gøre de første 12 år indtil der blev skruet ned for forældrefrekvensen. I de første 12 år af de unges liv bliver fundamentet lagt af forældrene, hvad enten de unge har en, to
eller fire af slagsen. De næste 12 år hører vennerne til, men man kan forsøge fortsat at være en konstant i de unges liv, som de ved, hvor de har. Vi går Jeg var selv en af de otte indtil 8. klasse var slut, og jeg tog rejsen fra hjemmet til efterskolelivet. For første gang mærkede jeg selvtilliden blomstre, og jeg begyndte at tro på, at jeg var lige så meget værd, som min mor havde fortalt mig. Jeg blev omringet af gode venner, som løftede mig op, og kunne nu frit vælge mellem gode og dårlige venner. I folkeskoletiden stod valget mellem dårlige venner, eller ingen venner. Efterskolen blev det startskud, som i kraft af gode venner har plantet mig der, hvor jeg er i dag. Mange af eleverne på Hørby har været på den samme rejse, og det er svært at sætte et tal på de mange hundrede, der i Hørbys historie har følt de har fået en ny start og fornyet tro på, at netop de var noget særligt. Må dette år og det næste, også være år, hvor der udklækkes nye HU ere, der tror på, at også de har et liv, der er værd at leve. 20 samme vej
Efter efterskolen Af Johan Kastrup Krogh, elev på Hørby Ungdomsskole 2005/06 Et nyt sted, nye mennesker og et nyt socialt, kulturelt fællesskab. Det er noget af det hårdeste, man kan blive udsat for mentalt. Men samtidig også noget af det mest fantastiske, udfordrende og berigende. Det var det, der gjorde sig gældende, da jeg som én elev ud af 140 andre startede på Hørby Ungdomsskole i 2005. Det var skræmmende nyt det hele, og det er en stor mundfuld, der skal synkes og fordøjes. At være blandt så mange mennesker dag ud og dag ind, kan være hårdt, men er så sandelig også det fedeste ved at være på efterskole. Jeg har snakket med mange, som har haft svært ved at stoppe på efterskole, da den sociale tomhed pludselig har tendens til at dukke op. Dette skyldes ikke, at efterskolen har gjort os svagere, men tværtimod at det fantastiske sociale fællesskab, som opstod på skolen, er svært at erstatte senere i sin nye hverdag på gymnasiet eller andetsteds. For mit vedkommende savner jeg stadig de hyggelige stunder i musiklokalet eller en afslappende aften i tvstuen med fodbold. Derudover savner jeg også alle de 21 fantastiske lærere, som man var sammen med dag ud og dag ind. De fungerer ikke bare som lærere, der er ansat til at banke noget fornuft og viden ind i vores små, unge hoveder. De fungerer også som venner, og som mennesker, man kan komme til med problemer eller glæder. Deres job må være fantastisk spændende, da de oplever så mange nye mennesker, men helt sikkert også meget hårdt. Dog savner jeg mest af alt det personlighedsstyrkende fællesskab, som hurtigt bliver skabt, og de oplevelser der kommer ud af det. Der er ingen tvivl om, at jeg er stærkere på mange punkter, nu hvor jeg har gået på efterskole. Jeg er blevet meget mere selvbevidst, selvsikker, ansvarlig, selvstændig og et bedre menneske. Man bliver styrket som individ, men samtidig bliver det gjort i et stærkt voksende fællesskab. De oplevelser, man får på en efterskole er svære at forklare for folk, der ikke selv har været en del af det. Det er ikke altid fordi de ting man går igennem er vanvittigt spændende i sig selv, men det bliver det, når man gør det i fællesskab. Selv de mindste ting kan blive til de største oplevelser, fordi de formes i
