Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Relaterede dokumenter
Kultur og Borgerservice

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

- 1 - Medieomtale af Aarhus 2017 Antal omtaler af Aarhus 2017 R2014 R2015 B2016 B2017 B2018

4.70 Kultur og Borgerservice

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice

- 1 - De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker giver nærhed og skaber identitet både for byen og de mange lokalsamfund.

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

Ændret mål som følge af bevarelsen af Åby Bibliotek

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet.

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje.

4.70 Kultur og Borgerservice

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Brugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet.

Nedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

KULTURUDVALGETS BEMÆRKNINGER

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Ny politik for perioden

Puljer i Kultur- og fritidsudvalget behandler derudover ansøgninger om tilskud til foreninger og aftenskoler. Side 1

Aarhus Kommune. Kulturevaluering Powered by Enalyzer Survey Solution

Kultur- og idrætspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

Orientering om økonomien i MKB

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3:

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Principindstilling om model for organisering af Godsbanen

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Generator

Indstilling. Ombygning af det regionale spillested VoxHall og udbygning af spillestedets ventilationsanlæg supplerende finansieringsbehov. 1.

Udvalgsplan Kulturudvalget

- det er så myndigt af følges ad

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

Indstilling. Kulturpolitik Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 19. august 2013.

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Partnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft

Kulturpolitk for Stevns Kommune

Folkeoplysningspolitik

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.38

Puls, sjæl og samarbejde

AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Transkript:

Sektor

- 191 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice. Rådmand Direktør Sekretariat ---------------------- Kommunikation Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kultur forvaltningen Musikhuset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale IT * IT, Kommunikation og CØP er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen Ydelser

- 192 - Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport & Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger. Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en Backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål 2.1.1 Overordnede effektmål Sport & Fritid

- 193 - Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere (effektmål). Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt (effektmål). Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune (effektmål, nyt). Talentudvikling: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere (effektmål). Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by - nationalt og internationalt (effektmål). 2.1.2 Overordnede effektmål for Kultur Markant kulturel profil - Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger (effektmål). Kunstnerisk kvalitet - Den kunst, der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn (effektmål). Kunst og kulturtilbud til alle - Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteterne bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab (effektmål). Aarhus - En producerende by - Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer (effektmål). 2.1.3 Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet (effekt- og ydelsesmål).

- 194 - Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud (effektmål). Borgerservice og Biblioteker tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi (effektmål). 2.2. Delmål og målopfyldelse 2.2.1 Delmål og målopfyldelse for Sport & Fritid Overordnet mål: Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. 1. delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 år.(effektmål) Målopfyldelse Deltagere i foreninger og aftenskoler Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer* - Deltagertimer i forhold til befolkningstal* (timer pr. indbygger i aldersgruppen, 5-24 år)** R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 5.574.689 61,9 4.936.800 56,7 5.522.275 60,2 5.469.628 58,69 5.438.000 61,9 31.628-3,2 +0,6-5 Antal deltagere i aftenskolekurser * - Deltagere i forhold til befolkningstal (%)*** 50.784 20,5 51.050 20,2 48.041 19 49.100 19,1 50.400 19,4-1.300-0,3-2,5-0,2 Antal deltagere i aftenskoleforedrag * - Deltagere i forhold til befolkningstal (%)*** 47.929 19 60.000 23,8 37.473 14,8 39.800 15,4 53.800 20,7-14.000 Regnskabstallene foreligger først medio det efterfølgende år. For R2014 er derfor baseret på foreningernes oplysninger og regnskabstal for kalenderåret 2013. B2013 og frem er fastsat ud fra et gennemsnit af R2010 og R2011. Børn og unge er aldersgruppen 5-24 år. Målgruppen for aftenskoler er indbyggere mellem 18 og 99 år. * Tallet er baseret på foreningernes/aftenskolernes egne opgørelser. ** Befolkningstal er opgjort pr. 1/1-2014. *** Befolkningstal er opgjort pr. 1/7-2013 Antallet af deltagertimer for børn og unges deltagelse i folkeoplysende aktiviteter ligger 0,6 % over budgetmålet i regnskab R2013. Deltagertimer i forhold til befolkningstallet ligger 5 % under målet. Samtidig er det konstateret, at der har været et mindre fald i antallet af foreninger der har søgt om aktivitetsstøtte. Målene betragtes som opfyldt for antal deltagertimer, mens målet for deltagertimer i forhold til befolkningstal ikke er opfyldt. Antal deltagere i aftenskolekurser er 2,5 % under budgetmålet, men over resultatet for 2012. -5,3-26 -25,6

- 195 - Målet er ikke opfyldt for antallet af deltagere, men tilnærmelsesvist opfyldt for deltagere i forhold til befolkningstal. Vedr. deltagere i aftenskoleforedrag er resultatet 26 % under budgetmålet for 2013, men over resultatet for 2012. Resultatet for R2013 er dog en fremgang i forhold til resultatet for R2012. Det ser dog ud til at der er tale om et permanent lavere niveau end der har været tidligere år. Fra 2011 til 2012 blev tilskuddet til særlige gruppers deltagelse i foredrag reduceret væsentligt hvilket har resulteret i færre foredrag målrettet disse målgrupper. Samtidig opleves en stor konkurrence på foredragsområdet fra aktører udenfor aftenskoleområdet. Således har fx Folkeuniversitetet øget deres aktiviteter væsentligt ligesom der også opleves mange private aktører der holder forskellige foredrag. Som følge heraf er målene reduceret fra 2014. Samlet set er delmålet ikke opfyldt. Overordnet mål: Gode faciliteter til en bred vifte af formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. 2. delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehallerne og i skøjtehallen skal have en udnyttelsesgrad på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. (Effektmål) Målopfyldelse Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid Badeanstalten Spanien - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 45.512 36,6 38.321 33,6 125.429 29,6 21.783 53,5 49.924 23,9 280.969 35,4 0 0 45.199 37,7 126.741 29,9 24.276 57,7 63.377 33,5 259.593 39,7 75.978 37,2 35.178 37,8 123.121 29,9 23.531 60,4 55.466 26,9 313.274 38,4 188.281 60,9 33.599 28,1 109.676 27,2 20.433 53,9 45.699 23,2 397.668 38,7 169.150 48,1 41.974 33,3 92.825 24,2 57.146 136,5 40.901 23,1 401.996 37,2 200.000 53 39.600 36,4 125.100 29,8 23.200 57,2 55.900 28,1 443.800 40,1 (R- B) -30.850-4,9 2.374-3,1-32.275-5,6 33.946 79,3-14.999-5,0-41.804-2,9-15,4-9,2 6,0-8,5-25,8-18,9 146,3 138,7-26,8-18,0-9,4-7,2

