MAGASINET Nr. 83 November 2012 124. årgang

MAGASINET Nr. 83 November 2012 124. årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund Kirke i en globaliseret verden Vi er bedst, når vi er sammen Repræsentantskabsmøde Vidste du... En tro der bygger bro Hvem er det, der tramper på min bro? Fra Ordsprogenes Bog til X Factor Glimt fra Rumænien Visioner og prøveballoner Efterskolen Lindenborg

MAGASINET leder Hvis samfundet er multikulturelt, må kirken også blive det Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund (DDM). Det udkommer som indstik i domino og sendes til DDM s menigheder for lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM s synspunkter eller teologiske grundlag. domino udkommer 6 gange om året, og kan modtages på privat adresse for 500 kr. Henvendelse til ddm@email.dk Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Redaktion Peter Götz, Peter@goetz.dk, i samarbejde med Forbundsrådet Annoncer Annoncører henvises til domino: Erik Damm, annoncer@domino-online.dk Nyt om navne Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt nyhedsbrev, der sendes til menighederne en gang i kvartalet. Fødselsdage og mærkedage indsendes til ddm@email.dk en gang om året før den 10. december. Meddelelse om dødsfald sendes løbende. Næste udgivelse til afhentning i din menighed Medio januar Ekspedition FrikirkeNets Servicekontor: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00 Grafisk design Janie Conrad Riisager, janier@domino-online.dk Tryk Strandbygaard, Skjern Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00 Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700 ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk Forsiden Når man vil hinanden. Kirke i en globaliseret verden Af John Nielsen, Missionsforstander De fleste af Det Danske Missionsforbunds menigheder opstod i en tid og et samfund, som var monokulturelt. Næsten uanset hvor man vendte sig hen, var alt og alle dansk. Derfor var det helt naturligt, at menighederne blev ligesådan. Det kunne ikke være anderledes. Men det kan det i dag. Ikke desto mindre befinder mange menigheder sig fortsat i en monokulturel virkelighed indenfor kirkens fire mure. Men når det sidste amen lyder i kirken, og menigheden træder ud af kirkedøren, træder de ud i en helt anden virkelighed. Pizzamanden er af arabisk afstamning. Den unge pige på tankstationen er fra Kosovo, og naboen er måske iraner eller afrikaner. Uden at kirken fysisk har flyttet sig, befinder den sig i dag i en helt anden virkelighed, end den gjorde for få årtier siden. Kirken har fået adresse i den globale landsby. Nærmiljøet er ikke længere hundrede procent dansk, og foruden de mange indvandrere og flygtninge har mange internationale studerende og såkaldte transnationale nomader slået sig ned på de danske adresser. Transnationale nomader er mennesker, som på grund af job bor nogle få år i en by, for derefter at flytte til en anden by et helt andet sted på kloden i nogle få år, inden der igen flyttes til et tredje sted. Denne nye virkelighed er kirkens udfordring, som vi bliver nødt til at forholde os til. Enhed og mangfoldighed I september måned deltog Rasmus Elkjær Larsen og undertegnede i en IFFEC konference i Athen. IFFEC er Missionsforbundets internationale fællesskab og er en forkortelse af International Fellowship of Free Evangelical Churches (Internationalt fællesskab af frie evangeliske kirker). Her mødtes ledere fra Missionsforbundets søsterkirker i mange lande for sammen at drøfte kirkens nye virkelighed i en globaliseret verden. Mark Labberton, professor på Fuller University i Los Angeles udfordrede deltagerne ved bl.a. at sige, at kirken skal ikke være ligesom en stamme, hvor alle ligner hinanden, men som et sted for mangfoldighed. Jeg skal ikke her bruge plads på at referere fra IFFEC konferencen, men vil gerne udfordre dig og din menighed til at gennemtænke, om den virkelighed der findes indenfor kirkens fire mure svarer til den virkelighed, der findes udenfor kirken. Hvis det lokalsamfund, som menigheden er en del af, er blevet multikulturelt, hvorfor er menigheden så stadig monokulturel? I kirkens nærmiljø findes der sandsynligvis en hel del kristne med anden etnisk baggrund, som venter på, at kirken skal få øje på den nye virkelighed og åbne døren og favne dem. I Missionsforbundet har Guds børns enhed altid været vigtigt for os. Med vor tids store folkevandringer får dette begreb et helt nyt perspektiv, idet det udfordrer os til enhed med brødre og søstre med en anden hudfarve og med en anden kultur. Lad os derfor ikke forveksle enhed med enshed. Men lad os åbne vore kirker for forskellighed og mangfoldighed. Berigelse eller belastning? Nogle oplever det som en trussel på trygheden at skulle favne andre nationaliteter i menigheden. Men spørgsmålet er, hvor vi har vore rødder. Er vi rodfæstet i det kendte, vil enhver forandring skabe utryghed. Men er vi rodfæstet i Kristus, kan vi rumme en stor mangfoldighed. Da vil vi opdage, at der er mere, vi har til fælles med vore nye medborgere, end der skiller os. Vi vil opdage, at vi er fælles om at være borgere af Guds Rige, og vi vil opdage, at de forskellige nationaliteter ikke er en belastning men en berigelse for menigheden. Lad os derfor tage udfordringen op og være en relevant og tidssvarende kirke i det nærmiljø, som i dag bedst betegnes som værende en global landsby. Side 2

