Indhold. Bilag. Revision af Masterplan på dagtilbudsområdet til budget 2016

Relaterede dokumenter
Udmøntning af Masterplan 2015 og 2016

Indhold. Revision af Masterplan til budget 2016

Revideret udmøntning af Masterplan 2015 og 2016

Behovsprognose Pasningsområde 1 Behov er april måneds behov, hvert år. Behovsprognose Pasningsområde 2+3 Behov er april måneds behov, hvert år.

Om høring af Masterplan til budget 2016

Revision af Masterplan på Dagtilbudsområdet 2018 Revideret marts 2018

Børne- og Skoleudvalgets forslag til revision af Masterplan på Børneområdet

Medarbejdere: Pædagog Vinnie Kjerulff, Daglig leder Ole Sørensen, Afdelingsleder Lisbeth Maagensen.

arbejdsgruppe 3 Kort orientering af materialet, og udgangspunktet for udarbejdelsen af arbejdsgruppens tilbagemeldinger, ved Gitte Berg, områdeleder.

Revision af Masterplan på Børneområdet Indledning. 1. maj Børneområdet. Børneområdet administration. Sagsbehandler: Børneområdet


Tilbagemeldinger fra Masterplansarbejdsgrupperne

Samlede høringssvar vedr. revision af Masterplan til budget 2016

Optimering af dagtilbudsstrukturen i Langå og Harridslev

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: P

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. "Colosseum", Skole og Familie. Mødedato Onsdag den 6.

Imødekommelse af forældrenes 1. prioritetsønske på 1-2 års området

Prognose årige Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i flyttemønstre og den planlagte udbygning af kommunen.

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2018

Udskrift af protokol

Referat fra møde i Institutionsrådet for Dagtilbudsområdet den 22. november 2018

Foreløbigt udkast Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev

Referat fra IR møde den 7. februar 2018

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen

Omorganisering af Dagplejen i Rudersdal Kommune

Referat fra IR møde den 28. maj 2018

Oplæg til politisk drøftelse: Kapacitetsfordeling mellem dagpleje og vuggestue

Praksis for tilpasning af kapaciteten i dagplejen og dialogen med forældrene

Madordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Referat fra forældrebestyrelsesmøde i institution Hestkøb

NOTAT: Sammenfatning af høringssvar til tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet

NOTAT: Kapicitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2019

Dragør Kommune Skole/Børn & Pædagogik

Administrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune. Gældende fra 1. januar 2012

Opsamling på høringssvar til budget 2019 på

Kommunale områdeinstitutioner

Institutionsrådsmøde Referat den 10. maj 2012

Rudersdal Kommune Organisation Adresse Postnr. By EAN nummer Beskæftigelse Jobcenter Stationsvej Birkerød

Referat for IR møde den 17. august 2017

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

NOTAT. Sagsbeh.: LES/RIP Sagsnr.: 11/14293

Kommunale områdeinstitutioner

Kommunale områdeinstitutioner

Spodsbjerg Børnehus- sammenlagt af Spodsbjerg Børnehus og Lynæs Børnehave ved udbygningen af Spodsbjerg i 2013.

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 27. januar 2015

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

NOTAT. 1. Baggrunden for notatet markant stigning i antallet af børn og unge i Solrød Kommune

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat vedrørende kapacitet for kommunale dagtilbud i Støvring

Børneudvalget. Protokol. Mødedato: 28. februar Mødetidspunkt: 8:30. Sluttidspunkt: 9:30

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn juli 2013

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

Dagtilbudspolitik. Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering

Sagsnr.: 2013/ Dato: 24. februar 2014

ØKONOMIUDVALGET. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

Kapacitetsudvidelse af 0-2 års pladser

Analyse af vuggestue- og dagplejekapaciteten i udvalgte distrikter

Kapacitet i daginstitutionerne

Dagsorden 124. Indstilling vedr. Fønsafdeling af Nørre Aaby Børnehus 1

EU udbud: 2017/S xxxxxxxxx Rudersdal Kommune Kontrakt rengørings- og vinduespoleringsydelser /2024

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Fagsekretariatet Børn Og Unge. Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 2017

, Side 1. Beslutningen betyder, at der skal udarbejdes en ny tildelingsmodel til dagtilbudsområdet, der indfrier ovenstående kriterier.