- 196 - Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. Samlet set er målet for antal gæster ikke opfyldt og det er målet for antal gæster pr. åbningstime heller ikke. Dog er der enkelte anlæg der er bedre end målene, hvor målene således er opfyldt. Idrætsanlæggene har i den offentlige åbningstid har haft besøg af 401.996 gæster 2014. I forhold til budgettet på 443.800 gæster, er det et fald på 9.4 %, men en stigning i forhold til besøgstallet i 2013 på 397.668 gæster. Særligt sommermånederne har været kendetegnet ved et fald i antallet af besøgende. En væsentlig årsag til at besøgstallet samlet i 2014 ligger over 2013 er, at Aarhus Skøjtehal har haft en markant fremgang i besøgsantallet. I 2014 har Aarhus Kommunale Idrætsanlæg (AKI) haft fokus på netop at øge Skøjtehalens besøgstal via forskellige markedsføringstiltag og ny prisstruktur.. På de øvrige anlæg er der et fald i besøgstallet, dog har Lyseng Svømmebad en stigning. På Aarhus Svømmestadion antages faldet i besøgstallet at have årsag i, at stedet var lukket på grund renovering i ca. 3½ måned hen over sommerperioden. Fra omegnskommunerne oplever AKI en stigende konkurrence på svømmehalsområdet. Der arbejdes intensivt med nye tiltag og markedsføring for at trække gæster til AKIs anlæg, specielt Badeanstalten Spanien. Samlet set er delmålet ikke opfyldt. 3. delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse.(effektmål) Målopfyldelse Brugerundersøgelser Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter 2 - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Øvrige kommunale foreningslokaler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed - R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 67 % 91 % 86 % - 59 % 68 % 81 % - 66 % 88 % 86 % - 56 % 79 % 85 % - 58 % 57 % 84 % - - Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Aftenskoler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed - 54 % 76 % 70 % - - 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne.

- 197-2) Tilfredsheden med øvrige foreningslokaler og aftenskolelokaler har de seneste år været faldende. Det vurderes, at dette kan skyldes faldende bygningsbudgetter. Målene er derfor blevet nedjusteret Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Undersøgelserne gennemføres som spørgeskemaundersøgelser eller telefoninterviews af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster gennemføres i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne på de kommunale idrætsanlæg hvert 2. år. Undersøgelsen vedr. øvrige foreningslokaler og lokaler til aftenskoler gennemføres hvert 3. år. Efter de vedtagne budgetmål for 2014 skulle der ikke gennemføres undersøgelser i 2014. Overordnet mål: Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte boligområder: Fritids- og foreningslivet i de udsatte boligområder skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i Aarhus Kommune. 4. delmål: Foreningsdeltagelsen i de udvalgte udsatte boligområder skal stige. På langt sigt er det målet, at foreningsdeltagelsen i de udsatte boligområder skal nærme sig Aarhus-gennemsnittet. (Effektmål) Målopfyldelse Foreningsdeltagelse blandt børn i folkeskolen med bopæl i udvalgte udsatte boligområder: - Gellerup/Toveshøj - Bispehaven - Herredsvang - Viby Syd - Langkærparken (Tilst) Reference: Andel af folkeskoleelever i alt i Aarhus Kommune, som deltager i en foreningsaktivitet i fritiden R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 61 % 67 % 64 % 67 % 61 % 63 % 66 % 57 % 57 % 61 % Ingen måling 83,6 % 81,5 % Ingen måling Bemærkninger: Data kommer fra Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse på folkeskolerne, som gennemføres hvert andet år. Spørgsmålet er formuleret: Deltager dit barn i en foreningsaktivitet i fritiden (f.eks. sport eller spejder)? Ja / nej. Der er jf. de vedtagne budgetmål ikke fulgt op på målet i 2014. Overordnet mål: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere. 5. delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og opleve en god sammenhæng mellem elitesport og skolegang.(effektmål)

- 198 - Målopfyldelse Oversigt over ESAA-elevers deltager niveau R2013 R2014 B2014 Andel af ESAA-elever, som deltager på internationalt niveau 1 22 % 25 % 25 % 0 0 Andel af ESAA-elever, som deltager på højeste nationalt niveau 1 46 % 50 % 50 % 0 0 Andel af ESAA-elever, som deltager på regionalt niveau 1 32 % 25 % 25 % 0 0 Andel af ESAA-eleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem sport og skole 2 - - 85 % - - 1) Nyt mål fra 2013 2) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år. Eliteidræt Aarhus (ESAA) er med i den store analyse/evaluering i samarbejde med 10 Elitekommuner og Team Danmark. De første delrapporter er offentliggjort af Team Danmark ultimo januar 2015. er fremlagt. Her er Aarhus igen kommet med tilfredshedstal/indeks på over 85 %. På den baggrund har der ikke været foretaget anden undersøgelse i 2014. Delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld bynationalt og internationalt. 6. delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, fortsætte indsatsen vedrørende tiltrækning af store nationale og internationale sportsevents.(effektmål) Målopfyldelse Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 (B-R) Store internationale/ nationale idrætsarrangementer 4 3 3 3 3 0 0 Øvrige internationale/ nationale idrætsarrangementer 9 10 8 8 8 0 0 Delmålet er opfyldt. 7. delmål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet.(effektmål) Målet er, at de 4 bedste events hvert år skal ligge på niveau med eller højere end gennemsnittet af de seneste 3 år målt på 3 parametre.

- 199 - Målopfyldelse Effekten af sportsevents i Aarhus Eventens samlede effekt mht.: R2013 R2014 B2014 (B-R) Publikum 14 13 14-1 -7,1 Mediedækning 12 11 12-1 -8,3 Overnatning og restaurantbesøg 12 11 12-1 -8,3 I alt 38 35 38-3 -7,9 Der afrapporteres hvert år på de 6 events, som samlet vurderes at have været mest effektfulde. Der er i 2014 målt på Final Four pokalfinaler, Aarhus City ½ Marathon, EM herrehåndbold, EM i Latin, Golden League og Vm 49 er U/23. De 6 events tildeles point ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvad der er lavt (1 point), mellem (2 point) eller højt (3 point) i en Aarhus-kontekst. Samlet kan der således i hver kategori gives minimum 6 og maksimum 18 point. Der har været enkelte events, der er målt på, som kun har scoret mellem i forhold til antallet af publikummer, mediedækning og overnatning. Målet er ikke opfyldt. 2.2.2 Delmål og målopfyldelse for Kultur Overordnet mål: Markant kulturel profil Aarhus har et stærkt nationalt og internationalt kulturelt brand. I Aarhus produceres kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter. Byen har en mangfoldighed af samarbejdende kulturinstitutioner og en vifte af unikke kulturbegivenheder og markerer sig som by med gentænkte løsninger. 8. Delmål Aarhus markante kulturelle profil i national og international sammenhæng skal komme til udtryk gennem unikke kulturbegivenheder og gennem international medieomtale (effektmål og ydelsesmål). Via kulturarrangementspuljen støttes større kulturbegivenheder og festivaler i Aarhus, som bidrager til at brande byen nationalt og internatonalt. Mindst to tredjedele (66 %) af puljens budget vil årligt blive anvendt til at støtte festivaler/begivenheder, der er unikke for Aarhus eller har en gentænkt og nyskabende karakter. Målopfyldelse: Målet om at støtte unikke kulturinitiativer af nyskabende karakter afspejles i de bevillinger, der er givet i 2014 fra både Kulturarrangementspuljen og Kulturudviklingspuljen. Bevillinger til følgende arrangementer fra Kulturarrangementspuljen opfylder ovenstående mål: Danmarks grimmeste festival 2014, Aarhus Jazz Festival 2014, SPOR festival 2014, Sommer.Chillout, Aarhus Lydfestival, DANISH+, Aarhus Sandskulptur Festival, NorthSide, Art Weekend Aarhus, Mejlgade for Mangfoldighed og Århundredets Festival. Disse bevillinger udgør 55 % af puljens budget i forhold til målet om 66 %. Det vurderes, at det blandt andet er problematikken omkring tilsanding af puljen, hvor der bevilges midler til tilbagevendende begivenheder, der afspejles i disse procenttal. Delmålet er dermed ikke opfyldt. Aarhus 2017 skal bidrage til den kulturelle branding af Aarhus. I årene frem mod 2017 skal den internationale medieomtale af Aarhus 2017 stige.

- 200 - Målopfyldelse: International medieomtale af Aarhus 2017* Medieomtalen målt på forskellige parametre: **) R2014 B2014 (R- B) Omtale i antal forskellige lande - 30 - - Antal artikler i internationale medier - 365 - - * International medieomtale måles på web kilder, dvs. trykte aviser, radio- og tv omtale er ikke medtaget. Det vurderes at give et retvisende billede af størrelsen af den internationale omtale. ** Den forventede omtale er baseret på Kultur og Borgerservice skøn. Det har ikke været muligt at lave afrapportering af international mediedækning af Aarhus 2017 i 2014. Tjenesten til overvågning af international omtale har afventet ansættelsen af en kommunikationschef og udfærdigelsen af en kommunikationsstrategi samt igangsættelse af internationale medietiltag. Der er ansat ny kommunikationschef med start januar 2015. Optælling af mediedækning i Danmark i 2014 giver et resultat på 3404 artikler. På baggrund af ovenstående er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Kunstnerisk kvalitet Den kunst der produceres, og den kunst, der præsenteres i Aarhus, er af høj kunstnerisk kvalitet. Kunstfaglige vurderinger foretages af kunstfaglige eksperter. Armslængdeprincippet sikrer dels kunstnerisk frihed og dels, at den kunst, der produceres, er uafhængig af politiske hensyn. 9. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Målopfyldelse: Publikumssøgning for 4 markante kulturinstitutioner i Aarhus samt for et strategisk projekt under Aarhus 2017 Antal besøgende (1000 personer) R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 ARoS 523.442 550.534 568.361 535.917 450.000 85.917 19 Den Gamle By* 360.048 386.000 480.270 499.247 400.000 99.247 25 Musikhuset Aarhus ** 465.350 460.958 398.716 409.402 425.000-15.598-3,6 Aarhus Symfoniorkester 85.324 78.257 86.765 88.639 82.000 6.639 8 Århundredets Festival *** - 40.000-45.910 40.000 5.910 15 * Den Gamle Bys satsning på Den Moderne By, fortællingen Aarhus Bys historie og markedsføringen nationalt og internationalt forventes at forøge besøgstallet. ** Musikhus Aarhus: Tallene dækker samtlige aktiviteter eksklusiv Aarhus Symfoniorkesters koncerter. Tallene for 2011 er på trods af, at Store Sal var lukket i to mdr. pga. ombygning. *** Århundredets Festival er et af de strategiske projekter, som er udviklet under forberedelserne til Aarhus 2017. I 2012 blev den første festival gennemført om 1700-tallet. Der er herefter planlagt festivaler i 2014, 2016 og 2017. Der forventes 50.000 publikum til festivalen i 2016 og 60.000 publikummer i 2017. ARoS har i 2014 haft et besøgstal på 535.917. I 2014 bød museet blandt andet på særudstilingerne OUT OF THE DARKNESS, der præsenterede værker fra ARoS kunstsamling udvalgt af museumsdirektør Erlend Høyersten samt en soloudstilling med Kvium denne gang

- 201 - med maleri-serien Fools. Eliassons Your Rainbow Panorama, samt den nye Tagpavillon opført i 2013, bidrager også fortsat til museets attraktionsværdi. Delmålet er opfyldt. Den Gamle By opnåede i 2014 et rekordhøjt besøgstal på 499.247 besøgende. Museet har i 2014 arbejdet planmæssigt med udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre, at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. I løbet af 2014 åbnede yderligere tre 1974-butikker i Havnegade; Rahbæks Minimarked, Salon Anni og Bogcentralen. Delmålet er opfyldt. Musikhuset har 2014 haft besøgstal på 409.402, hvilket er en lille smule, 3,6 % under målet om 425.000 gæster. En klar tendens er, at der er en større publikumssøgning, når Musikhuset præsenterer store danske musicals. Det gjorde Musikhuset hverken i 2013 eller 2014. Samtidig har der været en nedgang på erhvervsdelen. Delmålet er ikke opfyldt. Aarhus Symfoniorkester har haft 200 aktiviteter, som er blevet overværet af 88.639 publikummer. Den pædagogiske indsats er forøget især med orkesterkoncerter ligesom antal samarbejdsprojekter og udenbyskoncerter har været stigende. Der har ikke været koncerter i udlandet i 2014, hvilket der heller ikke forventes i de kommende år. Delmålet er opfyldt. Århundredets festival blev afholdt af Folkeuniversitetet i 2014 med 1800-tallet som festivalens tema. Festivalen blev afviklet over 10 dage d. 7.-16. marts med i alt 244 forskellige arrangementer. Delmålet er opfyldt. 10. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitetsniveau (effektmål). Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybdegående kunstfaglig evaluering af de kulturinstitutioner, som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Ambitionsniveauet er, at alle evaluerede institutioner befinder sig på et højt kvalitetsniveau, og at evalueringerne kan anvendes i en kulturpolitisk kontekst, bl.a. som input til den kommende kulturpolitik. Endelig bruges evalueringsforløbet og evalueringen som udviklingsværktøj for den enkelte institution. Næste evaluering forventes at finde sted i 2015-2016 En gang årligt afholdes der et møde mellem de kunstfaglige råd og Kulturudvalget, hvor udviklingen i kvaliteten i kunst og kulturlivet diskuteres. Målopfyldelse: Evalueringsarbejdet opstartes januar 2015 og en endelig rapport vil blive afleveret af Kunstrådet i marts 2016. Det årlige møde mellem de kunstfaglige råd og Kulturudvalget blev afholdt den 28. oktober 2014. Delmålet er opfyldt. Af den kontrakt, der indgås mellem Aarhus Kommune og Fonden Aarhus 2017, skal det fremgå, at kunstfaglige vurderinger skal indgå som et centralt kriterium i udvælgelsen af projekterne, der modtager støtte fra Fonden, hvor det er relevant. Dette skal dels ske gennem udvælgelse af personer med kunstfaglige kompetencer til det programråd, som fonden nedsætter, dels i de løbende udvælgelsesprocesser. Målopfyldelse:

- 202 - Der er i 2014 indgået en flerårig aftale mellem Aarhus Kommune og Fonden Aarhus 2017, hvor der tages højde for ovenstående, bl.a. ved en henvisning til hele ansøgningen, som lå til grund for tildelingen af titlen. Delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Kunst og kulturtilbud til alle Aarhus har en bredde og mangfoldighed i kunst- og kulturtilbuddene, så alle byens borgere oplever, at de kan tage del i attraktive kulturarrangementer, udstillinger eller aktiviteter. Byens kulturinstitutioner arbejder målrettet med publikumsudvikling og formidling til forskellige målgrupper og opsøger publikum udenfor de traditionelle institutionelle rammer. Kulturaktiviteter bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab. 11. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides, for så vidt angår aktiviteter, genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). Fonden Aarhus 2017 gennemfører i årene 2014-2017 projekter inden for fem brede programområder. Programmet er mangfoldigt, og antallet af projekter og dermed omfanget og bredden af kulturtilbud i Aarhus - vil stige frem mod 2017: Målopfyldelse: Antal projekter, der gennemføres under Aarhus 2017s program R2014 B2014 (R- B) Antal projekter, der gennemføres under Aarhus 2017 programmet * 66 200-134 -67 * Budgettallene er udarbejdet inden Fonden Aarhus 2017s programdirektør er tiltrådt og på et tidspunkt, hvor der fortsat var usikkerhed om Fondens samlede budget. Dette blev afklaret i efteråret 2014. Der er forudsat et budget på 500 mio. kr. 66 projekter har modtaget støtte fra Aarhus 2017 i 2014. Aarhus 2017 har ført ansvarlig økonomistyring og udskudt bevilling af projektmidler grundet usikkerhed omkring omfanget af den statslige medfinansiering og dermed Aarhus 2017 s budget. Målet er ikke opfyldt Spillestedet Atlas er skabt som et spillested med en særlig forpligtelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds Musikudvalg. Spillestedet har indgået en ny aftale med stat og kommune i efteråret 2012. For perioden 2013 2014 har Atlas forpligtet sig til at afrapportere opfyldelsen af sine aftalebestemte produktionskrav. For 2014 afviklede Atlas 137 produktionsdage, hvoraf 84 var egen og co- produktioner og 53 var lejearrangementer. Ifølge aftalen som Atlas har med stat og kommune, er kravet til egen og coproduktioner 80. Delmålet er opfyldt. Den børnekulturelle indsats i Aarhus skal udvikles og forankres både centralt og decentralt. Tilbuddene fra Musikskolen/World Music Center, Børnekulturhuset og øvrige Kulturskoler fastholdes. Indsatsen måles på, at der optages flere instrumentalelever i Musikskolen, at det forøgede antal kulturtilbud til børn i lokalområder i Aarhus opretholdes, samt at undervisningstimerne ved World Music Center (WMC) afpasses til bevillingerne.