fællesskabet, og det er utroligt at være en del af. I min hverdag på HU var musik en stor del. Jeg udviklede mig rent musikalsk i løbet af året, men gennem musikken også rent socialt. Man kommer nemlig til at omgås mennesker, der holder af det samme som én selv på de forskellige valghold. I mit tilfælde var det musik, og jeg kunne da også mærke, at det tit var de mennesker, jeg havde mest tilfælles med. At få et efterskoleophold til at blomstre smukt uden fællesskabet ville nok være lige så svært som at få et træ til at vokse uden vand. At få opholdet til at blive fantastisk kræver noget af én selv, og det kræver mest af alt samarbejde. Det er grunden til, at man både bliver styrket individuelt og som socialt menneske. 22 Efter det år kan jeg se, hvor meget vi mennesker betyder for hinanden. Vores musical var ikke blevet til noget, hvis det var én mand, der stod for den alene. Den krævede samarbejde, socialt samvær, men også styrke fra individet. Det var en fantastisk oplevelse at være en del af. Sammen var vi med til at skabe noget, der var større end os selv. Det er det, der er indbegrebet af et godt efterskoleophold På vej mod toppen overlevelsesweekend i april skolen
Følelse Kender du Cafébussen? Af Kristian Lindholm, Leder af Cafébussen Måske siger ordet Cafébussen dig ikke så meget, men i løbet af din tid på Hørby Ungdomsskole, håber jeg, at du kommer og besøger os, når vi kigger forbi hos jer. Cafébussen er Indre Mission Evangeliserende Team. Vi består af mellem 3 og 4 personer og en bus, der er lavet om til café med siddeplads til 24 personer (der kan sagtens stoppes flere ind, men vi har ikke siddepladser til alle). Vores opgave er blandt andet at tage rundt på efterskoler tilknyttet Indre Mission og her få en snak om kristendom. Er det bare en god historie, eller er der rent faktisk hold i det, Bibelen skriver? Et fristed Når vi er rundt på efterskoler, oplever vi ofte, at blive brugt som et fristed for eleverne, da samværet i bussen er nyt og anderledes. Det betyder, at der ofte bliver snakket om livet på skolen på både godt og ondt. Kombineret med vores tavshedspligt, oplever jeg ofte, at eleverne får luft for nogle af de frustrationer, de går rundt med til daglig. Enkelte elever beder os om hjælp til at komme videre i forhold til et specifikt problem, hvorefter vi sammen med eleven tager kontakt til en lærer. Vi kan ikke løse problemerne for den enkelte, men vi vil meget gerne bruges som mellemled, hvis tingene bliver for svære for eleven at have med at gøre. Når vi ankommer på skolen, slutter vi strøm til bussen, og herefter er bussen ikke længere bus men café. Ofte er der dog ikke siddepladser nok til alle, men alle kan få et krus kaffe eller te sammen med en småkage eller ti. Alle, der kommer i bussen, kommer der fordi de enten er nysgerrige, har behov for en snak om kristendom eller bare har brug for en at snakke med ingen er tvunget derud. Andet end efterskoler Efterskolebesøgene tager 4 5 måneder, hvor vi er rundt på 20 25 efterskoler. Vi er på skolerne mellem 1 og 4 dage afhængig af skolens ønske. Ud over efterskolebesøgende, har vi i løbet af sommeren gang i minimum 90 frivillige sommerevangelister i alderen 15 65 år, der er med os rundt på markeder, festivaler, kurser osv. Ved disse arrangementer ønsker vi at fortælle om kristen- 23 DM
Folkene fra Cafébussen klar til snak dom ind i en verden, der ofte er præget af stress, præstationskrav, ensomhed osv. Vi i Cafébussen tror nemlig på, at Jesus kan være med til at give fred og glæde i en verden, der ikke står stille, men som farer af sted i en hastighed, de færreste kan følge med i. Kristian Vi glæder os til at slå vejen forbi Hørby Ungdomsskole, og vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at kigge ud til os. 24
