Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Relaterede dokumenter
Er vi kommet videre siden starten?

Er vi kommet videre siden starten?

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993

Den rekreative værdi af skove og anden natur

Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

Skoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth

Københavns Universitet Bevarelse af den danske hede

Anders Højgård Petersen

Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels

Københavns Universitet. Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2018

Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver

Københavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen

Københavns Universitet. Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet

Hvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark

Københavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen

Københavns Universitet. Metoder til værdisætning af miljøgoder Schou, Jesper Sølver; Thorsen, Bo Jellesmark. Published in: Sæt pris på naturen

Københavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018

Natur, økosystemtjenester og økonomi 1

Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt

Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde Hasler, Berit; Dubgaard, Alex; Olsen, Søren Bøye; Schou, Jesper Sølver

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Københavns Universitet. Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge Dubgaard, Alex. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Københavns Universitet. Biodiversiteten og velfærdsøkonomien Thorsen, Bo Jellesmark; Rahbek, Carsten. Published in: Hvordan ser verden ud?

Bilag til Værdisætning af syv mulige nationalparker i Danmark

Københavns Universitet. Betyder det noget, hvor vi beskytter heden? Strange, Niels; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Københavns Universitet. Hvad trækker en lystfisker til? Jensen, Carsten Lynge; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Bæredygtighed med RISE

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Friluftslivets samfundsværdi

Vurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Værdien af sandfodring Panduro, Toke Emil; Svenningsen, Lea Skræp; Jensen, Cathrine Ulla

Værdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

KLIMA OG ØKOSYSTEMTJENESTER. Hvordan værdisætter vi vores økosystemer og de ydelser, de giver os?

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

Jordpriser, ændrede vilkår og tillæg på betalingsrettigheder

Reduktion af klimagasser fra kødproduktion

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?

Prioritering af indsatser i den danske natur

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Københavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Kan vi helt undvære pesticider?

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Vegafrenning og rensetiltak. Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark

Findes den gennemsnitlige cyklist?

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

NYE NØGLETAL PÅ NATUR- OG MILJØOMRÅDET ET LITTERATURSTUDIE OVER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

Sælg dine kompetencer og få job! by Anette M. Pierce CBS May 31, 2016

1.1 Vandrammedirektivet og de økonomiske analyser Disposition for notatet 4

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Sags nr / Sags nr / Sag nr Afsluttende rapportering

KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED. Dansk Økonomi efterår II.1 Indledning

Anvendelse af BPT til manuel test

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Københavns Universitet

Spørgsmål nr.1. Alkohol. Spørgsmål 2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Menneskets evolution

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Betydning af aldring for madindkøb og måltidspraksis og for proteinindtag

Værdisætning af naturog kulturgoder

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Transkript:

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias 1

Hvad er Danmarks biodiversitet værd? Hvis forudsætning for menneskehedens eksistens: Uendelig! De spørgsmål vi stiller forvaltningsmæssigt er ofte lidt mere eller lidt mindre. Hvor meget er lidt mere eller lidt mindre? Over threshold - x arter reddes fra udryddelse - Et habitat, fx lyngheder, koralrev sikres (selv hvis det forsvinder, fortsætter andet liv nok) - X m3 mere drikkevand - X ha mere skov at gå tur i - en blanding af økosystemenheder og nytteenheder. Derfor værd at se på kategorier Dias 2

Biodiversitet som input til økosystemtjenester Økosystemer Forsynende tjenester Regulerende tjenester Kulturelle tjenester Fx næringsstofkredsløb Fokus på ydelse ------------------- Fokus på værdi Direkte brugsværdier Indirekte brugsværdier Optionsværdier Ikke-brugsværdier Fx afgrødeafkast eksistensværdi Samlet økonomisk værdi Økosystemtjenesternes andel af økonomisk værdi Dias 3 Mod. efter Ravensbeck et al 2013

Eksempler på værdier af biodiversitet Økosystemtjenester Næringsstofkredsløb Nedbrydning Bestøvning Vand-næringskredsløb Genetiske ressourcer Værdier Kulstofbinding; eksistensværdi Eksistensværdi; øget vækst landbrug og havebrug Drikkevand; afledte værdier af vandløb Optionsværdier Og man kan sikkert finde mange flere værdier ved hver Husk marginal-betragtning Dias 4

