ÆBLEKINDER. Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2

ÆBLEKINDER Mad og måltidspolitik for Dagplejen i Hedensted Kommune Version 2

Indhold Forord... 3 Det vil vi... 4 Det gør vi... 4 Succeskriterier... 5 Kostråd... 7 Dagens måltider og mængder...23 Det sociale måltid...26 I øvrigt... 28 Bevægelse... 29 OBS-punkter... 30 Understøttende elementer og evaluering...32 Referencer og links...33 Bilag... 34 Mad og måltidspolitik - april 2015 2

Forord Velkommen til version 2 af mad & måltidspolitikken Æblekinder for Dagplejen i Hedensted Kommune. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har udsendt nye anbefalinger til kommunens kostpolitik for børn. I Hedensted Kommune har vi haft nedsat en bredt sammensat gruppe fra Dagplejen og Sundhedsfremme. Arbejdsgruppen har på baggrund af anbefalingerne udarbejdet Æblekinder version 2. Anbefalingerne er koblet med den viden og de erfaringer, dagplejerne har om mad og måltider. Den viden har alle dagplejere i Hedensted Kommune bl.a. tilegnet sig på kostuddannelser af 5 dages varighed på Syddansk Erhvervsskole i perioden 2010-2014. I undervisningen er der bl.a. arbejdet med følgende temaer: Ernæringslære, mellemmåltider, det pædagogiske arbejde omkring mad, madplaner, indkøbsguide, økologi og bæredygtighed. Disse temaer er valgt med det formål, at alle dagplejere understøttes i forståelsen af kostens betydning for småbørns trivsel. Desuden er der tilbud til dagplejerne om Bagekurser og kurset Naturen som spisekammer, hvor vi går et skridt videre og tænker på kosten som et værksted, hvor børnenes nysgerrighed bliver vækket og børnene inddrages endnu mere i madlavningen. Derudover er der også temadagplejere omhandlende økologi, natur, motorik mv. Mad & måltidspolitikken i Hedensted Kommune bygger dermed på solid viden og mange års erfaring med arbejdet med mad og drikke til småbørn, og politikken er således blevet til ved en målrettet strategi, hvor alle dagplejere er blevet udfordret og inspireret for at undgå, at individuelle vaner og myter er styrende for den mad og drikke, der tilbydes i Dagplejen. Det betyder til sammen, at vi kan tilbyde alle børn sund og varieret mad og drikke. Mad & måltidspolitikkens formål er at skabe gode rammer, der fremmer sunde kostvaner, herunder børnenes mulighed for at føle madmod og madglæde! Mad & måltidspolitikken udtrykker medansvar for småbørns læring om mad og måltider. Ligeledes er mad og måltider en vigtig forudsætning for den læring, børnene generelt oplever i dagplejen. Tak til alle forældre og dagplejere, der har bidraget med idéer og indslag til den reviderede politik i Dagplejen i Hedensted Kommune. Chef for læring René G. Nielsen 3

Det vil vi Det gør vi Det vil vi Mad & måltidspolitikken Æblekinder skal bidrage til: Sunde og glade børn, der trives og har energi til dagens aktiviteter At modvirke sygdomme, fejlernæring, overvægt og undervægt At fremme børns fysiske, psykiske og sociale udvikling At børn udvikler madmod og madglæde At synliggøre Dagplejens retningslinjer for mad og drikke En kobling til Dagplejens uddannelsesstrategi Det gør vi Dagplejen/dagplejeren: Tilbyder mad og drikke, der lever op til de officielle ernæringsmæssige anbefalinger Tilbyder mad i tilpas mængde Er opmærksom på mad, som småbørn ikke kan tåle/frarådes Udviser hensyn til andre kulturer, allergi og lign. Er en god rollemodel, spiser med og skaber gode rammer om måltiderne Sikrer god hygiejne Bistår med viden, inspiration mm Med madmod mener vi lysten til at smage nyt. Med madglæde mener vi mad, der taler til alle sanser og vækker begejstring. 4

Succeskriterier Succeskriterier Til at vurdere om Æblekinders formål og mål opfyldes, anvendes nedenstående tegn: Dagplejere og forældre observerer, at børnene trives og udvikler sig Dagplejere og forældre observerer, at børnene er nysgerrige i forhold til mad Dagplejerne udtrykker, at politikken er en hjælp i dagligdagen Forældre udtrykker tilfredshed med synlige retningslinier for mad og måltider i Dagplejen, og at retningslinierne praktiseres i hverdagen Ledelse og pædagoger udtrykker, at politikken gør det lettere at tale med dagplejerne om mad og måltider Ovenstående tegn drøftes bl.a. på møder i Dagplejen, på forældrebestyrelsesmøder og er et selvfølgeligt fokus ved pædagogernes dagplejebesøg, hvor dagplejepædagogen og dagplejeren taler herom, ligesom pædagogen iagttager måltidet, tilberedning etc. Her kan dagplejeren ligeledes videreformidle forældrenes kommentarer. De officielle kostråd - Det gør vi Småbørn har et stort behov for energi til at vokse og udvikle sig. Energien kommer fra mad og drikke, og det er derfor vigtigt, at børn får sund og varieret mad og drikke i rette mængde. De officielle kostråd for hvad måltider skal indeholde, er Dagplejens udgangspunkt til at sikre dette. Kostrådene gælder generelt for børn fra 3 år og op samt for raske voksne. Men med få modifikationer, f.eks. vedrørende fedtindtag og mængder, gælder kostrådene også for yngre børn. 5

KOSTRÅD Vi spiser varieret, i tilpas mængde og er fysisk aktive I dagplejen er vi opmærksomme på at tilbyde børnene en sund og varieret kost, som naturligt skaber madglæde og madmod. For at skabe gode madvaner hos børn skal maden være forskellig fra dag til dag. Ved at variere maden har børn de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, de skal bruge for at have det godt. Små børn kan ikke rumme så meget mad på en gang. Derfor har de brug for at få tilbudt flere små og ernæringsrigtige måltider i løbet af dagen. Ligeledes er det vigtigt, at børnene får tilbudt noget at drikke jævnligt. Det er normalt, at appetitten svinger hos børn, og de er gode til at regulere deres energiindtag ud fra sult og mæthed. Nogle dage spiser de som en fugl og andre dage som en hest. Fysisk aktivitet har, ligesom sund mad og drikke, positiv betydning for børns mentale og fysiske velvære. Sådan gør vi -- Hos dagplejeren er muligheden der for at spise sig mæt ved alle måltider også ved mellemmåltiderne. Det vil være børnenes sult, der afgør, hvor meget de spiser, og de vil ikke blive tvunget til at smage på/spise maden. -- Vi anvender gode råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt og maden er indbydende, så der er noget for både øjet og ganen. Kilde: altomkost.dk Vi varierer maden ved at tilbyde dagplejebørnene (fra 9 måneder)følgende 4 grupper: 1. Rugbrød, gryn, kartofler, fuldkornsris, fuldkornspasta 2. Grøntsager og frugt 3. Kød, fisk, mælk, ost, æg 4. Lidt fedtstof Vi spiser mest fra gruppe 1og 2 6

KOSTRÅD Dagplejeren sørger for at variere inden for fødevaregrupperne, så børnene f.eks. smager forskellige slags grøntsager. Ved den varme frokost vælger vi kartofler frem for pasta og ris, da kartofler indeholder flere næringsstoffer end ris og pasta. Dagplejebørnene har hver dag mulighed for at bevæge sig hos dagplejeren. Bevægelse kan f.eks. være at rulle rundt, kravle, øve sig i at rejse sig op og gå, øve sig i at hoppe og at komme ud og lege i den friske luft. Y-tallerkenen Y-tallerkenmodellen, der gælder for børn fra 9-måneders alderen og op, kan være en hjælp til at sikre, at maden bliver varieret: 1/5 af tallerkenen er kød, fjerkræ, fisk, æg eller ost 2/5 af tallerkenen er grønsager 2/5 af tallerkenen er kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta Frugt/bær tilbydes evt. som dessert. Kilde: altomkost.dk 7

KOSTRÅD Vi spiser frugt og mange grøntsager Grøntsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, børn skal bruge for at have det godt, udvikle sig og holde sig raske. Frosne grøntsager eller grøntsager på dåse er ernæringsmæssigt lige så gode valg som friske grøntsager. Kartofler, der er en vigtig del af en sund kost, er en grøntsag, men tæller ikke med som grønt her. Sådan gør vi -- Ved frokostmåltiderne tilbyder vi børnene 40-60 g grønt og frugt. Grøntsagerne udgør hoveddelen (især de grove typer som broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner). Når vi laver sammenkogte retter, bruger vi dobbelt så meget grønt som kød. -- Til mellemmåltiderne tilbyder vi altid grønt og/eller frugt. -- Vi følger sæsonen for frugt og grønt* og tilbyder det i en form, der passer til børnenes alder og udvikling. F.eks. moses frugter og grøntsager, og hårde typer koges til de yngste børn, mens børn der kan tygge, får grønt og frugt skåret i små stykker med hensyntagen til risikoen for fejlsynkning. Kilde: altomkost.dk * I Madglæde en kogebog for dagplejen af Meyers Madhus, Dagplejen og FOA er der på side 23 en oversigt over sæsonens frugt og grønt 8

KOSTRÅD OBS! Spinat, rødbede, fennikel og knoldselleri er nitratrige grøntsager, som dagplejebørn i 6-12 måneders alderen kun tilbydes i små mængder, da bakterier i maden kan omdanne nitrat til nitrit. Store mængder nitrit kan medføre opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, der herved ikke kan binde og transportere ilt. Disse grøntsager bør derfor kun udgøre ca. 1/10 af mosen/retten, og større mængder af nitratrige grøntsager bør kun tilbydes med 14 dages mellemrum. Jeg skærer frugt og grønt ud som dyr. Agurker, gulerødder og bananer kan hurtigt blive til krokodiller ved at skære dem halvt over og lave hakker i den runde side. De afskårne stykker bruges som ben. Dagplejer i Rask Mølle Kilde: altomkost.dk 9

KOSTRÅD Vi spiser mere fisk Fisk (især fed fisk) indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk samt skaldyr som rejer og muslinger. Fisk på dåse, f.eks. makrel i tomat og torskerogn er også gode valg, når bare rester ikke opbevares i konservesdåsen. Sådan gør vi Vi tilbyder dagplejebørnene fiskepålæg hver gang, vi får rugbrød. Vi spiser gerne fisk til en varm frokost. Vi varierer mellem de forskellige fisketyper, så børnene får både magre og fede fisk. Vi vælger fiskeprodukter med Nøglehulsmærket på. Kilde: altomkost.dk Marie er meget sulten og hun vil ha dit og dat på sine rugbrødsmadder- og ikke ret gerne vente - derfor siger jeg : Klap lige hesten, hvortil hun svarer: Man må ikke slå dyrerne Dagplejer i Lindved 10

KOSTRÅD OBS! Børn under 3 år må ikke spise store rovfisk, heller ikke tun på dåse. Børn i alderen 3-14 år må ikke spise store rovfisk, men kan spise op til en dåse almindelig tun pr. uge. Dog bør de undgå dåser med hvid tun eller albacoretun. Store rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Årsagen er, at der kan være stor risiko for, at barnet får for meget kviksølv gennem maden, og et højt indtag af kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt. Nøglehullet et sundt valg Nøglehullet betyder, at en vare har et lavere indhold af mættet fedt/sukker/salt samt et højere indhold af kostfibre end andre madvarer af samme type. Kilde: altomkost.dk 11

KOSTRÅD Vi vælger fuldkorn Fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider pga. det høje indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Når børnene fra omkring 8-måneders alderen kan tygge godt, er det derfor vigtigt, at de får rugbrød, fuldkornsbrød, fuldkornspasta og fuldkornsris. Sådan gør vi Når vi køber brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta er fuldkornsmærket på varen. Til den kolde frokost tilbyder vi dagplejebørnene rugbrød (evt. uden hele kerner 1 ). Til mellemmåltiderne tilbyder vi dagplejebørnene rugbrød eller andet groft brød med fuldkornslogoet på. Når vi bager brød, bruger vi lige så meget fuldkornsmel som hvedemel i dejen. Til de yngste i dagplejen, der stadig får grød, serverer vi bl.a. havregrød og øllebrød, da disse grødtyper indeholder mange kostfibre, og har et lavt glutenindhold 2. Kilde: altomkost.dk 1) Nogle børn tygger ikke kernerne godt, og de kommer da hele ud i den anden ende, hvilket kan give løs afføring. 2) Gluten: Glutenholdige produkter gives i en variation med ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængde fra barnet begynder på skemad. Det vil sige, glutenholdig kost kan gives, før barnet fylder 6 måneder.. 12

