KYSTTURISMEREDEGØRELSE Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VERSION 1 2014 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune VANDSPORTSTURISME CYKELTURISME LYSTFISKERTURISME KULTURTURISME RIDETURISME

Disposition 3 Indledning 7 Kapitel 1 Overordnet Status og redegørelse Overordnet struktur i forhold til de øvrige turistområder på den jyske vestkyst Turismestruktur minidestinationer: Søndervig Hvide Sande Ringkøbing Bork Havn Vedersø Klit 26 Kapitel 2 Temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter og engagerede oplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune Vandsportsturisme (boardsport, kano/kajak) Cykelturisme Lystfiskerturisme Kulturturisme Rideturisme Rekreative hotspots principiel placering af de tilhørende støttende faciliteter 46 Kapitel 3 Hvad siger lovgivningen? Hvad kan vi i dag i følge Planloven? Hvad har vi af særlige muligheder? Hvad har vi af ønsker som kræver ændringer af rammer for udvikling af turismen? 52 Kapitel 4 Oversigt over igangværende og kommende projekter 53 Kapitel 5 Service og Kontakter 54 Referenceliste

Indledning Kystturismeredegørelse Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune tager udgangspunkt i de stedbundne ressourcer, og danner grundlag for planlægning af ferie- og fritidsanlæg ved kystområderne samt udbygning og sikring af offentlighedens adgang til kysten. 1 Planen er udarbejdet på baggrund af de eksisterende politikker og kan revideres efter behov. Med afsæt i de stedbundne potentialer identificeres de fysiske steder for, hvor der i fremtiden bør planlægges for etablering af nye faciliteter, eller forbedring og udbygning af de eksisterende. Ringkøbing-Skjern Kommune vil med denne kystturismeredegørelse skabe grundlag for en bæredygtig udvikling af turismeerhvervet. Naturen er vores største ressource og den afgørende årsag til, at turisterne besøger vores område. Dette anerkendes også af Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd, som i 2014 vedtog kommunens politiske vision; Naturens rige Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs. Kystturismeredegørelse strategiske indsatsområder Geografi minidestinationerne der hvor der fremadrettet skal ske en fortsat udvikling, modernisering og vedligeholdelse af turistfaciliteter af høj kvalitet. Den overordnede turismestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune. Temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter og engagerede oplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune, samt principiel udpegning af steder for lokalisering af de tilhørende støttende faciliteter rekreative hotspots. Kystturismeredegørelsen er grundlæggende udarbejdet for at skabe et godt grundlag for en bæredygtig udvikling. Men den er i høj grad også lavet for at hjælpe og understøtte de lokale turistaktører til at målrette deres virksomhed. Med erfaringerne fra arbejdet med Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig 2, arbejdes der her mere i dybden med at bruge naturens potentiale i vores område til at skabe muligheder for oplevelser, ro og rekreation. 1 Planloven 5b, stk.1, pkt. 4 og 5. LBK nr. 587 af 27/05/2013 2 Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August 2014. 3

KYSTTURISMEREDEGØRELSE Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at hjælpe med til større samarbejde og vise vejen for oplagte temaer for stedbundne aktiviteter for vores borgere, gæster og turister i området. Sammen kan vi skabe god vækst og udvikling. Planen udelukker ikke andre aktiviteter men fremhæver de største stedbundne potentialer. Kystturismeredegørelsen er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Turisme, samtidig er der løbende afholdt dialogmøder med forskellige lokale interesseorganisationer, Varde og Holstebro Kommuner og Region Midt Jylland, som alle har haft mulighed for at bidrage til planlægning. Kystturismeredegørelsen vil sondre mellem områder, hvor der kan etableres permanente faciliteter f.eks. i forbindelse med udbyggede byområder ved de stærke feriesteder. Men der vil også peges på områder, hvor faciliteter vil skulle placeres under hensyn til landskab, flora og fauna. På udvalgte steder hvor efterspørgslen på støttepunkter for turister og friluftslivet er stor, men hvor hensynet til naturen ikke sættes over styr. DANMARKS FJERDE STØRSTE TURISTKOMMUNE Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks fjerde største turistkommune, kun overgået af København, Aarhus og Aalborg målt på antal estimerede overnatninger. 83% af kommunens turisme overnatninger ligger i traditionelle feriehuse, og heraf er ca. 70% udenlandske overnatninger. Kommunen råder i dag over godt 9.300 sommerhuse. Hvor er der flest turistbesøg i Danmark 1. København 2. Aarhus 3. Aalborg 4. Ringkøbing-Skjern 5. Varde Aalborg 3 Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner har tilsammen 8,3 mio overnatninger om året 3, og er tilsammen dermed et af de væsentligste turistområder indenfor kystturismen i Danmark. 4 Ringkøbing/Skjern 5 Varde Århus 2 København 1 3 Turismestrategi for Varde Kommune 2013-2018 4

