Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!



Relaterede dokumenter
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising

Børn og Unge i Furesø Kommune

Skabelon for handlingsplan 2012

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

EN NY SOCIALSTRATEGI

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi for HF & VUC Klar,

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

gladsaxe.dk Handicappolitik

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Horsens Kommunes integrationspolitik

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

Børne- og Ungepolitik

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

en by med plads til alle

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Handicappolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

Frivillighedspolitik UDKAST

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Det gode og aktive hverdagsliv

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Udkast #3.0 til CISUs strategi

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Målbillede for socialområdet

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Målrettet og integreret sundhed på tværs

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

Frivillighedspolitik

Handicap politik [Indsæt billede]

Transkript:

Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening (DCF) og på det glutenfri område generelt. Opmærksomheden omkring cøliaki og gluten stiger, foreningen er ved at etablere en række nye samarbejder og partnerskaber, og mange af vores aktiviteter tiltrækker flere og flere. Formålet med denne strategi er at fastholde og styrke denne udvikling, så vi kan hjælpe flere og hjælpe bedre. Vision Mission Værdier Vores vision er, at det være skal nemt at leve godt med cøliaki og dermatitis herpetiformis (DH). Vi ser det som vores mission at fremme diagnosticering og behandling af cøliaki og DH samt at skabe bedst mulige forudsætninger for at personer, hvis helbred er afhængigt af en livslang glutenfri diæt, skal kunne opleve høj livskvalitet på lige fod med andre. Vi har fire overordnede målsætninger: Tidlig og sikker diagnosticering samt bedre vejledning og opfølgning i sundhedsvæsenet. Empowerment og sygdomsmestring. Tryg og tilgængelig mad for alle uafhængig af alder, hvor man bor og privatøkonomi. At fremme ny viden om cøliaki og DH samt højne kendskabsniveauet til symptomer og behandling blandt fagpersoner i sundhedsvæsenet, i skoler og institutioner, i fødevarebranchen samt i samfundet generelt. Opgaven kan vi ikke løse alene! For at fuldfølge vores mission, samarbejder vi med offentlige institutioner, virksomheder, foreninger og andre aktører, som deler vores vision og vil det samme som os. Derfor søger vi dialog med organisationer og personer, som kan være med til at forandre status quo. Vi tror på en videnskabsbaseret sundhedsmodel, som stiller mennesket i centrum og en helhedsorienteret tilgang til sundhed, som fremmer samarbejde på tværs af faggrupper. Derfor søger vi samarbejde på tværs af de mange (fag)personer, som møder vores medlemmer i dagligdagen. I vores arbejde er åbenhed, gensidighed og tillid væsentlige nøgleord. Vi vil at vores medlemmer, vores samarbejdspartnere og dem vi vil påvirke, skal opleve os som troværdige og handlekraftige. STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER Medens vores vision, mission og værdier skal ses som vores overordnede formål og arbejdsforme, er de strategiske målsætninger mere konkrete og rettede mod områder i organisationen, som kræver særligt fokus frem mod 2020. Målsætningerne er bygget op omkring seks strategiske fokusområder: Rammer for frivilligheden Konceptudvikling Fundraising Fortalervirksomhed Kommunikation Børn og unge Side 2 af 7

Disse seks strategiske fokusområder handler om at realisere organisationens vision, mission og værdier i praksis. RAMMER FOR FRIVILLIGHEDEN Frivilligheden er central i DCF. Vi hjælper gennem frivilligt arbejde i øjenhøjde og fremmer empowerment og sygdomsmestring gennem erfaringsudveksling og videndeling. For at styrke frivilligheden har vi følgende prioriteter: Vi vil tiltrække engagerede og dygtige frivillige Frivillige bidrager med både engagement og kompetencer og er en helt afgørende ressource i foreningen. På en del områder er engagement ikke nok derfor er det vigtigt at vi i vores hvervning af nye frivillige understreger hvilke kompetencer, der efterspørges. Vi vil sikre en god modtagelse og introduktion af alle nye frivillige Vi har en anerkendende tilgang til potentielle frivillige. Nye frivillige skal have let adgang til al relevant information og skal hurtigt kunne få et overblik over de muligheder, man har som frivillig i organisationen. Nye frivillige skal sikres en grundig introduktion til organisationen, og det skal være lettilgængeligt samt håndgribeligt at gå i gang med konkrete opgaver. Vi vil anerkende den frivillige indsats Alle frivillige skal vide, at deres indsats er værdsat. Derfor har vi en anerkendende tilgang til alle frivilliges arbejde i måden, vi kommunikerer og mødes på. For os er det vigtigt at have fokus på det, der fungerer, end ting, der ikke fungerer. Vi vil opbygge et økonomisk grundlag til støtte for aktivgrupperne Alle aktivgrupper skal have mulighed for at bidrage til at opfylde foreningens formål. Derfor vil vi arbejde for at opbygge et vist økonomisk frirum for aktivgrupperne således, at der er mulighed for at arrangere aktiviteter og udføre arbejde, der forudsætter økonomiske midler. Derfor skal det også være muligt for aktivgrupperne, selv at udføre indtægtsgenererende virksomhed og samarbejde med lokale sponsorer. Indtægtsgenererende virksomhed og aftaler med erhvervslivet skal følge DCF s aktuelle retningslinjer for området. Vi vil tage kompetenceudvikling alvorligt Alle frivillige skal have mulighed for at indgå i et uddannelsesforløb med høj kvalitet og mulighed for udvikling. Frem mod 2020 vil vi derfor opbygge uddannelsesprogrammer i forhold til foreningens konkrete aktiviteter og således sikre, at de frivillige er klædt på til at løfte deres opgaver. Kompetenceudvikling er tæt knyttet til fastholdelse af de frivillige, idet vi tror på at læring, erfaringsudveksling og nye udfordringer er vigtige elementer i de frivilliges trivsel. KONCEPTUDVIKLING Vi vil kontinuerligt forbedre eksisterende samt udvikle nye koncepter til gavn for medlemmerne. Dette skal ske inden for rammerne af strategiens øvrige prioriteter og i lyset af dialog med medlemmerne, frivillige samt faglig ekspertise og undersøgelser på området. Foreningens aktivitetsportefølje skal holdes fokuseret, således at nye aktivitetskoncepter så vidt muligt holdes inden for DCF s fem metodeområder: Side 3 af 7

Læring og mestring Information og viden Camps Kost og sundhed Mentoring og rådgivning Følgende nye indsatsområder er identificeret: Patientskole for nydiagnosticerede voksne samt forældre til nydiagnosticerede børn. Mentorordning for nydiagnosticerede voksne samt forældre til nydiagnosticerede børn. Faglige dag- og gåhjemmøder. Familieweekender. Familiekurser. Madlavningskurser. 1. hjælps pakke til nydiagnosticerede voksne og deres pårørende samt til nydiagnosticerede børn og deres forældre. Uddannelse af faglærere i madkundskab. Informationskampagne om glutenfri mad målrettet køkken- og kantinepersonale i kommunale og private institutioner og andre lignende tilbud, som tilbyder kost til børn og unge, syge, ældre samt personer med nedsat funktionsevne. Produktkatalog over glutenfri produkter, der sælges i Danmark. En mobilapp til personer, der ikke kan tåle gluten (ingredienser, indkøb, spise ude etc.). Værktøjskasse for frivillige. Udvikling af uddannelseskoncepter for frivillige i forhold til foreningens aktiviteter. FUNDRAISING Det er ikke omkostningsfrit at hjælpe og forandre de udfordringer, mennesker, der ikke kan tåle gluten, møder i deres dagligdag. Derfor vil vi arbejde aktivt for at sikre et sundt og bæredygtigt økonomisk fundament for foreningens fortsatte udvikling og vækst. Vi har følgende prioriteter: Vi vil øge antallet medlemmer Tallet er ikke vigtigt men det er et signal! DCF har potentialet til at øge antallet af medlemmer, og derfor vil vi målrette vores medlemsrekruttering og arbejde aktivt for at få nye og beholde nuværende medlemmer. Et stort antal medlemmer sikrer et bæredygtigt økonomisk fundament og en større tyngde i vores fortalerarbejde. Vi vil styrke vores samarbejde med den private sektor DCF har et godt samarbejde med producenter og forhandlere af glutenfrie fødevarer. Dette samarbejde vil vi gerne udbygge og styrke. Den private sektor ønsker i større grad at tage et aktivt samfundsansvar. De økonomiske midler og den viden og knowhow, som virksomheder tilbyder, kan DCF drage fordel af. Samarbejde kan have forskellige former og indhold, men fælles for dem er, at de er til gavn for vores sag, organisation og medlemmerne. Et samarbejde må aldrig kompromittere vores uafhængighed eller foreningens sag og skal altid ske i overensstemmelse med den til enhver tid vedtagne politik for området. Side 4 af 7

Vi ønsker flere private bidrag DCF har ikke mange private bidragsydere. Det vil vi gerne ændre på. Derfor skal vi have en skarp grundfortælling vi skal kunne fortælle den til hjertet (følelser), hovedet (rationale) og engagere til handling. Vi skal have en klar fortælling om, hvad problemet er, hvordan vi vil løse det, og hvad vi skal bruge for at kunne løse det. Vi skal også involvere hele organisationen i fundraising. Vores aktiviteter, frivillige og medlemmer udgør et stort og vigtigt netværk, som kan være med til at generere potentielle bidragsydere. FORTALERVIRKSOMHED Med vores aktiviteter gør vi en konkret forskel for personer, hvis helbred er afhængigt af en livslang glutenfri diæt. Men vi skal også tale disse menneskers sag både nationalt og lokalt og forbedre deres vilkår. Vi gør dette med udgangspunkt i medlemmernes og de frivilliges erfaringer samt vores vision om, at det skal være nemt at leve godt uden gluten. Vi har følgende prioriteter: Vi vil sætte en dagsorden DCF skal være dagsordenssættende. Vi skal stadig kunne reagere på aktuelle sager, men vi skal oftere være med til at bestemme hvilke sager, som får opmærksomhed. Det kan vi kun gennem et mere veltilrettelagt fortalerarbejde og en tydelig dagsorden. Vi vil påvirke det politiske og sundhedsfaglige system Vi vil ikke kun have synlighed vi vil også skabe forandring. Det kræver ikke blot et budskab og gode argumenter vi skal også kende de systemer, hvor vigtige beslutninger bliver truffet. Derfor skal vi opbygge en højere grad af politisk kompetence både på nationalt og lokalt plan. Det lokale fortalerarbejde skal styrkes gennem sparring mellem centrale og lokale enheder i forhold til fortalerarbejdet. Gennem en direkte dialog med politikere og embedsmænd vil vi forbedre forholdene for personer, hvis helbred er afhængigt af en livslang glutenfri diæt. Vi vil påvirke fødevarebranchen Gennem at samarbejde med den private sektor vil vi påvirke fødevarebranchen, herunder virksomheder inden for dagligvarehandel, grossister, importører, hoteller, restauranter, cafeer og producenter. Vi vil bruge vores indflydelse for at fremme vilkårene for mennesker, hvis helbred er afhængig af en livslang glutenfri diæt. Det gælder både udbud, pris og kvalitet i forhold til fødevarer samt sikker mærkning af fødevarer og fødevaresikkerhed. Vi vil samarbejde Jo flere, jo stærkere derfor vil vi gerne samarbejde med andre aktører, der deler vores vision og vil det samme som os. Sammen med andre organisationer, eksperter og specialister kan vi skabe et bredt fagligt fundament, styrke vores viden og tale med endnu stærkere stemme. Vi vil lave kampagner Vi vil være dagsordenssættende, og derfor må vi i højere grad planlægge vores fortaleraktiviteter. Vi skal sætte konkrete mål for, hvad vi vil have ændret og gå efter det. Reel indflydelse kræver oftest, at vi over længere tid fastholder fokus på et bestemt spørgsmål. Mange gange er det også en forudsætning, at kampagnerne integreres i hele organisationen også på lokalt niveau. Derfor er fortalerarbejdet noget, som alle frivillige gerne skulle forholde sig til. Side 5 af 7