Måling af værdierne Alternativomkostninger (rense drikkevandet) Priser på markedsførte goder (drikkevand, huspriser, rejseomkostninger) Men fanger ikke ikke-brugsværdierne. Mange danske og udenlandske studier viser at ikkebrugsværdier er meget store. -pligt, option, ikke nemt målbare økosystemtjenester Erklærede præferencemetoder er de eneste som kan måle dette Dias 5

Erklærede præferencemetoder Grundlæggende: Hvor meget vil du gi for at jeg kaster ringen? Men mere sofistikeret. Dias 6

Udfordringer ved at måle værdier af biodiversitet Værdier som de ses af befolkningen Forvaltningsmæssigt relevant Skal aggregeres på en relevant vis og i den rette kontekst Dias 7

Værdier i erklærede præferencemetoder En demokratisk tilgang: værdier eksisterer i det omfang folk har dem. Potentielt værdien af alle økosystemtjenester i det omfang almindelige danskere er klar over dem 35% siger at skovens stabilitet var årsag til at de værdisatte antal arter højt (Bakhtiari et al., 2013b). Kvalitative undersøgelser viser det samme (Bakhtiari et al 2013a). Pas på med at indregne værdier 2 gange! Dias 8

Enheder for biodiversitetsmål 1 kg biodiversitet Udfordring: Skal kunne forstås af lægmand Skal være forvaltningsmæssigt relevante Antal arter er meget brugt. Men dækker ikke nødvendigvis værdier knyttet hertil hvis de ikke nævnes eksplicit Hektar er også meget brugt. Men erfaring for at kun det relative forstås naturlighed og stabilitet beskrives af lægmand (Bakhtiari et al., 2013); men svært at omsætte til forvaltning Vigtigt at finde en balance! Dias 9

Aggregering Enheden der er spurgt til pas på med at gå udover dette Jacobsen et al (2011) værdisatte naturgenopretning i Store Åmose afhængig af om der var oprettet nationalparker først WTP(1) > WTP(1) Vi vil forvente værdien er lavest for den røde. -men forskelle var små => Det er svært at formidle - og forstå - en anden situation end vi kender Dias 10

Verden ændrer sig. Det er vigtigt at forstå værdierne i kontekst. Udfordringer ved Værdier som de ses af befolkningen At det skal være forvaltningsmæssigt relevant Aggregeres på et niveau som der er spurgt til Gør at værdien af biodiversitet kan ikke ses isoleret Dias 11

Værdien af naturen sjælden Afstand Viden Brug

Tak for jeres opmærksomhed Dias 14

Dias 15 Institut for fødevare- og ressourceøkonomi

Nogle størrelsesordener (kr/husstand/år) Hektar hede der bevares: 30 kr/10000 ha (Jacobsen et al., 2008) Naturlige dynamikker (nedbrydning især): 200-700 kr (Campbell et al., 2013; Bakhtiari et al., 2013b) Truede arter: ofte i størrelsesordnen 10 kr/art (Jacobsen et al., 2008; Campbell et al., 2013) Arter som bliver almindelige: 7-10 kr/art (Bakhtiari et al., 2013b) Nok overvurderet, men ikke mere end en faktor 2-3. Dias 16

Referencer Bakhtiari, F., Strange, N,, Helles, F., Jacobsen, J.B. 2013a. Taking a step back in using discrete choice experiment for forest biodiversity valuation: learning from qualitative methods. In review for Environmental Management Bakhtiari, F., Lundhede, T.H.,Strange, N, Jacobsen, J.B., 2013b. Testing embedding or reversed embedding effects in valuation of forest biodiversity. Paper in prep. Campbell, D., Vedel, S.E.,Thorsen, B.J., Jacobsen, J.B., 2013. Heterogeneity in the demand for recreational access - distributional aspects. Accepted for publication in Journal of Environmental Planning and Management Jacobsen, J.B., Lundhede, T.H., Martinsen, L., Hasler, B., Thorsen, B.J., 2011. Embedding effects in choice experiment valuations of environmental preservation projects, Environmental and Resource Economics, 7, 1170-1177 Jacobsen, J.B., Boiesen, J.H., Thorsen B.J., Strange, N., 2008. What s in a name? The use of quantitative measures versus Iconised species when valuing biodiversity. Environmental and Resource Economics, 39(3): 247-263. Dias 17