11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Torsdag 8. marts kl. 19.30 Fredag 9. marts kl. 19.30 Sol Gabetta DR SymfoniOrkestret Dirigent: Paul McCreesh Solist: Sol Gabetta, cello Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 8. marts Fredag 9. marts 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Paul McCreesh Solist: Sol Gabetta, cello Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 11/3 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Franz Schubert (1797-1828) Symfoni nr. 9, C-dur, D 944 (1825-1829) I Andante Allegro ma non troppo Piú moto Varighed: ca. 15 Camille Saint-Saëns (1835-1921) Cellokoncert nr. 1, a-mol, op. 33 (1872) I Allegro non troppo II Allegretto con moto III Tempo primo Varighed: ca. 19 Franz Schubert: Symfoni nr. 9 II Andante con moto Varighed: ca. 12 Pause: ca. 20.30 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren. Mathias Hammer taler med medvirkende fra aftenens koncert. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via sms. Efter koncerten signerer Sol Gabetta cd'er i Metrohjørnet Franz Schubert: Symfoni nr. 9 III Scherzo. Allegro vivace Varighed: ca. 10 Peter Tjajkovskij (1840-1893) Andante cantabile fra Strygekvartet nr. 1, D-dur, op. 11 (1871) Varighed: ca. 6 Antonín Dvořák (1841-1904) Waldesruhe, B. 182 (1893) Varighed: ca. 5 Franz Schubert: Symfoni nr. 9 IV Finale. Allegro vivace Varighed: ca. 12 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Producer: Bernhard Büttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2011/12 3 Fra sin allerførste teenage-symfoni og til aftenens storværk, 9. Symfoni, er Schubert på rejse i det ukendte. Han føler sig frem, drømmer, tænker og satser. Fra værk til værk er der et spring, og Schubert udvikler sig ubegribeligt i løbet af få år. Det kan man opleve i denne koncertsæson, hvor DR SymfoniOrkestret for første gang spiller alle Schuberts symfonier. Franz Schubert: Symfoni nr. 9 på en ny måde Af Jens Cornelius Schubert fik aldrig selv hørt symfonien. Wiener Filharmonikerne, som han viste noderne til, dømte den uspillelig på grund af det gevaldige format. Med sin sidste symfoni havnede Schubert et sted, ingen symfoniker havde været før. 9. Symfoni er et af 1800-tallets største orkesterværker, og selv efter Schuberts målestok er det et exceptionelt stykke musik. Visionært i sit udsyn og dobbelt så lang som en almindelig symfoni. I 9. Symfoni udvider Schubert nemlig ikke bare proportionerne for en symfoni, men også tidsbegrebet for et musikalsk forløb. Det er et værk, der kan være svært at programsætte ved en koncert, fordi dets størrelsesorden er noget for sig selv. Derfor har aftenens dirigent, Paul McCreesh, besluttet sig for at foretage et eksperiment: De fire satser i symfonien vil blive spillet enkeltvis, adskilt af andre stykker musik og af koncertens pause, så de indgår i en større symfonisk kontekst. Vor tids sakrosankte syn på en symfoni kendte Schubert ikke. Helt op til omkring år 1900 var det faktisk almindeligt at opsplitte satserne i en symfoni og spille fx en solokoncert på halvvejen. Almindeligt var det også at klappe mellem satserne. Schuberts 9. Symfoni begynder meget roligt, men også meget ekspansivt. Den langsomme indledning er så bredt anlagt, at der er ikke tvivl om, at Schubert arbejder i største målestok. Vil det sædvanlige, kvikke allegro-tempo overhovedet vise sig? Jo, det kommer, og satsens hoveddel får karakter af en hurtig, men mangetydig march. 2. og 3. sats har på papiret et meget enkelt forløb, hvor de forskellige afsnit er klart adskilt. Men de enkelte dele er så rummelige, at Schuberts ideer har overdådig plads at leve på. Fylde og rummelighed i musikken bliver vigtigere end konstant fremdrift. I 2. sats mødes folkemusik og grovkornet sørgemarch på en måde, der minder om de dødsangste symfonier af Mahler trekvart århundrede senere. Og 3. sats, som normalt er en hurtig opkvikker, bliver her så stor en konstruktion som en førstesats.
