25. udgave, juni 2013 Side 3 Ny fordeling af opgaver i HR Side 4-5 Lockouten i tilbageblik Side 6-7 Når livet gør for ondt Side 8 Nye store it-systemer God sommer! Side 10 Mit yndlingssted Sommeren er over os, og det er tid til anderledes aktiviteter. På billedet bliver der pisket smør i børnehaven De fire Årstider til et grydebrød, der er ved at bage i det varme bål. Det er om at holde tungen lige i munden og ellers nyde at være fælles om den dejlige opgave. Fra VorNyt-redaktionen vil vi ønske alle en herlig sommer med sol og tid til godt samvær!
Leder Værdien af vores arbejde Vi er godt 3.900 årsværk i kommunen. Og vi yder hver dag service og ydelser til kommunens borgere og virksomheder. Vi har et samlet budget på 3,9 mia. kr., og det betyder, at vi hver dag bruger små 11 mio. kr. eller 2.820 kr. pr. årsværk pr. dag. Det er mange penge, men der er også mange mennesker, som er afhængige af vores indsatser, og mange som fx skolebørnene, hvor vi bærer et stort ansvar for deres fremtid og muligheder i livet. Selv om det er mange penge, er vi bestemt ikke blandt de dyreste kommuner. Og vi er heller ikke blandt de rigeste kommuner. Derfor er det meget glædeligt, at når vi laver brugerundersøgelser, så er der generelt stor tilfredshed med alle ansattes arbejde. Og sådan skal det også helst være. Vi skal hver dag skabe værdi for kommunens borgere og virksomheder. Lærer-lockout Det er nogle gange nemmest at lægge mærke til, når vi ikke er der. Det tror jeg, kommunens børn og forældre kan tilslutte sig, efter at vores lærere har været lockoutet. Vi er derfor mange, der er glade for, at den konflikt nu er afsluttet. Og med en skolereform i sigte, så er der behov for, at vi nu ser fremad igen og i dialog med alle interessenter på skoleområdet finder løsninger på, hvordan vi under de nye vilkår og rammer får skabt den bedst mulige folkeskole, som kan skabe værdi for kommunens børn og unge. Undersøgelse af administrationen Et andet sted i organisationen er der rettet fokus på, hvordan den samlede administration fungerer, og om der er steder, hvor vi kan gøre det mere effektivt og dermed spare nogle penge. Eksterne konsulenter har målt og vejet, og konklusionen er klar: Kommunens administration ligger udgiftsmæssigt og ressourcemæssigt lidt under gennemsnittet af de kommuner, der ligner os. Siden 2009 har kommunen sparet 40 mio. kr. på de administrative udgifter, og derved har vi fulgt samme tendens som andre kommuner. Men uafhængigt af det, så er det også på administrationsområdet helt centralt, at alle har fokus på, hvordan de bidrager til at skabe værdi for den samlede organisation. Har vi alle fokus på kommunens kerneopgaver og på, hvordan vi hver især skaber værdi for borgerne, så er vi langt i at have en både dygtig og effektiv organisation. Jeg vil slutte med at ønske alle en rigtig god sommer. Lau Svendsen-Tune, Kommunaldirektør VorNyt juni 2013 Ansvh. redaktør: Kommunaldirektør, Lau Svendsen-Tune. Redaktion: Anette Nøddelund, Thomas Uhlenfeldt, John Nielsen,, alle fra Fællessekretariatet samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen fra Biblioteket. Fotos: Vordingborg Kommune og Colourbox. Grafisk produktion: Pihl grafisk design Trykkeri: Grafikom A/S. Trykt på Cyclus Print, som overholder kravene i Svanemærket. Papiret er 100% genbrugspapir. Oplag: 4.000 stk. Bestilling af VorNyt kan ske hos John Nielsen på tlf. 55 36 27 15 Du kan være med til at præge bladets indhold: Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler. Sidste frist for forslag til næste nr. er den 5. august 2013 Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk eller tlf. 55 36 27 13, 55 36 27 14 eller 55 36 27 15. Næste nummer forventes at udkomme i september 2013.
