Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555 10590 15904 5761 10804 8304 7430 11298 13974 14483 13034 9230 10088 13783 12044 11266 10023 10112 7843 18536 16212 12928 8607 14226 8534 19074 15519 18872 10261 7396 10651 9506 14107 14378 10336 17908 1980 1990 2000 2010 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Musvågetrækket fra Falsterbo svinger en del fra år til år, hvilket nok først og fremmest skyldes vindforholdene. De svenske musvåger overvintrer hovedsagligt i det vestlige Europa, og trækretningen er derfor primært sydvest. Vågerne benytter i høj grad termiske (se figurer neden for) opvinde til at vinde højde, og derefter anvende glideflugt i trækretningen. Falsterbo er det sydvestligste punkt i Sverige, og Falsterbohalvøen virker som en tragt, hvor vågerne, specielt ved vestlige vinde samles op, inden de begiver sig ud over Øresund. 16000 MUSVÅGE (1973-1982) 1982-2016 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 1973-1982 (1) - 2007-2016 (35) 1
For at udjævne de årlige fluktuationer, og for at få et mere overskueligt billede af den overordnede tendens i antallet af trækkende musvåger viser den blå figur det løbende 10 års gennemsnit i perioden, og den rette linje viser tendensen. Som det fremgår, har antallet været jævnt stigende i hele perioden, og det skyldes formodentligt, at musvågerne i slutningen af 1960erne blev jagtfredet, og at ynglepopulationen derfor er steget. Musvågerne ligger ikke så højt i fødekæden (deres primære føde er smågnavere) som f.eks. høge og falke, og de har derfor ikke været så hårdt ramt af miljøgifte som DDT som disse. Figuren her under illustrerer vågernes udnyttelse af de termiske opvinde. Eksemplet der er indlagt er for fiskeørn, men vågerne har en glideratio tæt på 11, hvilket vil sige, at de i vindstille kan glide 11 meter, for hver meter de taber i højden. Glideflugt; glidevinklen afhænger af fuglens vægt i forhold vingeareal, men er også afhængig af, om der er medvind eller modvind, og hvor stærk vinden er. Jo stejlere glidevinkel, jo større lufthastighed. Hastigheden over jorden afhænger desuden af vindretningen. Er der medvind skal vindhastigheden lægges til, omvendt i modvind. * *Eksempel med fiskeørne i kombineret glideflugt og aktiv flyvning, målt med radar. Hastighed glideflugt 8,6 m/s Hastighed aktiv flugt 15,6 m/s Hastighederne er angivet over jord. Lufthastigheden blev målt til 10,1 m/sek. Tabt højde *234 m *For fiskeørne er stighastigheden i opvinden målt til et gennemsnit på 1,16 m/sek. (0,73-1,74) Distance gledet *3210 m. Dvs. glideratio på 13,7 for fiskeørnen i dette eksempel, dvs. med et højdetab på 1 m. er den nået 13,7 m. fremad Vågerne skruer, og tager højde i opvinden, hurtigst i bunden, hvor opvinden er kraftigst. Når opvinden forsvinder med højden begynder glideflugten* Ny termisk opvind, og processen kan begynde forfra Termisk opvind, som er stærkest i bunden og aftager med højden Fuglehåndbogen på Nettet Musvåger i skrue ved Stigsnæs, medio oktober 2
Har de vundet f.eks. 300 m i højde, i en termisk opvind er de i stille vejr, når de når ned i 50 meters højde, nået 2,75 km. frem. Hertil enten tillægges eller fratrækkes henholdsvis med eller modvind. Pilene angiver glideflugt imellem de termiske celler 2 De rødbrune cirkler angiver termiske celler med opvind, spredt i terrænet 1 Overordnet Trækretning mål 3 De termiske celler i landskabet ligger kun sjældent direkte i den overordnede trækretning (grønne pil), men da svæve og glideflyvning er meget energibesparende, kan det godt betale sig for fuglene at tage afstikkere til de spredte termiske celler med opvind. I dette tilfælde fra celle 1 over celle 2 og 3. Fuglehåndbogen på Nettet Som det fremgår af illustrationen her over, kan turen blive lidt længere, når de anvender termik, men de sparer energi. Det er vigtigt, da de ikke de mest udholdende flyvere. Selv den relativt korte afstand imellem Falsterbo og Stevns Klint (ca. 25 km) kan i modvind være på grænsen af, hvad de kan klare med aktiv flyvning, og ind imellem er der individer der må gå ned på vandet lige før de kommer i land. I nogle tilfælde kommer de på vingerne igen, men det sker, at de drukner. Fjeldvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 779 2380 1891 1991 1619 1405 1383 1207 555 301 221 274 1175 584 141 230 321 963 1098 1136 966 914 689 746788817 664 281 623 260 688 1068 374 154 600 648 228 1165 885 185 808 694 522 355 273 1 2 3 4 5 6 7 1980 8 9 10 11 12 13 14 15 16 171990 18 19 20 21 22 23 24 25 26 272000 28 29 30 31 32 33 34 35 36 372010 38 39 40 41 42 43 44 3
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fjeldvågerne forekommer i langt færre antal end musvågerne. Fjeldvågerne der ses i Danmark kommer fortrinsvis fra Norge og Sverige. Hvor musvågernes trækretning er sydvest, trækker fjeldvågerne mere direkte syd eller sydøst. I Danmark medfører det, at Bornholm og Gedser er de træklokaliteter, hvor det største antal trækkende fjeldvåger registreres. Mange overvintrer i Øst og Centraleuropa, men vi har også en del i Danmark om vinteren. Som det fremgår, er der store udsving fra år til år, og det skyldes, at fjeldvågernes væsentligste føde er lemminger, som svinger voldsomt i antal fra år til år. En anden faktor er, at de til en vis grad er nomader, og kan skifte yngleplads (det ser derimod ud til, at de er ret trofaste overfor deres vinteropholdssted, og kommer tilbage til samme område år efter år) alt efter om der er smågnavere eller ej. Det kan så medføre, at de i nogle år tager en anden trækrute. På samme måde som musvågerne, har fjeldvågerne nok ikke været så udsatte for miljøgiftene, og forbuddet mod anvendelsen, ser ikke umiddelbart ud til, at have påvirket bestandsudviklingen. Desværre ser bestanden tværtimod ud til af være for nedadgående, som det fremgår af det løbende 10 års gennemsnit i figuren her under. Årsagen til den nedadgående tendens er ikke klarlagt. 1200 FJELDVÅGE (1973-1982) 1982-2016 1000 800 600 400 200 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 1973-1982 (1) - 2007-2016 (35) Til venstre 2K fjeldvåge (vintergæst - april) og til højre trækkende ad han primo oktober 4
5