KOSTRÅD Fuldkornslogoet et sundt valg Fuldkornslogoet er på produkter som brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta og betyder, at varen indeholder godt med fuldkorn, kostfibre, vitaminer og mineraler. Rødbedeboller Hvis bollerne jeg bager, bliver for høje deler jeg dem i tre. Skiven i midten får de små, som kan have svært ved at spise skorpen. Kilde: altomkost.dk Dagplejer i Lindved 13

KOSTRÅD Vi vælger magert kød og kødpålæg Kød indeholder især protein, som kroppen har brug for. Ved at vælge magert kød frem for kød med højt fedtindhold, får børnene de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt (se mere om fedttyper på side 18). Sådan gør vi Vi vælger kød, pålæg og andre kødprodukter med max 10 % fedt eller ser efter Nøglehulsmærket ved indkøb for at spare på fedtet. Kilde: altomkost.dk 14

KOSTRÅD Vi spiser mad med mindre salt Det er en god idé at spare på saltet. Bl.a. fordi små børns nyrer ikke kan udskille så meget salt, og for at undgå at børn vænner sig til den salte smag. Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Sådan gør vi Vi køber madvarer med mindre salt ved at gå efter Nøglehullet. Vi bruger flere krydderier og krydderurter i maden i stedet for salt. Vi smager på maden, før vi salter både når vi laver mad og ved bordet. Kilde: altomkost.dk 15

KOSTRÅD Vi vælger magre mejeriprodukter Mælk er livet igennem en vigtig kilde til energi, fedt, protein, vitaminer og kalk. Sojamælk, rismælk og lignende kan ikke erstatte komælk, da indholdet af vitaminer, mineraler og protein typisk er lavt heri. Der er forskel på, hvilken type mælk og mælkeprodukt, småbørn behøver og i hvilken mængde, men det er ikke relevant at se efter Nøglehullet på mælk og mælkeprodukter til småbørn, da de behøver mere fedt i kosten end ældre børn for at dække deres energibehov til vækst. Sådan gør vi I dagplejen tilbyder vi alderssvarende mælk og surmælksprodukter (se tabel på næste side). Vi vælger oste med max 17 % fedt /30+. Vi holder igen med mejeriprodukter som fløde og smør pga. det høje fedtindhold. Kilde: altomkost.dk 16

KOSTRÅD Alder Mælk/mælkeprodukt Mængde pr. dag 0-12 mdr Modermælk og modermælkserstatning 3 (fra 9-måndersalderen kan der gives små mængder komælk i maden) Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk) kan gives i små mængder fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost 1-3 år Letmælk og surmælksprodukter 4 af letmælk (max 1,5 g fedt pr. 100 g). Over 2 år Skummet, minimælk og kærnemælk og surmælksprodukter af samme slags. Max. 100 ml ½-1 dl - introduceres gradvis ½ liter/dag (mindst 3½ dl.) ½ liter/dag Produkter med højt proteinindhold, som fx skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost 5. 3 Blandes efter forskrifterne 4 Sukkerindholdet i surmælksprodukter med frugt kan være højt, og bør derfor begrænses. Dagplejebørnene tilbydes primært mælkeprodukter med et lavt sukkerindhold. Frugt og bær kan anvendes til at give den søde smag. 5 For meget protein kan overbelaste nyrerne. Proteinindholdet i ylette, ymer og kvark (inkl. frugtkvark) er for højt for børn i 6-24 måneders alderen. Kilde: altomkost.dk 17

KOSTRÅD Vi spiser mindre mættet fedt Kroppen kan ikke leve uden fedt, fordi fedt i maden bidrager med livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Samtidig kan for meget mættet fedt øge risikoen for livsstilssygdomme. Mættet fedt findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød. Eftersom småbørn som tidligere nævnt har et stort energibehov til vækst, og ikke kan spise store mængder mad ad gangen, er det vigtigt, at maden er energirig. Fedt er en god kilde til at imødekomme det, og dagplejebørn under 1 år får derfor ekstra fedtstof i maden. Fra 1 års alderen er energibehovet stadig stort, men da børnene nu kan spise større portioner og drikker letmælk, bør madens fedtindhold gradvist mindskes, så børnene fra 2 års alderen spiser magert som ældre børn og voksne. Derfor spares der nu på indholdet af fedt i brød, ost, kød, sovs, dressing og lign. Sådan gør vi Vi tilsætter 1 tsk. fedtstof til hjemmelavet grød og mos til børn under 1 år. Når børn under 1 år ikke længere får grød og mos, serverer vi fedtholdig sovs eller lidt fedtstof på kogte kartofler/grøntsager til den varme frokost. Vi anvender f.eks. plantemargarine, remoulade eller mayonnaise under pålæg til børn under 1 år. Derefter anvender vi kun et skrabet lag fedtstof under pålæg, der ellers let glider af brødet. Vi steger i olie frem for i smør og margarine. Stegefedtet smider vi væk. Vi går efter Nøglehulsmærket, når vi køber ind for at vælge mindre/sundere fedt. Kilde: altomkost.dk 18