Når man vil hinanden - kan man meget Vi er bedst når vi er SAMMEN Den korte sommerforelskelse mellem Baptistkirken og Det Danske Missionsforbund i Mariager 2013 har udviklet sig Svarene er de samme, uanset hvor man spørger. Fra stort set alle evalueringer ved dette års sommerstævne i Mariager de mundtlige såvel som de skriftlige lyder det: Vi vil helst være sammen igen på et fælles stævne. Fra ledelserne i Det Danske Missionsforbund (DDM), og Baptistkirken i Danmark (BiD) - såvel som ungdomsforbundene, BBU og MBU lyder de samme toner: Vi vil foretrække at udvikle et fælles sommerstævne fremover. Større muskler Det er tydeligt, at det bliver et bedre stævne, hvor budgettet pga. flere deltagere kan bære noget mere. De mange muligheder med et fyldigt og alsidigt program for alle aldre gør, at et stort sommerstævne for både baptister og missionsforbundere for alvor bliver en konkurrent til en uges daseferie under sydens sol. Med super gode tilbud til store og små, med talere af høj kvalitet fra indland og udland, med koncerter om aftenen af unge solister og bands, der vil noget med deres musik, er der god grund til for en kristen familie at tage på sommerstævne fuldt af indhold og substans. Større bredde Det viste sig i Mariager at glæden over at træffe nye kristne medvandrere fra et andet kirkesamfund blev stor for mange. Det betød en rigdom i de enkelte seminarer som der var mange af og mange nye opdagelser på troens vandring. Det betød nye vinkler på det at være kristen i vores tid og ny inspiration til at være kirke. Større glæde Selvom det måske ikke burde være sådan, så er en hal med over 1000 mennesker altså mere inspirerende end når man kun er 4-500. Atmosfæren, fællessangen, dynamikken og overraskelsesmomenterne, fordi ikke alt er forudsigeligt, gør en forskel, som er tydelig. Og lægger man det hele sammen, så vil taknemmeligheden og begejstringen altså komme nogle grader længere op på skalaen. Lindenborg Det er en udfordring af en vis størrelse for vores nye sted omkring Lindenborg Efterskole at håndtere en konference med 1500 mennesker eller flere. Der vil blive satset på den nærliggende kendte landevejskro, Lindenborg, på en campingplads i nærheden med mange hytter og måske også lejrstedet, Kilden. Gode græsarealer til de mange campister er der imidlertid nok af. Her handler det om at få lagt strøm ud og gravet de nødvendige anlæg til enten stationære eller mobile vaske- og badefaciliteter. Jubilæum Det er for os fra DDM en ganske interessant situation, at vi får lov at indtage Lindenborg samme år, som vi fylder 125 år. Det burde nok trække mange af os op af stolene ikke blot for at fejre fortiden men mindst lige så meget for at præge fremtiden. Side 3

INDLAND Repræsentantskabsmøde med mange udfordringer Med deltagere fra stort set alle menigheder og med mange aktuelle emner blev dette års repræsentantskabsmøde et af de mere spændende ledt af et par gode dirigenter, Gert Flensborg og Stern Johansen. Ikke mindst det øgede samspil mellem MBU og DDM kom til at fylde en del til tydelig begejstring for alle Bo Lundgaard, formand for Forbundsrådet indledte med at sige, at Forbundsrådet sidder i ledelse på mandat fra menighederne. Det er spændende, men også udfordrende: Der er derfor konstant behov for menighedernes bidrag til debat, for deres forslag og deres forbøn. Bo Lundgaard, formand for Forbundsrådet Forbundsrådet arbejder for tiden bl.a. med: Tro til tiden - et materiale, der er delt ud i menighederne for at holde dialogen i gang omkring de grundlæggende byggeklodser i vores tro. Tro bygger bro se side 6 og 7. Den gode arbejdsplads. Et hæfte til brug for vores menighedsråd. En kontakt til en fransktalende menighed med oprindelse i Elfenbenskysten, som blandt andet er aktive i København, Odense og Haderslev. Et nu afsluttet engagement i Folkemødet på Bornholm i samarbejde med menigheden i Rønne. En mulig ny struktur omkring vores engagement i International Mission. En dialog om forbedring af vores interne kommunikation mellem forbundsråd og menigheder. En ny måde at donere penge på. Der er oprettet en donations mulighed til alle vore missionsfelter ved på en SMS at skrive MISxxxx og sende dette til 1414. Flere oplysninger fås fra kontoret i Odense En tættere kontakt til andre IFFEC lande, der viser vej til både vitalisering af gamle menigheder såvel som nyplantninger. Det vil blandt andet blive en del af John Nielsens opgave at vedligeholde denne kontakt. Peter Götz takkede for de otte år, hvor han har været betroet opgaven som missionsforstander. Forandring Der er meget, der i disse år står i forandringens tegn. Det gør vores Børne- og Ungdomsarbejde, MBU og det gør vores internationale mission. Både Nana Holm Green, MBU s formand og vores missionssekretærer, Torgun Skov og Bøje Pedersen tegnede billeder for os af indsatser, der er i forandring og som skal tåle at forandres for at kunne svare til en ny tid. For børnenes og ungdommens del er det tydeligt, at der skal en ny og gennemgribende samtænkning til, hvad angår menighedernes og forældrenes prægning og forkyndelse. Hvad angår vores internationale mission, er der mange forandringer hele tiden, bl.a. det nye og spændende samarbejde med vores norske Nana Holm Green venner i Rumænien - og en ny leder på Fredens Stemme. Os og de andre Peter Götz, missionsforstander, påpegede, at det er pga. vores helt centrale DNA (Guds børns enhed), at vi arbejder sammen med andre kirkesamfund. Vi arbejder fortsat med fem områder, som er: Administration - International mission Blad Efteruddannelse af præster Uddannelse af præster og ledere. På alle disse områder har der været aktiviteter og det eneste, der ikke rigtig har ført til