25 25 år i musikkens verden Af forstander Mogens Vestergård Pedersen musik Den 1. august var jubilæumsdag for viceforstander Ole Læborg. Den dag var det 25 år siden, han blev ansat på Hørby Ungdomsskole. De første 21 år som lærer og de seneste fire år som skolens viceforstander. Ole har gennem årene deltaget i rigtig mange ting og i høj grad været med til at præge skolens udvikling, men det er nok især som en af bagmændene bag skolens musikafdeling og dermed også skolens musical, han vil være kendt og husket af mange. Fra det østjyske højland til Vendsyssel I 1981 efter at have afsluttet sin læreruddannelse og et kortere ansættelsesforløb i folkeskolen flyttede Ole fra sin hjemegn omkring Ejer Bavnehøj sammen med sin kone Ulla og deres to små drenge til Vendsyssel for at begynde et liv i Hørby og på Hørby Ungdomsskole. Ole og Ulla havde begge fået ansættelse på efterskolen. Ulla var ansat på skolen indtil 1999, hvor hun efter at have afsluttet sin uddannelse som cand. pæd. psyk. fik ansættelse i første omgang på Aalborg Seminarium og siden som psykolog i Sæby Kommune. Familien flyttede i 1981 ind i den ene halvdel af stationen 25 Ole i vante omgivelser bag lydpulten
på Enebærvej, der på det tidspunkt var en tjenestebolig, som skolen ejede. 1981 var også året, hvor skolens hal blev opført og taget i brug. Det betød en udvidelse af elevtallet, hvorfor der efter sommerferien begyndte fire nye lærere. Denne gruppe talte foruden Ole og Ulla også Steen Jensen og Bjørn Bjørnskov (Bielefeldt), som begge også var ansat på skolen i en lang årrække. Musicals helt fra bunden Selvom Ole aldrig har været idrætslærer har han faktisk gennem årene brugt et meget stort antal timer i hallen. Det skyldes, at han var en af initiativtagerne til, at skolen skulle have en musikafdeling, så man ud over idrætten og det boglige også kunne tilbyde eleverne undervisning og oplevelser inden for musik og drama. Helt fra begyndelsen har det været en del af musikafdelingens arbejde i løbet af året, at der er blevet lavet en musical eller forårskoncert som det hed i de første år hen imod slutningen af skoleåret. Her er alle kræfter instrumentspil, drama, sang og teknik blevet forenet på scenen, der i første omgang var en primitiv indretning i den ene ende af hallen og siden på skolens egen scene, der efter indvielsen af musikhuset i 1991, kunne bruges både ud mod hallen og ud mod det mindre lokale, det i daglig tale kaldes musikhuset. Ole har altid været den af musiklærerne, der har stået for 26 at skrive musikken til de mange musicals, og således er det gennem årene blevet til mere end 200 numre, hvor en stor del af titlerne er blevet hits for elever år frem i tiden. Der kan nævnes mange musicals som Oles musik har været med til at gøre til store oplevelser, men titler som Veronikas øje, Rejsen til det glemte land, Undrende øjne, Hotel den 20. april og Kaperkaptajnen er musicals, der gang på gang kommer frem af gemmerne og bruges ved forskellige lejligheder. Med i skolens ledelse Udover det musiske har Ole altid været en aktiv deltager i debatten om skolens udvikling, og ikke mindst inden for det pædagogiske område, har han været toneangivende, når det har handlet om at sætte udviklingen af undervisnings- og læringsprincipper på dagsordenen. Derfor var det også naturligt ved forstanderskiftet i 2002 at udvide ledelsen til også at omfatte en viceforstander, der skulle fungere som pædagogisk leder. At det skulle være Ole var også naturligt, da han med sin store faglige viden og menneskelige indsigt har kunnet bidrage som visionær inspirator og konstruktiv samtalepartner både for kolleger og elever i en lang række situationer. Ole har for et års tid siden afsluttet en cand. pæd. uddannelse i pædagogisk psykologi, som har givet ham kompetencer, skolen har stort udbytte af i det daglige arbejde.
Et andet af Oles ansvarsområder i ledelsen er, at han står for de kulturelle arrangementer, der hvert år afholdes på skolen. Det har betydet, at der gennem årene har været trukket en lang række kunstnere til skolen, som har medvirket til at give elever, personale og folk udefra musikalske og kulturelle oplevelser. I gruppen af kunstnere kan der efterhånden også tælles en hel del tidligere elever, der er slået ind på musikvejen. Så både de og Ole har gode timer, når de sammen med bands og nye musikvenner lægger turen til Hørby Ungdomsskole for at stå på scenen, som dengang de var elever på skolen. Kavalkade 25 år tilbage I forbindelse med skoleårets begyndelse blev Oles jubilæum selvfølgelig fejret. Dels sammen med kolleger og dels i form af en reception. Et af højdepunkterne den dag var, at det stort set var lykkedes at opspore en musikelev fra alle årene tilbage til 1981. Alle de tidligere elever var på scenen sammen med det band, der i 1997 indspillede skolens jubilæums CD Mammaria. Det var en stor og god oplevelse, der selvfølgelig fortæller skolens historie, men ikke mindst Oles historie på Hørby Ungdomsskole, som en lærer og kollega, der har været med til at binde både de enkelte skoleår, men også de store linier i skolens historie, sammen. Ole og Niels lægger skumle planer 27
Maren Spliids
Ny Ny i køkkenet Lisbeth Bæk, Tårs Lisbeth Jeg hedder Lisbeth Bæk, er 41 år og begyndte i køkkenet på HU som køkkenassistent efter sommerferien. Jeg har en uddannelse som køkkenleder fra Risskov i Århus i 1986. Igennem årene har jeg arbejdet på Horne Ungdomsskole, Hjørring Sygehus, Ringgården i Vrå, Lundgården i Vrå for det meste som køkkenassistent. Desuden har jeg arbejdet på kontor i min mands firma, været personlig hjælper med ALS, og meget vigtigt for os, haft orlov hjemme da vores børn var små. Jeg er gift med Ove, som er konsulent hos Jasopels i Frederikshavn. Vi har sammen 4 børn. Tobias på 18 år, der læser HF, Michael 16 år går på Østvendsyssel Ungdomsskole, Anne Cathrine 12 år og Rasmus 8 år, som begge går på Tårs skole. Vi bor på en ejendom syd for Tårs, hvor vi alle elsker den frie natur. Vi har ca. 12.000 juletræer, og desuden har vi brevduer, katte og en hund. Det er dejligt at arbejde i den hverdag, der er på HU og være sammen med eleverne i køkkenet. Mit arbejde på HU består i at lave varm og kold mad, at bage og gøre rent. Vi laver både gamle og nye retter, en ernæringsrigtig og alsidig mad. Jeg synes, det er spændende med de nye opskrifter der bliver prøvet af, det giver et ekstra pift i hverdagen. Til sidst vil jeg gerne takke alle på HU for den gode og positive modtagelse, jeg har fået. Mange muligheder ved salatbaren til middagsmad Ofte hjælper jeg med at arrangere familieaftner for unge familier, i Sognegården i Tårs. Jeg har tidligere været aktiv i KFUK og KFUM spejderarbejdet, samt det civile KFUM/KFUK og desuden følger vi altid vores børn i deres fritidsaktiviteter. 29
Ny Ny lærer på Hørby Ungdomsskole Morten Kristensen, Understed Fra vand i knæene og bølger i håret, møg på støvlerne og jord under neglene - til efterskolelærer! Ja det er den vej, jeg har trådt til Hørby ungdomsskole. Jeg er 35 år og gift med Tina. Vi har to børn Nana på 9, Sofie på 11 år og bor i Understed, en lille by 6 km nord for Hørby. Jeg har tidligere fisket fra Hirtshals, været i Søværnet hvor jeg primært sejlede i fiskeriinspektionen og søredningstjeneste rundt Grønland, Island og Færøerne. Senere tog jeg en uddannelse som økologisk landmand med speciale i grøntsager, herefter blev det til