Værker Koncerthuset 2011/12 4 Schubert forskubber symfoniens vægt, så sidste sats både bliver et klimaks og en kontravægt til den store førstesats. I stedet for et forventet hurtigløb afslutter Schubert symfonien med en kompleks 4. sats på ikke færre end 1154 takter. Musikken bevæger sig gennem særprægede klanglandskaber og uventede toneartsskift, før den ender i rensende, helende C-dur. Camille Saint-Saëns: Cellokoncert nr. 1 Camille Saint-Saëns levede helt til 1921 og var i vigør til det sidste. Han indspillede også pragtfulde plader som pianist. Camille Saint-Saëns skrev indtil sin høje alderdom musik med en utrolig lethed og overlegenhed som et æbletræ sætter frugter, var hans egen beskrivelse. Hans musik blev selve indbegrebet af de franske idealer om klarhed, knaphed og elegance. Et perleeksempel er hans Cellokoncert nr. 1 fra 1872, der har fast plads i det ikke særlig store repertoire af romantiske cellokoncerter. Det er et meget veloplagt og elegant turneret stykke skrevet af en komponist på toppen. Musikken er melodiøs og koncis, og det overordnede forløb er formet på en original måde. De tre satser er groet sammen til én, og sidste 'sats' bygger på stoffet fra den første. Cellokoncertens 1. sats begynder uden omsvøb med hovedtemaet. Solisten er fuldt beskæftiget fra første takt, og satsen er oppe i fuldt tempo med det samme. Koncertens 2. sats er et mellemspil, der er typisk for Saint-Saëns humor og charme: En lille menuet, der flirter med rokokostil og pudderparykker. 3. sats begynder med en gentagelse af det hovedtema, der indledte koncerten. Derefter udvikler finalen sig til at blive den fyldigste af de tre satser. Temperamentet er stormfuldt, men kontrolleret. Hvis solistens store udfordringer kan udføres uden sveddråber, vil det være helt i musikkens legende og raffinerede ånd. Peter Tjajkovskij: Andante cantabile Som melodimager har Tjajkovskij meget få konkurrenter muligvis slet ingen! Han kunne udtrykke sig så nuanceret og følsomt i melodier, at mangen en hårdtarbejdende komponist må føle sig som en grovsmed ved siden af. Men ét er at skrive en god melodi, noget andet er at skrive en melodi, der kan bære betydningen for et helt stykke musik. Det sker i Tjajkovkijs lille Andante cantabile. Et stykke, hvis titel faktisk
Værker Koncerthuset 2011/12 5 blot fortæller, i hvilket tempo (gående) og med hvilken karakter (sangbart) stykket skal spilles. Det nærmeste Tjajkovskij kommer en egentlig cellokoncert er hans berømte Rokoko-variationer for cello og orkester. Andante cantabile er oprindeligt skrevet som den langsomme sats til Tjajkovkijs 1. Strygekvartet. 17 år senere lavede Tjajkovskij den geniale sats om til et cellostykke. Den bærende melodi i første del af Andante cantabile har en russisk karakter og minder om en folkesang. Faktisk fik Tjajkovskij idéen til stykket fra en russisk folkemelodi, som han tilfældigt hørte fra en fløjtende malersvend. I cellostykket får temaet en helt klassisk udformning, og Tjajkovskij forvandler folkemelodien til sit eget kunstværk. Efter et mere livligt mellemafsnit, hvor celloen spiller i et højere leje, vender temaet fra begyndelsen tilbage. Andante cantabile ender i samme melankolske stemning, som det begyndte, gående og sangbart. Antonin Dvořák: Waldesruhe Waldesruhe af Dvořák er forvirrende kendt under flere forskellige titler. Dvořák brugte selv den tjekkiske titel Klid (der betyder freden). Hans tyske forlægger mente, at et mere konkret billede ville hjælpe på salget, så han ændrede titlen til Waldesruhe, (Skovstilhed). På engelsk kaldes det Silent Woods, og den titel kan man også finde på mange pladecovers. Dvořák fik sit sensationelle gennembrud med Slaviske danse, der oprindeligt var for firhændigt klaver. Dvořák skrev egentlig stykket for firhændigt klaver, en genre der var meget populær i 1800-tallet. Waldesruhe stammer fra en firhændig suite med titlen Fra den bøhmiske skov. Efter Dvořák gennembrud i udlandet havde publikum fået et umætteligt behov for nye værker med bøhmisk præg, som man fandt pikant og spændende i Tyskland og Østrig. Dvořák forlægger var meget bevidst om den slags og bad specifikt Dvořák om at skrive et værk, der kombinerede det bøhmiske med det firhændige. Udgaven for cello og orkester lavede Dvořák til sin afskedskoncert, da han i 1892 forlod Bøhmen for at rejse til New York, hvor han havde taget imod tilbuddet om at blive rektor for musikkonservatoriet. Som afskedshilsen til hans fædrene egn kunne det dårligt gøres smukkere.