APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag?
Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer har udviklet sig de senere år, og hvad der karakteriserer personerne bag de venturefinansierede virksomheder i Danmark. Analysen viser, at investorerne i dag går tidligere ind. Hovedparten er virksomhederne som modtog venturekapital for første gang i 2012 var nemlig mindre end 2 år gamle og havde en omsætning på mindre end 2 mio. kr. Iværksætter- og brancheerfaring hos stifterne er desuden ofte en forudsætning for at rejse venturekapital. I mere end 80 pct. af virksomhederne har stifterne både tidligere iværksætter- og brancheerfaring. I starten af det nye årtusinde var investeringsaktiviteten meget høj blandt de danske ventureinvestorer. Dette ændrede sig op gennem nullerne, hvor antallet af nyinvesteringer gradvist faldt til et noget lavere niveau. Siden finanskrisen har antallet af nye danske virksomheder, som får tilført venturekapital, stabiliseret sig på ca. 20-25 årligt. I denne analyse ser vi nærmere på, hvad der karakteriserer de danske virksomheder, som er nået igennem nåleøjet og har modtaget venturefinansiering i perioden 2008-2012. Fokus er på virksomhedernes karakteristika på investeringstidspunktet: Hvor gamle er de? Hvor stor er omsætningen? Og hvor mange ansatte har de? Det gør det muligt at kortlægge de danske ventureinvestorers præferencer og analysere, hvordan de har ændret sig over perioden. Endvidere stiller vi skarpt på founderteamet bag virksomheder, som har fået kapital for første gang i 2012. HVILKE BRANCHER HAR VENTUREINVESTORERNES INTERESSE? Venturekapital er både i Europa og USA i høj grad blevet investeret i to sektorer: life sciences og it. Det samme gør sig gældende i Danmark, jf. figur 1. Siden 2010 er tre fjerdedele af alle danske ventureinvestorers nyinvesteringer i danske virksomheder foretaget inden for to brancher, hvilket bekræfter, at de aktive fonde i perioden er særligt specialiserede inden for netop disse to områder. FIGUR 1: Antal nyinvesteringer fordelt på brancher, 2008-2012 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 10% 6% 12% 8% 15% 2% 12% 36% 25% 47% 38% 40% 29% 2008-2009 2010-2011 2012 Life sciences It Industri Cleantech Andet APRIL 2014 / Side 1
Over perioden har andelen af nyinvesteringer i it-virksomheder været støt stigende. Således er andelen af itinvesteringer gået fra at udgøre 25 pct. af nyinvesteringerne i 2008-2009 til at udgøre knap halvdelen i 2012. Andelen af life science-nyinvesteringer lå i perioden 2008-2011 på ca. 40 pct., hvorefter andelen faldt en anelse til 29 pct. i 2012. HVAD KARAKTERISERER VIRKSOMHEDERNE PÅ INVESTERINGSTIDSPUNKTET? Ventureinvestorerne er i de seneste år begyndt at gå tidligere ind i virksomhederne. Andelen af virksomheder, der maksimalt er to år gamle på investeringstidspunktet, er således steget gennem perioden, jf. figur 2. FIGUR 2: Virksomhedernes alder i investeringsåret, 2008-2012 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 23% 17% 12% 18% 15% 62% 63% 71% 2008-2009 2010-2011 2012 0-2 år 3-4 år 5-10 år Andelen af virksomheder, der maksimalt er to år gamle på investeringstidspunktet, er steget fra at udgøre 62 pct. i 2008-2009 til at udgøre 71 pct. i 2012. Specielt it-virksomhederne i 2012 er yngre på investeringstidspunktet end tidligere, hvilket er medvirkende til at trække andelen af unge virksomheder op. Endvidere er andelen af virksomheder, der er mellem 5-10 år gamle på investeringstidspunktet, faldet støt fra at udgøre 23 pct. i 2008-2009 til 12 pct. i 2012. Tendensen med at investere i yngre virksomheder afspejles også i virksomhedernes omsætning på investeringstidspunktet. Andelen af virksomheder med en omsætning på 0-2 mio. kr. på investeringstidspunktet er således steget fra 25 pct. i 2008-2009 til 88 pct. i 2012, jf. figur 3. Specielt it-virksomhederne i 2012 havde en markant lavere omsætning på investeringstidspunktet end tidligere. Ud af samtlige investeringer i 2012 havde 65 pct. af virksomhederne slet ingen omsætning på investeringstidspunktet. APRIL 2014 / Side 2
