KLIMA OG ØKOSYSTEMTJENESTER. Hvordan værdisætter vi vores økosystemer og de ydelser, de giver os?

Transkript

1 KLIMA OG ØKOSYSTEMTJENESTER Hvordan værdisætter vi vores økosystemer og de ydelser, de giver os? Regional Udvikling November 2018

2 1.0 Økosystemtjenester ikke en ny idé Økosystemtjenester er et omdiskuteret begreb, som mange ofte taler om, men få helt forstår. Grundlæggende handler økosystemtjenester om at fremhæve den værdi, som naturen og velfungerende økosystemer har for os, og som ikke kan blive fanget ind i den pris, som markedet i dag sætter på (nogle af) ydelserne fra disse. Mange misforstår desværre ofte dette, og tror at økosystemtjenester handler om at sætte en økonomisk pris på naturen. Mennesket har altid nydt godt af naturens ressourcer og processer, der stammer fra de økosystemer, vi er omgivet af. Men det er ikke altid, at vi har haft betydningen af økosystemer for øje i den måde, vi har forvaltet naturen på. Derfor har økosystemer og de tjenester de yder, i lang tid været undervurderet. Det har dog ændret sig i løbet af de sidste par år, hvor vi oplever et øget fokus på økosystemtjenester i sociale, økonomiske og miljømæssige sammenhænge. Det skyldes, at økosystemer er på retur verden over. Ringe naturforvaltning, overudnyttelse af ressourcer og en stigende befolkningsvækst er nogle af grundene til, at naturens økosystemer er i tilbagegang. Samtidig bliver der lagt yderligere pres på naturen i takt med at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver mere udtalte. Klimaændringerne kan betyde, at en række naturtyper og arter svækkes eller helt forsvinder. Det medvirker, at økosystemer bliver mindre robuste, og derfor også mere sårbare, overfor sygdomme, ændret konkurrence arterne imellem og klimaforandringerne. Det er derfor essentielt at øge og udbrede forståelsen af betydningen for sunde økosystemer og de tjenester de yder, da konsekvenserne ellers kan være uoprettelige. Tab af økosystemtjenester kan i sidste ende kræve dyre alternative løsninger. Ved at investere og lægge kræfter i at opretholde vores naturkapital, vil der derfor kunne spares penge. Samtidig er opretholdelsen af økosystemtjenester kommet på den internationale dagsorden, og er bredt anerkendt for sin positive rolle inden for økonomien, miljøet og social trivsel de tre primære søjler inden for bæredygtig udvikling. Mange økosystemers sårbarheder kan spores tilbage til: Intensivering af landbrug Urbanisering Overudnyttelse af ressourcer Forurening Klimaforandringer Foto: Marianne, Midt Billeder 3

3 2.0 Definition af økosystemtjenester 3.0 Økosystemer og sårbarheder For at forstå hvad økosystemtjenester er, må man først forstå hvad der karakteriserer et økosystem. Et økosystem er et komplekst og dynamisk samspil mellem planter, dyr, mikroorganismer og det naturlige miljø, der fungerer sammen som en enhed og er afhængige af hinanden. Økosystemer består af vekselvirkninger mellem biologiske, fysiske og kemiske processer, såsom vandets, iltens og næringsstoffernes kredsløb, jordbundsdannelse og regulering af mikro- og lokalklima. Økosystemer agerer som leverandør af en række ydelser og services som mennesket som nyder godt af, og det er disse goder, man henviser, til når man snakker om økosystemtjenester. De udgør bl.a. grundlaget for rent vand, ilt, byggematerialer, bestøvning, mad, og medicin. Præcis hvilke ydelser der er tale om, kommer an, på hvilket økosystem man kigger på. Eksempler på fordele, som mennesket drager af økosystemer: Fødevarer Farmaceutiske produkter Rent drikkevand Jordfrugtbarhed Bestøvning Ren luft Kulstofbinding Næringsstofskredløb Rekreativ anvendelse Visuelt og æstetisk værdi Et økosystem er en dynamisk størrelse, som hele tiden reagerer på forandringer i omgivelserne. Når forandringer bliver for store, skaber det en ubalance i økosystemet, og det er ikke længere et sundt og robust økosystem. Da økosystemtjenester er et produkt af økosystemer, bliver ydelserne også stærkt påvirket af menneskets forvaltning af naturen. Således at hvis vi forurener vandet, vil vi ikke længere have rent drikkevand, hvis vi udpiner jorden, vil vi ikke længere have afgrøder, og hvis vi ødelægger de bestøvende insekters levesteder, reduceres vores fødevarebeholdning. Klimaforandringerne er den største globale faktor, som påvirker lokale økosystemer verden over. Ændringerne i klimaet giver med stor sandsynlighed mere nedbør hen over året, med den største stigning i vinterhalvåret. Derudover vil nedbøren blive mere kraftig og ekstrem. Om sommeren vil der være større tørkeperioder, med højere temperaturer. Økosystemer bliver påvirket af store temperatursvingninger, da deres tilpasningsevne ikke kan følge med den hastighed klimaforandringerne sker, og de bliver derfor mere skrøbelige og udsatte. Derudover har menneskets forbrug af landarealer, ferskvand, tømmer, fiber og brændstof resultereret i store tab af biodiversitet. Men også lokale naturforvaltningsbeslutninger og byplanlægning spiller ind. En tæt by-struktur mindsker antallet af grønne områder, som endvidere mindsker økosystemtjenester. Mindre natur reducerer eksempelvis kvaliteten af grundvand. Regionalt betyder det også en større forurening af overfladevand og erodering af flodlejer. Færre grønne områder og brug af sprøjtemidler har en negativ indvirkning på insektlivet, og det forringer vandkvaliteten. Udfordringen består derfor i, at synliggøre økosystemtjenesternes betydning for mennesket, ved at gøre opmærksom på hvad der sker, hvis de forsvinder eller bliver betydeligt svækket. Det er derfor en god beslutning at overvåge og evaluere økosystemer og deres tjenester, for derved at fremme de økosystemer, der er på retur. Dette gøres bedst ved at kortlægge og kigge på økosystemtjenesterne gennem et moniteringssystem. Figur 1: Viser eksempler på økosystemtjenester. Kilde: TEEB. 4 5

4 4.0 Moniteringssystemer af økosystemtjenester I kølvandet af, at begrebet økosystemtjenester er blevet mere og mere udbredt, er der opstået et hav af forskellige metodiske tilgange, hvis formål er at systematisere viden om økosystemtjenester, samt at guide beslutningstagere. Fælles for de forskellige modeller og tilgange er, at de alle udforsker sammenkoblingen mellem økosystemtjenester og menneskelig trivsel. Biodiversitet og naturkvalitet er komplekse konstanser, der konstant er i udvikling. Derfor findes der heller ikke enkeltstående parametre til at analysere og måle økosystemtjenester. Men følgende spørgsmål kan være behjælpelige, når man skal vælge et moniteringssystem: En analyse og evaluering af økosystemtjenester kan gøres i flere dele af projektfasen. I starten af projektfasen vil det bidrage til dannelsen af et overordnet billede af, hvilke trusler, der eksisterer, og hvordan man kan tænke økosystemtjenester ind i projekter, så det skaber flerfunktionelle løsninger og merværdi. Senere i projektet kan en analyse bruges aktivt i design- og implementeringsfasen. Samtidig vil en analyse og evaluering af økosystemtjenester bidrage til en helhedsorienteret vision og planlægning af langsigtede løsninger. 1. Hvilke økosystemtjenester giver naturen på det lokale niveau? 2. Hvor værdifuldt er det for menneskerne, der bruger dem? 3. Hvordan evalueres disse økosystemtjenester bedst? 4. Hvem bliver mest påvirket af ændringerne i økosystemerne? 5. Hvordan kan man, i samarbejde med dem, som bliver påvirket af ændringerne i økosystemerne, forbedre økosystemerne? Foto: Niels Aage Skovbo, Midt Billeder 6 7

5 Oversigt over moniteringssystemer for økosystemtjenester: Moniteringssystem Metodisk tilgang Fordele Begrænsninger Moniteringssystem The Millennium Ecosystem Assessment (MA) Metodisk tilgang Fordele Begrænsninger MA fokuserer på sammenkædningen mellem økosystemer og menneskelig trivsel, med hovedfokus på økosystemtjenester, gennem brug af den videnskabelige litteratur, datasets og videnskabelig modeller. MA inkorporerer den viden der både er i den private sektor og i de lokale samfund. MA sammenkobler økosystemtjenester med menneskelig trivsel og bæredygtig udvikling. MA giver videnskabelige svar på policy-relevante spørgsmål vedrørende økosystem(tjenester). MA kan være med til at identificere videns- og datahuller, og derved være med til at guide forskere. MA er en meget bred og kompleks tilgang, som inddrager både sociale og naturlige systemer. MA hviler på allerede eksisterende data. Derfor kan det ske, at der ikke er nok tilstrækkelig lokaldata. MA tager en global og regional tilgang til økosystemtjenester og mangler derfor en lokal funderet tilgang. Total Economic Value (TEV) TEV ser økosystemtjenester som varer og ydelser der strømmer til mennesket fra naturen gennem et cost-benefit perspektiv. Værdisætningen af disse varer og ydelser sker ved at se på hvordan disse positivt kan påvirke menneskets eget forbrug ved at belyse de immaterielle goder, som de også leverer. I og med at alle inputs i TEV er kvantitativt omregnet i penge, er de også direkte sammenlignelige. Selvom at man ikke kan omregne alle økosystemtjenester til kroner/øre, er en økonomisk model ofte det stærkeste argument når man skal påvirke beslutningstagere, så de vælger natur-bevaringsløsninger over løsninger, der udnytter naturens ressourcer. TEV fokuserer udelukkende på økonomiske fordele af naturen, og tager ikke højde for naturen for naturens egen skyld. Da ikke alle økosystemtjenester bør og kan omregnes til penge, kan ydelser, der ikke har en økonomisk værdi, hurtigt blive overset og nedprioriteret. The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB) TEEB bygger på en økonomisk værdisætning af økosystemtjenester. TEEB kan hjælpe beslutningstager med at anerkende, demonstrere og fange værdien af økosystemer og biodiversitet. TEEB argumentere for, at enhver økonomisk monitering af økosystemtjenester skal begynde med en detaljeret miljømæssig forståelse af økosystemet. TEEBs hensigt er at informere konventionel økonomisk politik om dets påvirkning af sundheden af økosystemer og biodiversitet. TEEB anerkender at tjenesterne kan generere mange forskellige fordele, både direkte og indirekte. Med sin økonomiske tilgang, taler TEEB sig ind i nuværende rammer, hvor politiske beslutninger ofte er baseret på økonomiske beregninger. I situationer hvor de involverede økosystemtjenester har en etisk og/eller kulturel betydning for lokalbefolkningen, kommer TEEB til kort, da den etiske/kulturelle værdi af økosystemtjenester kan være svær at værdisætte økonomisk. TEEB har også svært ved at sammenkoble økonomi med videnskabelig forskning inden for økosystemtjenester og biodiversitet. Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) IPBES fokuserer på den rolle som centrale institutioner og beslutningstagere spiller i at fremme mere bæredygtige forvaltningsmuligheder af naturen, med henblik på at forbedre menneskelig trivsel og velfærd. IPBES fokuserer på opbygningen af integreret viden, som kan bruges i videre forskning inden for naturbevarelse og biodiversitet. IPBES sammenkobler forskellige videnskabelige discipliner, interessenter og deres interesser, med henblik på at sikre naturbevarelse og biodiversitet til fordel for menneskeheden. IPES sætter menneskets trivsel i midten af deres moniteringssystem, og kigger på, hvordan mennesket kan drage fordel af økosystemtjenester. IPBES har primært et internationalt og regionalt fokus og undgår dermed at kigge på lokale kontekster. IPBES fokuserer udelukkende på levende ressourcer, såsom biodiversitet og økosystemtjenester, men kigger ikke på vand, jord og mineraler. Det gør modellen langt mindre brugbar for beslutningstager. 8 9

6 Moniteringssystem Metodisk tilgang Fordele Begrænsninger Moniteringssystem Metodisk tilgang Fordele Begrænsninger Integrated Valuation of Ecosystem Services and Trade-offs (InVEST) InVEST er et gratis open-source software program som bliver brugt til at kortlægge og værdisætte de varer og ydelser, som naturen giver mennesket. InVESTs design er bygget til at informere beslutningstager om forvaltning af naturressourcer inden for land, ferskvand og marine økosystemer. InVEST er et værktøj som evner at balancere mellem miljømæssige og økonomiske mål. InVEST gør det muligt for beslutningstager at kvantificere trade-offs vedrørende alternative forvaltningsmuligheder, og hjælpe dem med at identificere de områder, hvor investering i naturkapital kan øge udviklingen og naturbevarelsen. InVEST bruger udelukkende kvantitative datasets (map/gis) og kan derved overse økosystemtjenester, som ikke kan kvantificeres. Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services (MAES) MAES arbejder med en biofysisk kortlægning og vurdering af naturens økosystemtjenester. MAES bruger traditionel samfundsøkonomisk tænkning til at værdisætte økosystemtjenester. Den kigger også på hvordan mennesket påvirker økosystemer direkte og indirekte. Kortlægningen er baseret på en geografisk afgrænsning af økosystemer efter bestemte økosystemtypologier (f.eks. skov). MAES er brugbart da den identificerer og prioriterer mellem forskellige økosystemer, især i forhold til synergi og trade-offs. Kortlægning er et stærkt kommunikationsværktøj, når der skal startes en debat med interessenter, da man kan visualisere lokationer med værdifulde økosystemtjenester. Denne kortlægning kan bidrage i planlægningen og forvaltningen af beskyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester. MAES er resourceintensiv og kræver meget arbejde og det kræver et stort samarbejde med forskningsmiljøet i forhold til data (fysisk, kemisk og biologisk tilstande af økosystemer). MAES er afhængig af allerede eksisterende data. Derfor kan der forekomme områder med utilstrækkelige data. MAES har et globalt og regionalt fokus, da der ofte ikke er tilgængelige data på meget lokale områder. The Toolkit for Ecosystem Service Site-based Assessment (TESSA) TESSA evaluerer de fordele, som mennesket modtager fra naturen i specifikke kontekster og på den måde udarbejder de informationer om økosystemtjenester, der kan påvirke beslutningstager. Metoden bruger både kvalitative og kvantitative metoder. Der bruges bl.a. spørgerskemaer, participatorisk kortlægning, og simpel modelleringssoftware TESSA bestræber sig på at finde en balance mellem det simple, og brugbarheden af udviklingen af overbevisende informationer, til beslutningstager. TESSA kan bruges til at sammenligne to forskellige kontekst-baserede steder af måling på økosystemtjenester, og kan derved bruges som komparativt analyseredskab. Da metoden er kontekst specifik, kan metoden ikke bruges til at lave mere generelle antagelser. Selvom at TESSA er simpel i design, kan det stadig være nødvendigt med teknisk assistance/ træning for at kunne bruge værktøjet. TESSA ekskluderer nogle af de mere avancerede koncepter inden for økosystemtjenester det er så at det bedre kan bruges af ikkeeksperter. Projekt Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning (PLASK) PLASK giver mulighed for at sammenligne tre forskellige løsninger, der skal imødegå den samme oversvømmelsesrisiko. Sammenligningen foretages ud fra tre parametre: 1. Snæver samfundsøkonomi - kan det betale sig at klimatilpasse? 2. Omkostningsfordeling hvem skal betale? 3. Hvilke merværdier kommer der ud af at samarbejde? PLASK giver mulighed for at sammenligne omkostningen til at klimatilpasse, med den samfundsøkonomiske gevinst, i form af færre skadesudgifter, der vil være af det konkrete tiltag. PLASK giver mulighed for at beskrive omkostningsfordelingen mellem de involverede parter, eksempelvis forsyningsselskab, kommune og private bygherrer. Redskabet kan anvendes til at vurdere de forventede afledte merværdier i form af 16 kvaliteter, der indikerer projektets evne til at fremme eksempelvis sundhed, biodiversitet, byliv og CO2-reduktion. PLASK måler ikke alle økosystemtjenester, hvor der er meget merværdi, der kan gå tabt. PLASK er primært målrettet vandforsyninger og kommuner

7 5.0 Økosystemtjenester i Coast to Coast Climate Challenge C2C CC beskæftiger sig med mange forskellige økosystemer, herunder vandløb, hav, græsland, moser, søer og agerland. Derigennem får C2C CC og dets delprojekter også berøringsflade med mange forskellige økosystemer og økosystemtjenester. Ved at fokusere på økosystemer og biodiversitet, kan mange af de klimatrusler, som kommunerne oplever, forebygges eller mindskes. Et øget fokus på økosystemtjenester, kombineret med innovative teknologier, vil skabe flerfunktionelle langsigtede løsninger, som endvidere kan skabe synergi og merværdi i projekterne. 5.1 Økosystemtjenesternes betydning for partnerskabet Hvilke økosystemtjenester, der er fordelagtige for de respektive samarbejdespartnere, afhænger af de konkrete projekter og tiltag. På næste side ses eksempler på de økosystemtjenester, som oftest er relevante for samarbejdspartnerne hver især Stakeholders Landbrugssektoren Vandforsyningssektoren Kommuner Større biodiversitet Bestøvning Regulering af sygdomme og skadedyr Øget jordfrugtbarhed Forbedret jordstruktur Næringsstofkredsløb Rekreative områder Ren luft Køle områder Sikring mod storm og stormflod Biodiversitet Økosystemtjenester Øget afkast Kontrollere oversvømmelser/ forhøjet grundvand Mindske iltsvind Forbedret jordstruktur Bedre håndtering af regnvand Mindre vandafstrømning Kontrollere oversvømmelser og forhøjet grundvand Bedre håndtering af regnvand Øget turisme Rekreativ anvendelse Visuel oplevelse og æstetisk værdi Borger Rent drikkevand Bedre muligheder for vandindvending Mindre pres på grundvandsressourcer Vidensinstitutter Naturorganisationer Sunde økosystemer til research Ren luft Kulstofbinding Rekreativ anvendelse Visuel oplevelse og æstetisk værdi Kølige områder Rigt dyre- og planteliv Større resiliens mod invaderende arter Sikre naturarv Beskyttelse mod storm Uddannelse Øget sundhed Sikre naturarv Øget og forbedrede habitater 12 13

8 6.0 Human Security og økosystemtjenester 7.0 Økosystemtjenester og FN s 17 verdensmål Man kan med fordel koble økosystemtjenester sammen med FN s Human Security paradigme. Human Security beskæftiger sig med en bred vifte af forskellige former for sikkerheder, der fremmer tryghed for borgerne. Sikkerhedsbegrebet skal derfor heller ikke forstås som et konkret sikkerhed fra en trussel, men skal ses i et bredere perspektiv hvor sikkerhed fordrer øget tryghed og livskvalitet for borgerene. Disse sikkerhedssøjler hænger alle sammen, og er forankret på tværs af hinanden. Eksempelvis er miljøsikkerhed tæt knyttet sammen med sundhed- og fødevaresikkerhed. Human Security paradigmet kan bruges som analytisk værktøj, hvor man i en hver problemstilling kan identificere hvilke trusler (usikkerheder), der er på spil. Det bidrager til mere helhedsorienterede og langsigtede løsninger. Ved at have sunde økosystemer, kan økosystemtjenester være med til at opfylde FN s verdensmål, da næsten alle målene hænger sammen med en natur i balance. Økosystemtjenester Rent drikkevand Human Security Miljø-, økonomisk- og sundhedssikkerhed Eksempler på hvordan økosystemtjenester, Human Security og FN s verdensmål er forbundet: FN s 17 verdensmål Human Security består af syv sikkerhedssøjler som tilsammen danner tryghed for borgerne: Fødevaresikkerhed Miljøsikkerhed Et økosystemtjeneste-moniteringssystem kombineret med Human Security, kan kaste lys over og vise sammenhængene mellem konsekvenserne af et degraderende økosystem og den menneskelige trivsel. Fødevare Fødevare-, økonomisk- og sundhedssikkerhed Sundhedssikkerhed Politisk sikkerhed Samfundssikkerhed Økonomisk sikkerhed Biodiversitet Fødevare-, sundheds-, miljø-, økonomisk-, og samfundssikkerhed Personlig sikkerhed Ren luft Sundheds-, miljø-, og økonomisksikkerhed 14 15

9 Udarbejdet af Pernille Krÿger Mertz November 2018 For C2C CC Grafisk Service 4511 Forsidefoto: Jørn Gade, Midt Billeder Regional Udvikling November 2018