Med denne kystturismeredegørelse ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at identificere vores geografiske kerneområder for turismen i vores område. Det er særligt her, at vi fremadrettet vil højne kvaliteten af aktiviteter og oplevelser. Vi vil skabe mulighed for, at de stærke feriesteder og minidestinationerne løbende kan fornyes og tilpasse sig turisternes behov. Vi vil pege på særlige temaer for stedbundne aktiviteter og engagerede oplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune, og vil med udgangspunkt i disse øge tilgængeligheden til naturen og kysten. Vi vil 5

KYSTTURISMEREDEGØRELSE gøre det mere attraktivt at færdes i naturen og støtte op om de gode og sunde friluftsaktiviteter som har særlige udfoldelsesmuligheder, netop her i vores geografi, ved at skabe flere støttepunkter rekreative hotspots. Sammen med områderne i Varde Kommune vil det blive en perlerække af besøgssteder for turister, der søger gode rekreative oplevelsesmuligheder i naturen. 6

Kapitel 1 Overordnet Kystturismeredegørelse Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune falder fint i tråd med de nationale hensigtserklæringer som findes i Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme. Heri fokuseres på to vækstlokomotiver for dansk turisme, København og den jyske vestkyst. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår derfor i et samarbejde, Partnerskab for Vestkystturisme, med de øvrige 10 kommuner langs den jyske vestkyst omkring udvikling af kystturismen. I Regeringens Vækstplan skrives bl.a. at naturen og miljøet skal udnyttes mere aktivt som vækstfaktor i turismeudviklingen, bl.a. henvises til det norske eksempel, hvor staten har investeret 3,5 mia. kr. i unikke arkitektonisk tilpassede udsigtspunkter, faciliteter, stier, bygninger mm. på 18 udvalgte turistruter rundt i hele landet, med det formål at gøre naturen mere tilgængelig for et bredere publikum. Derudover fremhæves cykelturisme som et særligt vækstområde for kystturismen, samt øget kvalitet i madoplevelser, der i endnu højere grad skal sælges i samspil med turismen, samt en bedre digital infrastruktur. Sidst fremhæves målet om en forenkling af lovgivning og regler. Særligt fremhæves planloven og skatteregler i fbm. udlejning af feriehuse. Det er Regeringens mål, at administration af lovgivningen ikke bør udgøre en barriere for udvikling af turismen i Danmark. (Danmark i arbejde, vækstplan for dansk turisme, Regeringen, 2014) Nøgletal Turismeerhvervet har stor betydning for vækst i Ringkøbing-Skjern Kommune. Analyser viser, at når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1 årsværk, 534.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter til kommune og stat på 340.000 kr. (Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern, VisitDenmark, 2013) De sidste tilgængelige økonomiske nøgletal fra 2011, viser et turismeforbrug på knap 2,7 mia. kr., der inklusiv afledte effekter skabte knap 1,4 mia. kr. i værditilvækst, 918 mio. kr. i skatteindtægter og 2.767 fuldtidsjob i kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommune har 3,2 mio. registrerede turismeovernatninger og 5,1 mio. estimerede overnatninger 4. Herved står turismen for 8,3% af al værditilvækst og 8,7% af alle job i Ringkøbing-Skjern Kommune. 5 4 Estimerede overnatninger inkl. registrede overnatninger ved feriehusudlejningsbureau, hotel, camping mm., samt privat udlejning, brug af eget feriehus, familie/vennebesøg og endagsturister. 5 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern, VisitDenmark, 2013 7