KOSTRÅD Dagplejebarn sidder og hygger hos dagplejeren (Ingrid) og siger: Mor er på arbejde, far er på arbejde - ikk dig, vel Ingrid Dagplejer i Lindved Kilde: altomkost.dk 19

KOSTRÅD Vi spiser mindre sukker Sukker er tomme kalorier, dvs. at sukker ikke indeholder vitaminer eller mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn behøver for at vokse og udvikle sig. Mad og drikke med meget sukker øger desuden risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. Derfor skal børn ikke vænnes til, at mad og drikke skal smage sødt. Sukker gemmer sig især i slik, sodavand, saftevand, is og kager, men også i søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som f.eks. frugtyoghurt. Sådan gør vi -- Vi anvender mindst muligt sukker til og i maden. I stedet anvender vi det naturlige sukker, der er i frugt. -- Vi går efter Nøglehullet, når vi f.eks. køber morgenmadsprodukter. -- Vi tilbyder ikke saftevand, slik, kage, is, chokolade, mælkesnitter, kiks mv. i hverdagen. Forældrene kan medbringe mad til barnets fødselsdag, f.eks. grovboller og eller frugt/grønt. Kilde: altomkost.dk 20

KOSTRÅD Ved fødselsdage bager jeg nogle gange grovboller, som jeg lægger tæt sammen som en kagemand eller kagekone som jeg pynter med udskåret frugt. Dagplejer i Rask Mølle Kilde: altomkost.dk 21

KOSTRÅD Vi drikker vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Koldt vand er det bedste at slukke tørsten med. Sådan gør vi Vi tilbyder dagplejebørnene vand og mælk både til og mellem måltiderne. Det er barnets tørst, der afgør, hvor meget vand det drikker. Vi tilbyder ikke saft, juice, sodavand eller lign. i dagplejen. Hvis vandet skal smage af noget, tilsætter vi skiver af citron, agurk, æble, frosne jordbær mv. Jeg har købt drikkedunke, som vi har med ud når det er meget varmt. Børnene synes det er sjovt at drikke af en dunk - samtidigt er det godt for mundmotorikken. Dagplejer i Lindved Kilde: altomkost.dk 22

Dagens måltider og mængder Børn skal have mad i tilpas mængde Dagplejebørnene tilbydes mad ca. hver 2.-3. time. De får tilbudt et mellemmåltid om formiddagen omkring klokken 8 9, et frokostmåltid mellem klokken 11 12 samt 1-2 mellemmåltider om eftermiddagen mellem klokken 14-16. Måltidsmønstret tilpasses naturligvis hverdagen i den enkelte dagpleje. Det anbefales, at dagplejeren og forældrene taler om, hvad børnene har spist, så forældrene kan supplere dagplejemaden. Morgenmad Dagplejen tilbyder morgenmad til børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra. Morgenmadsprodukterne er mærket med nøglehullet og/eller fuldkornslogoet. Frokost Frokosten kan være varm eller kold begge dele er ernæringsmæssigt lige godt. Varm frokost kan bestå af: Kold frokost kan bestå af: Kartofler, ris eller pasta Rugbrød eller fuldkornsbrød Grøntsager Grøntsager Fisk, kød, fjerkræ eller æg 5 Fisk, kød, ost eller æg 5 Frugt Frugt 5) I børns første leveår skal æg være hårdkogte pga. risikoen for salmonella. 23

Dagens måltider og mængder Fødevarestyrelsen anbefaler, at børnene kan vælge mellem 3-4 slags pålæg ved den kolde frokost. Det kan fx være 4 små kvarte rugbrødssnitter: Én med kød, én med fisk, én med grønt og én med frugt. I hvilken rækkefølge børnene spiser deres mad er underordnet, så længe de generelt spiser varieret. Derfor får børnene hos dagplejeren som udgangspunkt mulighed for selv at vælge, hvad de spiser først og sidst. De yngste børn tilbydes især smørbart pålæg, f.eks. fiskepålæg, leverpostej og moset banan. Børn, der kan bide af brødet og tygge hårdere mad, tilbydes især løst pålæg, fx fiskefrikadelle, kødrester fra aftenmaden og skiver af frugt/grønt på brødet. Dagplejerne kan desuden udfordre det gængse pålæg med fx most avokado, ærtepuré, hytteost og humus. Frokosten kan også indeholde lune retter, fx æggekage med grøntsager, kartoffelporresuppe, fiskefrikadeller med grøntsagsstave etc. Det anbefales, at dagplejeren serverer lidt mad ad gangen i stedet for det hele på tallerkenen på en gang, ligesom det kan være en god idé at holde de enkelte madvarer i en varm frokost adskilte. 24

Dagens måltider og mængder Mellemmåltider Mellemmåltider skal stille sulten mellem to hovedmåltider og bidrage til, at dagens samlede kost bliver varieret. Et mellemmåltid kan bestå af det samme som et hovedmåltid. Et mellemmåltid hos dagplejeren består af både drikkevarer, grønt og/eller frugt samt fuldkornsbrød (rugbrød, grahamsbrød, sigtebrød, bondebrød, landbrød og lign.) med pålæg. Mellemmåltiderne kan med fordel indeholde de madvarer, som det kniber med at få nok af ved frokosten. Mellemmåltidet kan fx være: Rugbrødssnitter med pålæg og lidt gnavegrønt. Grovbolle eller andet fuldkornsbrød med ost eller pålæg og lidt frugt i mundrette stykker. En lille portion A38 med rugbrødsdrys og revet frugt. Madplaner Der er flere måder at tilrettelægge sunde måltider, og madplaner er en af dem. Dagplejen anbefaler, at dagplejerne laver madplaner. Med fokus på madplaner er der mulighed for at planlægge en sund og varieret menu, og samtidig opnår man mindre madspild og bedre økonomi. Se bilag 1 Mad i dagplejen med et forslag til en madplan. Madplaner er desuden et godt afsæt for dialogen mellem dagplejeren og forældrene om, hvad barnet har spist. 25

Det sociale måltid, madkultur & rollemodeller Det sociale måltid, madkultur & rollemodeller Det har stor værdi, at rammerne omkring måltidet er hyggelige, æstetiske og at der er en god stemning, hvor barnet oplever samhørighed. Dagplejerene er en vigtig rollemodel og spiser derfor sammen med børnene ud fra devisen om, at børn ikke gør, som vi siger, men som vi gør. Dagplejeren viser et godt eksempel ved at smage på maden og udtrykke nysgerrighed, nydelse og begejstring. Ved at sidde sammen ved bordet, samtale om maden, sanse, smage og opleve, signalerer vi fælleskab i Dagplejen. Maden og måltiderne stimulerer barnets sanser på mange måder. Varierende smags- og duftoplevelser er med til at udvikle smags- og lugtesansen - det handler om at dufte til og smage på både surt, salt, bittert og sødt. Synet af flot og farvestrålende mad taler til øjet. Årstidens frugt og grønt giver gode farver - og der bruges gerne 2-3 farvestrålende råvarer i hvert måltid. Følesansen stimuleres ved at røre og bide i hård, blød og sprød mad. Det er her madglæden rigtigt kan udvikle sig. Børn har en sund skepsis overfor ukendt mad og skal derfor præsenteres for en madvare mange gange inden de tør smage. Dagplejeren tilskynder børnene til at lytte til deres krop. Barnet skal være medbestemmende for, hvad de spiser og dagplejeren respekterer, hvis et barn ikke bryder sig om en madvare, eller ikke har lyst til at smage. Det kræver madmod at prøve nyt og det forsøger dagplejeren at fremme. 26

Det sociale måltid, madkultur & rollemodeller Børnene deltager i alle forberedelser til måltidet, f.eks. klippe purløg, skære grøntsager, bage boller, hente grøntsager i haven, dække bord etc. med udgangspunkt i de enkelte børns alder og udviklingstrin. Børn kan sagtens føle, de har tilberedt hele måltidet, når de har skåret tre skiver agurk. Bordet dækkes gerne med porcelænsservice, lys, servietter, dug og naturen kan også tages med ind på bordet, f.eks. med vintergækker, kastanjer eller sten fra stranden. 27