konkrete tiltag er administration. Bøje Pedersen, Forbundsrådet sagde, at der er bestræbelser på at etablere et underudvalg under Dansk Missionsråd for Frikirkernes Mission i lighed med Frikirkeforum under Danske Kirkers Råd. Dette vil blive konkretiseret i løbet af efteråret og vinteren. Peter Götz pointerede, at vi på mange måder er aktive i dialogen med andre kirkesamfund både gennem Danske Kirkers Råd (hvor PG er næstformand) og i Evangelisk Alliance (hvor PG er formand). Han understregede især frikirkernes gudgivne og særlige mulighed for at tage imod herboende muslimer og byde dem ind i vores fællesskaber. Af mange muslimer respekteres vi fordi vi troen alvorligt. Bo Lundgaard, Forbundsrådet opfordrede til at denne dialog også blev sat på dagsordenen lokalt i vores menigheder. Valg Følgende opstillede til genvalg og blev valgt: Torgunn Skov, Bøje Pedersen og John Haugegaard, (sidstnævnte dog kun for ét år). Forbundsrådet består således i den næste periode af disse: Bo Lundgaard - Marianne Mørch - Rasmus Elkjær Larsen - John Haugegaard - Torgunn Skov - Bøje Pedersen - John Nielsen, missionsforstander (valgt i 2011) Peter Götz sluttede mødet med at takke Gud for Eigil Toft, Aalborg, som gik hjem til Gud i begyndelsen af året og med at nedbede velsignelse over det nyvalgte forbundsråd. Side 4

Nyt fra Danmark VIDSTE DU... Pige i Sierraleone læser Bibelen på sit eget sprog at Det Danske Bibelselskab stiftedes i 1814. at det siden den tid, har været formålet at udgive Bibelen i et sprog, der kan forstås og til en pris der kan betales. at det formål leves der op til, og det nye testamente der er inden for den sidste tid udgivet på nudansk, med titlen: Den nye Aftale. at Den nye Aftale netop er udgivet i otte forskellige indbindinger, og er blevet overvældende godt modtaget af både anmeldere, presse og læsere. at Bibelselskabet nu har sat sig fem enkle mål i en handlingsplan for den kommende tid: 1. at ville inddrage flere mennesker i arbejdet. 2. at gøre Bibelselskabets arbejde mere synligt i mediebilledet. 3. at forny og forbedre den digitale kommunikation. 4. at være med til at holde bibelsproget friskt. 5. at gøre verdens vigtigste bog, Bibelen, endnu mere kendt og forståelig for børn og unge. at der ved udgangen af 2011 var over 3000 medlemmer af Bibelselskabet. at Bibelselskabets blad Bibelen og Verden, udsendes til over 18.000 adresser. at Bibellæseplanen for 2011/12 havde et rekordoplag på ca. 90.000. at Bibelselskabet også har været med i Danmarks Radios netandagt og app. Dagens ord. at Bibelselskabet har været med til at præge mediebilledet i DR2 gennem Tro til tiden en udsendelse der havde over 50.000 ugentlige seere. at der hvert år uddeles en Bibelselskabspris, som i 2012 er gået til en kunstner, der har formidlet kendskabet til evangeliet, gennem sin billedkunst: Arne Haugen Sørensen. at Bibelen er udgivet som app til iphone og ipad og kan fås som e-bog. at besøget på Bibelselskabets hjemmeside er steget med ca. 50% og i december havde 2011 81.013 besøg. at man på hjemmesiden kan finde alt om Bibelselskabet og Bibelen, læse den og lede efter skriftsteder m.v. at Bibelselskabet er med i internationalt arbejde gennem De Forenede Bibelselskaber. at dette arbejde ikke alene handler om Bibelen, men også medfører socialt arbejde, bl.a. med AIDS/HIV-bekæmpelse især i Afrika. at DANIDA giver bistand til dette projekt, som i øvrigt kaldes The Good Samaritan. at der findes over 6.000 sprog i verden, og det er kun 475 hvortil hele Bibelen er oversat. Dog findes der bibeldele, der er oversat til 2.479 sprog, så der er langt igen før alle kan læse Bibelen på eget modersmål. at der i 2011 blev der videresendt ca. 5,7 mio. kr. til det internationale arbejde. at Bibelselskabet afholder et årligt møde, hvor folkekirken, frikirkerne og de fleste kirkelige organisationer er repræsenteret. at sidste møde blev afholdt i maj 2012, hvor denne artikel er et uddrag fra generalsekretæren, Morten Højsgaard Thomsens, beretning. at Missionsforbundet også har en repræsentant i Bibelsleskabet at mere om Bibelselskabets arbejde og det sidste repræsentantskabsmøde, kan læses på www. bibelselskabet.dk at der i bestyrelsen sidder mennesker fra såvel folke- som frikirker. at Tom L. Philmann Christensen i 2012 nyvalgtes til afløsning af Leif Nielsen, der havde siddet i bestyrelsen i 30 år, og nu gerne ville fratræde. Begge fra Baptistsamfundet. at enhver kan blive medlem at Bibelselskabet, og så koster det kun 100 kr. årligt. at bladet, Bibelen og Verden, som kommer 4 gange om året, og bl.a. fortæller om aktuelt arbejde er medregnet i kontingentet. at du kan blive medlem ved blot at skrive til Bibelselskabet på deres hjemmeside, eller også til undertegnede, som så formidler medlemskab. at Bibelselskabets forlag, foruden Bibelen, udgiver mange bøger og studiemateriale til brug i kirker og skoler til både børn og voksne. at af disse kan anbefales: Den nye Aftale, Det nye Testamente på nudansk, som især unge og nye kirkegængere har let ved at forstå. Historien om Job og Menneskesønnen, Peter Madsens grafiske genfortællinger. Min lille Bibel for børn der elsker enkle og søde tegninger. Bøn et lille hefte af biskop Steen Skovsgaardmed mange flere. at bøgerne kan købes i netbutikken: www. bibelselskabet.dk. ellers ved du det nu! Af Flemming Christensen Missionsforbundets repræsentant Flere oplysninger: VanløseFrikirke - tlf. 36467677 Side 5

Fra Levende tro til En tro, der bygger bro Af Nana Holm Green og Pia Søgaard På en lederkonference i Aarhus i november 2010 præsenterede Viggo Klausen fra Det Norske Misjonsforbunds Børn og Unge, Misjonsforbundet Ung, menighedsrådsmedlemmer, præster og MBU-leder for Levende tro. Det er et nyt norsk materiale, som handler om trosoplæring i kirke og hjem. I sommers på DDMs og MBUs årsmøder blev spirerne til den danske version introduceret under navnet: En tro, der bygger bro. Historien forud Igennem årene har MBU på forskellige måder fokuseret på den dialog mellem børn og forældre, der handlerom troens udvikling hos børnene. Et konkret tiltag fandt bl.a. sted i slutningen af 80 erne, hvor MBU arbejdede med det svenske koncept FIKA, Forældre Ind i Kirkens Arbejde. Det handlede især om at nå ud til ikke-kirke-forældre. De sidste seks år mindst - har Børnerådet haft Børn-kirke-familie på dagsordenen, fordi de ønsker at sætte fokus på, at kirkens arbejde for børn og deres trosudvikling bør ske i samspil med forældrene. Spejderarbejdet har en grundlæggende tanke om, at børn og unge træner færdigheder svarende til deres udvikling, og fik i 1995 forfattet et andagtsmateriale målrettet børnenes trin og udvikling. Samtidig har de også fokus på forældrene, bl.a. ved at forældre uden relation til den lokale kirke kan være med som ledere i spejdergruppen. Ungdomsrådet har gennem årene arbejdet med at skabe helhed i ledertræningstilbudene i MBU og DDM, så der blev mulighed for et sammenhængende tilbud til teenagere og unge i deres udvikling. Dette har bl.a. ført til de to ledertilbud, Lead og Jeremias. Levende tro I efteråret 2010 hørte MBU s styrelse, at Misjonsforbundet Ung i Norge arbejdede med Levende Tro, og to elementer i dette fangede opmærksomheden. Der var fokus på: Genetableringen af forældrenes ansvar for børnenes trosoplæring og menighedens vigtige rolle i dette. Udviklingsprocessen fra barn til voksen, og hvordan trosoplæring udvikler sig igennem et helt liv samt hvordan dette kan tilrettelægges lokalt og nationalt. Både MBU s og DDM s ledelse blev begejstret for tankerne i Levende tro, og så det som et godt fundament at samarbejde på. Det førte til ledersamlingen med Viggo Klausen. I løbet af 2011 udkom mere af materialet fra Norge, og styrelsen i MBU fik et bedre grundlag for at forholde sig til et køb af det norske koncept. I april 2012 besluttede MBU-styrelsen dog ikke at købe en licens til Levende Tro. En tro, der bygger bro I maj 2012 blev der i stedet for i et samarbejde mellem MBU s styrelse og Mission i Danmark-udvalget (et udvalg under Forbundsrådet) - nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, som skulle identificere, hvad der er vores behov i Danmark i forholdet til trosudvikling og samarbejdet forældre-kirke, og hvordan vi kan arbejde videre med at dække behovene. Resultatet blev En tro, der bygger bro. Intentionerne med En tro, der bygger bro er, at sætte fokus på, hvordan kirken kan hjælpe og samarbejde med forældre omkring børn og unges trosudvikling. Sådan at de får et solidt fundament for selv at tage stilling til Jesus Kristus og livet sammen med ham. TBB-udvalget For at arbejde videre med dette blev der i løbet af sommeren nedsat et fælles DDM-MBU udvalg (se næste side), som skal arbejde videre med det store spørgsmål: Hvordan gør vi det? Hvordan kan vi hjælpe menigheder med at sætte gang i processer og desuden støtte dem, som allerede er i gang med at udvikle arbejdet omkring trosudviklig i kirke og hjem. Det kommer til at handle om både hjælp til processer og hjælp til konkrete tiltag. Udvalget kommer selvfølgelig til at inddrage nordmændene gode arbejde, men vil også trække på andet, som tilbydes i ind- og udland på området kombineret med det, som kan udvikles i Danmark. Lørdag den 19. januar 2013 bliver der igen en fælles inspirerende DDM og MBU ledersamling for menighedsrådsmedlemmer, præster og MBU ledere, hvor En tro, der bygger bro vil være overskriften. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. På hjemmesiden: www.trobyggerbro.dk er det muligt at følge med i gruppens arbejde. Side 6

Hvem er det, der tramper på min bro? MBU og DDM har indgået en aftale om et ingeniørarbejde et brobyggeri der meget vel kan vise sig at blive et af de vigtigste tiltag i mange år. Broens materiale er gjort af tro. De der skal bygge og trampe på broen præsenterer sig her. Tomas Rifbjerg Lindholm tomas.lindholm@salem.dk Rasmus Elkær Larsen pas2ren@mail.dk Nana Holm Green nanaholmgreen@hotmail.com Jeg er præst, far til tre, skolelærer, ægtemand og måske noget mere som jeg ikke lige kan huske i øvrigt i omvendt rækkefølge. Jeg er 36, og har, måske siden jeg selv var teenager, troet på, at den tid var den vigtigste i forhold til at træffe beslutninger og vælge værdier for sit liv. Det har jeg derfor beskæftiget mig en del med, både i job og fritid og det fylder stadig meget hos mig. Efter jeg selv er blevet far, opdager jeg, at der jo sker enormt meget, før man bliver teenager. De fleste har faktisk noget bagage med sig i forhold til de valg, som de træffer som teenagere. Så de seneste år er min horisont blevet udvidet væsentligt. Jeg tror, arbejdet med Tro, bygger bro bliver væsentligt for vores fremtid som kristne og værdiformidlere. Og jeg har lyst til at give noget godt videre - og noget håb videre - ikke bare til mine egne børn. Det bliver super godt! Pia Søgaard pia@pareimi.dk Tro der bygger bro, er faktisk en meget god sætning for mit virke som præst. Det er også noget, jeg kan mærke leve i mig i forhold til mine private relationer, i min egen familie (gift med Stella og far til to), over for mine flinke naboer