- 203 - Kulturskoler i Aarhus R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Antal instrumentalelever 1.699 1.723 1.695 1960 1.700* 260 15 Decentrale kulturtilbud 29 21 23 29 23 6 26 Antal undervisningstimer WMC 96 80 72 75 72 3 4 * I budgetforliget for 2010 er der afsat kr. 0,5 mio. til nedbringelse af ventelister til instrumentalelever, der ville have bevirket at antal instrumentalelever i 2013 ville have været 1.800. Finansiering af udmøntningen af innovations- og bufferpuljen medfører, at antallet af instrumentalelever ikke øges, men fastholdes på 1.700. Det er lykkedes at få endnu flere i gang med instrumentalundervisning gennem samarbejde med udvalgte folkeskoler efter skolereformen. WMClærerne har også udvidet timetallet, idet et par er blevet købt ind til ekstra undervisning fra et par skoler. De decentrale tilbud vedrører billedkunst, musik, teater og dans. Delmålet er opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Antal forestillinger fordelt på genrer i Musikhuset R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Musikhuset samlet, antal arrangementer* 1.153 1.074 976 1.006 980 26 2,7 Dans 10 8 16 17 8 9 112,5 Shows og musical 105 126 79 126 70 56 80,0 Teater 166 134 84 62 100-38 -38,0 Rytmisk musik 359 367 234 226 360-134 -37,2 Operaforestillinger 26 24 30 37 10 27 270,0 Klassiske koncerter 76 31 52 51 35 16 45,7 Øvrige forestillinger 411 384 481 487 397 90 22,7 * Antal arrangementer i Musikhuset fordelt på genrer. Alle arrangementer er talt med uanset, hvem der er arrangør. Tallet er inklusiv gratisarrangementer og eksklusiv Symfoniorkesterets betalingskoncerter, samt DJM, Filuren og erhvervsarrangementer. ** I 2011 er opgørelsesmetoden ændret, bl.a. Omfatter teater nu både børne- og voksen teater. Fra 2011 omfatter øvrige forestillinger også møder, konferencer, foredrag, rundvisninger, udstillinger. Der har været en forøgelse inden for alle genrer på nær Den Rytmiske Musik og teater, hvilket for den rytmiske musik skyldes samme årsag som i 2013; at der var færre gratis koncerter i forbindelse med Aarhus Festuge, hvor der i 2012 alene var 35 koncerter på en udendørsscene i Musikhusparken. Samtidig har SPOT festivalen valgt at placere koncerter både på Godsbanen og i SCC, så der var færre koncerter i Musikhuset under SPOT. Til gengæld har Musikhuset i 2014 haft to store koncerter på Amfiscenen med Bob Dylan og Rod Stewart, der tilsammen tiltrak 10.500 publikummer. Delmålet er opfyldt.

- 204 - Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud Oversigt over aktiviteter i Aarhus Symfoniorkester Antal koncerter R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Symfonikoncerter 49 47 46 61 50 11 22,0 Gratiskoncerter 5 3 8 4 4 0 0,0 Symfonikoncerter børn og unge 11 12 16 19 12 7 58,3 Kammerkoncerter børn og unge 84 78 73 71 80-9 -11,3 Sceniske forestillinger 19 20 17 16 18-2 -11,1 10 Kammerkoncerter inkl. foyerkoncerter 8 7 7 8 2 25,0 Lokalcenterkoncerter 6 6 6 6 6 0 0,0 Udendørskoncerter 2 1 5 1 2-1 -50,0 Udenlands turnékoncerter 0 0 2 0 2-2 -100,0 Aktiviteter i alt 196 186 192 188 182 6 3,3 Aarhus Symfoniorkester har samlet set opfyldt delmålet med sine 188 aktiviteter og sikret et bredt tilbud at klassiske koncerter med videre Overordnet mål: Aarhus En producerende by Aarhus har aktive produktionsmiljøer inden for alle kunstog kulturgenrer. Vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for at producere i byen. Gentænkning og eksperimenter kendetegner de producerende miljøer. 12. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur, skal styrkes (ydelsesmål). Under programområdet Soft City i Aarhus 2017s program, gennemføres projektet 2017 Akademi. Projektet omfatter udviklings-, rådgivnings-, mentor- og uddannelsesforløb for kunstnere, formidlere og andre kreative aktører. Mindst 250 personer forventes at deltage i 2017 Akademiet hvert år i perioden 2013-2016. Målopfyldelse: 250 personer har deltaget i Aarhus 2017 Akademiet i 2014. Delmålet er opfyldt. Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. Der er følgende målsætninger om belægningsprocent og aktivitetsniveau: Projektarbejdspladsernes belægningspct.: 80 % Mentorprojekter: 10 stk. Målopfyldelse: Organisationen for produktionscenteret, PROMUS, udlejer/udlåner produktionslaboratorierne og projektarbejdspladserne på Vester Allé 15 for det rytmiske musikmiljø og associerede virksomheder. Promus råder over 15 projektarbejdspladser, hvoraf de 12 har været udlejet konstant hele året igennem, mens de sidste 3 har vekslet mellem forskellige projekter, der har en