en driftslederuddannelse med grønt bevis og det hele er endt i 2006 med en Meritlæreruddannelse. Min fritid går med min store passion sejlads! Når lejligheden byder sig, er jeg som regel på havet i vores sejlbåd. Nogle gange er det alene, men skønnest er det, når jeg kan dele denne for mig fornøjelse med andre. Jeg deltager i kapsejladser og det bliver da også til familieture og længere ferier. Resten af fritiden går med foreningsarbejde i den lokale borgerforening. Jeg har fungeret som vikar på Hørby siden april 2005. I 2006 var jeg så heldig at blive fastansat i en stilling på Hørby, hvor jeg får brug for mange af de færdigheder, jeg har tilegnet mig. Det er en spændende arbejdsplads, hvor der ikke er to dage, der ligner hinanden. Et dejligt arbejdsmiljø hvor elever og kollegaer er med til, at man glæder sig til at skulle møde på arbejde. Ja man kan vel gå så vidt at sige, at man kan blive i helt godt humør! Jeg har forsøgt at udtrykke min oplevelse af Hørby Ungdomsskole gennem dette billedsprog: Morten 30
Hørby Ungdomsskole - hvad er det for mig? Et fristed for træer der vokser sig stærke? At være på Hørby Ungdomsskole er som at gå en tur i skoven. Her er gamle træer, unge træer, skæve træer og ranke træer. Men ligesom i skoven er der plads til alle, der gerne vil skoven. At være på Hørby Ungdomsskole er lidt ligesom, når de smukke løvtræer fælder deres løv om efteråret for at beskytte deres livskraft. Sådan bevarer de deres liv i dybet af deres inderste, gemt for kulde og vind, for at lade saften flyde frit, når verdenen kommer og med hjælp fra den varmende sol at danne nye blade og nye skud. På den måde dør et træ og fødes på ny, om og om igen, mens det hele tiden vokser. Det har sit udspring i et lille og ubeskyttet frø. Tænk på Træet, der når det brækker en gren af - vokser rundt om skaden for så at vokse videre. Træet ligger sig ikke til at dø, men bliver stærkere dog med en knast, der hvor grenen var! Opgaveløb på Thorup Hede Et træ vokser sig stærkt, og gør det i et positivt samspil med sine omgivelser. Det samme gode voksende liv ses her. Livet vokser som træet opad, udstråler bestandighed og kraft. Træet som symbol for livet. Jeg ser frem til mange gode år på Hørby Ungdomsskole med gode kollegaer, elever og udfordringer. 31
Finn Jakobsen fortsætter i dette årsskrift sin artikelserie om de mange historier, der kan fortælles fra Hørby Ungdomsskole Sørgebind ved første spadestik Af Finn Jakobsen, tidligere forstander på Hørby Ungdomsskole Lige fra den spæde start i 1972 til i dag har der været byggeprojekter på Hørby. Men når nyt kommer til, er det jo ofte på bekostning af noget eksisterende, der også har sin historie. rødder fra fortiden og vokse ind i fremtiden med mange flotte forgreninger! Da vi nogle år senere lavede den nye klassefløj havde vi lært af historien, og den nye bygning De mange frugttræer og bærbuske der ved overtagelsen var omkring bygningerne fortalte om en tid, hvor arbejdskraft og tid ikke havde samme betydning som i dag. Dengang var der god ide og økonomi i at lade køkkenpigerne plukke bær og rense grøntsager. Det gjorde måske ikke så ondt at fjerne disse buske og træer, men da vi i 1986 måtte fælde det store gamle bøgetræ for at give plads til drengehusene, skabte det røre. Ved første spadestik mødte flere elever med sørgebind, og jeg var nødt til i min tale at fortælle dem, at jeg i en drøm om natten havde lovet bøgetræet, at det måtte blive symbol for, hvordan skolen fremover ville bevare sine 32 Estrup Skole fra før tiden med Nordgang og Pejsestue