osv. Og så har det optaget mig meget siden min tid som formand for MBU: At finde en bedre måde at give evangeliet videre til næste generation på end blot ved aktiviteter og programmer alene. Jeg befinder mig virkelig godt i initiativet omkring Tro, bygger bro, og i den gruppe af engagerede mennesker som sammen med mig har kastet os ud i denne søgen efter veje. Vi har et ønske om at kunne være til hjælp. Jeg tror, vi deler et alment behov for at finde en god måde at være kristne familier på, og menigheder der støtter både børn og voksne på dette område. Som tidligere b&u-medarbejder og formand for MBU, præst gennem mange år og nu som medlem af Forbundsrådet har jeg naturligvis mange indgangsvinkler i dette arbejdsfællesskab, men jeg tror, det mest bliver som præst med udgangspunkt i menighedslivet, at jeg vil bidrage ind i tro, bygger bro gruppen. Da jeg i 4. klasse skulle skrive mine ønskejobs, skrev jeg: børnelæge, præst eller lærer. Først blev jeg præst, så lærer, og så - nej børnelæge blev jeg ikke, men drømmen gik på en måde i opfyldelse ved, at jeg blev familieterapeut. Som 45 årig smelter mine uddannelser og erfaringer sammen i en spændende helhed i bl.a. et arbejde for, at børn trives og udvikles i trygge rammer både i hjem, kirke og institutioner. En tro, der bygger bro fokuserer på det helt nødvendige: at kirker og forældre sammen tager ansvaret for den næste generations opvækst og trosudvikling. Jeg er meget glad for, at MBU og DDM vil dette i fællesskab og over at få lov til at være med i processen. John Nielsen pastor-john@nielsen.mail.dk Mor til to teenagepiger, gift med Thomas på 19. år, formand for MBU s styrelse, spejderleder og selvstændig erhvervsdrivende med firmaet Green Kommunikation og projektleder i b-learners. Jeg synes, at en tro, der bygger bro er vigtig for både MBU og DDM, da det vil være med til at skabe fælles rammer for arbejdet med trosoplæring rammer, hvor vi skaber helhed og ikke blot fragmentariske input. Vi sætter fokus på, at det er os, som forældre, der har det største ansvar for at give troen videre til vores børn. Her bliver det vigtigt, at vi ikke kun har fokus på familier, hvor begge forældre har deres forankring i kirken, men at vi også indtænker forældre, som ikke har deres trosforankring i kirken. Alle forældre - uanset forankring - har holdninger til tro, som de giver videre - og det er noget, børnene tager med sig videre i livet. Det skal vi som kirke støtte forældrene i. Missionsforstander, gift med Marianne og far til to. At bygge bro til en ny generation er kirkens vigtigste opgave, for kirken er altid kun én generation fra at uddø. Hvis ikke vi lykkes i at gøre børn og unge til efterfølgere af Kristus, har kirken ingen fremtid. Af hensyn til såvel kirkens fremtid som til en ny og ung generation, der er en væsentlig del af kirkens nutid, vil jeg opfordre alle menighederne til at arbejde med at implementere principperne bag Tro, bygger bro. Side 7

For nogle få måneder siden udkom anden halvdel af Pia Søgaards omfattende produktion på fire bøger: Bibelen for tweens. En bemærkelsesværdig præstation, der i første omgang lige stå stille især fandt sig vej ind på hylderne hos dem, der har nogle af disse skabninger boende, der hverken er børn eller rigtige teeneagere. Men var begyndelsen ikke så højtråbende, så er der ellers nok skruet op for lyden nu, senest med nærværende anmeldelse af Kristian Østergaard i kristeligt Dagblad 19. september i år. Læs selv, når en anmelder ikke har brug for at skjule sin begejstring. Fra Ordsprogenes Ruth Cilwik har fundet et dramatisk afsnit i Bibelen til Tweens og læser højt på sommerstævnet i Mariager Kristian Østergaard 19. september 2012 Storartet gendigtning af Bibelen med fokus på forholdet mellem tro og erfaring Gendigtning af Bibelen er et projekt, adskillige fortællere og forfattere har prøvet kræfter med. Mange af dem har også haft held med det. Derfor kræver det nogen dristighed at bevæge sig ind på dette stærkt trafikerede felt med endnu et forsøg i genren. Men ikke alene er Pia Søgaards fire bind meget vellykkede, de bringer også nyt i forhold til genren i øvrigt. Søgaard har hjerte, stemme, målrettethed og narrativ fornemmelse, og sproget, der er bøgernes hud, er lige så glat som på hænderne af de unge mennesker, bøgerne venter på at blive åbnet af. Undervejs nikker læseren genkendende eller ryster på hovedet alt efter erfaring og humoristiske anlæg, men Søgaard sigter dybere end blot at servere en række fripostige scenerier fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Søgaard sigter med sin gendigtning ikke på at udvide læserens faglige eller historiske viden. Hun bestræber sig derimod på at inddrage læserens eksistens og tale til hans eller hendes erfaringer. Tua res agitur, sagde de gamle romere: Det handler alt sammen om dig! For tilværelsen stiller mennesket over for afgørelse og ansvar. Og derfor er vores liv både fyldt med kærlighed og had, hengivelse og fortvivlelse. Derom handler Bibelen. Og på den måde viser bøgernes bog, at tro og erfaring hænger sammen, og at virkeligheden ikke er et spørgsmål om idéer, der skal foredrages, men om grundforhold, der kan erfares. Søgaards fortrin med denne gendigtning for tweens (børn mellem 8 og 13 år) beror ikke mindst på, at hun hele tiden bestræber sig på at omsætte tildragelser i teksten til nutidige forhold. I slående og præcise udlægninger, også ofte med festlige billeder og udtryk, skildrer hun Bibelens historier og fremlægger dens indhold. Hvem ville have troet, at Ordsprogenes Bog fra Det Gamle Testamente havde berøring med tv-programmet X Factor? Men det har den. Vi vil alle sammen helst have ros og anerkendelse, men kan vi ikke få det, så bør der være nogen i vores liv, som fortæller os, hvad vi gør forkert uden at slå hånden af os. For hvis ikke man bliver udsat for kritik, mister man også fornemmelsen for, hvad man kan. Og så stiller man op til X Factor uden en tone i livet: I X Factor var der engang en deltager, som fik at vide af en af dommerne, at hun skulle finde nogle nye venner. Vennerne havde sagt, at hun var god til at synge, men synge kunne hun faktisk ikke. Side 8