- 205 - begrænset produktionsperiode. På den baggrund lever man op til målsætningen om en 80 % belægning. Promus har i løbet af 2014 haft 11 mentorprojekter, hvilket er over målsætningen om de 10, som er opstillet. Desuden har man haft 11 rådgivningsforløb, som er en del af rådgivningsforpligtelsen. Delmålet er opfyldt. Kulturproduktionscentret på Godsbanen stiller faciliteter til rådighed for kulturproduktion, som skal anvendes og udnyttes optimalt. Mangfoldigheden af lokaler til kulturproduktion og brugen af disse måles på belægningsprocenten. Belægningsprocent Godsbanen R2012 R2013 R2014 B2014 Projetarb. pladser udlejes 1 år 95 97 98 95 3 3,2 Små projektrum 59 98 98 65 33 50,8 Store projektrum 39 87 82 55 27 49,1 Prøvelokaler 35 57 75 50 25 50,0 Prøvelokaler, Brobjerg** 42 - - - Mødelokaler 32 48 76 40 36 90,0 Gæsteboliger 37 66 80 55 25 45,5 Åbne Scene 63 75 80 70 10 14,3 Rå hal 40 54 55 50 5 10,0 Ridehuset 56 51 54 65-11 -16,9 * Belægningsprocenterne er udregnet efter årlig leje i 52 uger uagtet at sommer-, jul- og nytårsperioderne er sparsomt udlejet og den Rå Hal kun kan benyttes i sommerhalvåret pga. manglende isolering og varme. ** Medregnes fra 2013 samlet under prøvelokaler Budgetmålene for belægningsprocenten for lokaler til udlejning/booking og projektarbejdspladser på Godsbanen er overordnet set opfyldt. Ridehusets belægningsprocent har en mindre fremgang fra 2013 til 2014, men opfylder ikke budgetmålene til 2014. De øvrige lokaler har haft en større fremgang, hvilket nok særligt skyldes at Godsbanen er blevet mere kendt som Kulturinstitution i byen. Samlet set har Godsbanen i 2014 haft en belægningsprocent på 84% hvilket er en stigning i forhold til 2013 hvor belægningsprocenten var 70%. Delmålet er samlet set opfyldt. Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner.

- 206 - Filmby Aarhus belægningsprocent Belægningsprocent Studier R2011 R2012 R2013 R2014 B2014 Studie 1 55 83 65 66 64 * 2 3 Studie 2 40 51 65 42 56 * -14-25 * Udløbet af den midlertidige bevilling til den Vestdansk Filmpulje på i alt kr. 1,5 mio. i 2016 vil påvirke produktionen af film og dermed også belægningsprocenten på studiefaciliteterne. Belægning i studie 2 lever ikke fuldt op til målsætningen, hvilket må henvises til almindelige udsving i efterspørgslen. Delmålet er opfyldt for studie 1. Delmålet er ikke opfyldt for studie 2. 2.2.3 Delmål og målopfyldelse for Borgerservice og Biblioteker Overordnet mål: Borgerservice og Bibliotekers tilbud skal have en høj grad af tilgængelighed, og medborgercentrene skal have en høj besøgsaktivitet. De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Medborgercentrene er ramme for viden, formidling, læring samt kultur og oplevelser. I medborgercenteret finder også borgergenererede aktiviteter sted. 13. delmål: Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker fastholdes i 2014-2017.(ydelsesmål) Målopfyldelse Samlet åbningstid i gennemsnit pr. uge R2013 Samlet åbningstid (Heraf bemandet tid) R2014 B2014-2017 * Bemandet åbningstid Dokk1 (Hovedbiblioteket) 44 44 44 0 0 Rådhuset (Borgerservice) 32 32 32 0 0 De store Lokalbiblioteker: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby 56,9 (39) 43 43 0 0 De mellemstore lokalbiblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg 66,7 (26) 26,1 26,4-0,3-1,3 % De mindre lokalbiblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 74,7 (7,99) 7,8 7,7 0,1 1,3 % Antal medborgercentre med ubemandet åbningstid 12 12 0 0 Det gennemsnitlige antal bemandede åbningstimer i en normal uge, hvor der ikke er skævheder i form af helligdage osv., som betyder, at medborgercentrene holder lukket. De ni mindste medborgercentre holder lukket fire uger i juli. Dette er ikke medregnet i måltallet. Det lille fald i åbningstiden i de mellemstore lokalbiblioteker skyldes, at Gellerup Bibliotek var lukket i forbindelse med renovering af faldstammer.

- 207 - Den lille stigning i åbningstiden i de mindre lokalbiblioteker skyldes, at der i forbindelse med afholdelse af arrangementer har været ekstra åbent, eksempelvis har der været prioriteret lørdagsarrangementer for familier. Delmålet er opfyldt. 14. delmål: Medborgercentrenes samlede besøgsaktivitet må i 2014 maksimalt falde med 1,9 % og skal fra 2015 til 2017 samlet set stige med 10 %. (effektmål ) Målopfyldelse Besøg Biblioteker Besøg (1000) R2012 R2013 R2014 B2014* Dokk1 (Hovedbiblioteket) 581 537 507 478 29 5,7 % De lokale medborgercentre 1.991 **1.655 1.537 2.044-507 - 24,8 % Besøgstal i alt 2.572 **2.192 2.044 2.522-478 - 19,0 % * Budget 2014 er beregnet ud fra regnskabstal 2012. Besøgstallet på Hovedbiblioteket forventes i 2014 at være på et væsentligt lavere niveau end i 2013, som følge af, at Hovedbiblioteket vil være lukket i ca. to måneder i forbindelse med flytningen til Dokk1. Det forventes, at mange biblioteksbrugere i stedet vil benytte de lokale medborgercentre i lukningsperioden. Faldet i Hovedbibliotekets besøgstal forventes derfor delvist modsvaret af et højere besøgstal på de lokale medborgercentre i 2014. ** For Regnskab 2013 er der dukket en tællefejl op for besøg på hhv. Viby og Kolt-Hasselager bibliotek. Det betyder at tallet reelt set skal være 124.500 lavere. (1.655 i stedet for 1.779 og 2.192 i stedet for 2.316) Forudsætningen for budget 2014 var en lukkeperiode (2 måneder) på Hovedbiblioteket ifm. flytning til Dokk1. I den periode forventede man, at besøgstallet ville stige på Lokalbibliotekerne, mens det ville betyde en nedgang i antal besøgende på Hovedbiblioteket. Flytningen til Dokk1 er blevet udskudt til 1. halvår 2015 og derfor er denne forsætning ikke blevet opfyldt. For Hovedbiblioteket betyder det i forhold til B2014 en overopfyldelse. Det bemærkes dog at besøgstallet er faldet fra 2013-2014. For Lokalbibliotekerne gælder at halvdelen af n skyldes den manglende opfyldelse af forudsætningen om flytning af Hovedbiblioteket i 2014, hvor det var forudsat, at der ville være flere besøgende på lokalbibliotekerne i den periode, hvor Hovedbiblioteket forventedes at have lukket. Fra 2015 og frem vil tallene blive taget fra en ny tælleenhed. Kontroloptællinger har vist, at de nye tællere generelt tæller lavere end de nuværende, men dog er mere korrekte. De nuværende tællere har vist sig at tælle for højt, når folk eksempelvis har barnevogne, klapvogne, små børn og lign. med på biblioteket. Delmålet er ikke opfyldt. Overordnet mål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte folkeoplysning og give borgerne adgang til inspirerende kulturtilbud 15. delmål: Borgerservice og Biblioteker vil understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse (effektmål) Borgerservice og Biblioteker vil gennemføre mindst fem initiativer, der mere målrettet støtter op omkring målsætningen. Målopfyldelse Borgerservice og Biblioteker i løbet af 2014 støttet op omkring 95% målsætningen gennem følgende initiativer:

