DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. december 2012 12/08337 PÅBUD OM AT FLYTTE HESTEHEGN OG FJERNE JORDVOLD Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. juli 2012. Du har på vegne af klagerne, klaget over Kommunes brev af 22. juni 2012, modtaget 2. juli 2012, samt kommunens senere påbud af 9. august 2012 om at flytte hestehegn og fjerne jordvold med natursten i forbindelse med ekspropriation til anlæg af dobbeltrettet cykelsti vest for S vej på dine klienters ejendom, S vej 264. Du har anført, at kommunens frist til at udføre arbejdet var urimeligt kort, da det var sommerferietid. Du har også anført, at skellet ikke var klart afmærket, hvilket var en forudsætning for arbejdets udførelse. Endelig har du anført, at det var vejvæsenet, som i 1984 afmærkede stedet, hvor jordvolden med stensætning siden har ligget. I 2008 er vejen blevet udskilt i matriklen uden dine klienters vidende, og nu har vejvæsenet oplyst, at jordvolden ligger i vejarealet. Du mener derfor, at flytning af jordvolden må ske uden udgift for dine klienter. VORES AFGØRELSE Kommunens påbud om fjernelse af jordvolden er lovligt. Kommunens krav om fjernelse eller flytning af hestehegnet udgør ikke en afgørelse, vi kan tage stilling til. BAGGRUND Kommunen orienterede ved brev af 22. juni 2012 klagerne om, at kommunen ville fortsætte med at etablere cykelsti langs deres ejendom den 13. august 2012. På den baggrund anmodede kommunen om, at hestehegn i henhold til aftale blev flyttet inden da. Ligeledes bad kommunen om fjernelse af jordvold med natursten og planter langs ejendommen, som var blevet etableret på offentligt vejareal. Ved brev af 9. august 2012 meddelte kommunen påbud til klagerne om fjernelse af jordvolden på vejarealet. Fristen for at fjerne jordvolden er i påbuddet fastsat til den 22. august 2012. Hvis ikke jordvolden var fjernet til den dato, ville kommunen fjerne den for grundejernes regning, og materialerne ville blive lagt på deres ejendom. Kommunen har som hjemmel for påbuddet henvist til vejlovens 1 102. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

2 af 5 Kommunen kan ikke i sine arkiver finde tilladelse til særlig råden over vejarealet til jordvolden. Hvis en tilladelse er meddelt mundtligt af tidligere Kommune, tilbagekalder kommunen med sit påbud tilladelsen. Kommunen har under åsteds- og taksationsforretningerne oplyst, at jordvolden ikke kan bibeholdes på vejarealet. Det er også anført i påbuddet, at jordvolden ikke kan bibeholdes, fordi den vil ligge i den kommende 0,5 m yderrabat mellem den dobbeltrettede cykelsti og vejskellet. Kommunen har under klagesagen oplyst, at kommunevejen på det pågældende sted er udskilt i matriklen i 1959. Der er i 2008 foretaget nogle matrikulære magelæg mellem grundejerens og kommunens ejendom, men det berører ikke S vej. Ved samme brev af 9. august 2012 meddelte kommunen påbud om fjernelse af hestehegn på det eksproprierede areal senest den 22. august 2012. Hvis ikke hestehegnet var fjernet til den dato, ville kommunen fjerne det for grundejernes regning, og materialerne ville blive lagt på deres ejendom. Kommunen har som hjemmel for påbuddet henvist til vejlovens 44, idet hestehegnet er etableret i eksproprieret areal. Kommunen har i afgørelsen oplyst, at de nye matrikelskel mod S vej har været afsat med træpløkker siden åstedsforretningen den 5. december 2011. HVAD KAN VEJDIREKTORATET TAGE STILLING TIL Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her vejloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af vejlovens 4, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik omfatter blandt andet, hvordan kommunen tilrettelægger et sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden, og hvordan kommunen besvarer borgernes henvendelser. REGLERNE OM SÆRLIG RÅDEN OVER OFFENTLIG VEJ Det kræver kommunens tilladelse at anbringe materiel, materialer, løsøregenstande og lignende på kommuneveje. Det følger af vejlovens 102, stk. 1. VORES VURDERING AF PÅBUDDET OM FJERNELSE AF JORDVOLD Vi kan oplyse, at en jordvold er omfattet af vejlovens 102, stk. 1, og derfor kun kan anbringes på en kommunevejs areal med kommunens tilladelse. 