Bog til X Factor På dette sted henter Søgaard Ordsprogenes Bog frem, hvori det hedder: Det er bedre at få kritik fra en ven end skulderklap fra en fjende. På den baggrund konkluderer forfatteren: En ven snakker dig ikke efter munden. En ven kan man være uenig med om noget og stadigvæk være ven med alligevel. En ven kan man fortælle: Du kan ikke synge. Sådan får Søgaard understreget det drilagtige forhold, at præcis og uindpakket kritik faktisk forudsætter en velvilje hos kritikeren. Tænk på, at den nemme løsning jo er at være ligeglad eller at stryge modparten med hårene! Gud er heller ikke ligeglad, understreger Søgaard. For det er jo den samme Gud, der skaber verden med sit ord, og som 365 gange i Bibelen formaner: Frygt ikke!. Søgaards konklusion er derfor: Når Gud, himlens og jordens skaber, siger sådan, er der virkelig grund til at stole på, at han vil og kan hjælpe os og passe på os. Når Søgaard skriver om Adam og Eva, der spiste af den forbudne frugt, så bliver det samtidig en udredning af, hvad ansvar er, eller det bliver en understregning af, at når Gud kalder mennesket ud af anonymiteten, så er det for at hensætte den enkelte i en etisk eksistens, som altid er valget mellem godt og ondt: Gud gav de første to mennesker en mulighed for at vælge og selv tage ansvar for deres liv, fordi han elskede dem og ikke ville tvinge dem til noget. Biblen fortalt for tweens er skrevet i tidens stil, men den holder et anliggende fast, som er sandt til alle tider: At Jesus Kristus er livets mening og midtpunkt. I Johannesevangeliet siger Jesus da også: Jeg er døren. Og ved første øjekast lyder det jo temmelig pauvert. Vi kender udtrykket dum som en dør, men i Pia Søgaards version vider ordet sig ud og får karakter af noget enestående: Det er som i Ali Baba og de 40 røvere. Der var kun ét kodeord, som kunne åbne døren ind til den store fantastiske skat: Sesam, sesam, luk dig op. Vores kodeord til fællesskab og venskab med Gud er Jesus. Han er døren ind til den skat, det er at være Guds ven. Gendigtningerne emmer af bonmoter, små vitser og mundheld: Jeg hørte engang en præst sige: Jesus kunne gå på vandet, men de fleste gange tog han en båd. Jesus kan gøre mirakler, men de fleste gange må vi leve med, at han hjælper os gennem det almindelige. Og så er vi fremme ved Paulus Brev til Romerne. Romerbrevet handler om mange ting, men ikke mindst om Guds nåde, der kommer til os ganske ufortjent. Det er der skrevet talrige kloge afhandlinger om, men Søgaard udmærker sig i det stykke ved et robust og i bedste forstand enfoldigt greb om udlægningen: Forestil dig, at du skal gøre dig fortjent til at kaldes din mor og fars barn. Du kan kun få lov til at være deres søn eller datter, hvis du opfylder en masse regler og opfører dig 100 procent efter reglerne. Jeg er glad for, at det ikke var sådan, da jeg var barn, for så havde jeg mistet retten til at være mine forældres datter... Det var blandt andet derfor, Paulus skrev til romerne. Han mindede dem om, at vi ikke kan eller skal gøre os fortjent til Guds kærlighed. Vi får den ufortjent. På samme måde som forældre elsker deres børn, fordi de er deres børn, sådan elsker Gud også os bare fordi. Også for den, der gennem mange år har beskæftiget sig med Bibelen, rummer Pia Søgaards kommenterende gendigtning spændende og tankevækkende iagttagelser. Biblen for tweens vil derfor uden tvivl egne sig som højt- eller godnatlæsning. Her kan de fire bind måske endog tjene som illustration af, at kløften mellem generationerne er størst i teorien og mindre i virkeligheden. Side 9

UDLAND VISIONER Dorthe, Cornel og Dorel leder lovsang Glimt fra Rumænien Af Britta og Arne Hansen En 12 dages rundtur til alle børnene i vort skoleprojekt i Rumænien, er ved at være forbi. I skrivende stund sidder vi i Onesti og evaluerer på turen. Der er mange indtryk og oplevelser, der bobler op i erindringen. Billeder af mange skønne familier og rigtig mange glade børn, en stor taknemmelighed der giver sig udtryk i mange fine ord, store håndbevægelser og små gaver i form af et stykke ost, en flaske honning, mælk, vindruer, tvika (rumænsk blommebrændevin) og meget andet. Den økonomiske krises indflydelse på de fattiges vilkår i Rumænien, er alligevel nok det, der har gjort størst indtryk på os. Den har lagt sig som et tungt åg over mange vanskeligt stillede familier. Stærkest står nok billedet af en familie, vi har besøgt i flere år i forbindelse med skoleprojektet, det plejer at være en familie med energi, med håb og lyst til fremtiden. Deres have plejer også at se godt ud, med flere forskellige urter og grønsager, og indvendigt har huset altid virket hyggeligt og rart på trods af den store synlige fattigdom. I denne familie kan vi læse den generelle tilbagegang i Rumænien. Inde i huset har den utætte kakkelovn sodet vægge og loft til, der er plastic for vinduet og ikke spor hyggeligt. Ingen af forældrene har arbejde. Der er lukket for elektricitet, der er ingen mad at se nogen vegne. Manden fortæller, at det vil koste dem cirka 2.100 kroner at fyre i kakkelovnen og komfuret i løbet af vinteren, for dem er det et astronomisk beløb. Men det værste er fornemmelsen af, at de har mistet modet, og lysten til fremtiden. Vi sov ikke så godt den nat. Menighed i Onesti Vi har også været meget glade for at deltage i gudstjeneste i den nyetablerede gruppe i Onesti. Gruppen er endnu ikke organiseret som menighed, men den virker som sådan. Der samles omkring 40 personer, der meget ofte er mennesker, der kommer for første gang. Lovsange og evangeliets forkyndelse om frihed og frelse ved troen på Jesus, er det centrale i deres samlinger, og det føles godt for de mennesker, der er vant til den ortodokse kirkes mange stramme liturgi og regler. Den iver og det engagement der bliver lagt i dette arbejde, er en fornøjelse at deltage i. Naboer og venner bliver inviteret. Dem, vi besøger i skoleprojektet, får også en invitation, og der er i det hele taget en brand for at nå mennesker med evangeliets glade budskab. Det er et ret stort problem, at vi må leje os ind i nogle ret dyre lokaler. Det er meget dyrt at leje noget i Onesti. Vi ved heller ikke, hvornår rummene, vi har lejet, bliver solgt. Det giver en vis usikkerhed. Men vi har tro og håb for, at disse ret svære udfordringer vil løse sig. For Gud er med os. VOP står normalt for Voice of Peace og er den internationale betegnelse for Fredens Stemme. Måske kan de bogstaver også betyde noget andet. I september måned havde vi i Danmark besøg af Dr. Jariya Sornmayura, og hun efterlod meget få af os uberørte af sit engagement. Hendes glæde over det nye arbejde, hun har fået som direktør for Fredens Stemme (FS), var tydelig. I et interview har Jariya uddybet, hvad hun drømmer om og jeg tror også, hun med dette gerne vil se, om hun kan trække os gode danske fornuftige missionsstøtter med ind i en ny fremtid. Så her er der både visioner og prøveballoner, så vi alle kan komme op at flyve. Der er desværre ikke plads til hele interviewet denne gang, så der bliver lidt mere i næste udgave af magasinet. Hvad mener du er det vigtigste som Fredens Stemme (FS) indtil nu har gjort og opnået? FS er blevet et anerkendt Medie Center i Thailand, ikke kun blandt kristne men også i samfundet som helhed. I alle år siden 1965 har man evnet at fastholde sin vision og sin opgave (mission) og samtidig arbejdet med forbedring af teknologien og udviklingen af staben og medarbejdernes kompetencer. I 47 år har FS tydeligt kommunikeret evangeliet gennem produktioner til radio, TV, kassettebånd, CD er, DVD er og Internettet både til thailændere og de omkringliggende lande. Det har været 47 år med Guds velsignelse over arbejdet. Med baggrund i mine otte års erfaring i den sekulære mediebranche og syv år i den kristne, vil jeg sige at det, som FS især er kendt for, er helhjertethed og vilje til at kæmpe for sine mål. (Commitment og dedication) FS s store lykke er de trofaste grundlæggere, ledere, stabsmedlemmer, støtter og partnere, som i tro har tjent Gud, fordi han kaldte dem og vedholdende delt visionen. En af de allervigtigste støtter har været Det Danske Missionsforbund. Uden dette trofaste partnerskab med Danmark, havde FS slet ikke haft sin nuværende styrke. Børn fra en familie i Praela I mine øjne er FS et åndeligt arbejde og vi, der har fået opgaven at kommunikere evangeliet Side 10

International mission OG PRØVEBALLONER har fået en byrde og et ansvar for at formidle ideen om en levende Gud til en verden fuld af forandring og forvirring. Det betyder at vi er kaldet som evangelister evangelister, der anvender medierne. Og vi tror og oplever, at Gud giver os de gaver, der skal til for at løse opgaven. Det er nemlig den iver og det engagement, som findes hos dem, der er involveret i FS, der er det helt afgørende for at centeret eksisterer og har været kendt som en klar røst gennem tiden. Den røst, der siger: Min fred giver jeg jer jeg giver ikke som verden. (Johs 14,27) Hvad er dine drømme for Fredens Stemme? 1. At se en afdeling af Fredens Stemme i Bangkok. Indtil nu har FS haft en stor betydning for både kristne - med produktioner der sigter på at vokse i troen - og for ikke kristne, der ved at Dr. Jariya Sornmayura, direktør på Fredens Stemme - på tur med danskere på en sommerfuglefarm høre beretningerne om Jesus, kan modtage evangeliet for første gang. FS har med succes kommunikeret evangeliet i den nordlige del af landet, Chiang Mai, Chaing Rai, Tak, Mae Hong Son og så videre. Denne succes er relateret til, at det var her, arbejdet begyndte i 1965. Jeg kan dog også se et meget stort behov blandt Bangkoks 10 millioner mennesker. Dette ville være et godt tidspunkt for FS at udvide sin vision og sit arbejdsfelt og få en gren af arbejdet eller et eksternt kontor placeret i den centrale del af landet, evt. Bangkok. Det indebærer naturligvis et større budget og flere donationer. Og her har jeg gjort mig nogle iagttagelser: Jeg kan se, at hovedparten af FS s støtter og partnere er fra udlandet. Men også, at de væsentligste støtter i Thailand er fra Bangkok området. Det er derfor nærliggende for FS at udvikle relationer, der udnytter denne sammenhæng. Desuden FS er en mediebaseret tjeneste for evangeliet. Mediepersoner behøver at udvikle sig professionelt hele tiden både hvad angår medieforståelse og evner til at håndtere avanceret teknologi. Bangkok vil i fremtiden blive stedet, hvor dette behov kan imødekommes. 2. At se Fredens Stemme som et nationalt kristent medie- og kommunikationscenter i Asien. Jeg har arbejdet på FS i fire måneder. Selv om FS i forhold til de sekulære medier i Thailand er lille, er vi alligevel sammenlignet med andre kristne mediecentre et stort sted. Vi kan uden problemer kalde os nr. 1 i landet når det gælder kristne mediecentre - også sammenlignet med den katolske presse. (Desuden er mange organisationer fra udlandet i kontakt med FS, og har brugt os, f.eks. Trans World Radio, Leading the Way, In Touch Ministries, De Forenede Bibelselskaber med flere). 3. At se Fredens Stemme som en selvstændig tv kanal. Da nu FS er den største spiller i Thailand, når det gælder kommunikation af evangeliet gennem produktion af radioprogrammer, cd er, dvd er med forkyndelse samt kristen sang og musik, har jeg også den drøm en dag at se en VOP (Voice of Peace) tv kanal, som via internettet, satellit eller kabel formidler budskabet om vores herre over hele verden. Her er USA langt foran med sine 24 timers stationer. Side 11

Fuld fart over feltet på Lindenborg Efterskolen Lindenborg nu med elever! Søndag den 12. august blev dørene åbnet til vores allerførste elevhold. Og spændingen var stor. For var det lykkedes os at optage et elevhold som ville værdsætte vore nye faciliteter og hvor ville de søge hen. For mange voksne kan jo tænke mange tanker om elevernes eventuelle adfærd. Men det er virkeligheden, der afgør det. Heldigvis gættede vi rigtigt. Vore elever gør meget flittigt brug af vore idrætsfaciliteter og virker meget tilfredse med vore værelser. Vi har et elevhold på 83 elever, som vi er glade for. De er positive og rare at være sammen med, og de respekterer hinanden på en god måde. Der er selvfølgelig teenageudfordringer nok til at holde lærerne og forstanderen godt beskæftiget. Men sådan skal det vist være, og når man mærker de mange daglige smil, er det det hele værd. Så det svært at bevare pessimismen som nogen vist engang har udtrykt. Tak til alle de mange som har husket os i forbøn og som har sendt gode hilsner. Det varmer og giver god energi til alle. Husk altid at bede for vore elever. Vi kommer rigtigt langt med dem i løbet af et skoleår, og for mange giver det aftryk for livet. Vi havde otte elever med på sommerlejr i sommers og har fortsat kontakt med disse tidligere elever. Og så er det jo besluttet, at vi næste år får lov at være værter for sommerstævne og det både for Baptisterne og Missionsforbundet. Det glæder vi os meget til. Det giver sikkert en mængde praktiske udfordringer, men mon ikke vi også finder løsninger på dem. Byggeriet er nu afsluttet vi mangler blot enkelte fejlrettelser og små justeringer. Men vi er uden håndværkere i dagligdagen. Og selvom de såmænd var meget søde, så er det nu også lidt befriende blot at få lov til at være efterskole med dejlige faciliteter. Og husk så lige til sidst - vi har startet optagelserne til kommende skoleår. Og der er allerede god søgning. Så sørg lige for at få afsendt anmodningen om optagelsen af dit barn eller barnebarn. Vi skal jo nødigt sige nej til gode venners børn. Kim Nissen Forstander Lederdag 19. januar 2013 Den årlige lederdag for lokale menighedsrådsmedlemmer, præster og ansvarlige ledere i B&U-arbejdet falder i 2013 på lørdagen 19. januar (Vi springer lederdagen i november over, fordi der er så mange andre lederkonferencer.) Det helt store emne er TROEN, DER BYGGER BRO som man kan læse mere om på www.trobyggerbro.dk, og som er den afgørende fælles satsning de kommende år for DDM og MBU for vi kan ikke bære at se 70 % af vore børn og unge forlade kirken og dens miljø. Vi MÅ kunne gøre det bedre. Ansættelser Fra efter sommeren er Vadum igen blevet udstyret med en præst. Det er Thomas Baldur, der senest i DDM regi har gjort tjeneste i Bethelkirken på Tingvej. Thomas har siden taget en master i teologi på University of Manchester / Nazarene Theological College, Manchester, mens han deltids har tjent til livets ophold som ansat ved Akademikernes A-kasse. I september måned er Gert Bjørsted blevet ansat i Grindsted. Gert kommer fra en stilling som efterskolelærer i Mariager og før det som ansat i en årrække ved Den Evangeliske Frikirke i Randers. Her var hans hovedansvar et til dels selvstændigt ungdomsarbejde ved navn Skywalk. Gert har sin teologiske uddannelse fra Ansgar i Kristiansand. Minna Rosengaard I juni måned i år, efter længere tids sygdom, måtte både Minna Rosengaard og hendes omgivelser se i øjnene, at de fysiske kræfter til livet på denne side slap op. I et par menneskealdre har Minna, som blev 82, både i kraft af sin egen personlighed og som kvinden ved sin mands side, været et stort forbillede for mange. Forbillede som en engageret kvinde blandt andre kvinder i Missionsforbundets DMK. Forbillede som utrætteligt involveret i det økumeniske arbejde bl.a. kvindernes internationale bededag og møderne i Svendborg. Forbillede i sin dybe respekt for andre med en anden kultur eller en anderledes måde at tilbede sin Gud på. Forbillede i sin omsorg for dem, hun syntes, burde have det lidt bedre. Forbillede som forbeder for børn, børnebørn og oldebørn. Forbillede! Meget andet kunne siges om Minna, om hendes støtte til sin evigt aktive og dynamiske Sven, hendes rejsen med ham til tider og vilje til at blive hjemme og tage hjemmefronten når det passede bedst. Hendes brændende hjerte for vores internationale mission i de store træk og hendes helt personlige omsorg for den enkelte. Vi takker Gud for mennesker som Minna og beder om, at et liv som hendes må sætte mærke i os andre. Side 12