- 208 - Minibiblioteker Børnehavebiblioteker DYRK! Dit bibliotek (Risskov) Informationssøgning for gymnasieelever (samarbejde med gymnasiet) Girlclub en klub for dygtige, men sårbare piger (folkeskolen) Fagbooster fra gymnasieelev til gymnasieelev Delmålet er opfyldt. 16. delmål: Borgerservice og medborgercentrene skal tilbyde en bred vifte af arrangementer samt kurser af folkeoplysende karakter (effektmål) Målopfyldelse R2011 R2012 R2013 R2014 B2014* Antal udbudte kurser ** 223 284 214 274 250 24 9,6 % Antal kursister i alt 1.024 2.230 1.858 1639 1.600 39 2,4 % Antal arrangementer for førskolebørn ** 365 247 390 531 240 291 121,3 % Antal arrangementer for skolebørn ** 455 454 798 591 420 171 40,7 % Antal samarbejder om borgervendte aktiviteter 31 49 36 41 30 11 36,7 % * Beregningerne er foretaget på baggrund af R2012. ** Tallet for kurser dækker over kurser afholdt af Borgerservice, Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne, mens tallet for arrangementer for førskolebørn og skolebørn er summen af arrangementer på Hovedbiblioteket og i lokalbibliotekerne. For Hovedbiblioteket er forklaringen på overopfyldelse af arrangementer for hhv. førskolebørn og skolebørn en målrettet indsats frem mod Dokk1. Lokalbibliotekerne overopfylder ligeledes målet om arrangementer for førskolebørn og skolebørn. Delmålet er opfyldt. 17. delmål: Der skal i Borgerservice og Biblioteker i 2014 være mindst 10 borgervendte services, der drives helt eller delvis af frivillige. Med flytningen til Dokk1 skal der fra 2015 og fremefter være mindst 15 borgervendte services drevet helt eller delvist af frivillige.(effektmål) Målopfyldelse Borgervendte services drevet helt eller delvist af frivillige Antal borgervendte services, der drives helt eller delvist af frivillige R2014 B2014 15 10 5 50 % Delmål 17 dækker blandt andet over lektiecafé, lokalarkiver, vejledning i IT, økonomi og jura samt forskellige workshops. Delmålet er opfyldt. 18. delmål: Aarhus Stadsarkiv skal indsamle dokumentation om Aarhus historie fra borgere og kommunale myndigheder samt formidle byens historie gennem borgerinddragende aktiviteter.(effektmål)

- 209 - Målopfyldelse * Digital tilgængelighed Dokumentation Brugergenereret indhold på digitale medier (antal dokumenter) Antal afleveringer til Din historiske e- boks Antal afleveringer fra private borgere Antal hyldemeter afleveret fra den kommunale forvaltning R2014 B2014 138.000 5.000 133.000 2660 % 121 50 71 142 % 110 50 60 120 % 300 200 100 50 % Borgerinddragelse Antal frivillige 51 50 1 2,0 % Antal kurser, foredrag og rundvisninger 32 25 7 28 % * Da der ikke tidligere er blevet målt på de angivne indikatorer, er måltallene at betragte som et bedste bud på nuværende tidspunkt. For målet om Brugergenereret indhold på digitale medier (antal dokumenter) gælder det, at n i positiv retning primært skyldes optællingsmetoder, idet billeder og Sejrs Sedler nu opgøres som separate dokumenter. For Antal hyldemeter afleveret fra den kommunale forvaltning skyldes stigningen, at der fra Stadsarkivets side har været stor fokus på at komme i dialog med Magistratsafdelingerne og udarbejde afleveringsaftaler for arkivalierne. Det har resulteret i et større antal afleveringer end forventet. Overopfyldelsen af de øvrige indikatorer skyldes dels Stadsarkivets formidlingsindsats, dels indsatsen for at få borgere til at aflevere private arkivalier, endelig at der i Aarhus en stor lokalhistorisk interesse blandt borgerne. Delmålet er opfyldt. Overordnet mål: Borgerservice og Biblioteker tilbud skal støtte op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi. 19. delmål: Gennemsnitligt 80 % af alle transaktioner* på de obligatoriske selvbetjeningsområder i Borgerservice skal ske gennem digital selvbetjening. Samtidig fastholdes (som minimum) i perioden de digitale ydelsers andel af medborgercentrenes samlede udlån.(effektmål) *transaktioner = oprettelse af ny sag eller ændring i eksisterende sag.