I øvrigt Kvalitet, danske råvarer & økologi Dagplejebørnene skal tilbydes det bedste. Dvs. friske danske råvarer af god kvalitet med et minimum af tilsætningsstoffer og E-numre. Vi bruger sunde enkle madvarer som årstidens frugt og grønt, fuldkornsprodukter, æg, fisk, middagsrester og meget gerne økologiske råvarer. Færdigvarer som fx færdiglavet lasagne og færdiglavet suppe anvendes ikke. Diæter I Dagplejen tager vi hensyn til børn med behov for en særlig diæt, f.eks. i tilfælde af fødevareallergi, overvægt eller undervægt, og hvor diæten er ordineret af lægen. Det er vigtigt, at forældrene løbende orienterer dagplejeren om diætens omfang og eventuelle ændringer. I tilfælde af en omfattende diæt skal forældrene selv medbringe mad til barnet. Dagplejere og forældre opfordres til generelt at være opmærksomme på, at det enkelte barn trives. Hvis det ikke er tilfældet, anbefales forældrene at kontakte sundhedsplejersken eller egen læge. Andre kulturer Børn fra andre kulturer tilbydes dagplejerens mad, men religiøse forbud og lign. respekteres. Det er forældrenes ansvar at oplyse, hvilke madvarer barnet må spise. Kræver det madvarer, som ikke forhandles i et almindeligt supermarked, medbringer forældrene det selv. Hygiejne God hygiejne er vigtig, så der ikke kommer bakterier i maden. Derfor vasker børn og dagplejer hænder under rindende vand og med sæbe inden tilberedning af maden og inden måltidet, ligesom børnene lærer, ikke at putte fingrene i mund, næse, ører eller hår, når de laver mad. 28

Bevægelse Frugt og grønt skylles grundigt, og de enkelte madvarer holdes adskilte. Køleskabet holdes ligeledes rent. Hvert barn bør have sin egen vaskeklud. Både karklude, vaskeklude og håndklæder skiftes dagligt. Bevægelse Bevægelse og leg er vigtigt for både børn og voksne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi er aktive hver dag; mindst 1 time for børn og mindst 30 minutter for voksne. Heldigvis har børn en naturlig lyst til at bevæge sig og udforske verden. Når det handler om den daglige bevægelse, er dagplejerne ligesom ved maden rollemodeller igen ud fra devisen om, at børn ikke kun gør, som vi siger, men som vi gør. Derfor er dagplejerne aktive sammen med børnene, ligesom de skaber plads og mulighed inde såvel som ude for leg, løb, hop, dans mm. Få inspiration til aktiviteter på www.legdigsund.dk I dagplejen bruger børnene desuden deres egne ressourcer ved at deltage så meget som muligt i de daglige aktiviteter f.eks. borddækning, madlavning, oprydning mm. 29

OBS-punkter Vær opmærksom på følgende fødevarer Grønt drys På persille, purløg og andre krydderurter kan der være jordbakterier selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse ved henstand og genopvarmning, og kan medvirke til dannelsen af nitrit. Grønt drys på varm mad må derfor ikke tilbydes til småbørn. Friske krydderurter må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med. Grønt drys på kold mad må desuden gerne tilbydes, men alle rester med grønt drys skal kasseres. Gulerødder og andre grove grøntsager Konsistensen skal passe til barnets udviklingstrin og evne til at tygge. Gulerødder og andre grove grøntsager skal have et opkog for at undgå fejlsynkning hos småbørn. Honning Børn under 1 år må ikke få honning pga. risikoen for spædbarnsbotulisme, der er en alvorlig forgiftning. Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen kan opformeres og danne giftstof. Nødder, mandler, peanuts mv. Børn under 3 år må ikke få peanuts, nødder, popcorn og lign. pga. risikoen for fejlsynkning. Det kan dog variere afhængigt af barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden. Riskiks Børn bør undgå riskiks pga. det naturlige indhold af arsen. Arsen er et grundstof, som findes både som uorganiske forbindelser og forskellige organiske forbindelser. Den uorganiske form er klassificeret som kræftfremkaldende, mens den organiske form vurderes uproblematisk. 30