FIGUR 3: Virksomhedernes omsætning i investeringsåret, 2008-2012 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 8% 6% 21% 32% 33% 88% 35% 25% Årgang 2008-2009 Årgang 2010-2011 Årgang 2012 0-2 mio. kr. 2-5 mio. kr. 5-10 mio. kr. 10-20 mio. kr. 20 + mio. kr. Selvom virksomhederne i 2012 både er yngre og har lavere omsætning på investeringstidspunktet, betyder det ikke nødvendigvis, at de har færre ansatte på investeringstidspunktet. Fælles for mange af de venturefinansierede virksomheder er, at de befinder sig i en fase med teknologimodning og opbygning af en organisation, hvilket kræver betydelige medarbejderressourcer. Derfor afspejler antallet af ansatte i investeringsåret ikke i samme grad som virksomhedsalder og omsætning, at investorerne går tidligere ind i virksomhederne. Andelen af virksomheder med mellem 0-5 ansatte i investeringsåret svinger fra at udgøre 53 pct. i 2008-2009 til at stige til 71 pct. i 2010-2011 for igen at falde til 59 pct. i 2012, jf. figur 4. Derimod ses der en klar tendens mod, at andelen af virksomheder med 11 eller flere ansatte på investeringstidspunktet har været faldende fra at udgøre 28 pct. i år 2008-2009 til 6 pct. i år 2012. FIGUR 4: Antal ansatte i investeringsåret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 6% 28% 19% 10% 35% 71% 52% 59% Årgang 2008-2009 Årgang 2010-2011 Årgang 2012 0-5 ansatte 6-10 ansatte + 11 ansatte APRIL 2014 / Side 3
HVEM ER PERSONERNE BAG SELSKABERNE? Mange analyser og oversigter har beskæftiget sig med, hvilke virksomheder der modtager venturekapital. Men hvem er personerne bag? Hvad er deres baggrund og alder? Og hvor stort er det typiske founderteam? Det er nogle af de områder, vi sætter fokus på i denne del af analysen, hvor vi ser nærmere på, hvem der står bag de virksomheder, som danske venturefonde har foretaget nyinvesteringer i. I løbet af 2012 foretog de danske venturefonde 21 nyinvesteringer i danske virksomheder. For 16 ud af de 21 virksomheder har det været muligt at indhente informationer om personerne bag virksomheden. Tidligere iværksætterbaggrund og brancheerfaring Stifterne af de 16 virksomheder har i høj grad iværksættererfaring. I godt 80 pct. af virksomhederne har mindst én af stifterne således iværksættererfaring, jf. figur 5. Hovedparten af stifterne med iværksættererfaring er desuden serieiværksættere, og enkelte har også tidligere skabt en succesfuld virksomhed. De få virksomheder, hvor stifterne ikke har iværksættererfaring, tilhører teknologitunge brancher som medtech, biotek og hardware og de er kendetegnet ved, at de befinder sig meget tidligt i deres produktudvikling, når de modtager venturekapital. I disse virksomheder vil ledelsen ofte på et senere tidspunkt blive suppleret med en CEO, som har kommercielle kompetencer. FIGUR 5: Har stifterne iværksættererfaring? FIGUR 6: Har stifterne brancheerfaring? 19% 81% 87% Ja Nej Ja Nej I langt hovedparten af virksomhederne har stifterne desuden relevant brancheerfaring, jf. figur 6. Også her er det virksomhederne, som har længst til markedet, hvor stifterne ikke besidder disse kompetencer. Disse virksomheder har dog allerede suppleret ledelsen med branchespecifikke kompetencer før eller i forbindelse med, at de rejser venturekapital. Stifters alder og founderteamets uddannelsesmæssige baggrund Der er stor variation i stifternes alder. De yngste er i slutningen af 20 erne, mens de ældste er over 60 år. I gennemsnit er stifterne ca. 40 år. Knap 40 pct. er 30-40 år mens 25 pct. er 40-50 år, jf. figur 7. Særligt på tværs af brancher er der store forskelle. Inden for it er stifterne typisk under 35 år, når de rejser venturekapital mens stort set alle stiftere inden for life sciences er mindst 40 år. Det hænger sammen med, at det inden for dette segment er nødvendigt med en længerevarende uddannelse for at kunne tilegne sig den fornødne viden om teknologiområdet. APRIL 2014 / Side 4