Ny fordeling af opgaver i HR- og personalestaben HR- og personalestaben har siden midt i august 2012 gennemgået en masse forandringer. Vi har fået nyt Opus-lønsystem, vi har fået Acadre, og vi er blevet færre. Vi har derfor haft brug for at omtænke vores fordeling af opgaver i staben, og den 1. maj 2013 trådte vores nye organisering og opgavefordeling i kraft. Fra denne dato er staben organiseret i tre enheder: Løn Personale HR I hver lille enhed er der et antal konsulenter. Ændringen inden for arbejdsområderne med løn og personale betyder, at opgaverne nu er opdelt således, at medarbejderne enten arbejder med lønopgaver eller personaleopgaver. Hver arbejdsplads har tilknyttet en lønkonsulent og en personalekonsulent. På intranettet under Personale og ledelse finder du en oversigt over hvem, der er lønkonsulent og personalekonsulent for din arbejdsplads. Lønkonsulenterne varetager følgende opgaver: Udbetalinger inkl. udbetaling af feriekort Ansættelsesbreve Indhentning af refusioner, afregninger og afstemninger Orlovsansøgninger vedr. barsels-og forældreorlov Konsulentfunktion omkring personalepolitikker og retningslinjer, lønforhandlinger, ferie, barsel, overenskomster og OPUS-lønsystem. Personalekonsulenterne varetager følgende opgaver: Rådgivning og evt. deltagelse ved tjenstlige samtaler, advarsler og vejledninger Beregning af tjenestemandspensioner Rådgivning og sagsbehandling i afskedigelsessager Forhandlinger med de faglige organisationer inkl. forhåndsaftaler Administration af seniorjob Evt. deltagelse i forhandling af fleksjob og løn til disse sammen med decentral leder Orlovsansøgninger bortset for barsel Behandle sager om aktindsigt Udarbejde, ajourføre og konsulentfunktion omkring personalepolitikker og retningslinjer,lønforhandlinger, ferie, barsel og overenskomster. HR-konsulenterne varetager følgende opgaver: Påbud fra Arbejdstilsynet Igangsættelse af arbejdspladsvurderinger og trivselsundersøgelser Visitation til psykologhjælp og skærmbriller Koordination af stress- og trivselsvejledere Arrangere sundhedsaktiviteter og helbredsundersøgelser ved natarbejde Sekretær for Hovedudvalget Arrangere jubilæums- og introarrangementer, fyraftensmøder og kurser En del af HR- og Personalestaben. Udbyde diplomuddannelse i samarbejde med andre kommuner Uddannelsesansvarlig for kontorelever Ledelsesudvikling, evaluering af MED-aftale, holde MED-organisering ajour, registrere medlemmer af MEDudvalg. Ændringen indenfor arbejdsområdet HR betyder, at bygningsrelaterede ATpåbud eller APV-arbejder over 50.000 kr. overdrages til staben Kommunale Bygninger, der udfører bygningsmæssige tiltag i samarbejde med virksomheden. Bygningsvedligeholdelsespuljen er nu lagt sammen med den tidligere APVpulje. Det er Kommunale Bygninger, der foretager prioritering af APV-arbejder sammen med øvrige bygningsvedligeholdelsesopgaver. Rådgivning i brugen af APV-systemet (workcyclus) varetages af firmaets hotline på tlf. 70 22 17 24. Informationen findes også på intranettet under Personale og ledelse Arbejdspladsvurdering. HR kan rådgive om, hvilke rådgivere og proceskonsulenter, der har de nødvendige kompetencer i forhold til gennemførelse af undersøgelser og processer på arbejdspladserne. På intranettet under Personale og ledelse finder du en opdeling af HR-afdelingens opgaver fordelt på personer. Randi Jakobsen, HR- og Personalestaben 2 3
En tom legeplads ved Stege Skole. Et tilbageblik på lærerlockouten Tomme klasseværelser, stilhed i skolegården og demonstrationer på byernes veje og pladser. Det var dagligdag for kommunens lærere i foråret, da kommunens fem skoler blev ramt af den landsdækkende lærerlockout. VorNyt har besøgt Møn Skole for at høre, hvordan skoleleder Flemming Larsen og de to lærere Gunnar Søltoft og Susan Larsen oplevede de fire uger i april. Gunnar Søltoft har været lærer i Vordingborg Kommune i 13 år og har nok prøvet lidt af hvert. Men tirsdag den 2. april oplevede han for første gang i sit arbejdsliv at stå ude på skolens parkeringsplads og kigge ind på skolen uden at vide, hvornår han kunne komme til at undervise sine elever igen. Gunnar var sammen med landets øvrige 50.000 overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere blevet lockoutet som følge af de strandede overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening. Som at være med i et skuespil Det var virkelig en underlig oplevelse og frustrerende, at der lige pludselig ikke var brug for ens arbejdskraft i en periode, fortæller Gunnar, som til dagligt underviser skolens 6. og 7. klasser i matematik, biologi og natur og teknik. De første morgener stod vi og demonstrerede og hilste godmorgen til eleverne og forældrene ude på skolens parkeringsplads med vores medbragte bannere og små skilte. Men der kom jo ikke så mange mennesker forbi. Så vi flyttede hurtigt ned til broen ved havnen, hvor vi var mere synlige. Der stod vi hver morgen mellem klokken 7.30 og 8.30. Så der var noget at stå op til hver dag. Vi havde også en aktion i Stege by, hvor vi fejede gader og hæklede. Faktisk forsøgte vi at strikke et forlig sammen, men det lykkedes jo som bekendt ikke, fortæller Gunnar med et smil på læben. Gunnar og hans kolleger deltog også i større arrangementer og demonstrationer i Vordingborg, Haslev og i København, hvor de blev kørt ind i busser. Det var lidt mærkeligt at stå der med et banner og demonstrere. Der var nogle af mine kolleger, som syntes, at det var lidt ubehageligt. Jeg tænkte mest, at signalet var vigtigt at vi gerne ville arbejde. Men jeg oplevede det også som lidt meningsløst. Vi havde jo på fornemmelsen, at det bare skulle overstås. Det var lidt som at være med i et skuespil, mens vi bare gik og ventede på, at nogen gjorde noget, siger Gunnar. Vigtigt at holde sammen Mens Gunnar og de øvrige lockoutramte lærere demonstrerede nede ved broen i Stege, skulle de 17 tjenestemandsansatte lærere på Møn Skole stadig møde på arbejde og gennemføre deres normale undervisningstimer. Det skabte dog på ingen måde splid mellem de to lærergrupper. Det var meget vigtigt for os at blive ved med at fastholde et godt sammenhold med tjenestemændene, så der ikke gik skår i vores samarbejde, fortæller Gunnar. Vi fik også meget opbakning fra vores tjenestemandskolleger, som ofte dukkede op, når vi demonstrerede nede ved broen. En af dem var Susan Larsen, som har været tjenestemandsansat lærer siden 1981. Hun nøjedes dog ikke kun med den moralske opbakning, men kom også en dag forbi med hjemmebagte muffins til de demonstrerende kolleger. Jeg syntes bare, at jeg var nødt til at gøre et eller andet, fortæller Susan, som underviser begge 2. klasser i Stege i matematik, billedkunst, natur og teknik og kristendom.
Den store velkomst Mens Susan og hendes tjenestemandsansatte kolleger underviste deres elever som normalt, så betød lockouten aflyste undervisningstimer for de fleste elever. Eleverne tog det fint i starten. Men efter nogle dage ville mange af dem gerne tilbage til skolen, fortæller Susan, som også oplevede, at eleverne bød de lockoutramte lærere velkommen med knus og kram, da de vendte tilbage fra lockouten mandag morgen efter bededagsferien. Man kunne virkelig se, at det betød noget for dem at få deres lærere tilbage. Det har nok påvirket børnene mere, end man lige umiddelbart forestiller sig, siger Susan. Gunnar fortæller, at han et par gange mødte nogle af sine elever oppe i byen. Det var lidt en underlig fornemmelse, siger han. Det var også mærkeligt for dem, at de ikke vidste, hvornår de skulle starte igen. For Gunnars 6. klasse betød den aflyste undervisning, at de måtte aflyse en musical og sløjfe tre fagdage. Og så mangler der naturligvis en måneds undervisning, som gør, at Gunnar og hans kolleger må løbe hurtigere hen over nogle af de planlagte emner. Men ellers er Gunnar fortrøstningsfuld i forhold til at nå gennem det planlagte pensum med eleverne. Jeg ved til gengæld, at mange af mine kolleger, som skal føre 9. klasserne op til eksamen, var meget frustrerede. Det gik dem meget på og generede deres faglige stolthed, at de ikke kunne gennemføre den sidste del af skoleforløbet og repetitionen, som de havde planlagt. De følte, at deres planlægning blev revet i stykker. Hurtigt tilbage på sporet Flemming Larsen har været skoleleder på Møn Skole, siden skolerne i Vordingborg Kommune blev samlet til fem skoler i sommeren 2012. Han fortæller, at den helt store udfordring var at planlægge tilsynet med de børn, som mødte op, uden at skolen kunne tilbyde undervisning til dem. Den første dag i lockouten var vi rigtig spændte på hvor mange elever, der dukkede op. Vi anede ikke, om der ville dukke 300 børn op eller slet ingen. Så i ledelsesteamet var vi ret spændte på, om vi skulle ud og passe flere hundrede børn. Men det viste sig, at de fleste forældre selv havde fundet ud af at få passet deres børn. Jeg tror, at der på hele Møn Skole mødte cirka 100 børn op den første dag, fortæller Flemming. Man havde fra ledelsens side også gjort en stor indsats for at informere forældrene om hvilke undervisningstimer, der blev gennemført og hvilke, der blev aflyst, så forældrene selv havde mulighed for at finde alternative pasningsmuligheder i så god tid som muligt. Forældrene tog det i det hele taget meget fint, siger Flemming. Der var masser af velvilje. De fandt selv på mange kreative pasningsløsninger og hjalp i øvrigt også hinanden med at passe børnene. Skoleleder Flemming Larsen var glad for at få sine medarbejdere tilbage. Lærernes tilbagevenden til skolen efter lockouten foregik også uden de store sværdslag. Jeg synes, at det er gået rigtig godt med komme tilbage på sporet igen. Ingen af lærerne er kommet tilbage i en dårlig stemning. Det er mit klare indtryk, at de har glædet sig til at komme tilbage på arbejdet. Jeg synes i det hele taget ikke, at jeg har oplevet, at der her var en konflikt mellem os her på skolen. Lærerne har forholdt sig meget professionelt til hele forløbet. Vi brugte en halv times tid på vores første lærermøde efter lockoutens afslutning på at lufte synspunkter, men derudover synes jeg, at vi sammen har været meget fokuserede på at få undervisningen til at fungere igen hurtigst muligt. Dybest set har vi jo også den samme interesse i at give børnene den bedst mulige undervisning og de bedste kvalifikationer. Så selvom vi endnu ikke ved, hvordan de fremtidige aftaler kommer til at se ud, så ser jeg meget lyst på fremtiden, fortæller skolelederen, som nu står over for en ny udfordring, nemlig at skulle planlægge hvordan de tabte undervisningstimer kan indhentes i det kommende skoleår. Thomas Uhlenfeldt 4 5
Heidi Schou og Jane, som af diskretionshensyn er blevet maskeret. Når livet gør for ondt er hjælpen nær At opleve nogen kommer ud af misbrug, andre får kontakt med familie, de ikke har set i mange år, og at andre igen får en bolig. Jo, jeg tror på, at jeg gør en forskel for nogle borgere. Og det giver mit job mening. Ordene kommer fra Heidi Schou. Hun indgår i et team på seks medarbejdere under Socialpsykiatrien Vordingborg Præstø afdeling, og deres opgave er at give støtte til psykisk sårbare borgere i eget hjem. Målgruppen er borgere fra 18 år og opefter, som har store sociale problemer og ofte også med en diagnose som ADHD, skizofreni, unge med spiseforstyrrelser, autisme, personlighedsforstyrrelser osv. Hyppigt er der også et alkohol- eller stofmisbrug inde over. Mens Heidis fem kolleger giver støtte til visiterede borgere via 85 i lov om social service, så er Heidis opgave at give støtte via 99, som omfatter de akutte opgaver og dermed de uvisiterede borgere, som kan vælge ikke at blive registreret. Nogle borgere bliver henvist af de praktiserende læger, andre ringer selv og beder om hjælp, og andre gange igen er det Jobcenteret som ringer for at fortælle, at en støttet borger er udeblevet, eller at de kan se, at en borger har det skidt og måske trænger til hjælp og støtte. Det er mange og meget forskellige opgaver, Heidi hjælper med. Det kan fx være at hjælpe med at ringe til lægen, motivere at de går til lægen og selv gå med, gå med til møder, gå med på jobcenter, få fuldmagt til at gå i fogedretten for borgeren, hjælpe med ansøgninger om enkeltydelser, snakke med boligselskabet når huslejen ikke er betalt osv. Og vigtigst måske at respektere og støtte dem i at være den, de er, siger Heidi. Mellem borger og system I mange tilfælde er jeg mellemmand mellem borger og systemet. Mange af de borgere, jeg hjælper, har mistet troen på systemet, og en af mine fornemste opgaver er at bevise, at man ikke er farlig, fordi man er fra kommunen, siger Heidi. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent, men har også taget en uddannelse i kognitiv terapi, som er en metode til at vende tankegangen til noget positivt, se fremad og arbejde ud fra de positive ting og ud fra det enkelte menneskes ressource. Og netop den positive indfaldsvinkel er nødvendig, for det er ikke borgere, der er født på livets solside, som Heidi for det meste møder i sit job. Langt de fleste er på overførselsindkomst, og en del kommer fra dysfunktionelle familier og har som børn været udsat for fx vold, misbrug eller incest i hjemmet. Det vejer tungt i livets rygsæk, og for langt de fleste sætter barndommens oplevelser sig meget kraftige aftryk på voksenlivet. Andre er ramt af psykiske sygdomme, og for andre igen er det måske stress, mistet arbejdsliv eller ensomhed, som fører til behov for støtte. Kontoret er i et lille bitte lokale på Værestedet Toronto, hvor arbejdsdagen begynder kl. 8. Frem til kl. 9 er der telefontid og planlægning sammen med kollegerne. Desuden holder de et ugentligt morgenmøde. Selvom Heidi har en stor kalender med dagens aftaler, så er der tit vendt op og ned på den, inden klokken er 10. Så
er der kommet noget akut, som skal klares, en borger er ikke hjemme som aftalt, eller en borger er så påvirket, når Heidi kommer, så hun må gå igen. Man ved aldrig hvad man møder til. Den ene morgen måtte jeg for eksempel via de lokale praktiserende læger få to indlagt, inden klokken var 9. En til afrusning, og en til behandling på Oringe, siger Heidi. Hos nogle borgere får deres situation følelserne til at sidde uden på tøjet, og selvom der er langt imellem, så oplever medarbejderne da også fra tid til anden at blive udsat for trusler. Ja, det er heldigvis sjældent, men jeg har da oplevet både direkte og indirekte trusler i de mere end seks år, jeg har haft dette job, siger Heidi, som på et tidspunkt også fandt tre af sine borgere døde i løbet af kun een måned. Godt samarbejde Det gode samarbejde, der er med alle instanser og myndigheder, såvel kommunale som statslige, er også noget af det, som betyder noget for Heidi. Hun peger på, at der for eksempel er et rigtigt godt samarbejde med jobcenteret, som via deres brug for alle-projekt også formår at hjælpe Hnogle af de borgere, som har kontakt med socialpsykiatrien, og som har flere og andre problemer end kun arbejdsløshed. Der deltager forskellige faggrupper, som hver især byder ind med, hvad de kan tilbyde for at hjælpe borgeren og få vedkommende på mere ret køl igen. Det kan fx være en psykolog, ergoterapeut, misbrugscenteret og sundhedsfaglige personer, alt efter hvad problemstillingen for borgeren er. Når det er en af de borgere, hun er i kontakt med, det handler om, deltager Heidi også. Det er rigtigt godt at have flere øjne på. Det gør, at der kan sættes bredere ind med støtte, siger Heidi. Heidi mener selv, at det er en fordel at arbejde i et forholdsvis lille samfund. Det giver et godt kendskab til borgerne og et godt samarbejde med fx både læger og den lokale betjent. Der kan også være situationer, hvor hun er i tvivl om, hvorvidt der måske er rockerrelationer indblandet, og om det er noget, hun bør gå ind i uden anden assistance. Her er det rart, over en kop kaffe med den lokale betjent, at få klarhed over, om jeg roligt kan gå ind i sagen eller ikke, siger Heidi, som også sætter stor pris på den store frihed, der er i jobbet. Ros fra brugere At den uvisiterede støtte og Heidis indsats gør en forskel, er der mange eksempler på. Blandt dem, der har fået stort udbytte af den, er den 43-årige borger, som vi af diskretionshensyn har valgt at kalde Jane Larsen, men som redaktionen kender det rigtige navn på. Hun var gennem mange år misbruger af både narko, piller og alkohol, og har svært ved at stole på nogen. Jeg havde en barndom med druk og vold i hjemmet, og det har da så absolut sat sit præg på mig siden, siger Jane, som betegner Heidi som den person, der kender hende bedst. Det er altid gået mere eller mindre skævt i mit liv, og efter at jeg for nylig mistede min mor og min sidste bror, gik det for alvor skævt. Hvis ikke Heidi havde været her, havde jeg nok siddet i rendestenen eller i spjældet og var aldrig kommet ud med det, der tynger mig. Men når jeg har problemer, ved jeg, at jeg kan henvende mig til Heidi, og selvom jeg kan blive meget hysterisk, så kan Heidi tackle det. Det er derfor jeg kalder hende min psykolog. Og jeg kender mange her i Præstø, som er glade for Heidi og den hjælp, hun giver os, siger Jane. Gode oplevelser Solstrålehistorierne kan der være langt imellem, men for Heidi, er det, når hun kan se, at hendes indsats har hjulpet en borger, og at hun kan slippe ham eller hende. Det kan være efter kort tid eller efter flere år, men det at se, at de har fået det bedre og mere eller mindre er i stand til at stå på egne ben gør netop, at jeg tror på, at mit og mine kollegers arbejde gør en forskel, siger Heidi, selvom hun også godt ved, at en del af dem vil vende tilbage igen. Kan man så lægge dagens oplevelser fra sig, når man går hjem? Ja, siger Heidi, jeg kan godt lægge det fra mig, når jeg går hjem. Det er jeg nødt til. Jeg bruger mig selv og min personlighed hele dagen, men jeg er klar over, at det stadig er et job. John Nielsen Heidis kolleger fra Værestedet Toronto. Fra venstre mod højre elev Helle Richardy samt medarbejderne Vivian Bertelsen, Kristina Christensen, Winnie Lyloff og Lisbet Eghave. 6 7
523.040 90.620 74.300 96.500 Nye Det er ikke kun IT-staben, der har haft vældig travlt på grund af flere nye it-systemer. Mange ansatte i kommunen er berørt af især Opus og Acadre som nye systemer i hverdagen. VorNyt har stukket en finger i jorden for at mærke, hvordan det går nu de steder, hvor 52.000 48.530 850.200 560.400 750.596 det er blevet hverdag med de to nye it-systemer. Acadre er rigtig godt, men langsomt Annika Hermansen, chef for Børn og Familie, er daglig bruger af Acadre. Jeg er vældig glad for Acadre og synes, der er mange fordele. Det er nemt at gemme flere dokumenter ad gangen og en kæmpe fordel med integrationen til Outlook. Og så er jeg begyndt at bruge obs-datoer og sagsdatoer meget aktivt, så jeg får gule, grønne og røde prikker alt efter, hvor tæt på deadline en sag er. Det erstatter mine huskelister på en god måde. Ulemperne er mest, at systemet nogle gange er frygtelig langsomt, og at der ind imellem opstår nogle fejl, såsom dokumenter der ikke vil checke ind igen. Acadre er mit tredje esdh-system og klart det bedste og nemmeste at arbejde med. store it-systemer hvordan går det med dem? Opus er på flere måder smartere end det gamle Steen Hansen ved Børn og Familie anvender Opus i hverdagen: Jeg synes, at det er et meget nemt og tilgængeligt system at arbejde med. Der er nogle enkelte ting, der er blevet tungere, som fx når man skal ompostere. Men der er også mange ting, der er smartere, så som en lynhurtig kobling til Excel, en nemmere fremadrettet disponering, og at man nemt kan kopiere fra felt til felt i stedet for at taste det samme igen. Generelt er jeg meget positivt stemt overfor systemet. Husk at videresende andres regninger! Susan Andersen ved Plan og Miljø i Langebæk står for alle regninger og indberetninger i Opus for Plan og Miljø: Det har været en lidt forvirrende opstart med rettighederne, hvor jeg ikke kunne se alle mine regninger, men til gengæld andre regninger, som Et enklere Acadre I løbet af i år kommer kommunens decentrale virksomheder også på Acadre. Det bliver i en enklere udgave af programmet, nemlig webklienten. Allerede nu har blandt andet plejecentrene og tandplejen været på kursus. ikke hørte til her. Det er der heldigvis kommet nogenlunde styr på. Den største udfordring lige nu er, når folk undlader at videresende de regninger, som ikke hører til hos dem så oplever vi at få nogen forældede regninger, der cykler rundt i systemet. Ellers er vi ved at have vænnet os til systemet, selvom det er lidt mere besværligt end det gamle. Susan bruger også Acadre: Især det med at gemme mails, synes jeg, fungerer rigtig godt. Det er både nemmere og hurtigere, så det er en stor fordel. Vi er også ved at lære at bruge nogle af Acadres nye muligheder med elektronisk styrereol på sagerne. Det er spændende, og jeg kan godt lide den logiske opbygning af systemet. Anette Nøddelund
Temadag om innovation og udvikling på Vordingborg Rådhus Fra workshoppen om fremtidens udfordringer. Onsdag den 29. maj deltog alle ansatte på Vordingborg Rådhus i en temadag under overskriften IN- NOVATION og UDVIKLING. Det var første gang, at vi alle samledes om en fælles temadag. Vi startede med brag af et foredrag fra oplægsholder Soulaima Gourani under overskriften Innovation og udvikling i den kommunale verden. Det var et foredrag, hvor Soulaima knivskarpt gav os en analyse af temperaturen i de danske kommuner og selvfølgelig sin egen vurdering af kommunalt ansatte. I 1½ intense timer delte hun ud af hendes imponerende viden, og jeg vil blot sige, at det var bestemt ikke kedeligt. Efter frokost lærte vi både at synge i kor og danse under kyndig vejledning af Mette Abraham fra Vordingborg Musikskole. Det var en god oplevelse, hvor alle fik rørt lattermusklerne. Eftermiddagen brugte vi til workshops, hvor hver stab bl.a. præsenterede et oplæg om kommende udfordringer og bud på innovationsindsatser. Det var en fantastisk dag, som de fem stabe selv arrangerede og finansierede. Og jeg er helt sikker på, at dette møde er grobund for udvikling og kommende temamøder. Helle Munk, sekretariatschef Soulaima Gourani: Fra IQ til EQ* det er de menneskelige relationer der tæller nu! Virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere med empatiske evner, intuition, selvindsigt og sociale færdigheder. * EQ: Følelsesmæssig intelligens. Regnskab for vores arbejdsmiljø 2012 Arbejdsmiljøregnskabet for 2012 har været behandlet i MED-Hovedudvalget og er derefter blevet godkendt af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Det indeholder opgørelser over påbud og vejledninger fra Arbejdstilsynet, arbejdsulykker og skader, brugen af trivsels- og stressvejlederne, psykologisk krisehjælp og sygefravær. i de kommende to år er beskrevet i regnskabet med bl.a. særlig vægt på påbud fra arbejdstilsynet, arbejdsulykker og arbejdsskader og stress- og trivselsvejledning. Arbejdsmiljøregnskabet ligger nu klar til brug for de enkelte arbejdsmiljøgrupper ude på arbejdspladserne. Regnskabet er en status omkring arbejdsmiljøet i 2011 og 2012. Det medtager alt som vedrører vores fælles arbejdsmiljø på tværs i kommunen og ude på de enkelte arbejdspladser. Regnskabet er krydret med gode historier om arbejdsmiljøproblemstillinger, der er blevet løst konstruktivt med et positivt resultat for alle involverede parter. Arbejdsmiljøregnskabet er ligeledes et arbejdsredskab for arbejdet med arbejdsmiljø i 2013-14. Fokusområderne Du kan hente arbejdsmiljøregnskabet hos din arbejdsmiljøgruppe eller på intranettet. Britta Helbech Pedersen, HR og Personale 8 9
En tidselsommerfugl udsat i Ulvshaleskoven. Mere en yndlingstilstand... Mit yndlingssted Et enkelt yndlingssted er svært at plukke ud frem for et andet. Jeg vil hellere sige, at jeg har en yndlingstilstand, som jeg elsker at være i. Hvis jeg skal gøre noget godt for mig selv, så er det at få hovedet til at koble af fra hverdagens mange gøremål, altså få hjernen til at holde op med at producere tanker. Det bedste middel for mig til at få min hjerne til at holde fri fra tanker: Det er at tage ud i naturen alene, helt alene, og et sted hvor jeg sandsynligvis ikke møder andre. Når jeg er derude alene uden andre mennesker at kommunikere med, så oplever jeg mere intenst det, jeg ser, hører, dufter, mærker og smager. Sanserne er i brug i stedet for hjernen, og det føles som at blive ladet op. Jo mere vildt og ukultiveret stedet er, jo mere intenst oplever jeg, at jeg kan være ét med omgivelserne. Bare sidde på træstammen så længe jeg har lyst, uden tanker, uden vurderinger, høre lyden af vand og lade blikket hvile på en god udsigt. Og der er MANGE steder i denne vandkantskommune, der opfylder dette. Ulvshaleskoven på Møn er ét af mine steder, med dens stille søer, lyngklædte hede, gamle skovområder, enge, lysninger, døde væltede træstammer, duft af fugtig skovbund og blomstrende hyldetræer, bølgelyd fra stranden, græssende dyr i roligt tempo, smukke orkidéer, legende egern og trommende flagspætter. Hvilken lykke at sidde ved søbredden på heden med tæerne i vand og mærke solens varme og trække stikket ud til øverste etage for en stund. Jeg giver stafetten videre til Claus Mortensen, Oringe Gartneri. Susanne Rosenild Sundhedssekretariatet Ulvshaleskoven
Interne kurser resten af 2013 I den kommende tid udbyder vi disse kursus- og uddannelsestilbud: For alle ansatte: IT-sikkerhed Målgruppe: Alle medarbejdere med adgang til kommunens it-systemer. Formål: Få viden om, hvordan du som bruger kan være med til at sikre en høj sikkerhed på it-området. Kom og se, hvor let man som bruger kan blive snydt til udlevere oplysninger som senere kan blive misbrugt. Se, hvor hurtigt dit password til f.eks. Facebook kan blive opsnappet. Få en forklaring på dansk, om hvordan du kan være med til at optimere sikkerheden, samt hvordan du kan udnytte nettets fortrinligheder og fortsat være nogenlunde sikker. Tid og sted: 27. august 2013 kl. 09.00-11.00, 18. september 2013 kl. 13.00-15.00, 23. oktober 2013 kl. 09.00-11.00, 20. november 2013 kl. 13.00-15.00, 16. december 2013 kl. 13.00-15.00. Alle gange i kantinen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Instruktør: Allan Eriksen, It-Staben, aler@vordingborg.dk. Tilmelding: Via kursusportalen på intranettet. Forvaltningsret og sagsbehandling Målgruppe: Medarbejdere, som jævnligt medvirker ved forvaltningsretlige afgørelser i forhold til kommunens borgere, virksomheder m.fl. Formål: At give kursisterne en grundlæggende viden om sagsbehandling, forvaltningsretten og dens principper. Ambitionen er, at kurset skal gøre kursisterne mere selvhjulpne i deres sagsbehandling, så de er i stand til at opfange mulige forvaltningsretlige problemstillinger i den konkrete sag, som de eventuelt kan løse selv på stedet eller søge juridisk bistand til løsning af. Tid og sted: Torsdag d. 12. september 2013, kl. 9.00 15.30, Kantinens mødelokale, Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Instruktør: Martin Vestergaard, Fællessekretariatet. Tilmelding: Via kursusportalen på intranettet. Den Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse Målgruppe: Som ny arbejdsmiljørepræsentant eller leder i en arbejdsmiljøgruppe skal du inden tre måneder efter valg/udpegning deltage i den grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse. MEDudvalgsrepræsentanter og andre kan deltage, såfremt der er plads. Tid og sted: 23. september, 24. september, 25. september og 30. oktober alle dage fra 8.00-16.00 i kantinen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Har du en bærbar computer, vil det være godt at medbringe den. Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Otto, mbri@vordingborg.dk, tlf. 55 36 27 82 / 29 65 76 51. Tilmelding: Via kursusportalen eller efter aftale med arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Otto. Kursusudgiften afholdes af HR- og Personalestaben. Velkomstmøde for nye medarbejdere og ledere Målgruppe: Direktionen har besluttet, at alle nye medarbejdere og ledere skal deltage i et velkomstmøde for nyansatte. Formål: Velkomstmødets formål er at introducere nye medarbejdere til Vordingborg Kommune som en værdibaseret arbejdsplads og give nye medarbejdere en god oplevelse med relevant information. Tid og sted: Fredag den 8. november kl. 8.30-11.30 i kantinen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. (Benyt indgangen ved Borgerservice. Døren til højre vil være åben fra kl. 8.15.) Tilmelding: Bindende tilmelding sendes senest den 24. oktober 2013 gennem kursusportalen. Tilmelding sker efter aftale med din leder. Kontaktperson: Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til HR- og Personalestaben, Britta Helbech Pedersen på tlf. 55 36 27 86 eller brhp@vordingborg.dk. Kursusbeskrivelser og tilmeldingsprocedure Se de hele kursusbeskrivelser på kursusportalen, som er tilgængelig på intranettet og skoleintra. Send efter aftale med din nærmeste leder din tilmelding gennem kursusportalen. Hvis du er usikker på, hvordan det skal gøres, eller ikke har adgang til intranettet, kan du kontakte HR- og Personalestaben på tlf. 55 36 27 86 eller 55 36 27 82. For I, som ikke har nem adgang til intranettet, kan kursusportalen nås på internettet på webadressen: http://www.futurematch.dk/portal/ vordingborg/. Kast et blik på kursusportalen, som opdateres løbende. Der kan være kommet nye kurser, siden denne information er udsendt. Du kan læse meget mere om uddannelse og kurser på intranettet. Følg stien Personale og ledelse Kurser, uddannelse og arrangementer. HR- og Personalestaben Nyt om navne Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed til det lønteam, I hører under. 25 års jubilæum Navn Anne Sønderby Jakobsen Dorrit Ekström Hanne Gyldenkærne Lis Houmann Pedersen Lisbet Eghave 40 års jubilæum Navn Jannie Kristensen Arbejdssted Distrikt Vintersbølle Plan og Miljøsekretariatet Vordingborg Madservice Møn Skole Socialpsykiatrien Vordingborg Arbejdssted Økonomistaben Fratrådte på grund af pension/efterløn Navn Arbejdssted Anni Astrup Jørgensen Vordingborg Madservice Arne Sørensen Kommunale Bygninger Elisabeth Kasban Nielsen Plejecenter Skovbo Jan Albert Petersen Møn Skole Jens Clemmensen Vej og Trafik Karen Margrethe Skov Vord. Madservice, Ulvsund Køkkenet Karen Sofie Camilla Markussen Distrikt Rosenvang Kirsten Elisabeth Adamsen Distrikt Rosenvang Sonja Lillian Larsen Distrikt Fanefjord Torben Ibsen Psykiatri-og handicapsekretariatet 10 11
Kommunen bygger og bygger om Vi har i kommunen gang i mange byggeprojekter. Derfor synes vi, det er på sin plads her at vise nogle eksempler. Tre vellykkede projekter, der er færdige, og et stort byggeri, der endnu er i gang. Iselingeskolen Gåsetårnskolens skimmelrenovering af Iselinge-afdelingen er afsluttet. Efter tre års ombygning for i alt 96 mio. kr. er målet nået, og skolen fremstår i dag nyrenoveret, lys og venlig. De, der kan huske skolen inden renoveringen, vil næppe kunne genkende den. Og ved man ikke bedre, kan det minde om nybyggeri, specielt indvendigt. Håbet er, at alle brugerne så også passer på de nye rammer, så den nye skole kan holde i mange år. Multicenter Efter en svær start er der nu fuld fremdrift i opførelsen af Multicenter Præstø. En lang vinter kombineret med svære jordbundsforhold har givet store udfordringer, men nu tager huset for alvor form, og specielt ældrecenteret er kommet i højden. Ungebyen Ungebyen i Præstø med ti boliger for unge handicappede blev indviet 19. april 2013. Ved indretningen er der lagt stor vægt på hjemlig hygge. Lejlighederne er indrettet med køkken, stue og soveværelse i et åbent forløb samt et stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Lejlighederne er lige så individuelt indrettede, som beboerne er forskellige. Administrationsbygningen i Stege Nu er Den grimme ælling blevet til en smuk svane. Årtiers vinterfrosne næser og sommerhede kinder i baghuset i Stege er nu afløst af indre glæde og varme i nyrenoverede lokaler. De har både isolering, energirigtig belysning, støjdæmpende lofter, rengøringsvenlige gulve og en lys og luftig atmosfære.