2 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012

3 af 5 Vi må lægge til grund, at jordvolden - siden den blev anlagt i 1984 - har ligget på vejarealet. Dette er sket enten med kommunens mundtlige tilladelse, idet vejvæsenet selv har afmærket anlægsstedet eller som følge af kommunens passivitet angående forholdene på vejen siden 1984. Vi mener derfor, at påbuddet om fjernelse af jordvolden svarer til at tilbagekalde en tilladelse til særlig råden efter vejlovens 102. Mulighederne for at tilbagekalde en afgørelse Vejloven indeholder ikke regler om, at en tilladelse efter vejlovens 102 kan tilbagekaldes. Dette spørgsmål er alene reguleret i forvaltningsrettens lære om tilbagekaldelse. Det karakteristiske for en tilbagekaldelse er, at myndigheden (kommunen) vil ændre sin egen gyldige afgørelse. Der er generelt begrænset adgang for myndigheden til at omgøre sine egne gyldige afgørelser. Af den forvaltningsretlige teori 4 fremgår, at der er tre almene momenter, der må indgå i vurderingen af, om tilbagekaldelse kan ske. For det første myndighedens konkrete årsag til at tilbagekalde afgørelsen Særligt kvalificerede årsager: Liv, sundhed, velfærd, statens sikkerhed, forebyggelse og opklaring af lovovertrædelser. En bred mellemgruppe af årsager: Her kan saglige hensyn til at tilbagekalde være væsentlige hensyn efter den enkelte lovgivning. På vejområdet kunne væsentlige hensyn fx være hensynet til færdslen eller vejtekniske hensyn. Mindre tungtvejende hensyn kunne eksempelvis være myndighedens ændrede vurdering af sagen, selvom det retlige og faktiske grundlag ikke er ændret. Som udgangspunkt er dette ikke tilstrækkeligt til at tilbagekalde afgørelsen. For det andet tilbagekaldelsens virkninger for parten eller parterne Hvis tilbagekaldelsen er til gunst for parterne vil det normalt være uproblematisk at tilbagekalde. Hvis tilbagekaldelsen er til ugunst for parterne: Myndigheden skal foretage en proportionalitetsvurdering af indgrebets intensitet. Jo mere intensivt indgrebet er, des stærkere tilbagekaldelsesgrundlag kræves der. Hvis grunden til at tilbagekalde er opstået før afgørelsen blev meddelt, burde myndigheden have taget den i betragtning inden afgørelsen. Det følger af princippet om, at myndigheden skal oplyse sagen i nødvendigt omfang til at kunne træffe en korrekt afgørelse 5. Hvis partens egne forhold kan bebrejdes ham kan dette tale for en tilbagekaldelse. Det kunne fx være partens overtrædelse af vilkår, afgivelse af svigagtige oplysninger eller urigtige forudsætninger bibragt af parten som grundlag for afgørelsen. Om parten får en rimelig frist før tilbagekaldelsen får virkning. Om parten får erstatning for tilbagekaldelsen. Hvis tilbagekaldelsen er til gunst for én part i sagen og til ugunst for en anden: 4 Se eksempelvis Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, s. 942 ff. 5 Officialprincippet

4 af 5 Der er større adgang til at tilbagekalde end i sager, hvor der kun er én part og det er til skade for denne part. Men ikke fri adgang hertil. Afgørelsen kan kun tilbagekaldes (ændres), hvis særlige grunde taler derfor, enten fordi det efterfølgende viser sig, at afgørelsen hviler på urigtige forudsætninger eller fordi omstændighederne har ændret sig. For det tredje den oprindelige afgørelses karakter i øvrigt Der er en videre adgang til at tilbagekalde skønsmæssige afgørelser end lovbundne afgørelser. Vores vurdering af den konkrete tilbagekaldelse Vi kan konstatere, at påbuddet om at fjerne jordvolden er meddelt af hensyn til færdslen og af vejtekniske grunde, fordi vejen skulle ombygges med anlæg af cykelsti. Årsagen hører altså til i den brede mellemgruppe af væsentlige hensyn, der sagligt kan begrunde tilbagekaldelse. Vi kan også konstatere, at kommunen i forbindelse med ekspropriationen til cykelstien har foretaget en proportionalitetsvurdering af indgrebets intensitet for så vidt angår hele cykelstiprojektet, herunder konsekvenserne for jordvolden. Kommunen har vurderet, at der ikke er plads til, at jordvolden kan blive liggende, idet den vil ligge i den kommende 0,5 m yderrabat mellem cykelstien og vejskellet. Vi har ikke grund til at mene, at kommunen har handlet usagligt eller uproportionalt ved at vurdere, at det er nødvendigt at kræve jordvolden fjernet for at få plads til den dobbeltrettede cykelsti. Konsekvenserne angående jordvolden har endvidere været kendt siden kommunens ekspropriationsbeslutning af 29. februar 2012, som blev meddelt ved brev af 20. marts 2012. Dine klienter har således haft mindst 5 måneder til af egen drift at fjerne jordvolden, hvilket vi mener er en rimelig frist til at indrette sig på de nye forhold. Vores afgørelse om jordvolden Vi mener på den baggrund, at kommunens påbud om fjernelse af jordvolden er lovligt. VEJLOVENS 44 BORTFALD AF RETTIGHEDER TIL EKSPROPRIERET AREAL Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til eller over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Det fremgår af vejlovens 44, stk. 1. VORES VURDERING AF KRAVET OM FLYTNING AF HESTEHEGN Vi kan konstatere, at hestehegnet har været placeret på et areal, som kommunen ved ekspropriationsbeslutning af 29. februar 2012 har overtaget ejendomsretten til med henblik på anlæg af cykelsti. Hegnet er således omfattet af ekspropriationen, og kommunen har betalt erstatning for, at det ikke længere kan forblive på stedet. En forvaltningsretlig afgørelse er en beslutning, hvor en myndighed i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde.

5 af 5 Vi mener ikke, at kommunens beslutning om, at hestehegnet skal fjernes, er en afgørelse efter vejloven, udover at det er omfattet af ekspropriationsafgørelsen. Kommunens oplysning om, at den ville flytte hegnet på dine klienters regning, hvis de på trods af ekspropriationsafgørelsen ikke selv gjorde det, er efter vores opfattelse udførelse af faktisk forvaltningsvirksomhed i forbindelse med ekspropriationen. Dvs. udførelse af de praktiske opgaver, som er en naturlig følge af ekspropriationen, fx fordi den eksproprierede ikke efterkommer praktiske aftaler i henhold til ekspropriationsafgørelsen. Vi kan ikke tage stilling til kommunens udførelse af faktisk forvaltningsvirksomhed, idet en beslutning herom ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse. Vi kan dog konstatere, at vi ved brev af 10. oktober 2012 har truffet afgørelse om, at kommunens ekspropriationsbeslutning til anlæg af cykelstien var lovlig. 6 Vi foretager os derfor ikke mere angående flytningen af hestehegnet. KONKLUSION Kommunens påbud om fjernelse af jordvolden er lovligt. Kommunens krav om fjernelse eller flytning af hestehegnet udgør ikke en afgørelse, vi kan tage stilling til. FRIST FOR ANLÆG AF SAG VED DOMSTOLENE Hvis dine klienter ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens 4, stk. 6, 2. punktum. 6 Vores sagsnr. 12/03767