FIGUR 7: Stifters alder i 2012 FIGUR 8: Stifternes uddannelse 18% 18% 15% 15% 25% 39% 33% 37% < 30 år 30-40 år 40-50 år > 50 år Ingeniør Ph.d. Andet Ikke akademisk Der er som nævnt ovenfor stor forskel på stifterne på tværs af brancher og teknologiområder. Det afspejler sig også i stifternes uddannelser. Inden for nogle områder er det muligt at starte helt uden en akademisk uddannelse, mens det inden for andre områder er normalt at stifterne har en ph.d. Mere end hver tredje stifter har således en ph.d., mens 15 pct. er uddannet ingeniør, jf. figur 8. Det er dog ikke en forudsætning, at stifterne har en akademisk baggrund for, at de kan rejse venturekapital. Omkring 15 pct. af stifterne har således ikke en videregående uddannelse og de befinder sig særligt inden for it. De øvrige stiftere har forskellige uddannelser som fx cand.merc., programmør, elektromekaniker m.v. Founderteamets størrelse og tidligere samarbejdsrelationer I knap halvdelen af virksomhederne består founderteamet af to personer, jf. figur 9. I nogle virksomheder er der dog kun én stifter, men de har ofte suppleret virksomheden med yderligere kompetencer allerede før, de rejser venturekapital. FIGUR 9: Founderteamets størrelse FIGUR 10: Har stiftere tidligere arbejdet sammen? 33% 36% 64% 47% 1 person 2 personer 3 personer Ja Nej APRIL 2014 / Side 5
I hver tredje founderteam med to eller flere personer har stifterne tidligere arbejdet sammen, jf. figur 10. Hvis founderteamet tidligere har arbejdet sammen med succes, vil det for ventureinvestoren være med til at minimere noget af den risiko, der er forbundet med investere i en nystartet virksomhed. Hvor udspringer idéerne bag virksomhedernes produkter og services fra, og hvad skal kapitalen bruges til? Det er oftest stifternes egen idé/opfindelse, som danner grundlag for virksomhedens produkter, mens 20 pct. er opstået på en forskningsinstitution. De resterende 13 pct. er blevet til i regi af en anden virksomhed, jf. figur 11. FIGUR 11: Hvor udspringer idéen fra? FIGUR 12: Hvad skal kapitalen bruges til? 67% Egen idé/opfindelse Virksomhed Forskningsinstitution 25% 31% 44% Produktudvikling Teknologimodning og opbygge organisation Internationalisering Virksomhedernes beskedne alder og omsætning på investeringstidspunktet afspejler sig også i, hvad venturekapitalen skal bruges til. Mere end 40 pct. skal bruges til produktudvikling, mens yderligere ca. 30 pct. skal benyttes til teknologimodning og opbygning af salgsorganisationen, jf. figur 12. En mindre del af virksomhederne har allerede en vis omsætning og her skal kapitalen bruges til at få fodfæste på de internationale markeder. Finansieringskilder før VC i 2012 Virksomhederne har benyttet flere forskellige finansieringskilder frem til, at de modtager venturekapital. Der er imidlertid stadig forskelle på brugen af forskellige finansieringskilder på tværs af brancher og virksomhedernes udviklingsstadie. Virksomhederne har typisk benyttet sig af andre private institutionelle investorer som fx Novo Seeds og Accelerace eller en offentlig ordning som fx et innovationsmiljø eller Højteknologifonden, før de rejser venturekapital. Fx har alle de medtech-virksomheder, som fik venturekapital for første gang i 2012, tidligere fået kapital fra et innovationsmiljø. Hver tredje virksomhed har fået kapital fra en business angel/privat investor, mens knap 30 pct. har finansieret sig med egne midler, jf. figur 13. Finansiering med egne midler er typisk kun muligt inden for it. APRIL 2014 / Side 6
FIGUR 13: Finansieringskilder før venturekapital i 2012 45% 40% 35% 40% 40% 33% 30% 27% 25% 15% 10% 5% 0% Private institutionelle investorer Innovationsmiljø, højteknologifond mv. Business angels/private investorer Egne midler Anm.: Andelene summerer ikke til 100 pct., da virksomhederne ofte har flere finansieringskilder. APRIL 2014 / Side 7
Appendiks A Metode Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra tre datakilder. Dels anvendes data fra Vækstfondens venturedatabase en database, som danner grundlag for Vækstfondens årlige analyse Det danske marked for venturekapital, dels fra data rekvireret gennem Danmarks Statistiks forskningsservice og dels fra de enkelte fonde bag investeringerne. Venturedatabasen benyttes til at identificere, hvem der har modtaget venturefinansiering, mens data fra Danmarks Statistik benyttes til at opgøre aktivitetsniveauet i investeringsåret. Den generelle firmastatistik benyttes frem til 2011, som er det senest tilgængelige år, mens data på virksomhederne fra 2012 er hentet direkte hos de enkelte fonde bag investeringerne. Derudover har fondene også bidraget med informationer om de enkelte founderteams bag virksomhederne i 2012. A.1 VÆKSTFONDENS VENTUREDATABASE Vækstfonden har siden 2001 årligt indsamlet og opdateret en venturedatabase med danske ventureinvestorers investeringer og porteføljevirksomheder. Ventureinvestorer omfatter i opgørelsen ventureselskaber og corporate venture capital-selskaber (CVC), som har været aktive i perioden 1999-2013. CVC-selskaber indgår, såfremt de har valgt at udskille deres investeringsafdeling eller selv har tilkendegivet, at de foretager direkte CVC-investeringer. Venturedatabasen indeholder i udgangspunktet ikke data på innovationsmiljøernes investeringer. Dog indeholder databasen data på de innovationsmiljøvirksomheder, der efterfølgende modtager venturekapital ovenpå de initiale kapitaltilførsler. Det betyder, at analysen kun tager udgangspunkt i de virksomheder, som har modtaget venturekapital gennem et ventureselskab eller et CVC-selskab. A.2 DANMARKS STATISTIKS FORSKNINGSSERVICE Gennem Danmarks Statistiks forskningsservice har vi fået adgang til en række dataregistre via en forskeradgang. Forskeradgangen har gjort det muligt at følge de enkelte virksomheder over tid på en række parametre. Proceduren har været den, at vi har indsendt CVR-numre på de danske virksomheder, der frem til 2011 har modtaget venturefinansiering gennem danske venturefonde. Danmarks Statistik kobler disse CVR-numre med data fra den generelle firmastatistik og anonymiserer herefter CVR-numrene således, at det ikke er muligt at identificere de enkelte virksomheder. I indeværende analyse har vi trukket følgende variable fra den generelle firmastatistik hos Danmarks Statistik. TABEL A.1: Benyttede dataregistre hos Danmarks Statistik REGISTER Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) Den generelle firmastatistik (GF) VARIABEL Omsætning (GF_OMS) Antal årsværk (GF_AARSV) Eksport (GF_EKSP) Branche (GF_BRANCHE) Firmaets startdato (GF_START_DATO) APRIL 2014 / Side 8
Den generelle firmastatistik Den generelle firmastatistik blev første gang udarbejdet i år 1999 og afløste den hidtidige firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker indeholder oplysninger på firmaniveau, men mens den hidtidige firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Formålet med den generelle firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. Statistikken indeholder data på reelt aktive danske virksomheder. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. EU s standarder sætter to kriterier for, hvornår en virksomhed reelt er aktiv. Enten skal der være bogført løntimer svarende til minimum et halvt årsværk, og/eller skal der være en vis indtjening. Minimumsindtjeningen varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk over 500.000 kr., mens den for brancher i industri typisk ligger mellem 150.000-200.000 kr. A.3 POPULATIONEN AF VIRKSOMHEDER, DER MODTOG VENTUREFINANSIERING 2008-2012 Gennem Vækstfondens venturedatabase er der identificeret 108 virksomheder, der har modtaget venturefinansiering for første gang i perioden 2008-2012. Det har været muligt at rekvirere aktivitetsdata i investeringsåret gennem Danmarks Statistik og fondene for 73 virksomheder. Det er disse virksomheder, der udgør populationen i analysen. TABEL A.2: Populationen nyinvesteringer i perioden 2008-2012 FØRSTE INVESTERINGSÅR 2008 2009 2010 2011 2012 Total Antal virks. 20 5 10 21 17 73 Kilde: Vækstfondens venturedatabase. APRIL 2014 / Side 9