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Paul McCreesh Den engelske dirigent Paul McCreesh er en efterspurgt dirigent, der dirigerer i verdens førende koncertsale. Han er en jævnlig gæst i Danmark og har optrådt med DR SymfoniOrkestret flere gange og dirigeret på Det Kgl. Teater. Paul McCreesh begyndte sin karriere som cellist og dannede allerede for 30 år siden sit ensemble Gabrieli Consort & Players, der har specialiseret sig i musik fra barokken og den sene renæssance. En af hans første cd er med Gabrieli Consort var således en rekonstruktion af en kroning i Venedig 1595, komplet med indmarch, klokkeringning og kirkesang. Paul McCreesh Engelsk dirigent, født 1960 Har modtaget en Gramophone Award for bedste korindspilning Grundlægger af ensemblet Gabrieli Consort & Players Siden 2006 har Paul McCreesh desuden været kunstnerisk leder af musikfestivalen Wratislavia Cantans i den polske by Wroclaw. Her er han i spidsen for et meget ambitiøst arbejde med religiøs kormusik, et område, der i stigende grad fylder hans kalender. Denne vinter udkom en spektakulær dobbelt-cd, hvor han med sine polske sangere og musikere opfører Berlioz enorme Requiem, helt som komponisten havde tænkt sig med over 200 mand i koret, et dobbelt symfoniorkester og 10 paukespillere på historiske instrumenter. Som gæstedirigent har Paul McCreesh en meget travl sæson i år. Ved de engelske Promenadekoncerter i Royal Albert Hall stod han for en gigantopførelse af Mendelssohns oratorium Elias, og andre oratorier har han dirigeret i bl.a. Tyskland, Frankrig og Irland. Han skal dirigere flere symfoniorkestre i det fjerne Østen og har for nylig været på USA-turné med det amerikanske St Paul Kammerorkester.
Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Sol Gabetta Den unge cellist Sol Gabetta er fra Argentina. Hun kommer fra en familie med fransk-russiske rødder, og hun har optrådt, siden hun var lille. Allerede som 11-årig flyttede hun til Europa for at studere på konservatoriet i Madrid. Senere fortsatte hun til Schweiz og Berlin. I dag bor hun i Schweiz, men er en ægte verdensborger, der konstant er på rejse og i øvrigt taler adskillige sprog. Sol Gabetta Argentinsk cellist, født 1981 Optræder med alt fra barokmusik til helt nye værker Blev i 2010 kåret som Young Artist of the Year af verdens førende musiktidsskrift, Gramophone. Sol Gabetta fik sit store gennembrud i 2004 ved en koncert med Wiener Filharmonikerne, og året efter fik hun af en fond mulighed for at erhverve sig en fantastisk cello, bygget i 1759 af Guadagnini. Med den har hun rejst kloden rundt og optrådt hos verdens bedste orkestre, bl.a. Det russiske Nationalorkester, Israel Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret i Amsterdam og Philadelphia Orkestret og National Symphony Orchestra i USA. I denne sæson er hun 'huskunstner' i Berlins Konzerthaus, hvor hun optræder både ved kammerkoncerter og som solist med orkester. På kort tid har Sol Gabetta vist, at hun er en utrolig alsidig musiker med stor stilsans og lyst til nye udfordringer. Sammen med sin bror, der er violinist, har hun dannet et barokorkester på historiske instrumenter. Med dette Capella Gabetta har hun indspillet sin seneste cd, hvor hun spiller virtuose cellokoncerter af blandt andre Vivaldi. Hun har et tæt samarbejde med den lettiske komponist Peteris Vasks, hvis moderne, spirituelle værker hun ofte spiller. Og hjemme i Schweiz har Sol Gabetta i byen Olsberg grundlagt sin egen sommerfestival med det passende navn SOLsberg. Her har hun lejlighed til at spille kammermusik med nogle af sine jævnaldrende musikervenner og helt efter sit eget hoved.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Christina Åstrand Jan Rohard Helle Hanskov Palm Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Camilla Nobusawa Sabine Bretschneider Sophia Bæk Trine Yang Møller Runi Bæk Elisabeth Dingstad 2. violin Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Andrea Rebekka Alsted Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Inger Høj Johanna Andersson Bratsch Claus Myrup Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Anne Soren Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Mads Lundahl Kristensen Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Fløjte Ulla Miilmann Russell Itani obo Henrik Goldschmidt Ulrich Ortmann Klarinet Olli Leppäniemi Klaus Tönshoff Fagot Aksel Kaae Trige Dorte Bennike Horn Henning Hansen Jakob Arnholtz Trompet Rupprecht Johannes Drees Joris de Rijbel Basun Jesper Juul Windahl Brian Bindner Thomas Dahlkvist Pauke René Mathiesen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso