Offentliggørelse: Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Udført af UngdommensAnalyseEnhed for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank 14. juni 2011 Seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed 1
Undersøgelsens metode Kvantitative data: Registerdata over SU-lån og SU-gæld fra SU-styrelsen Opgørelse over private forbrugslån fra 6.091 studerende i survey-undersøgelsen Studenterøkonomi 2010 Kvalitative data: litteraturstudier & interviews med eksperter 2
Hvorfor fokusere på unges gæld? Flere unge har gældsproblemer De unges gæld vokser 3
Flere unge har gældsproblemer Næsten 55.000 misligholder deres SU-lån 12 % flere på to år 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 Antal misligholdere af SU-lån 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 4
Flere unge har gældsproblemer Mere end 48.000 dårlige betalere i RKI 10 % flere på tre år 50000 48000 46000 44000 42000 40000 2008 2009 2010 2011 Antal unge dårlige betalere i RKI 5
De unges gæld vokser UngdommensAnalyseEnhed Den samlede misligholdte gæld på SU-lån er vokset med 23 % på to år. Den gennemsnitlige misligholdte gæld for de unge i RKI er vokset med 29 % på tre år. 6
Hovedkonklusioner Den SU-baserede studieøkonomi er sårbar: UngdommensAnalyseEnhed I Studenterøkonomi 2010 skal den gennemsnitlige studerende låne 970 kr. om måneden for at få minimumsbudgettet til at balancere. begrænset råderum til forbrug begrænsede muligheder for at spare op forholdsvis små uforudsete udgifter eller ændringer i indtægten kan vælte budgettet = mange unge under uddannelse tager lån for at få økonomien til at hænge sammen 7
Hovedkonklusioner Overgangen til en selvstændig studieøkonomi som udeboende kan give problemer: hvis de unge ikke har nok erfaring og viden om privatøkonomi. hvis begrænsningerne i deres rådighedsbeløb støder sammen med deres forbrugsvaner. hvis de rammes af uforudsete krisesituationer og ændringer i deres livsvilkår. hvis de ikke kan få økonomisk hjælp fra deres familie og netværk. 48 % svarer at de får hjælp fra familien, når de har særligt behov for det. 8
Hvem er de unge under uddannelse, som risikerer gældsproblemer? Tre profiler: Ældre uddannelsessøgende med familieudgifter Kortuddannede med manglende økonomisk erfaring og viden Udsatte unge med svage netværk 9
Profil 1 De ældre uddannelsessøgende med familieudgifter Er startet sent på deres igangværende uddannelse. Har ofte kortere uddannelse eller har afbrudt en tidligere uddannelse. Mange har i forvejen SU-gæld fra tidligere forløb. Har været på arbejdsmarkedet. Har stiftet familie. Dagligdagen er indrettet på større udgifter end en studieøkonomi. Forsørgerne har svært ved at få tid til at supplere med erhvervsarbejde. Mange af eneforsørgerne hører til her. Får sjældent økonomisk støtte fra forældrene. Fylder meget blandt de 10 % studerende med høje private forbrugslån. 10
Profil 2 De kortuddannede med manglende økonomisk viden Går på eller har afbrudt en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Tilhører den fjerdedel af de unge, der beskrives som finansielt svage. Mangler erfaring og viden om økonomi og interesse for, hvordan deres økonomi fungerer. Bruger flere penge end de har. Låner penge uden at vide, hvad det kommer til at koste. Har ofte en række forskellige private forbrugslån i banker, butikker og finansieringsselskaber, som samlet kan give en forholdsvis stor gæld. Hvis han ender som lavtuddannet eller uuddannet på arbejdsmarkedet, er han i stor risiko for at ende som arbejdsløs eller lavtlønnet og så kan han få svært ved at betale sin gæld tilbage. 11
Profil 3 De udsatte unge med svage netværk Har trivselsproblemer og udfordringer, der påvirker deres uddannelse og deres økonomiske situation: fx stress, depression, skilsmisse, handicap, langvarig sygdom eller familiekonflikter. Ved ofte ikke, om de kan få hjælp eller hvordan. Har ikke en familie eller et socialt netværk, der kan hjælpe dem med deres problemer. Stor risiko for at blive forsinket på uddannelsen og miste retten til SU og har samtidig ofte svært ved at tage erhvervsarbejde. Derfor må de låne for at få økonomien til at hænge sammen. 12
Årsager Manglende erfaring og viden om økonomi og økonomistyring (eksempel: SKAT og studerende, der bruger fradraget to gange) Det er tabubelagt at tale om sin dårlige økonomi Lettere adgang til at bruge penge, man ikke har Unge fra uddannelsesfremmede miljøer har svært ved at indrette sig på en SU-økonomi Krisen har gjort boligmarkedet og arbejdsmarkedet mere usikkert for unge under uddannelse 13
Vores anbefalinger Styrket informationsindsats og dialog med de unge, der er i særlig risiko for at ende med gældsproblemer. Målrettet rådgivningstilbud til de unge, der har gældsproblemer. Politisk opmærksomhed omkring problemstillingen. 14
Tak til de eksperter fra gældsrådgivningerne, bankverdenen, Studenterrådgivningen, SKAT, forskningsinstitutionerne og den statslige administration, der stillede sig til rådighed for interviews i forbindelse med undersøgelsen. 15