Vedrørende: Notat vedr. Velfærdslistens forslag om OK vilkår - også for kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, vedrørende overenskomstmæssige vilkår for kontanthjælpsmodtageres tvangsarbejde (nyttejob) (Møde 28. april 2014) Sagsnummer: 00.01.00-G00-40-14 Skrevet af: Morten Brorson Fich E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: 28-03-2014 Sendes til: Velfærdslisten har 19. marts 2014 fremsendt et forslag til byrådet med titlen: OK vilkår også for kontanthjælpsmodtagere. Konkret er der stillet forslag om: Nytteindsats At Randers Kommune kun iværksætter nyttejob, der tjener et formål i forhold til den arbejdsløses fremtidsplaner. At gøre krav om merbeskæftigelse gældende for nyttejob At kontanthjælpsmodtagere, der sendes i nyttejob, kun arbejder det antal timer, som det tager dem at tjene deres respektive ydelser ind, hvis arbejdet var udført efter startsatsen i overenskomsten på det givne område. At eventuelle refusionsmæssige konsekvenser løses i forbindelse med budget 2015 18. Målgruppe Målgruppen for nytteindsats er primært personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Det vil sige åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det følger af bemærkningerne til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at eftersom åbenlyst uddannelsesparate unge ikke har barrierer mod at påbegynde job eller uddannelse, skal de mødes med krav om jobsøgning mv., ligesom de i videst mulig omfang skal arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart i stedet for at modtage offentlig støtte. Hvis den åbenlyst uddannelsesparate unge fortsat søger om uddannelseshjælp, skal den unge arbejde for sin ydelse, og der skal iværksættes tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik. På tilsvarende vis skal jobparate kontanthjælpsmodtagere i henhold til kontanthjælpsreformen arbejde for kontanthjælpen. 1
Tilbud og omfang af nytteindsats Indsatsen over for åbenlyst uddannelsesparate unge skal iværksættes hurtigst muligt og senest inden for en måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Den aktive indsats skal fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal senest efter tre måneder mødes med krav om at arbejde for kontanthjælpen i form af nytteindsats. Der kan også tilbydes virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, hvis den ledige selv er i stand til at finde en plads. Nytteindsatsen kan iværksættes tidligere, hvis kommunen vurderer, at det er relevant. Det skal bemærkes, at nytteindsats kun er et af flere mulige tilbud til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Inden for de første 3 måneder skal der afholdes mindst to samtaler, og ufaglærte har ret til en realkompetenceafklaring. De skal tilbydes læse/skrive/regnetests, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og have tilbudt læse / skrive /regnekurser eller ordblindeundervisning, hvis der er behov for det. Nytteindsats for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere anvendes. når det vurderes at være det bedste redskab. Den enkelte nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger, men en person kan tilbydes flere nytteindsatser efter hinanden. Formål og indhold Formålet med nytteindsatsen er at sikre, at en person, der ikke har barrierer i forhold til uddannelse eller job, arbejder for ydelsen. Ved nytteindsats forstås arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, jf. punkt 2.11.2 i bemærkningerne til loven. Det følger af bemærkningerne til loven, at det er op til kommunerne at beslutte indholdet af nytteindsatsen, men at nytteindsats blandt andet kan være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Etablering af nytteindsats og opfølgning Det følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at nytteindsatsen inden etableringen skal have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant, jf. 48, stk. 3. Rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik er som udgangspunkt også gældende for nytteindsats. Rimelighedskravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af person i virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats. Formålet med nytteindsats er, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. 2
Beskæftigelsesudvalget har den 18.marts 2014 besluttet, at forvaltningen i samarbejde med driftsafdelingen skulle udvide et tilbud on nytteaktivering fra før 40 til 90 pladser. Tilbuddet må ikke forveksles med nytteindsats, da det er etableret som et projekt efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indholdsmæssigt består tilbuddet af: - Oprydning i midtbyen - Haveservice for byens pensionister - Naturplejeprojekter - Beskæftigelse på cykelværksted i tilknytning til bycykelordning i samarbejde med Cityforeningen/kulturel - Genbrugsbutik i samarbejde med renovationen Tilbuddet er etableret for at sikre tilstrækkeligt med pladser, da det på grund af rimelighedskravet er svært at sikre tilstrækkeligt mange nytteindsatspladser efter kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da der på mange arbejdspladser allerede er virksomhedspraktikpladser. Velfærdslistens forslag nr. 1 Velfærdslisten stiller forslag om, at Randers Kommune kun iværksætter nyttejobs, der tjener et formål i forhold til den arbejdsløses fremtidsplaner. Formålet med nytteindsats er fastsat i lovgivningen. Det følger således af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 42a, stk. 2, at tilbud i form af nytteindsats gives med det formål, at personen skal indgå i et arbejdsfællesskab og arbejde for sin ydelse. Kommunen er forpligtet til at iværksætte en aktiv indsats hurtigst muligt og inden for en måned for åbenlyst uddannelsesparate og senest efter tre måneder for jobparate. Såfremt kommunen ikke iværksætter nytteindsats, skal der derfor iværksættes anden aktiv indsats. Forvaltningen finder således ikke, at forslaget er foreneligt med lovgivningen. Velfærdslistens forslag nr. 2 Velfærdslisten stiller forslag om, at Randers Kommune gør krav om merbeskæftigelse gældende for nyttejob. Merbeskæftigelseskravet relaterer sig til løntilskudsstillinger, og betyder at ansættelsen skal medføre en nettoudvidelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Kravet om merbeskæftigelse er således nært forbundet med ansættelsesforholdet. Nytteindsats fremgår af kapitel 11 om virksomhedspraktik og nytteindsats i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud efter kapitel 11 medfører ikke et ansættelsesforhold mellem den ledige og virksomheden. Det er derfor ikke relevant at bruge merbeskæftigelsesbegrebet i denne sammenhæng. Hvis formålet med forslaget dybest set er at begrænse brugen af nytteindsats, så er det forvaltningens vurdering, at kommunen nok i nogen grad kan bruge virksomhedspraktik i stedet, men kommunen vil ikke kunne undlade at bruge nytteindsats, da det ikke er muligt at finde tilstrækkeligt med virksomhedspraktikpladser. 3
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har som led i et svar til folketinget 31. marts 2014 vedrørende nytteindsats tilkendegivet, at nytteindsatsen er en central del af kontanthjælpsreformen, og hun har en klar opfordring til kommunerne om at komme i gang med at bruge nytteindsats. Forvaltningen kan således ikke anbefale forslag 2. Velfærdslistens forslag nr. 3 og 4 Velfærdslisten stiller forslag om, at kontanthjælpsmodtagere der sendes i nyttejob, kun arbejder det antal timer, som det tager dem at tjene deres respektive ydelse ind, hvis arbejdet var udført efter startsatsen i overenskomsten på det givne område. Desuden stiller Velfærdslisten forslag om, at evt. refusionsmæssige konsekvenser løses i forbindelse med budget 2015-2018. Forvaltningen forstår Velfærdslistens forslag nr. 3 således, at borgeres timeantal i nytteindsats sættes i forhold til ydelsens størrelse, jf. Lov om aktiv socialpolitik 23 og 25, således at timetallet i indsatsen beregnes ud fra ydelsen divideret med mindste timesats på området. Forslaget forstås dermed ikke således, at der stilles forslag om at udbetale overenskomstmæssig løn i forbindelse med nytteindsats, idet dette vil være i strid med lovgivningen. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regulerer ikke nytteindsatsens timeantal. Det fremgår dog af bekendtgørelsen, at nytteindsatsen skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og ikke må have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp mv., dog refunderer Staten 50 pct. af udgifterne, hvis borgeren deltager i tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og nytteindsats i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en betingelse for, at kommunen kan modtage 50 pct. refusion af udgifterne til hjælp, at tilbuddet i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen. Det er forvaltningens vurdering, at nytteindsatsen kan tilrettelægges i forhold til ydelsens størrelse. Men det vil betyde et refusionstab på ca. 7,4 mio. kr. pr. år. Det er i denne vurdering forudsat, at der er tale om unge under 30 år, der er udeboende, og at målgruppen består af 90 åbenlyst uddannelsesparate helårspersoner og 448 jobparate helårspersoner. Tallene svarer til det billede af målgruppernes størrelse, som i øjeblikket tegner sig for 2014. Refusionstabet opstår, hvis de ledige er aktiveret under 25 timer pr. uge eller er i aktivering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke giver ret til den høje refusion. Med udgangspunkt i en mindsteløn på 118,5 kr. / time og en uge ydelse for henholdsvis modtagere af uddannelsesydelse og kontanthjælp på 1.352 og 1.590 bliver det ugentlige timetal henholdsvis 11,4 (1.352 / 118,5) og 13,4 (1.590 / 118,5). 4
Ydelse pr. md Ydelse pr. uge Kommunal udgift ikke aktiverede (30% refusion) Kommunal udgift aktiverede (50 % refusion Refusionstab ved ikke at aktivere pr. måned Tab for en helårsperson (12 md) Kontanthjælp 6.889 1.590 4.822 3.445 1.378 16.536 Udd. hjælp 5.857 1.352 4.100 2.929 1.171 14.052 Der er taget udgangspunkt i enlige udeboende under 30 år. Forvaltningen forventer 90 åbenlyst uddannelsesparate helårspersoner og 448 jobparate helårspersoner. Dermed bliver refusionstabet: 90 x 14.052 = 1,3 mio. kr. 448 x 16.536 = 7,4 mio. kr. I alt = 8,7 mio. kr. Da forvaltningen i øjeblikket på grund af mangel på aktiveringsmuligheder og ønsket om at reducere tilgangen til uddannelseshjælp / kontanthjælp har en nytteaktivering efter kapitel 10, vil refusionstabet på 1,3 mio. kr. allerede være en realitet. Forvaltningen kan således ikke anbefale forslag nr. 3 og 4. Såfremt forslagene ønskes realiseret, bør det ske i forbindelse med de politiske forhandlinger for budget 2015-2018. 5