Børnetalsprognose og kapacitet

KVARTALSRAPPORT DAGTILBUD MAJ 2019

Bilag 2: Beskrivelse af scenarier Bilag til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 19/

Den kommunale dagpleje.

Oplæg og Drøftelser, Dagtilbud

BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF BESPARELSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

Samlet oversigt over scenarierne til masterplanen for dagtilbud August 2011

Masterplan for udmøntning af Visionen Planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering

Kapacitets- og behovsanalyse for dagtilbud 0 til 6 år Skanderborg Kommune Maj 2018

NOTAT. Befolkningsudvikling på 0-5 års området

Referat fra møde i Institutionsrådet for Dagtilbudsområdet den 5. februar 2019

Notat vedrørende førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune

Børnetalsprognose og kapacitet

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Greve Kommune. Børnerådet. Referat. Tirsdag den kl i mødelokale 1

Kapacitetsproblemer i dagtilbud, maj 2019

Kapacitetsanalyse af Egedals daginstitutioner. Marts 2018

Demografiudvikling for det samlede dagtilbudsområde 2018 til 2025

Budgetoplæg 2016 vuggestuepladser i Naturligvis i Ansager

Mødet blev holdt mandag den 10. september 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 09:45.

Referat Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 12. juni 2017

Ishøj Kommune. Dagtilbudsprognose 2015

Regler for optagelse af børn i dagtilbud fra 1. maj 2012

65,5% af børnene i aldersgruppen forventes at gå i dagtilbud. Dette illustreres med den blå linje.

Vurdering af anlægsbehov på Børne- og Skoleudvalgets område

Notat om kapacitet i dagtilbud i distrikterne. tilpasning i 2019

Bilag 2: Strategi for placering af modtagelsesklasser

Sagsnr P Cpr. Nr. + Dato Navn Sagsbehandler Johnni Helt

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Kulturudvalget

1. Projektets titel Bilag 2, Projektbeskrivelse Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur - opdatering og implementeringsplan

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Analyse af bygningskapaciteten på dagtilbudsområdet Dragør Kommune

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

Bilag 3. Skole-modellen. Distriktsoversigt kommunale og selvejende institutioner

Udvalg for dagtilbud og familier

Transkript:

Revision af Masterplan på dagtilbudsområdet til budget 2016 12. december 2014 Børneområdet Børneområdet administration Indhold 1. Masterplanen 2 1.1 Proces 2 2. Udvikling i børnetallet 3 2.1 Udviklingen i kapaciteten 4 2.2 Udviklingen i pasningsområderne 4 2.3 Udviklingen forholdet mellem behov og kapacitet Pasningsområde 1 5 2.4 Udviklingen forholdet mellem behov og kapacitet Pasningsområde 2 og 3 6 3. Skovgrupper 7 3.1 Hvad karakteriserer en skovbørnehave(-gruppe) 7 3.2 Modeller for skovtilbud i Rudersdal Kommune 7 3.3 Udfordringer og erfaringer med vuggestuebørn i skoven 8 3.4 Etablering af en skovgruppe i Bakkevej 9 3.5 Øvrige skovgrupper 9 4. Renoveringer 10 4.1 Børnehuset Tusindbenshuset Område Skovkanten 10 4.2 Børnehuset Honningkrukken Selvejende i Nærum 10 4.3 Børnehuset Vangeboled - Område Skovkanten 11 4.4 Mindre renoveringer 11 4.5 Udestående udfordringer 12 5. Kultur- & Naturhus 12 6. Dagplejens tilknytning til børnehuse 12 7. Ledig kommunal bygningskapacitet 13 8. Arbejdsgruppernes opgaver ved revision af Masterplan 13 9. Økonomiske forhold 14 Tlf. 46 11 43 21 JAVI@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/31768 Bilag Kapacitet og behovsprognose Status på Masterplan 2014 Oversigt over ombygning og renovering 2010-2014

