KVALITETSRAPPORT Sødalskolen
INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 LINJEFAGSDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT
YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2013. Med 95% handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/fu-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit. Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Vi har tilknyttet en socialrådgiver, der bl.a. har til opgave at styrke skolens indsats overfor fravær. Med dette initiativ har vi registreret en nedgang i fraværet, og hermed sikrer vi, at vores elever ikke mister værdifuld undervisning. Dermed styrker vi bl.a. vores elevers uddannelsesparathed. Vi har ligeledes haft et forsøg med elektronisk fraværsregistrering og sms-tjeneste til forældrene. Tiltaget havde en positiv effekt på fraværet. Vi har netop søgt midler fra ministeriet for at kunne fortsætte og udvide begge ovenstående indsatser. Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Vi indgår i et særdeles tæt samarbejde med klub og ungdomsskole i FU Silkeborgvej omkring udbud af lektiehjælp, valgfag og ungdomsskolefag. Vi har ligeledes et tæt samarbejde med UU og ungdomsuddannelserne bl.a. gennem Lærersamarbejde på tværs, hvor vi har 3 lærere med til at udvikle initiativer til at lette overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Endelig har vi et samarbejde med LO, bl.a. omkring undervisningen i vores obligatoriske valgfag arbejdskendskab på 9. klassetrin. 3 KVALITETSRAPPORT
Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Ungdomsskoleafdeling Sødal har en stærk faglig profil, hvor op i mod 90 % af eleverne i 8. og 9. klasse går til undervisning om eftermiddagen i fagene tysk, engelsk, matematik og dansk. Op til afgangsprøverne modtager eleverne prøveboosts i flere af afgangsprøvefagene i ungdomsskoleregi. Ligeledes går mange af vores tidligere elever på ungdomsskolens gymnasiale matematikhold. Det giver et ekstra fagligt input, som styrker vores unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb? Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker Der er udarbejdet retningslinjer for Respekt for grænser, og emnet bliver årligt taget op på pædagogisk rådsmøder, hvor skolens lærere og pædagoger er tilstede. Disse retningslinjer bliver offentliggjort på vores hjemmeside og via forældreintra. 4 KVALITETSRAPPORT
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i børnehaveklassen og på 1. 9. klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og ungebyrådet har i ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken? Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen? Undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er funderet i faghæfte 21, som er et af de timeløse fag i folkeskolen. Ansvaret for undervisningen i de obligatoriske emner hviler i det enkelte team, og fremgår af årsplanen for den enkelte klasse. I årsplanen skal der hvert år indgå:teamets mål og planer omkring tværfaglige emner og problemstillinger for klassen/årgangen. Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Idræt og natur/teknik, matematik, kristendomskundskab, historie og dansk 4.-6. klassetrin Historie og natur/teknik, idræt, holdtimer (bodynamic), dansk 7.-9. klassetrin Biologi, hjemkundskab, dansk 5 KVALITETSRAPPORT
Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Familien i forskellige kulturer, Familiemønstre gennem tiderne, Sundhed, Din krop og din mad, Madpakker, Salatpolitiet, Løb og læs, Min krop, Konflikthåndtering, Samvær og følelser, Sund mad/kost, Mund-hygiejne, Køn og forplantning, Drenge- og pigekroppe 4.-6. klassetrin Fortidens og nutidens børn, Familierelationer før og nu, Folketallet, Sund mad, Mad og madpyramiden, Krop og energi, Udvikling af motorik, Styrketræning, Spænding og afspænding, Kropsbevidsthed, Kroppen, Pubertet, Almen hygiejne, Barn og voksen, Mig selv i fællesskabet 7.-9. klassetrin Arv og miljø, Sundhed, Hvad er det gode liv, Egne grænser, Kønssygdomme, Miljø-det nære og det globale, Kostsammensætning, Kostpyramiden, Kropsidealer, Reklamer, Råvares miljøbelastning VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler? Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet antimobbestrategi? 6 KVALITETSRAPPORT
Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis? Alle medarbejdere på skolen bidrager til, at skolens regler og værdisæt bliver efterlevet. Samtlige medarbejdere går foran i bestræbelserne på, at tonen og atmosfæren på skolen er tryg og anerkendende. Alle sætter en ære i, at Sødalskolen også fremtræder ren, venlig og imødekommende for eventuelle gæster. Eleverne er klar over, at de optræder som ambassadører for Sødalskolen, når de sammen med lærere og pædagoger er uden for skolens mure. De ved, at de har en særlig forpligtelse til at opføre sig som værdige repræsentanter for skolen. Siden 2004 har skole arbejdet med begrebet god elevadfærd, som forebyggende anerkendes med et grønt kort ligesom ønsket om en forbedret elevadfærd italesættes med et gult kort. MILJØLEDELSE Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug 2010 El (kwh / m2) 19 19 19 24,24 Varme (kwh / m2) 87 95 93 95,93 Vand (m3 / elever) 6 7 6 3,94 7 KVALITETSRAPPORT
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11? 1) Sociale kompetencer 2) Inklusion i grupper og i hele SFOen 3) Krop, leg og bevægelse 4) Musik, rytmik, motorisk træning 5) Natur og udeliv Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /12? 1) Sociale kompetencer 2) Inklusion i grupper og i hele SFOen 3) Krop, leg og bevægelse 4) Musik, rytmik, motorisk træning 5) Natur og udeliv 6) Udvikling og kompetencer indenfor IT 8 KVALITETSRAPPORT
INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over skoleårene /12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. Ja Nej Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Vi er i proces. Medarbejderne holder oplæg for hinanden. Overordnet har vi en plan for modtagelse af observatører fra andre skoler. 9 KVALITETSRAPPORT
DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning? Evt. bemærkning fra skolen: Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 40 % Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens skemalagte undervisningstid. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens støttecenter 60 % Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som støtte i normalklassen 40 % 10 KVALITETSRAPPORT
s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT
ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. /10 2010/11 /12 /12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 32,7% 33,6% 33,8% 33,4% /10 2010/11 /12 /12 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 628,2 645,6 649,4 642,0 PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /12 Klassetrin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Antal planlagte undervisningstimer 720,0 735,0 810,0 810,0 810,0 840,0 900,0 960,0 1.020,0 0,0 Vejledende timetal 690,0 712,5 802,5 802,5 832,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840,0 Minimumstimetal 2.150,0 2.290,0 2.520,0 12 KVALITETSRAPPORT
/10 2010/11 /12 /12 Difference i forhold til minimumstimetallet 705,0 660,0 645,0 156,8 Difference i forhold til det vejledende timetal 165,0 150,0 135,0-353,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolerne i november 2010 og november. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov. 2010 nov. nov. Timer læst efter planen 83,5% 92,9% 88,9% Vikarundervisningstimer 16,2% 6,0% 9,9% Selvstændige undervisningstimer 0,0% 0,0% 0,2% Vikartimer uden undervisning 0,0% 0,0% 0,2% Aflyste timer 0,3% 1,1% 0,7% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 13 KVALITETSRAPPORT
Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov. 2010 nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 80,0% 80,0% 69,0% 13,0% 0,0% 2,6% Læreres efteruddannelse, kurser 6,0% 20,0% 20,8% Læreres afspadsering og ferie 0,0% 0,0% 4,0% Vakante stillinger 0,0% 0,0% 0,1% Andet 1,0% 0,0% 3,6% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C LINJEFAGSDÆKNING Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. s leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andel af klasserne hvor læreren har linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har andre kompetencer Dansk 77,8 % 11,1 % 11,1 % Engelsk 66,7 % 0 % 33,3 % Fransk 0 % 0 % 0 % Tysk 100 % 0 % 0 % Historie 33,4 % 33,3 % 33,3 % 14 KVALITETSRAPPORT
Kristendomskundskab 25 % 0 % 75 % Samfundsfag 100 % 0 % 0 % Matematik 44,5 % 22,2 % 33,3 % Geografi 100 % 0 % 0 % Natur/teknik 0 % 50 % 50 % Fysik/kemi 100 % 0 % 0 % Biologi 100 % 0 % 0 % Idræt 77,8 % 0 % 22,2 % Sløjd 100 % 0 % 0 % Hjemkundskab 0 % 0 % 100 % Musik 100 % 0 % 0 % Billedkunst 40 % % 60 % Håndarbejde 100 % % % Dansk som 2. sprog 100 % % % Evt. bemærkning fra skolen: Alle vores lærere har et kompetencegivende kursus i dansk som 2. sprog Antal lærere der varetager specialundervisning 2 Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i specialpædagogik 100 % 15 KVALITETSRAPPORT
ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT
RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet 778 770 773 33.073 Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 18,3% 17,3% 21,0% 64,9% 52,7% 52,7% 51,4% 16,2% 5,4% 6,8% 7,1% 2,7% 2,2% 2,7% 0,9% 2,4% 21,5% 20,5% 19,7% 13,8% /10 2010/11 /12 /12 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 70,6% 71,9% 74,7% 79,6% Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 69,8% 72,2% 70,7% 19,5% 17 KVALITETSRAPPORT
KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Procentandel sigtede 10-14 årige 5,5% 2,0% 2,1% 0,7% Procentandel sigtede 15-17 årige 7,9% 8,0% 8,3% 3,0% Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Antal sigtelser for 10-14 årige 25 12 9 181 Antal sigtelser for 15-17 årige 46 42 35 709 ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse 11 2 5,5 6,5 Modtagelsesklasse 18 3 6,0 8,0 Bh. modtagelsesklasse 9 1 9,0 8,7 Bh. Klasse 29 2 14,5 21,6 1. klasse 27 1 27,0 22,4 2. klasse 23 1 23,0 22,4 18 KVALITETSRAPPORT
3. klasse 23 1 23,0 21,9 4. klasse 23 1 23,0 22,1 5. klasse 19 1 19,0 21,4 6. klasse 15 1 15,0 22,2 7. klasse 24 1 24,0 22,7 8. klasse 16 1 16,0 21,1 9. klasse 18 1 18,0 20,8 10. klasse 0 0 0,0 23,0 I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) 188 9 20,9 21,9 Alle klasser 255 17 15,0 20,3 /10 2010/11 /12 /12 Antal elever med dansk som andetsprog 186 156 176 5.627 Andel elever med dansk som andetsprog 75,9% 67,2% 69,0% 19,5% 2010 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) 75 98 121 12.874 Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 60,2% 55,9% 56,0% 14,9% Andel elever indskrevet i SFO med handicap - 18,6% 13,5% 5,5% 19 KVALITETSRAPPORT
2010 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 65,0% 74,4% 76,3% 89,0% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 70,0% 75,6% 77,3% 95,6% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 64,7% 87,0% 86,7% 94,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 40,9% 53,3% 78,3% 89,1% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 25,9% 34,5% 40,7% 76,7% ELEV-LÆRER RATIO /10 2010/11 /12 /12 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 6,89 6,38 6,51 11,95 ELEVVANDRING 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 94,4% 91,2% 93,9% 96,3% Frastrømning i alt 32 23 9 1.231 Tilstrømning i alt 7 15 27 1.109 20 KVALITETSRAPPORT
ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. 2010 Undervisningsdelens samlede budget 25.617.744 24.049.238 29.522.755 1.710.096.356 SFO s samlede budget 4.207.670 6.265.963 6.439.322 473.390.404 2010 Samlet budget pr elev i undervisningsdelen 102.300 100.624 115.776 59.577 Samlet budget pr elev i SFO 55.291 64.047 36.741 36.741 2010 Undervisningsdelens regnskab -1,4% -6,4% -0,8% SFO s regnskab -3,1% -2,6% 3,8% 21 KVALITETSRAPPORT
2010 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året 0,2% -6,2% -5,9% - SFO s akkumulerede status ultimo året -22,6% -17,8% -13,2% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt 1.229.473 54.034.990 Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap 1.075.526 44.309.752 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær. 2010 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 21,7 19,1 14,3 16,0 6,4 6,3 4,8 5,2 3,4 3,0 3,0 3,1 22 KVALITETSRAPPORT
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 15,9 19,0 16,5 12,7 4,9 6,2 5,7 4,3 3,3 3,1 2,9 3,0 45,6 23,3 12,6 19,8 10,4 6,3 3,0 5,4 4,4 3,7 4,3 3,6 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af...... egen tilfredshed med jobbet som helhed 68 73 66... deres arbejdsplads som attraktiv 65 77 64... arbejdspladsens sociale kapital 73 66 Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT
FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 68,0% 75,4% 70,1% 43,7% 64,0% 62,3% 76,3% 63,0% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 70,0% 63,2% 60,0% 58,4%...de udendørs faciliteter og arealer 80,0% 68,4% 86,0% 73,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT