Referat fra scenarieværksted i Esbjerg den 18. februar 2004 På scenarieværkstedet, der blev afholdt på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, deltog en række lokale aktører i diskussionen om, hvordan deres lokalområde omkring Ho Bugt, Skallingen og Varde Ådal skal formes over de næste 100 år, hvis vandet stiger med ½ meter. Samtlige deltagere havde forud for scenarieværkstedet fået tilsendt et kort over det omdiskuterede område med indtegnede vandstandslinier, der illustrerer konsekvensen af en vandstandsstigning på ½ meter. De havde desuden, til inspiration, modtaget tre scenarier, udarbejdet af freelance journalist Stig Melgaard. Scenarierne giver fire forskellige bud på, hvordan området kan se ud om 100 år afhængig af, hvordan man vælger at reagere på vandstandsstigningen. Kortet og scenarierne kan ses på Teknologirådets hjemmeside, www.tekno.dk, under projektet Nyt klima nyt liv? Deltagerne blev på scenarieværkstedet fordelt på tre grupper, der hele dagen arbejdede sig gennem scenarieværkstedets tre faser - kritikfasen, visionsfasen og virkeliggørelsesfasen for til sidst at præsentere visioner og handlingsforslag for hinanden og den lokale presse. I kritikfasen diskuterede grupperne med udgangspunkt i de tilsendte scenarier - deres holdninger til hvilke hensyn, der bør tages, når man skal planlægge ud fra en havspejlsstigning på ½ meter. Bør man fx prioritere turisme, landbrug, grundejere eller natur højest? De foreløbige konklusioner fra denne fase arbejdede man videre med i visionsfasen. I visionsfasen arbejdede de fire grupper sig frem til hver sin vision for, hvorledes deres lokalområde skal se ud, når havet er steget ½ meter. Midtvejs i fasen, blev grupperne briefet om hinandens arbejde og til sidst blev hver gruppes vision desuden afrapporteret til de andre deltagere, der her havde mulighed for at komme med både kritiske indvendinger og forslag til forbedringer. I virkeliggørelsesfasen blev de luftige visioner trukket ned på jorden igen og grupperne udarbejdede konkrete forslag til, hvordan deres vision skal realiseres over de næste 100 år. De finpudsede visioner og handlingsforslagene blev afslutningsvist præsenteret på et fiktivt pressemøde, hvor grupperne placerede sig i år 2104 og forklarede de øvrige deltagere, hvordan deres vision var blevet til virkelighed. Teknologirådet arrangerede scenarieværkstedet i samarbejde med en planlægningsgruppe bestående af folk med forskellig ekspertise i forbindelse med klimaændringer og vandstandsstigning. Ved hver af grupperne på scenarieværkstedet sad et medlem af planlægningsgruppen med ansvar for at referere gruppens diskussioner, visioner og handlingsforslag. En redigeret udgave af disse tre referater kan ses på de følgende sider og følgende generelle konklusioner kan fremhæves: Naturens frie dynamik gives høj prioritet Langs lavtliggende kyster uden urbanisering skal naturen sikres frie udfoldelsesmuligheder når havspejlet stiger. Naturen skal have lov til at brede sig ind på lavtliggende, marginale landbrugsarealer og landbruget skal trække sig tilbage fra disse arealer, mod kompensation. Sand og klitkyster med turistværdi skal dog sikres imod erosion ved hjælp af kystfodring og beplantning med hjælme. 1
Eksisterende anlæg skal sikres Væsentlige byområder og sommerhusområder skal sikres ved lokale diger m.v. i tilfælde af stigende havspejl. Det samme gælder eksisterende trafikanlæg - dog ikke havne, som nogle foreslog nedlagt eller flyttet. Nye anlæg og bebyggelser skal selvsagt placeres noget højere i landskabet end tidligere. Stordigeløsninger har ingen interesse Der er ingen interesse for stordigeløsninger, dvs. muligheden for at regulere vandstanden i større vandområder og åudløb ved hjælp af diger og sluser. Det, der ikke kan beskyttes med mindre, lokale indgreb, må opgives eller flyttes. Turismen er fremtidens erhverv Turismen kommer til at spille en stigende rolle i kystområderne i fremtiden. Et vigtigt trækplaster i den forbindelse er en dynamisk og indholdsrig natur. Derfor skal turistudviklingen også styres hen imod en lokal og regional differentiering af landskabet i koncentrerede turistområder adskilt af frie områder, hvor naturen kan udfolde sig. Flere af grupperne pegede desuden på nødvendigheden af at vejlede turisterne i, hvordan man bør færdes i naturen og ønskede kvoter for, hvor mange der må være i et natur område ad gangen. Lokalplanlægning og borgerinddragelse er nødvendig De lokale borgere skal inddrages i planlægningen af deres lokalområdes fremtid og havspejlsstigningens konsekvenser skal allerede nu inkorporeres i lokalplaner, kommuneplaner og regionsplanlægningen. Lokale arbejdsgrupper, råd og styregrupper kan nedsættes for at lave oplæg til handlingsplaner for dele af lokalområdet og der kan laves naturplejeplaner, spildevandsplaner og regler for nybyggeri, der tager hensyn til klimaændringerne. Teknologirådets planlægningsgruppe består af følgende medlemmer: Walter Brüsch, GEUS, Geokemisk afdeling, www.geus.dk Karen Edelvang, DHI - Institut for Vand og Miljø, www.dhi.dk Jes Fenger, Danmarks Miljø Undersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, www.dmu.dk Carsten Rahbek, Københavns Universitet, Zoologisk Museum, www.zoologiskmuseum.dk Michael Stoltze, Danmarks Naturfredningsforening, www.dn.dk Peter Vestergaard, Københavns Universitet, Biologisk Institut, www.bi.ku.dk 2
Referat - gruppe 2 (der var ingen gruppe 1 ) Referenter: Michael Stoltze og Walter Brüsch Kritikfasen I denne fase nåede gruppen frem til følgende konklusioner, som skulle danne grundlag for arbejdet i den følgende fase: En dæmning ved Tarphage ikke realistisk, men dæmninger omkring Varde (fx spunsvægge) er nødvendige Landbrugsinteresserne vil næppe være betydende om 100 år og vil under alle omstændigheder foregå på helt andre præmisser. Måske vil der slet ikke være husdyr på friland, idet de vilde dyr vil overtage naturplejeopgaverne. Skallingen skal udvikle sig på naturens præmisser (bortset fra, at oppumpet materiale fra Grådyb bør lægges ved Skallingen, så den nuværende indirekte fjernelse af materiale fra spidsen af Skallingen stoppes) Man skal tage højde for vandstandsstigning ved planlægning og byggetilladelser. F.eks. ændre fra kote 4 meter til 5 meter Gruppen frygter ikke udviklingen men teknisk skal problemerne med grundvandsstigning og kloakering løses Gruppen fandt generelt, at havspejlsstigningen næppe ville føre til store konflikter. Visionsfasen (Denne gruppes vision er ikke som de øvriges illustreret på et kort) Her følger gruppens vision for, hvordan det omdiskuterede område ser ud om 100 år: Gruppen var enig om, at man så vidt muligt skal lade naturen råde Landbruget må vige omkring Varde Å og gruppen var enige om, at Varde Å fortsat skal være et fuldt tidevandspåvirket område. Ingen tekniske anlæg, hvor dyrene kan gå op under springflod, skal bygges. Det kan dog besværliggøre naturplejen, for når dyrene forsvinder, vil rørskov og skov indvandre og krondyr og andre vilde dyr kan overtage. Nogle i gruppen mente, at plejen bør og kan fortsætte som nu, og at vi skal holde