1. Masterplanen Kommunalbestyrelsen vedtog 28.05.2008 en Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering. Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen godkendt en Masterplan for ny- til- og ombygning af daginstitutionerne. Masterplanen blev senest revideret 10.09.2014. Det fremgår af den vedtagne Masterplan, at Børneområdet i forbindelse med de årlige beslutninger vedrørende budgettet for det kommende år skal fremlægge forslag til konkret udmøntning af de anlægsmidler, der afsættes til ombygninger og renoveringer med angivelse af, hvilke børnehuse, der bør prioriteres. Børne- og Skoleudvalget godkendte den 14.8.2013 et sæt kriterier for prioriteringen, og udmøntningen skal tage udgangspunkt i det Masterkoncept, der er godkendt 22.06.2010 i Kommunalbestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget blev d. 3.12.2014 orienteret om resultatet af den bygningsmæssige screening af børnehuse på Børneområdet. Børne- og Skoleudvalget godkendte d. 09.04.2014 en procesplan for revision af Masterplan på daginstitutionsområdet, hvoraf det fremgår, at BSU på maj mødet forelægges forslag til Masterplansrevision, som udsendes i høring i hver af arbejdsgrupperne. Børneområdet har i år valgt at fremrykke dette forslag til BSUs januar møde, da revisionen af Masterplanen denne gang indeholder en mere omfattende revision, som arbejdsgrupperne bør have god tid til at arbejde med. 1.1 Proces Materialet udsendes til arbejdsgrupperne efter Børne- og Skoleudvalgsmødet. Arbejdsgrupperne har frist til at svare på materialet mandag d. 13.4.2015. Herefter behandles revisionen af Masterplanen i BSU i august 2015. 2

2. Udvikling i børnetallet Udviklingen i børnetallet set over en længere årrække kan ses i nedenstående figur. 4400 4200 0-5 årige i Rudersdal Kommune 2005-2020 4266 4000 3800 3600 3539 3400 3200 3000 3404 3456 Historisk Prognose Kilde: Rudersdal Kommune befolkningsprognose 2014 Antallet af 0-5 årige faldt i perioden 2006-2014 med mere end 700 børn. Bl.a. på grund af Masterplanen kunne Rudersdal Kommune reducere i bygningsmassen på Børneområdet i takt med faldet i børnetallet. Det var særligt bygninger i meget dårlig stand samt dyre lejemål, der blev afviklet i perioden 2008-2013. I de kommende år bliver faldet i følge prognosen mindre i perioden 2014-2017 falder det med ca. 130 0-5 årige. Herefter ser det ud til, at børnetallet stabiliseres. Børneområdet følger udviklingen af børnetallet i de enkelte områder af kommunen meget nøje. På længere sigt ser det ud til, at der med de nuværende flyttemønstre og fødselsrater ikke er de store udsving i antallet af 0-5 årige. Dog er der på kort sigt en mindre usikkerhed i forhold til ændringer i tilflytningsmønstre og et ukendt antal familiesammenførte flygtningebørn. Fremadrettet vil der derfor ikke være samme mulighed for at indskrænke bygningsmassen i samme takt som tidligere, da børnetallet falder i langt mindre omfang end de seneste syv år. 3

Der vil derfor i højere grad være behov for at renovere og vedligeholde den eksisterende bygningsmasse på Børneområdet, samtidig med at behovet for nybyggeri fastholdes. 2.1 Udviklingen i kapaciteten I Rudersdal Kommune har det været et overordnet styringsprincip, at have en stram tilpasning af kapaciteten til behovet på kort sigt. Tilpasningen på mellemlang sigt har været mindre stram for at give mulighed for at udsving i behovet i forhold til prognosen. Børne- og Skoleudvalget besluttede 07.05.2014 et forslag til kapacitetstilpasning, hvor den stramme styring på kort sigt blev fraveget. Årsagen til, at Børneområdet anbefalede en mindre stram kapacitetstilpasning for 2015 var, at: (citat fra sagen) Der har i de senere år været store udsving i antal fødte og i nettotilflytningen til kommunen, hvilket bidrager til at øge usikkerheden i forbindelse med prognoseberegningerne Der er ændringer i indskrivningsmønsteret i de private daginstitutioner i kommunen. Børneområdet kan konstatere, at der er nogle af de private daginstitutioner, som har en relativt lav indskrivning. Det kan betyde, at der er brug for flere kommunale/selvejende pladser de kommende år. Indførelsen af Nemplads har ændret indskrivningsmønsteret i kommunen. I forbindelse med indførelsen af Nemplads er der udlagt ca. 75 ekstra pladser for at sikre, at borgerne har flere valgmuligheder i bookingsituationen og for at kompensere de enkelte huse for skæve indskrivninger. Derudover er kapaciteten blevet udvidet ved oprettelse af den private børnehave Tryllefløjten i Nærum (i 2011) med op til 40 børnehavepladser og den private institution Sommerfuglen i Bistrup, (i 2013) med 8 0 til 2 års pladser og 25 3 til 5 årspladser. Dermed er der blevet åbnet ca. 70 pladser, som ikke har været forudset i Masterplanen. Det kan konstateres, at pladserne de to steder er rimeligt besat, og dermed at udbuddet af pladser er reelt udvidet. 2.2 Udviklingen i pasningsområderne På baggrund af kommunens befolkningsprognose har Børneområdet beregnet en institutionsprognose, der viser behovet for pladser i forhold til kapaciteten. 4

I forhold til tidligere er kommunen beregnet for to pasningsområder og ikke som tidligere tre områder. Dette skyldes alene tekniske faktorer i forhold til data til prognoserne, da områderne ligger meget tæt, og mange har valgt pasningstilbud på tværs af disse tekniske grænser. I bilaget til dette notat fremgår mere detaljerede tabeller for hvert områdeinstitutions-område. 2.3 Udviklingen forholdet mellem behov og kapacitet Pasningsområde 1 Som det ses af nedenstående figur, der viser forholdet mellem behovet for pladser og kapaciteten i området, er der et lidt faldende behov for børnehavepladser fra 2017, forudsat at børnetallet udvikler sig som forventet. Den ledige kapacitet vil bl.a. kunne bruges til at tilknytte dagplejen til børnehuse (se senere afsnit). Afhængigt af den faktiske udvikling i børnetallet i pasningsområdet vil tilpasninger i kapaciteten også kunne blive nødvendige. 5

2.4 Udviklingen forholdet mellem behov og kapacitet Pasningsområde 2 og 3 Som det ses af nedenstående figurer, er der ikke tilpasset helt stramt i pasningsområderne. Fra 2017 vil der, hvis prognosen holder, være er større overskud af pladser end det almindelige forsigtighedsprincip berettiger. Færdiggørelsen af Kohavehuset vil betyde en yderligere udvidelse af antallet af 3-5 års pladser med ca. 25 pladser. Denne overkapacitet vil i første omgang kunne benyttes i forbindelse med genhusning af børn i forbindelse med eventuelle nybygninger i området. Herefter vil det sandsynligvis være nødvendigt at tilpasse kapaciteten af 3-5 års pladser med 50-100 pladser. 6

3. Skovgrupper 3.1 Hvad karakteriserer en skovbørnehave(-gruppe) En skovbørnehave adskiller sig fra et traditionelt børnehavetilbud ved, at såvel de pædagogisk planlagte aktiviteter som børnenes egen legekultur foregår i skoven. Børnenes leg- og læringsrum er det meste af dagen i naturen. Og pædagogerne skal sikre, at alle læreplansmål opfyldes ude i naturen. I en skovbørnehave er børnene ude hver dag, om sommeren mindst 6 timer, om vinteren lidt kortere. Der spises mad i naturen, soves til middag og toiletbesøg klares. Hvis det regner eller sner, laves læsteder af presenninger. Det kræver en god, stabil personaledækning at komme ud i skoven hver dag året rundt i sol, kulde, regn, sne og blæst, organisere børns læring, foretage pædagogisk planlægning og mødeafholdelse, uden at skulle tage børnene hjem fra skoven. Når børnene færdes ude hver dag, stiller det krav til planlægning og logistik. Børnene skal have det rigtige tøj på til dagens vejr; der skal pakkes rygsække og vogne med mad, vand, og materialer. Alt skal være nøje planlagt, fordi de ansatte ikke lige kan smutte hen til reolen og hente maling eller pensler. I skoven skal sikkerheden være i top; der skal være voksne til at holde opsyn med børnene, samtidig med at der er voksne, der står for aktiviteter, bål, økser, motorik, fælles lege, historiefortælling, bogstavleg osv. I skoven opdeles børnene i mindre lege- og læringsgrupper. I sommerhalvåret kan børnene sidde længere tid ned i skovbunden og beskæftige sig med f. eks. at male eller tegne. I vinterhalvåret er der mere fokus på motorikken. De ansatte kan eksempelvis have tove med, som børnene kan klatre i, så de ikke bliver kolde, og de mere stillesiddende aktiviteter bliver af kortere varighed. 3.2 Modeller for skovtilbud i Rudersdal Kommune I forbindelse med den seneste høring af Masterplanen fremlagde Børneområdet et oplæg med forslag til 5 forskellige modeller for skovgrupper og udeliv. På baggrund af arbejdsgruppernes tilbagemeldinger og drøftelser i områdeledergruppen foreslår Børneområdet, at der med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af skovtilbuddets særlige karakter fremover bliver tre forskellige modeller for skovgrupper, og to forskellige takster. 7

Model A: Skovbørnehave Alle børn er ude hver dag, som i de nuværende Skovbørnehaver Tudsen og Ravneholm samt i de integrerede børnehuse, hvor børnegavegrupperne er skovgrupper i børnehusene Mølleåen, Karethen og Mariehøj Alle børnehavebørn betaler skovbørnehavetakst Der tildeles ekstra personaleressourcer Kommunal ekstraudgift 10.000 kroner årligt per plads i forhold til en almindelig børnehaveplads. Model B: To tilbud i samme børnehus Der tilbydes et almindeligt 0 til 2 års tilbud i børnehuset Der tilbydes to separate 3 til 5 års tilbud i børnehuset et almindeligt og et skovbørnehave tilbud. Det betyder, at én gruppe børn har et almindeligt børnehavetilbud, en anden gruppe har skovbørnehavetilbud fra alderen 3 år. Ordningen er etableret i Kastaniebakken fra 1.5.2014, og ønskes etableret i det nye børnehus Bakkevej fra maj 2016. Der betales to forskellige børnehavetakster alt efter, om barnet går i børnehavetilbud eller skovbørnehavetilbud Der tildeles ekstra personaleressourcer til skovbørnehavetilbuddet Kommunal ekstraudgift 10.000 kroner årligt per skovplads i børnehaven. Model C: Almindelig børnehave med udeliv Der tilbydes et almindeligt børnehavetilbud, hvori der indgår udeliv på linje med mange andre aktiviteter Taksten vil være en almindelig børnehavetakst Der tildeles ikke ekstra personaleressourcer Ingen ekstra kommunal udgift per plads. 3.3 Udfordringer og erfaringer med vuggestuebørn i skoven I forbindelse med etableringen af skovgruppen i Kastaniebakken har der være nogle udfordringer i forhold til indskrivning i kombination med vuggestuegrupperne. Disse arbejder Børneområdet og Birkehaven om at få løst, så bookningen kan forløbe uproblematisk. Med etableringen af skovgruppen i Mølleåen og Kastaniebakken har områdelederne præsenteret et ønske om at arbejde med særlige skovgrupper også blandt vuggestue-grupperne. Disse to børnehuse vil derfor i det kommende år indsamle erfaringer med vuggestuebørn 8

tilknyttet skovgrupper. Dette vil ske indenfor rammerne af de normale personalemæssige rammer. 3.4 Etablering af en skovgruppe i Bakkevej Bestyrelsen og ledelsen for Birkehaven har fremført et ønske om, at der etableres en skovgruppe i det nye børnehus Bakkevej, som forventes taget i brug i efteråret 2015. Forældrebestyrelsen har tidligere tilkendegivet, at man ønsker gruppen etableret fra maj 2016. Finansieringen af skovgruppen på Bakkevej kan delvist ske ved nedlæggelse af 8 dagplejepladser, som følge af naturlig afgang i 2015-2016. Forskellen på en dagplejeplads og en vuggestueplads er ca. 10.000 kroner årligt for kommunen. Forældrebestyrelsen i Birkehaven ønsker ikke, at der etableres en skovgruppe i Sjælsø Børnehus. 3.5 Øvrige skovgrupper Børneområdet har generelt ikke yderligere forslag til etablering af skovgrupper. Regulering af mindre forskydninger i antallet af pladser i den enkelte gruppe vil fortsat ske indenfor flekspuljen. 9

4. Renoveringer Børne- og Skoleudvalget blev d. 3.12.2014 orienteret om resultatet af screeningen af de kommunalt ejede bygninger på Børneområdet. På baggrund af screeningen har Børneområdet udarbejdet nedenstående forslag til renoveringer og nybygninger 4.1 Børnehuset Tusindbenshuset Område Skovkanten Screeningen af Tusindbenshuset viste, at der er behov for massive vedligeholdsarbejder på Tusindbenshusets bygninger både ude og inde. Der har tidligere været fremlagt forskellige forslag for Tusindbenshusets bygninger. I forbindelse hermed blev der udarbejdet et projekt, der viste, at alene en mindre indvendig opdatering af bygningerne til Masterkonceptet ville koste 8 millioner kroner, Tusindbenshuset står i de allernærmeste år overfor nødvendige vedligeholdelsesarbejder for omkring 10 mio. kroner. Hertil kommer ønsker om ombygninger m.m. for at leve op til Masterkonceptet. Det er Børneområdets vurdering, at det vil være urentabelt at anvende flere midler til de eksisterende bygninger. Børneområdet forslår derfor, at der afsættes ca. 35-40 mio. kr. til nybygning af børnehus på Tusindbenshusets grund i de førstkommende år. 4.2 Børnehuset Honningkrukken Selvejende i Nærum I forbindelse med kommunens overtagelse af de tidligere lejede bygninger på Egehegnet 12, 14 og 16 og etableringen af Børnehuset Honningkrukken i alle tre bygninger har der vist sig et stort behov for vedligeholdelse og renovering af bygningerne. Der er endvidere en række udgifter i forbindelse med overtagelsen og etableringen som selvstændige matrikler. Børneområdet har indenfor de afsatte driftsbevillinger haft mulighed for at imødekomme udgifter til de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder i forbindelse med overtagelsen af bygningerne. Ombygninger og renovering af bygningerne skønnes at kunne gøres for ca. 20. mio. kr. Disse midler vil det være nødvendigt at afsætte snarest muligt. 10

4.3 Børnehuset Vangeboled - Område Skovkanten Ifølge den oprindelige Masterplan (2011) skulle et nyt børnehus etableres på Vangeboled i 2015. Ved fastlæggelse af budgettet for 2014 blev udgifterne til etablering af et nyt børnehus flyttet til 2019. På baggrund af screeningen kan det konstateres, at udgifterne til indvendig og udvendig bygningsvedligehold samt til opdateringer af læringsmiljøer til Visionens og Masterkonceptets niveau for de bygninger, der skal indgå i Vangeboled vil overstige 10 15 mio. kr. i de kommende år. Og selv med disse investeringer vil særligt Vangebovej og Sct. Georggårdens vuggestues bygninger ikke leve op til Masterkonceptet, da bygningernes rammer ikke kan ombygges til visionens mål. Det bør derfor overvejes, om investeringen i et nyt børnehus bør fremrykkes, inden der bruges penge på vedligehold og renovering af børnehusene Vangebovej, Sct. Georggårdens vuggestue og Ravneholm skovbørnehaves bygninger. Børneområdet vil foreslå, at der afsættes de 35 til 40 millioner kroner til etablering af Vangeboled i 2017. Det bør overvejes at lade Børnehuset Søvej indgå i etableringen af Vangeboled, da behovet for renovering her også er stort. Man kan i så fald lade Specialbørnehuset Rudegårds Alle flytte sammen med et andet børnehus på et senere tidspunkt. 4.4 Mindre renoveringer Udover ovenstående større projekter, foreslår Børneområdet på baggrund af screeningen, at der i perioden 2016-2019 afsættes i alt 25 mio. kr. i anlægsmidler til ombygninger og renoveringer i henhold til Masterkonceptet. Birkemosen, område Birkehaven renovering Abildgården, område Hestkøb renovering Smørhullet, område Hestkøb renovering Bøgehøjen og Gøngehuset, område Bøllemosen renovering og tilbygning I alt 5,0 mio. kr. 5,0 mio. kr. 5,0 mio. kr. 10,0 mio. kr. 25,0 mio. kr. 11

Ved udbygning af Børnehuset Bøgehøjen med en afdeling, vil det være muligt at sammenlægge Børnehuset Gøngehuset med Bøgehøjen og afhænde Gøngehusets eksisterende bygning. I følge den netop gennemførte screening har Gøngehusets bygning behov for midler til indvendig- og udvendigt vedligehold samt tekniske installationer. 4.5 Udestående udfordringer På trods af de seneste års afvikling af bygninger har Børneområdet stadig en række pavillon-bygninger, som bruges til daginstitution i dag. På længere sigt vil det være en udfordring, da bygningernes pavillonkarakter gør, at det ikke længere vil være rentabelt i forhold til vedligehold og energiudgifter at vedligeholde dem. Det drejer sig om: Keilstruplund, Sct. Georggårdens vuggestue, Skovlytoften og Ellesletten. Alle fire institutioner er selvejende beliggende i kommunale bygninger. I Masterplanen er der allerede beskrevet løsninger for bygningerne Keilstruplund (lukkes), Sct. Georggården (Vangeboled), og Skovlytoften (Ny Ruder). Ligeledes kan nævnes bygningerne, der rummer Vangebovej, Gøngehuset og Troldehøj, som alle er i to plan, og som grundet deres ramme og indretning aldrig vil kunne komme til at leve op til Masterplanens vision og Masterkonceptet. 5. Kultur- & Naturhus Børne- og Skoleudvalget besluttede d. 12.11.2014 at etablere et Kulturog Naturhus for områderne Bøllemosen, Skovkanten og Holte i bygningerne, beliggende Trørød Kollegiet 21 i Vedbæk, når bygningen af Kohavehuset er færdiggjort. Forarbejdet til dette er igangsat i de berørte områdeinstitutioner. 6. Dagplejens tilknytning til børnehuse I forbindelse med kommunens projekt om udvikling og fornyelse er der blevet etableret en omlægning af dagplejens vikarordning i Nærum, der træder i kraft primo 2015. Ændringerne betyder, at dagplejens vikarordning og legestuedage tilknyttes henholdsvis Dronninggård børnehus og Børnehuset Honningkrukken. Formålet med omlægningen af den kommunale dagpleje er: At sikre lovens krav til pædagogisk kvalitet 12

Udvide samarbejdet om overgange fra dagpleje til daginstitution Fortsat at kunne opfylde forældreønsker til at have et dagplejetilbud i det hjemlige miljø At kunne sikre en optimal kapacitetsudnyttelse At sikre en økonomisk effektivitet ved at se på dagplejens opgaver og normering. På længere sigt er det tanken også at omlægge dagplejens vikarhus i Birkerød, formentlig med virkning fra 2016/17, men senest i 2018, hvor lejemålet for de nuværende bygninger beliggende i Eskemosepark udløber. Der skal derfor indtænkes, hvilke børnehuse der fremtidigt kan have legestuevirksomhed og vikarordning tilknyttet. Det betyder også, at eventuel overskydende bygningskapacitet i områderne Birkehaven og Hestkøb kan tænkes ind til dagplejeaktivitet. Det er erfaringen fra andre kommuner, der har etableret sådanne ordninger, at det fungerer bedst, hvis dagplejen tilknyttes børnehuse der har egne vuggestueafdelinger. 7. Ledig kommunal bygningskapacitet Der er i kommunen igangsat et udredningsarbejde, der har som mål at optimere kommunens bygningskapacitet. Der vil herunder blive vurderet alternative muligheder for at kunne anvende den eksisterende bygningsmasse til andre formål end de nuværende. Det kan betyde, at der ændres i Masterplanen, hvis der viser sig mulighed for, at Børneområdet kan overtage andre kommunale bygninger. Et eksisterende eksempel på dette er den tidligere SFO på Bakkevej, som pt. er ved at blive renoveret plus får en ny tilbygning, så den kan anvendes til børnehus for 100 0 til 5 årige børn. 8. Arbejdsgruppernes opgaver ved revision af Masterplan Arbejdsgrupperne skal i perioden frem til den 13.4.2015 gennemgå deres områders problemstillinger i forhold til: Prognosen for udvikling i børnetallet og forslag til kapacitetstilpasninger Lokaleforhold til daglejeaktiviteter i Pasningsområde 1 Behov for skovgrupper og eventuel finansiering af oprettelse af yderligere grupper Prioritering af behov for renovering mv. af blivende bygninger De konkrete forslag til prioriteringer af nybyggeri og renoveringer 13

9. Økonomiske forhold Børneområdet gør opmærksom på, at forslagene til, hvornår der bør igangsættes renoveringer og nybyggeri, alene tager udgangspunkt i de konkrete behov, Børneområdet kan vurdere. Der er i forslaget ikke taget hensyn til kommunens generelle behov for afsættelse af anlægsmidler til den samlede kommunale byggeaktivitet samt kommunens økonomiske muligheder for at kunne opfylde alle behov indenfor en kortere årrække. Det betyder ikke, at arbejdsgrupperne skal afholde sig fra at komme med ønsker og bemærkninger til prioriteringer, men det kan medføre ændringer i de konkrete tidsplaner og renoveringsønsker. 14