OBS-punkter Rosiner og anden tørret frugt Børn under 3 år bør ikke spise mere end max 50 gram rosiner om ugen. Rosiner kan indeholde svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og som er kræftfremkaldende. Det gælder ikke anden tørret frugt. Dog bør indtaget af tørret frugt begrænses pga. det høje indhold af frugtsukker og kalorier. Rovfisk Børn under 3 år må ikke spise store rovfisk, heller ikke tun på dåse. Børn i alderen 3-14 år må ikke spise store rovfisk, men kan spise op til en dåse almindelig tun pr. uge. Dog bør de undgå dåser med hvid tun eller albacoretun. Store rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Solsikkekerner og hørfrø Indtaget af solsikkekerner og hørfrø bør begrænses pga. indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium koncentreres i kroppen og kan på længere sigt skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan dog indgå i brød, hvor de udgør en mindre del. Spinat, rødbede, fennikel og knoldselleri Spinat, rødbede, fennikel og knoldselleri er nitratrige grøntsager, som dagplejebørn i 6-12 måneders alderen kun tilbydes i små mængder, da bakterier i maden kan omdanne nitrat til nitrit. Store mængder nitrit kan medføre opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, der herved ikke kan binde og transportere ilt. Disse grøntsager bør derfor kun udgøre ca. 1/10 af mosen/retten, og større mængder af nitratrige grøntsager bør kun tilbydes med 14 dages mellemrum. 31

Understøttende elementer Understøttende elementer Dagplejepædagogerne taler løbende med dagplejerne om mad og måltider, både på møder og ved besøg i de enkelte hjem. Her har dagplejerne bl.a. mulighed for at tilkendegive deres erfaringer med og kommentarer til mad & måltidspolitikken og til dens liv i dagligdagen. Samarbejdet med Syddansk Erhvervsskole omkring kurser fortsætter. Temadage med forskelligt indhold kan ligeledes understøtte det praktiske arbejde med mad og måltider. Evaluering Årligt mødes den tværfaglige arbejdsgruppe med henblik på at drøfte: Status for mad & måltidspolitikken Behov for justeringer af politikken Behov for understøttende elementer Punkterne drøftes desuden løbende på leder/souschef-møder. 32

Referencer og links Referencer Alt om kost www.altomkost.dk Blauert B, Meyer C & Stechmann B (2010). Madglæde en kogebog for dagplejen. Meyers Madhus og FOA fag og arbejde Fødevarestyrelsen (2009). Det fælles frokostmåltid - anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Hjerteforening www.hjerteforeningen.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen (2011). Mad i dagplejen. Komiteen for sundhedsoplysning. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen (2012). Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad. 13. udgave. Sundhedsstyrelsen (2014). Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. 17. udgave. Gode links www.altomkost.dk www.2gangeomugen.dk www.madklassen.dk www.maksenhalvliter.dk www.legdigsund.dk www.fuldkorn.dk www.noeglehullet.dk www.foa.dk 33

Bilag Bilag 1 Eksempel på madplan MADPLAN eksempel Måltider/ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Formiddag Rugbrød med smørelse, hertil grugt eller grønt Fuldkornsbrød med smørelse, hertil grugt eller grønt Myslibolle med frugt eller grønt Fuldkornsbrød med smørelse, hertil grugt eller grønt Pizzasnegle med frugt eller grønt Drikkevare Vand Vand Vand Vand Vand Frokost Fiskefrikadeller med ovnbagte kartoffelbåde og rødbedesalat Kyllinge-karrygryde med ris og ærter Suppe med kartofler, gulerødder og linser, hertil brød Rugbrød med kyllingepålæg, røget makrel, friskost med broccoli og æble med kaneldrys Hytteostpostej, rejer hertil rugbrød med smørelse samt avocado og tomat Snack grønt: Dampet sukkerærter og blomkål Drikkevare Mælk Mælk Mælk Mælk Mælk Eftermiddag 1 Fuldkornsbrød med smørelse, hertil frugt eller grønt Myslibolle med frugt eller grønt Rugbrød med torskerognsalat hertil frugt og/ eller grønt Pizzasnegle med grugt og/ eller grønt Fuldkornsbolle med figenpålæg, hertil frugt og/eller grønt Drikkevare Vand Vand Vand Vand Vand Eftermiddag 2 Frugt, grønt Frugt, grønt Frugt, grønt Frugt, grønt Frugt, grønt eller brød eller brød eller brød eller brød eller brød Vi tilbyder alderssvarende mælk - se side 17 34

35