pilekrat og -skov tilbage. Naturbeskyttelse og formidling vil fylde meget i fremtiden. Ændringer af Skallingen vil finde sted, men Skallingen vil måske ikke forsvinde i så stort omfang, fordi der også sker pålejring af materiale. Bosætninger i lavtliggende områder i det åbne land må være på naturens præmisser. Den må planlægges, så folk ikke bosætter sig steder, der kan blive oversvømmet. Vejen over Tarp enge skal forhøjes. Ingen turisthoteller skal bygges. Ho Bugt vil blive mere attraktivt for friluftslivet pga. dybere vand. Måske vil der i fremtiden blive mere fritid og interesser for friluftsliv. 3
Virkeliggørelsesfasen I denne fase udarbejdede gruppen konkrete forslag til, hvordan man skal realisere deres vision: Der skal igangsættes formidling og debat om håndteringen af havspejlsstigningen og om de forventede ændringer af kystlandskabet som følge heraf. Der kan etableres et formidlingscenter i Varde Ådal. Der skal afholdes et borgermøde om fremtidig udvikling for og forvaltning af Varde Ådal i lyset af havspejlsstigningen. Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, landbruget og andre interesseorganisationer deltager. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvor diger skal bygges eller forhøjes. Der kan desuden nedsættes lokale interessegrupper bistået af eksperter. Et landsplandirektiv bør udstikke de overordnede principper for, hvorledes havspejlsstigningen skal håndteret i regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Der bør udarbejdes en plejeplan for fremtidig udnyttelse og forvaltning af de berørte kystområder. Kystdirektoratet skal forsøge sig med kystfordring på Skallingen i forbindelse med vedligeholdelse af sejlrenden til Esbjerg Havn. Vejbanen ved Tarp Enge skal forhøjes med mindst 0,5 meter, og tidevandet skal have god plads til at passere under vejen. Der skal gennemføres nye regler for byggeri, f.eks., at byggeri kun må ske over kote +5 meter. Der skal udarbejdes reviderede og fremtidssikrede spildevandsplaner for bebyggelser i lavtliggende områder - især sommerhusområder (fx ved Ho og Blåvand). Sommerhusområderne skal desuden afgrænses klart fra naturen, så de ikke breder sig uhensigtsmæssigt. Det forventes, at området lever af turisme om 100 år. Der må forventes konflikter mellem landbrug og naturinteresser samt mellem turisme og jagtog fiskeriinteresser. Desuden må der forventes konflikter omkring hvem, der skal finansiere digebygning og anden kystbeskyttelse omkring bebyggelse og anlæg. 4
Referat gruppe 3 Referent: Peter Vestergaard Kritikfasen I denne fase nåede gruppen frem til følgende konklusioner, som skulle danne grundlag for arbejdet i den følgende fase: Generelt bør man ikke gribe ind i naturens egne processer Man bør reducere gener af menneskeskabte indgreb. Sand, der graves op for at uddybe sejlrenden gennem Grådyb skal tilbageføres til Skallingen ved kystfodring. Sandfodring fungerer og er naturvenlig Det bliver nødvendigt at forstærke/forhøje eksisterende anlæg (fx Tarphage Bro). Varde By skal sikres imod oversvømmelse, herunder oversvømmelse, der skyldes kraftig nedbør, ved at forstærke eksisterende lokale diger, og ved at opføre støttemure. Nyt byggeri bør placeres højere i terrænet. Evt. kan der etableres åvandsreservoir ved Varde By. For at hindre oversvømmelse ved højvande opstrøms Varde blev også foreslået indsnævring af åløbet og etablering af stormflodsklapper. Udsatte ejendomme langs Ho Bugt skal opkøbes og evt. tab erstattes, hvis ejendomme må ofres for naturinteresserne. Der kan evt. opføres smådiger omkring eksisterende ejendomme. Der er ikke brug for mere landbrugsareal og det vil være rimeligt at forestille sig, at landbruget vil trække sig tilbage fra Varde Ådal, efterhånden som vandet stiger. Men landmændenes tab af landbrugsjord skal kompenseres. Landbruget vil ændre sig i fremtiden og er formodentlig stærkt reduceret om 100 år. Nye afgrøder vil sikkert have erstattet de eksisterende. Naturværdierne har enorm betydning for området. Turisterne tiltrækkes af naturværdierne, og mulighederne er ikke udnyttede endnu. Derfor: I fremtiden flere guidede ture, hvor turisterne skal have åbnet øjnene for naturens værdier. Men det bliver nødvendigt at styre udviklingen af udnyttelsen af naturen. Visionsfasen Her følger gruppens vision for, hvordan det omdiskuterede område ser ud om 100 år: Området skal bevares som et dynamisk naturområde med minimum menneskeligt indgreb. Man skal lade vandet stige og naturen flytte sig med, men sikre sig lokalt ved tekniske løsninger. Fx skal Skallingen kystfodres med sand fra Grådyb, men ikke betonsikres. Private og offentlige værdier skal sikret på niveau år 2004, så vidt muligt lokalt, herunder Varde By. Området skal være et helt unikt naturområde, der tiltrækker turister globalt. Hovederhvervet i området om 100 år er turisterhvervet. Andre erhverv er formodentlig flyttet østpå i Jylland. Der skal være tidssvarende og attraktive faciliteter for overnatning. Nye turistfaciliteter skal dog koncentreres indenfor snævre rammer. Hvis der skal anlægges nye sommerhusområder må det blive i form af mere afgrænset og koncentreret byggeri med mindre grunde, omgivet af store friområder/naturområder. 5
Forsvaret er væk om 100 år og der er skabt Nordeuropas største naturområde. Dvs., at Kallesmærk Hede opgives som øvelsesområde og Oksbøllejren nedlægges og udlægges til rekreativ bebyggelse (Alternativ turisme i de tiloversblevne, militære bygninger m.v.). Tarphagevejen skal bibeholdes, men evt. kan broåbningen gøres større, hvilket vil sikre mere effektiv vandudskiftning ind og ud af ådalen. Moderne transportteknologi (GPS m.v.) styrer trafikken om 100 år. Det nuværende landskab i Varde Ådal skal bevares, men vejen fra Varde til Oksbøl vil visse steder være truet, hvilket kan imødegås ved at føre vejen over broer på lavtliggende strækninger. Hvis landbruget pga. højere vandstand må opgive græsningen i Varde Ådal, vil engene vokse til i pilekrat og rørsump. Det vil være en uønsket udvikling, da antallet af arter af fugle og planter er højere på græssede enge end i pilekrat og rørsump. Hvis den skal imødegås, er det nødvendigt, at forudsætningerne (læs: ikke for meget vand) for græsning opretholdes. Udbygning og beskyttelse af området skal ske efter en velovervejet, samlet plan (se kort). Kortet på næste side skitserer gruppens vision Rød signatur: Beskyttede områder, dvs. eksisterende sommerhus og byområder, inkl. Varde by og Blåvand, der beskyttes mod stigende vandstand ved forstærkelse af diger. Tarphagevejen bibeholdes og sikres. Grøn signatur: Dynamisk natur, dvs. områder, hvor der ikke lægges hindringer i vejen for den fremtidige vandstandsstigning, og hvor naturen får lov at udvikle sig ved naturlig dynamik. Omfatter marsk- og engarealerne på Skallingen og langs Ho Bugt. Grøn, stiplet signatur: Naturen udvikler sig med minimalt menneskeligt indgreb: 1. Yderkysten af Skallingen vedligeholdes ved kystfodring. 2. Engene i Varde Ådal skal plejes, helst ved afgræsning. 6
Gruppe 3 s vision 7
Virkeliggørelsesfasen I denne fase udarbejdede gruppen konkrete forslag til hvordan man skal realisere visionen og kom med deres bud på, hvordan de næste 100 år vil forløbe. Styret planlægning ved hjælp af debatmøder, baseret på lokale synspunkter, men indenfor landsplanrammer. Debatmøderne kan styres af interesseorganisationer i samarbejde med det politiske system. Debatmøderne baseres på værdisætning af naturen. I øjeblikket vægtes naturen meget lavt sammenlignet med landbruget, men grænserne vil blive flyttet i retning af højere vægtning af naturværdierne. En bred folkelig opbakning er vigtig. Kystfodring af Skallingen skal sikre dens bevarelse. Sikring af truede randområder, lokale bebyggelser, diger og vejanlæg (fx Tarphagevejen), vil ske efterhånden som katastrofer indtræffer. Styring af kommende turistområder. Turistområderne skal ikke brede sig over det hele, men samles i koncentrerede områder (satellitbyer) med friarealer til naturen imellem turistområderne. Der menes at der vil være folkelig forståelse for visionen. Landbruget vil gradvist trække sig tilbage fra området: Ved Ho Bugt forventes der kun at være meget få med landbrug som hovederhverv. I Varde Ådal vil der være 3-4 med landbruget som hovederhverv. Generelt vil landmændene have fået suppleringsjord på højere niveau. De har flyttet sig. Naturpleje: Engområderne i Varde Ådal skal plejes så vidt muligt med landbrugsmæssig drift, dvs. græsning. Alternativt kan der suppleres med slåning. Fra områder, der oversvømmes, trækkes dyrene tilbage. 8
Referat gruppe 4 Referenter: Karen Edelvang og Jes Fenger Kritikfasen I denne fase nåede gruppen frem til følgende konklusioner, som skulle danne grundlag for arbejdet i den følgende fase: Naturen skal prioriteres højt og i vid udstrækning have lov at udvikle sig upåvirket. Skallingen må udvikle sig som den kan. Indgreb skal være velovervejede og fokuseret omkring de nuværende bebyggelser: Varde by, Ho By og Hvidbjerg (bl.a. strand og campingplads) Indgreb skal være af begrænset størrelse Lokal forståelse kræver, at man er lydhør overfor lokalbefolkningens følelser Naturen skal være et godt tilbud til turisterne, som kan betale for naturbeskyttelsen Marginal jorde må opgives Gruppen var generelt tilbageholdende overfor store samfundsmæssige investeringer og ønskede små punktindgreb frem for store konstruktioner. De lagde desuden stor vægt på at inddrage lokalbefolkningen i planlægningen, og ønskede i videst muligt omfang at der opnås konsensus omkring fremtidige tiltag i området. Visionsfasen Her følger gruppens vision for, hvordan det omdiskuterede område skal se ud om 100 år: Naturen skal så vidt muligt råde. Området kan udlægges til nationalpark men ikke naturpark. Nye naturområder skal have lov at komme til i takt med vandstandsstigningen - i form af nye strandenge og braklagte arealer. Det vil aflaste eksisterende natur, fordi der bliver større areal til turisterne. Landbrug og militær skal udfases. Det vil være en attraktion at have et rent naturområde uden påvirkning og området bør satse på bæredygtig turisme. Turisme vil være det vigtigste erhverv om 100 år og naturen skal sælges som en vare til turisterne. For mange turister ødelægger naturen, så der skal være kvoter for årligt antal besøgende. Der skal satses på kvalitetsnaturoplevelser for at få folk ud i naturen, men gruppen forventer, at man vil blive mere og mere naturfremmed i løbet af de næste 100 år. Folk skal derfor opfordres/vænnes til at færdes i naturen og naturformidling skal styrkes for at modvirke fremmedgørelsen. Udstykning skal forhindres i områder, der vil blive oversvømmet frem til 2100. På denne måde kan man forhindre krav om beskyttelse/erstatning. Der kan indrettes attraktive boliger på kanten af vådområder med begrænset varighed. Det øger herlighedsværdien 9
Havnen i Ho skal udbygges til glæde for lystsejlads (i begrænset tidsrum under hensyntagen til fugle og sæler). Der skal bygges en dæmning til beskyttelse af området bag havnen. Esbjerg skal vige som industrihavn og Varde kunne være en fremtidig fritidshavneby. Lokalbefolkningen skal acceptere de faglige argumenter for kystsikring eller mangel på samme og det er vigtigt, at tiltag i området opnår lokal og regional accept. På næste side kan man se en illustration af hvilke områder, gruppen vil sikre mod vandstandsstigning og hvor, de vil lade naturen råde. Virkeliggørelsesfasen I denne fase udarbejdede gruppen konkrete forslag til hvordan man skal realisere visionen. Det følgende er gruppens præsentation af, hvad der er sket, når man om 100 år ser tilbage på gennemførslen af dens vision: Den lokale dialog har været en vigtig parameter i beslutningsprocessen Tværfaglige regionsudvalg (Ho Bugt Forum) og de lokale organisationer har været involveret i beslutningsprocessen og kommunalplanen er blevet tilpasset efter den offentlige debat De lokale politikere har fået opbakning til at stå fast på beslutninger Forsvarsministeriet, Fødevareministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Trafikministeriet er gået sammen i et unikt samarbejde om en fælles overordnet planlægning af regionen Naturudviklingen i Varde ådal er blevet styret, så der er sket en planmæssig tilbagetrækning af marginal jordene og overgang til naturområde. Der er blevet skabt en bæredygtig turisme vha. en overordnet styring af hele sektoren. Projektet er tilpasset de internationale konventioner. Naturformidling og naturpleje er løbende blevet styrket ved øgede bevillinger og naturformidlingen er styrket via naturcenter Billund Militæret er blevet indskrænket i roligt tempo og er helt forsvundet. De arealer militæret har opgivet er blevet til naturområder - ikke bebyggelse. Boligudviklinger har været styret i retning af mindre enheder omgivet af natur, specielt langs Ho Bugt kystlinie Esbjerg havn pumper sand ind på Skallingens kyst fra uddybningen af Grådyb, men er næsten sygnet hen. Skallingen reguleres ellers ikke. Ho Havn er udbygget Kulturmiljøet er sikret gennem respektfuld bevarelse af de oprindelige erhverv fiskeri og landbrug 10
Gruppe 4 s vision 11
På scenarieværkstedet deltog: Alf Vinter, formand for Plan- og Miljøudvalget, Blåvandshuk Kommune Bjarne Slaikær, Ho-borger Carsten E. Callisen, formand for Lokalkomiteen for Dansk Naturfredningsforening for Varde, Blåbjerg, Blåvandshuk og Ølgod kommuner Christian Laustrup, afdelingsleder i kystteknisk afdeling, Kystdirektoratet Claus Christensen, formand for Ribe Amts Landboforening Ejnar Hansen, Ribe Amts Familielandbrug Flemming Davidsen, ingeniør, Johanson og Kalstrup Hans Christian Fuglsang, hovedbestyrelsesmedlem i dansk jægerforbund, Ribe Amt Hans Hansen, formand for Plan - og Teknikudvalget, Varde Kommune Hans Kurt Rasmussen, formand for Varde Digelav Ivan Rust Lauersen, teknisk direktør for Teknik- og Miljøafdelingen, Ribe Amt Jan Toftdal, direktør for Blåvandshuk Turist- & Erhvervskontor Jens O. Larsen, leder af teknisk forvaltning, Blåvandshuk Kommune Thorkil Slaikær, formand for Oksby Digelav Thyge Nielsen, formand for Teknik- og miljøudvalget, Ribe Amt Ulrik Lorenzen, skovrider i Oksbøl Statsskovdistrikt Vagn N. Andersen, formand for beredskabsafdelingen i Varde Kommune 12