Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014

Transkript

1 Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepart) har den 18. april 2013 indgået en aftale om reform af kontanthjælpssystemet med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og træder i kraft den 1. januar december 2013 Beskæftigelse Beskæftigelsessekretariatet Tlf LAEL@rudersdal.dk Målet med kontanthjælpsreformen er, at unge skal tage en uddannelse og voksne skal i job for derved at sikre, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller i arbejde. Der indføres nye målgrupper således, at matchgrupperne erstattes af visitationsgrupper og borgerne inddeles i jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Som følge af det nye visitationssystem ændres forsørgelsesydelserne således, at borgerne, afhængig af målgruppe, enten modtager uddannelseshjælp med mulighed for aktivitetstillæg eller kontanthjælp. Alle under 30 år uden uddannelse skal således hurtigst muligt i gang med en uddannelse på ordinære vilkår, og alle vil få et uddannelsespålæg. Kontanthjælp afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp for alle i denne gruppe. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU. Borgere over 30 år uden uddannelsesmæssige kompetencer og alle borgere med en erhvervskompetencegivende uddannelse uanset alder har forsat ret til kontanthjælp på det nuværende ydelsesniveau. Hovedelementerne i kontanthjælpsreformen er følgende: Unge under 30 uden uddannelse Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælp udgør kr. for personer under 30, der ikke bor hjemme. Det svarer til et fald på 1136 kr. om måneden for udeboende under 30 i forhold til kontanthjælp. Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.

2 Tillæg til aktivitetsparate unge og voksne Unge, der ikke vurderes i stand til at kunne påbegynde en uddannelse inden for en 12 måneders periode, får ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. Aktivitetsparate voksne får tilsvarende ret til et aktivitetstillæg efter tre måneder, når de deltager i et aktivt tilbud med henblik på at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det kan fx være tilbud om mentorstøtte, jf. LAB kap. 9b, som reelt kan have en varighed af 1-3 timer pr. uge. Særlig uddannelsesrettet hjælp til nye forældre og unge enlige forsørgere Nye forældre skal tilbydes uddannelsesvejledning 3 måneder før barselsperiodens udløb. Enlige forsørgere og unge mødre kan få særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Uddannelsesinstitutioner får pligt til at melde tilbage til Jobcentret, hvis uddannelsen ikke følges. Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Jobcentret skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen. Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer (aktivitetsparate borgere) skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om vedkommendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. Fra 1. januar 2014 skal disse borgere også have et aktivt CV på jobnet.dk, idet indsatsen er en kombineret arbejdsmarkedsrettet og social indsats. Der gøres således op med kontanthjælp som livsvilkår for denne gruppe af borgere. Dette afventer en særlig bekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeren, og implementeres således først herefter. Særligt udsatte skal også have en indsats Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats. Effektivt sanktionssystem Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, 2

3 kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Kontanthjælpen kan derudover helt fratages borgeren i en 3. måneders periode som en del af den skærpede rådighed. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Gensidig forsørgerpligt for par over 25 år Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift. Krav om at arbejde for kontanthjælpen/nytteindsats Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på offentlige arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte. Nytteindsats Nytteindsats sidestilles lovgivningsmæssigt med en virksomhedspraktik, der gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats er defineret som et tilbud, der består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en offentlig virksomhed. Det enkelte tilbud om nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger og må ikke have et konkurrenceforvridende indhold. Forud for etablering af virksomhedspraktik i form af nytteindsats skal der være en drøftelse af rimelighedskravet (forholdet mellem lønnet og ulønnet personale) mellem virksomhed og medarbejdere. Det lokale Beskæftigelsesråd kan dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen. Det fremgår af aftale om kontanthjælpsreformen, at de åbenlyst uddannelsesparate skal i nytteindsats, indtil de overgår til ordinær uddannelse. Digitalisering De nye digitale muligheder for kommunikation mellem borgerne og Jobcentret er forsat ikke færdig udviklet og klar til implementering på nuværende tidspunkt. Et progressionsredskab til brug for måling af indsatsen overfor aktivitetsparate borgere er også forsat under udvikling. Økonomiforhold Initiativerne i kontanthjælpsreformen vil medføre offentlige budgetforbedringer på godt ½ mia. kr. i 2014 stigende til 1,2 mia. kr. i Samlet set vil reformen medføre, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde. Det giver færre udgifter til kontanthjælp og øgede skatteindtægter. Det er ikke muligt at vurdere de konkrete økonomiske konsekvenser for Rudersdal Kommune på baggrund af aftalen, men det må forventes, at der også i Rudersdal Kommune vil være færre kontanthjælpsmodtagere og flere skatteindtægter som følge af reformen. 3

4 Der forventes endvidere gennemført DUT-forhandlinger i sommeren Ligeledes gælder det, at den i aftaletekstens nævnte pulje til implementering afventer udmelding i Dog indeholder reformen kendte ændringer på refusion og driftsloft: Refusion Med kontanthjælpsreformen ændres refusionsreglerne af driftsudgifter til aktiveringstilbud. Fra den 1. januar 2014 vil det således ikke være muligt at hjemtage refusion til tilbud efter LAB kap. 10 til job- og åbenlyst uddannelsesparate før efter 9 måneder hhv. 24 måneder. Ligeledes kan der ikke hjemtages refusion af driftsudgifter til løntilskudsjob for de åbenlyst uddannelsesparate samt til mentorforløb til de jobparate. Der gives 50 % refusion til læse, skrive, regne og ordblindekurser til alle målgrupper omfattet af kontanthjælpsreformen. På øvrige driftsudgifter til tilbud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes nuværende refusionssatser. Driftsloft splittes op Med den ændrede budgetlov opsplittes driftsloftet på aktivering, ligesom det sænkes til et niveau på kr. pr helsårsperson for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp og kr. pr helårsperson for modtagere af revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse. Refusionen er dermed sat ned med henholdsvis 1930 kr. og 2471 kr. Baggrunden for reduktionen er et forventet fald i driftsudgifterne til aktivering, som følge af kontanthjælpsreformen. Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Serviceberedskab i jobcenteret skal hjælpe virksomheder til hurtigere og mere effektivt at komme i kontakt med jobcenteret Paradoksberedskab i beskæftigelsesregionen, som virksomheder kan henvende sig til, hvis de oplever paradoksproblemer Fast-track løsning for virksomhedstilbud digital løsning Særligt for Rudersdal Kommune Mentorstøtte Det er aftalt, at Rudersdal Aktivitets- og støttecenter varetager mentorstøtte. Ungecenter Kontanthjælpsreformen anbefaler, at der i kommunerne etableres egentlige ungeenheder/ungecentre, hvor unge under 30 kan møde kommunen i et sammenhængende tilbud, med tæt sammenhæng mellem forskellige sagsbehandlere, vejledere, mentorer m.fl. Beskæftigelsesområdet har sammen med UU-Sjælsø og Ung i Rudersdal eksperimenteret med et sådan projekt, og en omlægning af 4

5 de nuværende ungerettede indsatser skal derfor overvejes yderligere. De faglige drøftelser heraf sker i regi af det tværkommunale Ungeforum, der udgøres af et bredt udsnit af aktører i Rudersdal Kommune. Som et forsøg visiteres der ved behov for støtte til konkretisering af uddannelsesplan for unge op til 30 år til UU-Sjælsø. Dette gælder både for unge uden en gymnasial uddannelse og for unge med en gymnasial uddannelse. Nyttejobs Jobcenteret har beregnet behov for kapacitet til diverse aktiveringsredskaber og forventer på nuværende tidspunkt, at der vil være behov for indledningsvist at oprette virksomhedspraktikker som nytteindsats i kommunen. Disse nyttejobs søges etableret i kommunens forvaltningsområder og institutioner. Opgaverne må ikke bestå af opgaver, som det offentlige i forvejen skal udføre. Opgaverne kan derfor eksempelvis være pasning af offentlige strandarealer, ekstraordinær pasning af arealer ved skoler og institutioner, hovedrengøring og andre forefaldende opgaver i kommunale institutioner. Da nyttejob etableres i rammeregi af virksomhedspraktikker, skal der være et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte på en institution og antallet af nyttejobbere samme sted. Der vil sandsynligvis blive behov for at ansøge om dispensation for rimelighedskravet hos Det lokale Beskæftigelsesråd. Oprettelse af tilbuddet afhænger således også af, at kommunen kan få dispensation. Straksaktivering i Teknik og Miljø grønne områder Kontanthjælpsreformen vurderes ikke umiddelbart at påvirke den nuværende straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere i Teknik og Miljø grønne områder. Det bør dog overvejes, om de nuværende virksomhedspraktikforløb, som har en varighed af 4-6 uger, med fordel konverteres til nyttejob, som har en varighed af op til 13 uger. Herved opfyldes jobcentrets behov for længerevarende forløb, ligesom spørgsmålet om konfliktramt arbejde, som tidligere er blevet rejst af 3F elimineres. Aktiveringsstrategi Som en følge af de ændrede refusionsregler, reduktionen i driftsloftet til aktivering og muligheden for etablering af nyttejob til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagerne, bør det overvejes, om de offentlige løntilskudsjob i Rudersdal Kommune fremover alene tilbydes de forsikrede ledige. Det har hidtil været praksis, at både forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kunne henvises til de offentlige løntilskudsjob i Rudersdal Kommune. Med kontanthjælpsreformen ændres reglerne for løntilskudsjob til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, således at de åbenlyst uddannelsesparate slet ikke kan tilbydes et løntilskudsjob, og de øvrige kun kan tilbydes løntilskudsjob i offentligt regi i 6 måneder. Samtidig afskaffes minimumslønnen på 82 % af højeste dagpenge, så lønnen fremover kommer til at svare til kontanthjælpen. Med det nye tilbud om nytteindsats fra 1. januar 2014 bør det således 5

6 overvejes, om kontant- og uddannelseshjælpsmodtagerne i stedet for henvisning til løntilskudsjob i Rudersdal Kommune alene bør henvises til nyttejob. 6