Kommunernes rolle i produktionen af biogas

Kommunernes rolle i produktionen af biogas Aarhus, den 3 november 2016 2 Agenda Status på udbygningen af biogasproduktionen i Danmark Kommunernes rolle ved produktion af biogas Overvejelser i forbindelse med en beslutning om kommunal deltagelse i produktion af biogas 1

3 Hvad er biogas? Gasart fra gylle og andet organisk affald Biogas består typisk af cirka to tredjedele metan og en tredjedel CO 2. Legal definition af biogas i VE-lovens 5, nr. 1: Biogas: Gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold Biogas medvirker til at løse tre miljø- og klimaudfordringer på en gang: Genanvendelse af energi og næringsstoffer i husdyrgødning og organisk affald, Reduktion i udledningerne af drivhusgasser Forbedring af natur og miljø Udnyttelse af husdyrgødning og organisk affald til produktion af biogas fremmer lokal beskæftigelse 4 Lovgivningsmæssigt krydsfelt Plan, energi og miljø m.v. Naturgasforsyningsloven Miljølovgivning Varmeforsyningsloven Produktion af biogas Planloven VE-loven Landbrugslovgivning Husdyrbrugslovgivning 2

5 Energipolitiske aftaler om biogasudbygningen Grøn Vækst-aftale fra 2009 Grøn vækst 2.0 fra 2010 Landbrugets rolle som leverandør af grøn energi skal styrkes. Der sigtes mod at op til 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Igangsætningspulje Tilskudsmæssige ligestilling af afsætning af biogas til hhv. kraftvarmeværker og naturgasnettet. Ændring af planloven med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Drejebog for effektiv indpasning af biogasanlæg og etablering af statsligt biogasrejsehold Energipolitisk aftale 22. marts 2012 Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. at den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme øges, at andre muligheder for anvendelse af biogas i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i transportsektoren gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud at anlægsstøtten forøges fra 20 til 30 pct. De kommunale naturgasselskaber få mulighed for at engagere sig i kommerciel biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter 6 Energipolitiske aftaler om biogasudbygningen Danmark uden affald Regeringens ressourcestrategi fra oktober 2013 Fastsætter mål om, at de organiske affald fra husholdninger og erhverv indsamles og udnyttes til biogas Øget indsamling af f.eks. organisk affald fra husholdninger og servicesektoren til bioforgasning. Ressourceplan for affaldshåndtering for 2013-2012 fra 2014 3

7 Pristillæg og tilskud ved anvendelse af biogas VE-lovens 43a-43e: Pristillæg til elektricitet, som produceres ved biogas alene eller sammen med andre brændsler Pristillæg går til elproducenten 1,15 kr./kwh pr. 1. juli 2012 (Grundsats, Tillæg og Midlertidigt tillæg) Tilskud til anvendelse af biogas Tilskud går til den, der anvender biogassen til: Transport, Procesformål i virksomheder Varmeproduktion 0,75 kr./kwh pr. 1. juli 2012 (Grundsats, Tillæg og Midlertidigt tillæg) Naturgasforsyningslovens 35c: Pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system Pristillægget går til ejeren af opgraderingsanlægget 1,15 kr./kwh pr. 1. juli 2012 (Grundsats, Tillæg og Midlertidigt tillæg) Støttesatser, reguleringen heraf samt de nærmere vilkår for udbetaling af støtte kan findes på Energinet.dk s hjemmeside 8 Energipolitisk redegørelse - 2016 Status på udbygningen af biogasproduktionen Der er bygget 7 større biogasanlæg siden 2012, og yderligere 5 er under opførelse Dertil kommer gårdanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg Fra 2013-2014 steg biogasproduktionen med knap 20% I 2014 blev der produceret 5,5 PJ og produktionen stiger i øjeblikket markant Seneste prognose viser en samlet biogasproduktion på 14 PJ i 2020 Fællesanlæggene står for over halvdelen af produktionen. Gårdanlæg og renseanlæg leverer hhv. 22 pct. og 20 pct. Industri- og lossepladsanlæg leverer få procent af den producerede gas. 4

9 27 Fællesanlæg 53 Renseanlæg 28 Lossepladsanlæg 6 Industrianlæg 49 Gårdbiogasanlæg 10 Kommunernes rolle ved produktion af biogas Facilitator Initiativtager Deltager Planlægningsmyndighed 5

11 Kommunen som facilitator / initiativtager Anlægsinvestering på 100 375 mio. kr. (Biogas fællesanlæg) Biogasanlæg Projektering rådgivere Efterbehandling Gylletransport afhentningsfaciliteter Køb af grund Vejeanlæg Gasledning Uforudsete udgifter (5-10% tillæg) Opgraderingsanlæg? Afsætningsmulighederne er: Det lokale kraftvarmeværk Opgradering og salg via naturgasnettet Salg til industriformål Direkte anvendelse til transport Salg til anden energiudnyttelse 12 Kommunen som facilitator / initiativtager Kommunen kan medvirke til at få idéen og samle interessenterne om biogas fællesanlægget Landmænd og jordejere Leverandører af husdyrgødning og energiafgrøder samt aftager af afgasset biomasse Varmeforsyninger Aftagere af biogas, overskudsvarme, fiberfraktioner til forbrænding Industri Leverandører af organisk affald og aftagere af biogas Banker og private investorer Tilvejebringelse af kapital og forrentning af kapital Naturgasselskaber Deltagelse i biogasanlæg og tilslutning af opgraderingsanlæg til naturgasnettet Kommunen Fremme lokal beskæftigelse Leverandør af slam og organisk husholdningsaffald, Energi- og klimaregnskab politiske målsætninger Branding af kommunen som bæredygtig Kommunen kan medvirke til, at der tidligt i forløbet sikres en fornuftig rollefordeling mellem interessenterne, kommunikation og borgerinddragelse samt organisation af projektets faser indtil en eventuel overdragelse til biogasselskabet. 6

13 Kommunen som planlægningsmyndighed Kommuneplanlægning Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg, jf. planlovens 11a, nr. 5. Lov nr. 533 1. juni 2011 Stort set alle relevante kommuner har udpeget områder interesseområder / præcist afgrænsede områder Hovedhensyn ved lokaliseringen af biogasanlæg: Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab Øvrige naturhensyn (sårbart grundvand) Kulturmiljøer og fredede fortidsminder Vej- og tilkørselsforhold (nærhed til god vej) Nabohensyn (ingen egentlige afstandskrav, men mæssigt forsøges det at holde en afstand på 500m/300m til nærmeste bebyggelse/bolig) Terrænhensyn (hensigtsmæssigt, hvis anlægget kan placeres bag beplantning/terræn eller ved andre tekniske anlæg, så det ikke er så synligt) Biogasplanlægningen berører derudover varmeplanlægningen (nærhed til biogas-/varmeaftager eller naturgasnet) VVM-tilladelse, lokalplan, miljøgodkendelse mv. 14 Kommunen som planlægningsmyndighed Varmeplanlægning Kommuner er ifølge varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelse varmeplanmyndighed for kollektive varmeforsyningsanlæg Kommuner skal ikke godkende projektforslag for biogasanlæg, hvis produktion opgraderes og tilføres naturgasnettet. Fortrinsret for biogas Kommunerne har som varmeplanmyndighed pligt til at give biogassen fortrinsret ved afsætning til kollektiv varmeforsyning, jf. projektbekendtgørelsens 16 stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, [ ] til kraftvarmeproduktion i den kommunale varmeforsyning, hvis: der er lokalt ønske herom og Produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som anlægget ellers har adgang til. Bestemmelsen kan anvendes hvis alternativet er naturgas, men er vanskeligt, hvis alternativet er billigere f.eks. solvarme, biomasse, eller hvor varmeforsyningen kommer fra et centralt kraftværk. 7

15 Kommunen som deltager i biogasproduktion Kommunernes deltagelse i biogasproduktion kræver hjemmel: Naturgasforsyningsloven Varmeforsyningsloven Vandsektorloven Kommunalfuldmagten Kommunal garantistillelse 16 Naturgasforsyningsloven Naturgasforsyningslovens 5, stk. 3, 3. pkt. En kommune kan deltage i produktion af biogas gennem et fælleskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012 Tilknyttet aktivitet til de fælleskommunale naturgasselskabers kommercielle aktiviteter, det vil sige forsyning af naturgas, jf. naturgasforsyningslovens 2, stk. 1. Transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG). Kommunerne kan også deltage i aktiviteterne, såfremt der måtte blive tale om at anvende opgraderet biogas, gas fra biomasse og andre typer af gas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet. Den tilknyttede virksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar Indtægter fra den bevillingspligtige aktivitet vil dermed som udgangspunkt ikke kunne anvendes til investering i eller drift af biogasanlæg. Dog kan midler fra forrentning af indskudskapital tages ud af naturgasdistributionsselskabet og anvendes til andre formål, herunder investering i produktion af biogas. Krav om tilladelse efter naturgasforsyningslovens 35 til at bevare ejerandele, hvis aktiviteten mister sin karakter af at være tilknyttet? Væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden 8

17 Varmeforsyningsloven En kommune kan alene eller sammen med andre kommuner eller private virksomheder med henblik på varmeforsyning af kommunen varetage: kollektiv varmeforsyning som defineret i lovens 2, stk. 1 Indvinding af geotermisk energi Varmeforsyning til andre formål end rumopvarmning, herunder procesformål, hvis energiforbruget hertil er under halvdelen af energiforbruget til den samlede varmeproduktion Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas. Varmeforsyningsloven indeholder ikke krav om organiseringen af biogasanlægget Fri adgang til at tilrettelægge organisationsform og selskabsstruktur Varmeforsyningsloven regulerer udtømmende kommuners adgang til at varetage kollektiv varmeforsyningsvirksomhed 18 Varmeforsyningsloven (fortsat) Kommunerne kan anvende mulighederne for forrentning af indskudskapital efter regler udstedt i medfør af 20, stk. 2. Energitilsynet kan tillade, at der i priser for levering af opvarmet vand, damp eller gas indregnes en rimelig forrentning af indskudskapital Bekendtgørelse nr. 175 af 18. mart 1991 med senere ændringer ( Afskrivningsbekendtgørelsen ) Kommunen kan indkalkulere overskud, jf. 20 b. Biogasbaserede varme- eller kraftvarmeværker, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan indkalkulere et overskud i prisen. Gælder formentlig også levering af biogas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg En kommune kan ikke varetage virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af 2, stk. 5, er undtaget fra 20-20 b. Energitilsynet giver efter ansøgning dispensation fra bestemmelserne i lovens kapitel 4 til levering af biogas fra et anlæg, der ifølge varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 1, er omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsen gælder for anlæg, der leverer biogas til det indenlandske marked, såfremt anlægget leverer til en virksomhed omfattet af varmeforsyningslovens 20, stk. 1, der har en anden aftagemulighed. Bekendtgørelse nr. 1332 af 2. december 2010 ( Undtagelsesbekendtgørelse ) 9

19 Opgradering af biogas og distribution af opgraderet biogas på naturgasnettet Naturgasforsyningsloven Opgraderingsprocessen er ikke omfattet af naturgasforsyningslovens anvendelsesområde og kommunerne kan derfor ikke varetage denne proces med hjemmel i lovens 5, stk. 1. Opgradering af biogas anses derimod som en tilknyttet aktivitet efter naturgasforsyningslovens 5, stk. 3, og vil således kunne varetages af en kommunen som led i en eksisterende naturgasforsyningsaktivitet. Varmeforsyningsloven Opgraderingsprocessen er ikke omfattet af varmeforsyningslovens anvendelsesområde og kommunerne kan derfor ikke varetage denne proces med hjemmel i lovens 2b. Kan opgradering og injektion på naturgasnettet anses som en tilknyttet aktivitet, jf. varmeforsyningslovens 2f? 20 Kommunalfuldmagten Det traditionelle udgangspunkt: Kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Modifikation: Kommuner kan lovligt varetage forsyningsvirksomhed I dag udtømmende reguleret i varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven Produktion til eget brug Kommuner kan på lovlig vis producere varer og tjenesteydelser til kommunalt forbrug. Det betyder bl.a., at kommunen kan udføre vej- og parkopgaver eller kan drive et vaskeri, der vasker linned mv. til kommunens egne institutioner. Adgangen hertil er begrundet i hensynet til at udnytte de kommunale ressourcer på bedst mulig vis. Kan kommuner engagere sig i biogasproduktion med henblik på forsyning af egne køretøjer med biogas? Udnyttelse af overkapacitet Kan en eventuel overskydende produktion opgraderes og/eller sælges til tredjemand på kommercielle vilkår? 10

21 Overvejelser ved beslutning om kommunal deltagelse i biogasanlæg Det kommunale hjemmelsgrundlag Hvad er formålet med at etablere biogasanlægget? Hvile i sig selv eller kommerciel virksomhed? Hvem skal deltage i virksomheden ud over kommunen (om nogen)? Langsigtet og stabil tilførsel af biomasse og afsætning af biogas Organisering af leverandørerne af husdyrgødning i leverandørforeninger Kan der opnås et gasudbytte, der er højt nok til at dække de omkostninger, der er forbundet med at transportere og håndtere biomassen, herunder drift, vedligehold og afskrivninger? Hvad er konkurrencesituationen indenfor øvrige biomasser? Revision af slambekendtgørelsen i forhold til bl.a. urenheder i biopulp 22 Overvejelser ved beslutning om kommunal deltagelse i biogasanlæg Kan den nødvendige anlægsfinansiering tilvejebringes? Indskudskapital? Lånefinansiering? Kommunal garantistillelse - Eventuelle betingelser Er tidsplanen realistisk i forhold til myndighedsbehandling og aftaleindgåelse? Udbudsretlige forhold Valg af selskabsform Placering af biogasanlæg indenfor eller udenfor eksisterende kommunal multiforsyningskoncern? Lex Nesa og stoplovskonsekvenser 11

23 Tilvejebringelse af anlægsfinansiering Indskud af egenkapital Optagelse af lån Kommunal garantistillelse En kommune kan i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnt i 2 b, jf. varmeforsyningslovens 2d Reglerne tillader garantistillelse til både kommunale og ikkekommunale anlæg. Garantiprovision på markedsvilkår Ingen fast praksis for fastsættelse af garantiprovision - Rimelige og sædvanlige bestræbelser Kommunen er tillagt et vist skøn ved fastsættelse af garantiprovision Betingelser: Tilsagn fra selskabsdeltagerne om indbetaling af indskudskapital Nedsættelse af kommunegarantien ved inddragelse af yderligere investorer/egenkapital Nedsættelse af kommunegarantien ved besparelser på investeringen Bindene aftaler om aftag af gylle og salg af gas Myndighedsgodkendelser kan opnås Aftale om køb af grund og/eller biogasanlæg Forelæggelse af driftsbudget med følsomheder (positivt resultat) Krav om konsolidering i selskabet og begrænsning i udbyttebetaling 24 Aftaler med leverandører af husdyrgødning mm. Aftalen mellem biogasanlægget og leverandørerne af husdyrgødning mm. skal regulere følgende forhold: Leveringspligt husdyrgødning mængde i ton eller en forpligtelse til at levere den til enhver tid værende mængde, leverandørerne har Aftagepligt afgasset biomasse - pligt til at aftage den mængde leverandøren har eller er forpligtet til at levere Leveringstid og -sted (transport) Kvalitetskrav (egnet til udbringning på landbrugsjord / indhold af fremmedlegemer) Modtagegebyr Aftalens varighed - skal så vidt muligt sikre stabile leverancer indtil biogasanlægget er afskrevet Almindelige kontraktbestemmelser om misligholdelse, force majeure, genforhandling, tvistløsning og værneting 12

25 Aftaler med aftagere af biogas eller varme Aftalen mellem biogasanlægget og aftageren af biogas/varme skal regulere det samme som aftalen med leverandørerne af husdyrgødning bare med omvendt fortegn: Leveringspligt nærmere bestemt mængde eller en forpligtelse til at levere den til enhver tid producerede mængde biogas/varme Aftagepligt - pligt til at aftage den mængde biogas/varme, som biogasanlægget er forpligtet til at levere, dog evt. højst den mængde, det er teknisk/praktisk muligt at aftage i forhold til varmegrundlaget Kvalitetskrav Pris Leveringstid og -sted Uopsigelighed skal sikre afsætningen indtil biogasanlægget er afskrevet Almindelige kontraktbestemmelser om misligholdelse, force majeure, genforhandling, tvistløsning og værneting 26 Rapporter om biogasanlæg Kogebog for etablering af biogasanlæg Agro Business Park, Kurt Tybirk, 2014 Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Energistyrelsen, februar 2014 Fakta og regneark for etablering og drift af gård og fælles biogasanlæg Niras, juli 2012 Biogaspotentiale i danske kommuner PlanEnergi, November 2011 Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune PlanEnergi, November 2011 13

27 Kontakt Kristian Raun Larsen Advokat Aarhus Offentlige Virksomhed T +45 72 27 33 27 M +45 25 26 33 27 E krl@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T +45 72 27 00 00 www.bechbruun.com 14