KOMMUNIKATION I en verden, hvor kommunikation spiller en vigtigere og vigtigere rolle, er det vigtigt, at vi som organisation bliver bedre til at kommunikere effektivt og tidssvarende. Det stiller krav til, at vi forbedrer os inden for følgende prioriteter: Mange flere skal kende til Dansk Cøliaki Forening Personer med cøliaki og DH skal kende til, at vi findes og kende vores tilbud. Et højt kendskabsniveau er en af forudsætningerne for at øge medlemstallet. Ligeledes skal vi blive bedre til at gøre vores mission kendt. På den måde kan vi tiltrække nye og fastholde nuværende medlemmer. Vi skal styrke vores interne og eksterne kommunikation Vi skal blive dygtigere til at fortælle om vores sag og foreningens arbejde. Vi har mange vigtige historier at fortælle, men det er sjældent, vi fortæller dem. Vi skal blive bedre til at fortælle, dele og kommunikere disse historier, fordi de optager både medier og politikere. Samtidig skal vi blive bedre til at fortælle om de resultater, vi opnår som forening. Det er vigtigt, at vi i vores fortællinger og kommunikation ikke udleverer eller udstiller medlemmerne. Vi skal sprede vores budskaber mere målrettet og gennem flere kanaler For at opnå et større kendskab, er det nødvendigt at tænke utraditionelt i forhold til kommunikation. Her skal vi i højere udstrækning tænke på de muligheder, der opstår i forbindelse med vores eksterne samarbejde og gennem (nye) IT-muligheder. Vi skal løbende udvikle vores hjemmeside, som den væsentligste eksterne oplysnings- og kommunikationskilde, hvor medlemmer, journalister, politikere, læger, diætister samt personer inden for fødevareområdet og socialområdet kan finde relevante informationer. Samtidig skal vi fokusere på mulighederne i de sociale medier. BØRN OG UNGE For børn og unge med kronisk sygdom, kan livet være en stor udfordring. Derfor vil DCF sætte ekstra fokus på denne målgruppe og deres behov. I arbejdet tager vi udgangspunkt i FN s børnekonvention, især i forhold til i børns ret til sundhed og udvikling, retten til medbestemmelse, deltagelse og indflydelse samt beskyttelse mod diskrimination (se fx www.boerneraadet.dk for mere information om børnekonventionen). Vi har følgende prioriterer: Vi vil bidrage til at styrke børns og unges identitet, selvværd og kompetencer Identitet, tilhørsforhold og fællesskab er store og vigtige spørgsmål på vejen mod voksenlivet. For børn og unge kan det at være anderledes være en ekstra stor udfordring. Vi vil vise børn og unge, at det sagtens kan lade sig gøre at leve et godt liv uden gluten, og at de ikke er alene! Vi vil kontinuerligt udvikle foreningens tilbud til målgruppen i forhold til at styrke børns og unges kompetencer, både i forhold til kost, sundhed og ernæring, men også i forhold til rettigheder og indflydelse i det nære miljø og i samfundet generelt. Ligeledes vil vi arbejde med at skabe fællesskaber og netværk, hvor børn og unge får mulighed for at opdage, at de ikke er alene, dele erfaringer og lære i fællesskab. Børn og unge har ret til udvikling, deltagelse og sundhed Inklusion i daginstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner er en ret, der ikke er en selvfølge, når man ikke tåler gluten. Det gælder både i forhold til bespisning i skoler og institutioner, undervisning i Side 6 af 7

madkundskab og deltagelse i sociale aktiviteter, hvor maden spiller en central rolle. Det vil vi ændre på! Vi vil arbejde for at alle børn og unge, hvis helbred er afhængigt af en glutenfri kost: - Bliver tilbudt glutenfri kost, der hvor bespisning er en del af tilbuddet. - Modtager undervisning i madkundskab i forhold til de nationale fællesmål, der er opstillet for faget. - Oplever at blive inkluderet i de sociale aktiviteter, hvor maden spiller en central rolle. FRA STRATEGI TIL HANDLING Denne strategi ligger til grund for prioriteringen af foreningens begrænsede sekretariats- og frivilligressourcer frem til 2020. Vi lægger ikke skjul på, at den er ambitiøs! Vi kan ikke gøre alt på en gang vejen mod målet må afvikles lidt ad gangen. Bestyrelsen tager hvert år stilling til, hvor foreningens ressourcer skal bruges og hvilke områder, som skal stå i centrum for den centrale virksomhed. I en frivillig organisation skal der dog naturligvis også være plads til lokale frivillige initiativer og aktiviteter. Derfor kan og skal denne strategi ikke styre samtlige frivilliges aktiviteter i aktivgrupperne. Hvis disse aktiviteter stiller krav på øget sekretariatsbistand, skal der dog holdes fokus på de fastlagte strategiske prioriteter. Side 7 af 7