- 210 - Målopfyldelse Digitale ydelser i Borgerservice Andel af transaktioner, der foregår via digital selvbetjening R2012 R2013 R2014 B2014 afvigels e Flytning 87 % 92 % 91 % 11 13,8 % Sundhedskort 83 % 79 % 84 % 4 5,0 % Blåt EU sygesikringskort 78 % 82 % 92 % 12 15,0 % Skoleindskrivning* - 86,2 % 6,2 7,8 % Ansøgning om økonomisk friplads til dagtilbud* - 91,9 % 11,9 14,9 % Vielse/partnerskab - Tal haves ikke endnu** Gennemsnit for opgaveområderne - 80 % * I samarbejde med magistratsafdelingen for Børn og Unge. ** En fejl i administrationsmodulet er skyld i at tallet ikke kan trækkes pt. Tallet kommer, men det vides ikke hvornår. Fra december 2013 er ansøgning om økonomisk friplads til dagtilbud og ansøgning om vielse/partnerskab obligatoriske selvbetjeningsområder. De øvrige opgaveområder blev obligatorisk digitale fra december 2012. Målet er i tråd med Regeringens og KL s målsætning om, at 80 % af alle transaktioner på de obligatoriske selvbetjeningsområder i 2015 skal ske via digital selvbetjening. De 80 % er et gennemsnit for de opgaver, der er omfattet af obligatorisk digital selvbetjening. Der kan derfor inden for de enkelte opgaveområder forventes en varierende målopfyldelse, afhængig af opgavens karakter og målgruppens forventede it-parathed. Målet er opfyldt. Medborgercentrenes digitale udlån: Andel af udlån, der er digitale R2012 R2013 R2014 B2014 Bøger* 2 % 1,3 % 1,2 % 2 % - 0,8-40 % Lydbøger** 18 % 24,8 % 32,6 % 18 % 14,6 81 % Film*** 10 % 8,9 % 9 % 10 % - 1-10 % * E-bøger/(udlån af fysiske bøger + e-bøger) ** Netlydbøger/(udlån af lydbøger + netlydbøger) *** Netfilm (dvd er + netfilm) Aarhus Kommunes Biblioteker har en væsentlig rolle i det nationale bibliotekssystemudbud og i udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. Begge dele er en grundlæggende forudsætning for at kunne udvikle de digitale ydelser og tjenester samt formidling af bibliotekernes digitale indhold. De digitale udlån er relativt dyrere i indkøb sammenlignet med de fysiske udlån. De fysiske udlån kan derfor ikke erstattes med digitale udlån i forholdet 1:1 inden for samme økonomiske ramme. Derfor bliver der tale om et mål om at fastholde den andel, som de digitale udlån udgør af det samlede udlån. Delmål 19 for så vidt angår medborgercentrenes digitale udlån er målet ikke opfyldt. Dette dækker over: E-bøger skyldes at de store forlag trak sig ud af samarbejdet i slutningen af 2012. Dette betød en stor reduktion i antallet af titler og i antallet af de mest kendte titler. Fra januar 2015 er der lavet en ny aftale med de store forlag og udbuddet af e-bøger bliver derfor udvidet igen. Målet er ikke opfyldt.

- 211 - Lydbøger skyldes et stigende antal titler. Derudover er streamingsteknologien blevet meget mere udbredt bl.a. for musikken og borgerne er blevet meget mere opmærksomme på den nemme adgang til netlydbøger. Målet er opfyldt. Film. Fremkomsten af streamingtjenester på filmområdet som Netflix, HBO, Viaplay m.m. er i vist omfang en konkurrent til bibliotekernes netfilmtilbud Filmstriben. En væsentlig del af de tilgængelige film på Filmstriben er smalle titler, hvorfor der stadig er en målgruppe til tilbuddet. Delmålet er ikke opfyldt. 20. delmål: Kontrolarbejdet skal effektivt afdække socialt snyd afledt af proformaflytninger, og kommunens samlede restancemasse må i 2014-2017 årligt maksimalt stige svarende til den kommunale fremskrivningsprocent.(effektmål) Målopfyldelse Provenu ved kontrolvirksomhed i MKB 1000 kr. R2012 R2013 R2014 B2014 (B-R) Tilbagebetalingskrav 1.573 924 390 720-330 - 46 % Værdi af stoppede ydelser 8.044 7.313 7.351 5.280 2.071 155 % I alt provenu ved kontrolvirksomhed 9.617 8.238 7.742 6.000 1.742 29 % Heraf kommunalt provenu 5.117 6.695 5.446 4.000 1.446 36 % Udbetaling Danmark har i 2013/2014 overtaget udbetaling af boligstøtte og familieydelser. Disse ydelser har derfor ingen betydning for Aarhus Kommune og indgår derfor ikke i statistikken fra 2014. Byrådet besluttede den 26. januar 2011 en sammenlægning af opkrævningsfunktionerne i Aarhus Kommune. Målet med sammenlægningen var bl.a. at få et samlet overblik over restancerne i Aarhus Kommune, og at styrke og ensarte kvaliteten af kommunens arbejde med restancerne. Hovedparten af opkrævningsfunktionerne blev sammenlagt ultimo 2011/primo 2012. Opkrævningen i Aarhus Kommune overtager løbende nye krav, som ikke indgår i opgørelsen. Kontrolgruppen har i 2014 i samarbejdet med boligforeninger styrket den præventive indsats hvilket i sig selv sænker det målbare provenu for kontrolarbejdet. På sigt mindsker det udgifterne til sociale ydelser. Faldet i provenu fra 2013 til 2014 er dog mindre end oprindelig forventet. Målet er ikke opfyldt for tilbagebetalingskrav, men opfyldt for de andre områder. Maximale niveau for de samlede restancer i Aarhus Kommune 1000 kr. R2014 B2014 (B-R) * 364.288 439.800-75.512-17,2 % * Budgettallene er beregnet med udgangspunkt i regnskabstal for 2012 og indeholder mellemkommunale refusioner, som kun delvist varetages af Opkrævningen. Opkrævningen i Aarhus Kommune overtager løbende nye krav. Der vil således fremadrettet blive korrigeret for nye områder. Delmål 20 for så vidt angår maksimale niveau for de samlede restancer i Aarhus Kommune er opfyldt.