KYSTTURISMEREDEGØRELSE TURISMEFORBRUG I RINGKØBING/SKJERN KOMMUNE 6 2% 4% 3% 27% DK D N NL Øvrig (GB, USA, F, PL, I, E, CH) 64% Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2009 Implementeringsplan for Helårsturisme. Denne blev i 2011 fulgt op af en samlet turismepolitik for turismens udvikling i kommunen 2011-2014 7. Den politiske vision for turismens udvikling er: Destination Ringkøbing Fjord er blandt de foretrukne helårs-kystferiedestinationer i Nordeuropa. Hertil vedtog byrådet tre politiske målsætninger: Kvalitetsudvikling: Kvaliteten i besøget skal være høj overalt hvor turisterne færdes. Oplevelser året rundt: Ringkøbing Fjord området tilbyder kvalitetsoplevelser året rundt. Oplevelserne er funderet i områdets natur og kultur, er nemt tilgængelige, indgår i tydelige salgs- og værdikæder, og bidrager væsentligt til at tiltrække nye turister. Offentlig-privat samarbejde: For at understøtte kvalitetsudvikling og oplevelser året rundt, er destinationen organiseret i et tæt offentlig-privat samarbejde med tydelig og hensigtsmæssig arbejdsfordeling, der understøtter turismeudviklingen i destinationen med finansiering, viden og markedsføring. Kommunen har gennem de sidste 4 år arbejdet med de tre overordnede politiske målsætninger som rettesnor. Blandt andet arbejder kommunen tæt sammen med Ringkøbing Fjord Turisme der dækker hele kommunens geografi, samt i forbindelse med konkrete projektaktiviteter arbejdes der tæt sammen med erhvervspartnere. Blandt andet kan nævnes projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, hvor kommunen, turistforeningen og en bred vifte af erhvervsaktører i de to udvalgte byer Hvide Sande og Søndervig i perioden 2012-2014 har 6 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern, VisitDenmark, 2013 7 Ny turismepolitik for perioden 2015-2018 skal vedtages i foråret 2015. 8

arbejdet intenst på helhedsorienteret udvikling af turismen i Hvide Sande og Søndervig, jf. Potentialeplaner Hvide Sande og Søndervig 8. Turistområdet har de foregående år haft særligt fokus både regionalt, nationalt og i EU, og dette har medført at det er lykkedes at fundraise 24 mio. kr. til rene turismeudviklingsprojekter i perioden medio 2012 - medio 2015. Pengene bruges til at understøtte de politiske målsætninger og turismepolitikken i sin helhed igennem konkrete projektaktiviteter. Der arbejdes med ovennævnte projekt i Hvide Sande og Søndervig, dertil kommer udviklingsprojekt i Bork Havn, produktudvikling af surfing, cykelturisme, ride- og vandreturisme, Skjern Å naturturisme, superstrande, energivenlige feriehuse, øget markedsføring og synlighed, opgradering af den digitale turistinformation og indholdsbaseret markedsføring målrettet før-under-efter gæstens besøg. Målsætningen for alle ovenstående projekter har været øget kvalitet i gæstens besøg, fokusering på at udvide sæsonen så vidt muligt, samt offentligt-privat samarbejder. Projekterne er ligeledes en del af Region Midtjyllands strategi NY vækst i turismen, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er udpeget til Stærke Feriesteder Vest. Nærværende plan tager udgangspunkt i det foregående arbejde, der er gennemført på turismeområdet, i de nationale målsætninger, de regionale strategier, øvrige tværregionale tiltag som fx Vestkyst Partnerskab. Der tages også udgangspunkt i gæste- og kvalitetsanalyser, trends- og tendenser i turisters rejsemønstre, samt konkrete ønsker og behov som turisterhvervet giver udtryk for. Turisterhvervet er der, hvor gæsten møder destinationen, det er der arbejdspladserne skabes, og der hvor der genereres omsætning. Turisterhvervet er kommunens vigtigste partner og stærkeste ressource, hvis vækst i turismen skal lykkedes. Endvidere er det Ringkøbing-Skjern Kommunes mål, at turismeudviklingen i kommunen skal være bæredygtig både i forhold til økonomi, miljø og samfund. Set ud fra et økonomisk perspektiv, skal der ske vækst og innovation i turismeerhvervet, og der skal skabes nye arbejdspladser. Set ud fra et miljømæssigt perspektiv er energimærkning og energirenovering af kommunens 10.000 feriehuse på den politiske dagsordenen, og der arbejdes på en øget grad af affaldssortering og genanvendelse af affald fra sommerhusene, bl.a. ved at installere de nedgravede molok-affaldssystemer. Men også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, hvor de mange attraktive turismeoplevelser som tilbydes i naturen, fx surfing, ridning eller lystfiskeri, også er tilgængelige for kommunens borgere og skal bruges som en attraktiv bosætningsparameter i fremtiden. 8 Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August 2014. 9

KYSTTURISMEREDEGØRELSE Overordnet struktur for turismens udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategien for turismens overordnede struktur tager afsæt i de politiske målsætninger om oplevelser året rundt, kvalitetsudvikling og offentligt-privat samarbejde fra Ringkøbing-Skjern Kommunes turismepolitik. Af strukturkortet ses det, at områderne med høj koncentration af turister, de tæt skraverede områder, er den øverste del af Ringkøbing Fjord, Holmsland Klit samt de fem minidestinationer. Det er kommunens vurdering, at det er vigtigst, at der skabes udviklingsmuligheder for turismen i de områder, hvor der allerede i dag findes en stor koncentration af turister. Og at der særligt i områderne med høj koncentration af turister som udgangspunkt arbejdes med permanente faciliteter af høj kvalitet og med høj service. Det er ligeledes her der findes et investeringsparat turismeerhverv og den største garanti for 10

en bæredygtig forretning. I områderne med en lavere koncentration af turister bør der bl.a. arbejdes med special interest turisme som for eksempel lystfiskeri, kano/kajak sejlads, surfing mm. I områderne med lavere koncentration af turister kan der i højere grad arbejdes med faciliteter af mere midlertidig karakter, faciliteter som for eksempel over en flerårig periode naturligt forgår, og som i sig selv er reversible. Der bør sikres gode adgangsforhold til naturen for mange forskellige brugergrupper i områderne med lav koncentration af turister, idet det oftest er turister med interesse i friluftsoplevelser, som netop kommer her. Det være sig på cykel, til hest eller som surfer. Eksisterende struktur Turismens struktur i Ringkøbing-Skjern Kommunes fysiske rum kan begrundes i to eksisterende faktorer. Den ene er reason-to-go -faktoren, altså hvad det er, som får turisterne til at vælge Ringkøbing-Skjern Kommune som udgangspunkt for deres ferie. Den anden faktor er den eksisterende overnatningsstruktur. For vores destination gælder, at den første faktor reason to go er naturligt givet. Over 70% af vores turister siger, at NATUREN er hovedårsagen til, at de kommer her, og Vesterhavet er den primære årsag. Netop derfor er det også vigtigt, at vi formår at beskytte den natur, som er vores største værdi for turismen. Vi skal sikre en balance imellem, hvor og hvordan vi benytter naturen til at skabe oplevelser, og vi skal sikre at de sårbare og følsomme naturområder beskyttes og bevares, også for fremtidige generationer. Spørger vi så, hvad de laver, når de besøger destinationen, så nævner de i bred flæng cykler, surfer, rider, går ture på stranden, fisker, besøger kirker, museer og attraktioner (ikke i prioriteret rækkefølge). Den anden faktor for turismens overordnede geografiske struktur i kommunen er de omtrent 10.000 feriehuse. Heraf er ca. 7.000 på Holmsland Klit, 500 i Vedersø, 2.000 ved Bork Havn og 500 ved Skuldbøl/Skaven/Stauning/Halby. Af kommunens ca. 5,1 mio. estimerede overnatninger, er disse fordelt med ca. 83% i feriehuse, camping med 12% og øvrige 5% fordelt mellem hoteller, feriecentre, vandrehjem, B & B og shelters. Det ses således, at den største koncentration af turister uden tvivl findes på Holmsland klit og dernæst i Bork Havn. Modsat reason-to-go er denne faktor foranderlig, idet nye områder udlagt til fx feriecentre, hoteller eller feriehuse kan ændre på strukturen, naturligvis fortsat under forudsætning af at nye områder understøtter 1. reason-to-go, altså turisternes hovedårsag til at besøge destinationen. Når det er sagt, så har vi en kæmpe fordel ved, at vores turister er enormt mobile. Over 90% af vores turister kommer i egen bil, hvorfor en køretur på 2 timer til for eksempel Legoland blot er en del af ferien. Det betyder, at vi kan trække på et stort opland i forhold til tilbud og oplevelser til turisterne. Der er mange udflugtsmål inde i landet med blandt andet unikke naturområder som skov og hede, men de store attraktioner som Legoland, Givskud Løvepark eller sågar Aros er således også en del af ferieoplevelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. 11

KYSTTURISMEREDEGØRELSE Trends- og tendenser i turismen Ses på turismen i et internationalt perspektiv, så er speciel interest turisme samt korte ferier i vækst. Dette er et tydeligt vækstområde for kommunen. Særligt kommercielle oplevelser såsom surf-pakketure til både begyndere og øvede, 3-dages temaferier fx hestevognstur, kanoture eller gourmetrejser er i vækst. Også kulturturismen i bred forstand vækster, et lokalt eksempel er afsløringen af en tilsandet bunker nord for Søndervig, som stadig indeholdt en stor gruppe genstande fra II verdenskrig. Den efterfølgende udstilling hvad bunkeren gemte på Ringkøbing Museum i 2012 øgede besøgstallet det år med 10.000 gæster. Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Turisme arbejder i årene 2012-2014 sammen med erhvervsaktører på udvikling af en lang række af speciel interest pakkeprodukter, for eksempel surf-pakketure skræddersyet til norske surfere, flerdages cykelferier rundt om Ringkøbing Fjord og rekreative hotspot faciliteter omkring Ringkøbing fjord og Skjern Å, hvor der kan være shelters, vandposter, offentlige toiletter, indhegning og vand til heste, ophalerpladser til kajak, launch-areal til kitesurfere, cykelpumpe, formidlingsskilte og ruteangivelse mm. SPECIEL INTEREST TOURISM Speciel interest tourism er ferier med formål at dyrke en bestemt interesse. Det være sig surfing, lystfiskeri, gastronomi eller andet. Denne type turisme oplever stor vækst, både blandt grupper der dyrker interessen som fritidsinteresse, men også blandt begyndere, der blot ønsker at udfordre sig selv, eller gerne vil prøve noget anderledes og nyt. Nogle rejser i vennegrupper med ligesindede, mens andre tager familien med. Fælles for gruppen er at de har høje kvalitetskrav og høj betalingsvilje 9. Speciel interest turisterne er særligt interessante, fordi de oftest kommer uden for højsæsonen. Destinationens feriehuse er i dag fuldt udlejet i højsæsonen, og skal vi vækste, skal dette derfor ske uden for højsæsonen. Her er speciel interest turisterne et tydeligt vækstområde. En anden tydelig tendens er kortferie ophold, som er i vækst. I 2007 var gennemsnitslængden for et besøg i destinationen 10 dage. Dette var dengang en del over landsgennemsnittet for kystferieophold. I dag er gennemsnitslængden faldet til omtrent 8 dage, hvilket fortsat er over det nuværende landsgennemsnit. Så selvom vores gæster er meget loyale og generelt har lange ophold, så bliver ferieopholdene kortere. Denne tendens ses også på øvrige danske 9 Ny Kulturturist af Eva Steensig, Kultursegmenter Special Interest Norge, Kultursegmenter Special Interest Tyskland af Midtjysk Turisme: www.midtjyskturisme.com/search.aspx?s=special+interest 12

og udenlandske markeder. Og vi kender det fra os selv. I dag rejser vi ikke kun i familiens sommerhus i alle ferier men tager i højere grad på shopping i Paris i 2 dage, kroophold med 5-retters gourmet middag, tre-dages campingferie med bedsteforældrene og måske en uge til Bali. Den moderne turist rejser meget og ser mange steder, men loyaliteten er lav, og opholdets varighed er kort. Ringkøbing-Skjern Kommunes overnatningsprodukt består hovedsageligt af feriehuse, der udlejes for en uge af gangen. Men vækst, særligt uden for højsæsonen, bør i højere grad baseres på muligheder for kortere ferieophold. Et andet vækstpotentiale er bynære ferieformer i forbindelse med et kystferieophold. Særligt for mange tyskere er Vesterhavet og vandkanten en unik oplevelse, men den klassiske kørselv-ferie i sommerhus, hvor alle måltider laves selv, tiltaler ikke alle typer af gæster. Flere turister ønsker udvidet service og mere bynære ferieophold, hvor de kan nyde byens faciliteter, spisesteder, shopping, café og kulturliv, sammen med den smukke natur ved og i vandet. Samtidig med at typen af ferier ændrer sig, så ændrer gæsternes rejsemønstre sig også, således at de i højere grad afspejler de nye typer af familiemønstre. Hvor gæsterne for 10 år siden i stor stil var far, mor og 2 børn, så er de i dag; far, mor, dine, mine og vores børn. Eller bedsteforældre, forældre og børn, venne-par, grupper, bedsteforældre med børnebørn osv. Dette betyder blandt andet, at mange af de tidlige feriehuse bliver for små. Skal der være plads til bedsteforældre, forældre og (dele)børn kræves det feriehuse med mere plads. 1980 ernes solarium og sauna er heller ikke længere de store trækplastre. I dag vil gæsterne hellere have lækkert design, flere store Master Bedrooms med fornuftige gæsteværelser/børneværelser. Disse nye familiemønstre stiller også andre krav til ferieområderne, og mange gæster efterspørger faciliteter og aktivitetsmuligheder ud over stranden i ferieområdet. Det kan være naturlegepladser, indhegnede hundelufte-arealer, hvor hundene kan lege, beach-volley baner for teenagere, motionsruter og vandresløjfer med adgang, ikke kun til Vesterhavet, men også til fjorden fra Holmsland Klit siden. Gæste- og kvalitetsanalyser Videncenter for Kystturisme har siden etableringen i 2012 udarbejdet et yderst grundigt analysearbejde for dansk kystturisme, både på landsplan og på udvalgte minidestinationer, de såkaldte særlige feriesteder. De særlige Feriesteder er kendetegnet ved, at have over 1.000 mia. kr. i omsætning og et særligt udviklingspotentiale. Der blev udvalgt 20 på landsplan. Hvide Sande og Søndervig har begge været udvalgt som særlige feriesteder. Dette betyder, at vi for disse to minidestinationer har et særligt godt analyse grundlag, herunder en række kvalitets- og gæsteanalyser. Generelt set er turisterne glade for naturen, feriehusene, oplevelser og aktiviteter. Der hvor alle særlige feriesteder scorer lavest er offentlige toiletforhold, tilgængelighed og det overordnede pris/kvalitet forholdet, dvs. gæsterne synes et ferieophold i Danmark er dyrt i forhold til kvaliteten af opholdet. Udfordringerne omkring kvalitet, handler om alt fra mad, service, 13

KYSTTURISMEREDEGØRELSE overnatning, attraktioner og aktiviteter til offentlige services såsom toiletter, tilgængelighed, rekreativ infrastruktur mm. Man skal huske at sammenligne dette med, at det er de samme mennesker, som tager i sommerhus i Danmark, og som også tager en uge til Mallorca, Gardasøen eller Bali. Vores nærmeste konkurrenter er således både nærmarkederne i Tyskland, den tyske Østersø og Nordsø kyst med blandt andet Sylt, men også charterdestinationer som Mallorca eller eksotiske rejsemål som Bali. Udvikling af turismens struktur Skal turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune have mulighed for at udvikle sig, så skal de rette muligheder være til stede. Langt størstedelen af kommunens turisme er koncentreret i Kystnærhedszonen (en i princippet 3 km bred zone fra vandkanten af alle Danmarks kyster og 3 km ind i landet). I kystnærhedszonen kan der kun placeres ny bebyggelse og anlæg hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, ligesom etablering af nye ferie- og fritidsanlæg skal ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Det er afgørende for udviklingen af turismen i kommunen at de lovgivningsmæssige og administrative rammer for udviklingen specielt langs kysterne moderniseres, forbedres og forenkles. På basis af førnævnte kvalitetsanalyse, samarbejde med erhvervsaktører, gæsteanalyse og tendenser inden for turismen beskrives her den overordnede strukturudvikling for turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overnatning Som tidligere nævnt består størstedelen af kommunens overnatningsprodukt af feriehuse særligt beliggende på Holmsland Klit. Dette betyder også at Holmsland Klit er centrum for turismen i kommunen, da det er her turisterne er. Således er det her særligt væsentligt at de rigtige services, faciliteter og tilbud er til stede. Idet hele Holmsland Klit afgrænses af Ringkøbing Fjord og hele Holmsland er beliggende i Kystnærhedszone, betyder det ligeledes at der ikke er mange muligheder for blot at trække aktivitetstilbud ind i baglandet, som det er muligt andre steder. Alt andet lige bliver aktiviteter på indersiden af Ringkøbing Fjord oftest til en dagstur, i stedet for en mindre udflugt, idet der skal køres hele vejen omkring Ringkøbing Fjord for at nå en aktivitet. Det er kommunens vurdering at feriehusområderne skal kunne tilbyde flere muligheder for aktiviteter end de gør i dag, og at der skal arbejdes for at skabe fælles faciliteter og fyrtårnsprojekter til gavn for hele området. Derfor arbejdes der på etablering af Søndervig Feriepark, et projekt der vil give Søndervig og omegn et væsentligt kvalitetsløft. Søndervig Feriepark er et stort projekt til 750 mio., og vil blive 14

et fyrtårn for turismen i området. Ferieparken vil tilbyde luksus overnatning af høj kvalitet og i sammenhæng hermed etableres Nordeuropas største badeland med wellness faciliteter på 10.000 kvadratmeter. Ferieparken ønsker at understøtte Søndervigs værdisæt; Søndervig en moderne badeby, men vil også skabe sammenhængskraft med referencer til hele området omkring Ringkøbing Fjord. Se mere om projektet på www.sondervig-feriepark.dk Søndervig Feriepark indgår også som et væsentligt element i helhedsplanlægningen for Søndervig. Jf. Potentialeplaner for Hvide Sande og Søndervig. 15

KYSTTURISMEREDEGØRELSE Søndervig feriepark www.sondervig-feriepark.dk Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag ingen feriecentre af væsentlig størrelse samt kun få hoteller, og ingen hoteller ved Vesterhavet. Derfor arbejder kommunen for at der etableres grundlag for hotel- og feriecentre langs med Holmsland Klit, og gerne i direkte tilknytning til Vesterhavet. I kommunens sydlige ende, omkring Bjerregaard, arbejdes med et feriecenter inklusiv fællesfaciliteter, som både kan understøtte nye ferieformer og danne aktivitets ramme for de mange feriehuse som findes i dette område. Bjerregaard sommerhusområdet er også det eneste større feriehusområde i kommunen, som ikke er understøttet af et bycenter af en eller anden art. Et feriecenter med fællesfaciliteter i Bjerregaard vil derfor understøtte turismeudviklingen både i feriehusområdet som i et potentielt nyt feriecenter. Kommunen vurderer samtidig at der bør skabes mulighed for etablering af flere bynære overnatningsfaciliteter i Hvide Sande og Ringkøbing. Hvide Sande by er et yderst eftertragtet besøgsmål blandt andet på grund af den fortsat aktive fiskerihavn, som tiltrækker mange gæster. Det er kommunens vurdering af netop i Hvide Sande er der et stort potentiale for vækst i kort ferier året rundt, og at flere bynære overnatningsfaciliteter vil kunne tilbyde ophold til nye segmenter for eksempel erhvervsturister inde nfor offshore industrien. Jf. Potentialeplaner 16

Feriecentre langs vestkysten Feriecentre i Ringkøbing/Skjern Andre feriecentre Ansøgning: Bjerregård Feriecenter Hanstholm Klitmøller Nr. Vorupør Søndervig Hvide Sande Bjerregård Nr. Nebel Henne Blåvand for Hvide Sande og Søndervig 10. Ringkøbing by har også et stort potentiale for bynære ferieophold i den gamle købstad. Byens hyggelige og charmerende bymidte, nærheden til fjord og hav, de mange oplevelsesmuligheder i naturen kombineret med kulturelle attraktioner, gør byen spændende for bynære ferieformer. Camping er den 2. største overnatningsform i Ringkøbing-Skjern Kommune, og det er vigtigt fortsat at sikre campingerhvervets muligheder for vækst og udvikling. Særligt i fht. special interest turisterne er camping attraktivt, da netop campinglivet ofte har god plads til pladskrævende hobbyer såsom lystfiskeri, ridning eller kajaksejlads. Campingpladser har også en mindre permanent karakter end for eksempel et feriehus, og det er muligt, at 10 Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August 2014. 17

KYSTTURISMEREDEGØRELSE campingpladser kan placeres i mere sårbare naturområder, end for eksempel feriehuse vil kunne. Kommunen finder det vigtigt, at kvalitet er et gennemgående element i hele kommunens turismeudvikling. Det gælder også ved primitive overnatningspladser, at det er vigtigt at tænke i gæstens oplevelser, og adgang til at opleve naturen. Nogle special interest turister efterspørger ligeledes primitive faciliteter, såkaldte Back to Nature, B2N. Minidestinationer Kommunens turismestruktur er opdelt i en række minidestinationer, som Ringkøbing Fjord Turisme og Ringkøbing-Skjern Kommune har arbejdet med siden 2007. Udviklingsmuligheder i de fem minidestinationerne er en klar politisk prioritering. Det er her, turisterne er, og her turimeerhvervet er til stede. I de fem minidestinationer findes i dag et stort turismeapparat, som er gearet til at håndtere de omtrent 500.000 gæster der besøger destinationen på årsplan. Næsten 10 gange så mange borgere som bor i hele kommunen. BLANDT DANMARKS 20 STÆRKE FERIEDESTINATIONER Videncenter for kystturisme (CKT) har udvalgt 20 steder i Danmark som Stærke Feriesteder. Visionen for Stærke Feriesteder er at videreudvikle få, men stærke konkurrencedygtige feriesteder i international målestok, koncentreret omkring de i forvejen stærke kystdestinationer. Søndervig og Hvide Sande er udvalgte som to af de i alt 20 stærke feriesteder i Danmark 11. Minidestinationer er i dag alle udbyggede byområder med stor tiltrækningskraft for turister. Det kan være det autentiske miljø, den naturskønne beliggenhed, kulturarv eller andet der er årsag til de mange besøgende. For at disse minidestinationer fortsat skal være attraktive, er der behov for rammer til, at stederne kan udvikle sig i takt med efterspørgsel og tidens krav til faciliteter. Byernes fysiske indretning og byrum har derfor særlig stor betydning disse steder. Der vil alle steder løbende være behov for forbedring og udvidelse af infrastruktur og faciliteter. Der findes ingen analyser som kan dokumentere det årlige antal gæster i Ringkøbing-Skjern kommune, men kommunen har 5,1 mio. estimerede overnatninger, heraf ligger 80% af disse i kommunens feriehuse og 12% på campingpladser, hvoraf samtlige feriehuse findes langs 11 Videncenter for kystturisme, Baggrundsnotat, d. 1. oktober 2012 18

med Vesterhavet og omkring Ringkøbing Fjord. Gennemsnitsopholdet for en gæst i feriehus i Ringkøbing-Skjern Kommune er 9,9 dage. Ud fra dette estimeres det at kommunen dermed har ca. 500.000 antal turister om året fordelt på perioden påske til efterårsferien. Herudover er der et peak igen over jul og nytår. Dette svarer til en tidobling af kommunens samlede indbyggertal, og til sammenligning er det næsten dobbelt så mange som indbyggertallet i Århus 12. Det stiller naturligvis krav til infrastruktur, service og faciliteter. Det er ligeledes på disse steder ved byområderne, hvor det er oplagt at etablere permanente anlæg og faciliteter til de mange gæster. Midlertidige faciliteter vil også kunne være en fordel nogle steder, f.eks. til aktiviteter på stranden som en beachvolleybane, i det Vesterhavets vildskab gør de fleste permanente løsninger umulige. Minidestinationer: Søndervig, Hvide Sande, Bork Havn, Ringkøbing og Vedersø Klit. 12 Indbyggertal for Århus: 259.754 indbyggere (2014) Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44. 19

KYSTTURISMEREDEGØRELSE Søndervig den moderne badeby. Søndervig er den diametrale modsætning til Vedersø Klit. Og det er en styrke inden for små 20 km at have to så forskellige minidestinationer. Det betyder, at vi kan tilbyde noget til mange forskellige typer af gæster. Søndervig er pulserende og aktiv på alle årstider, butikkerne er altid åbne og der er mange aktivitetsmuligheder. Byen har et stort feriehusopland og snart også et stort moderne feriecenter. Der er golfbane, ridecenter, Beach Bowl og badeland, mindre aktivitetsmuligheder, shopping, barer og restauranter, med feriecentret etableres Danmarks største badeland og spa/wellness faciliteter. Masser af børnefamilier, unge og ældre nyder godt af de mange aktivitetsmuligheder i Søndervig. I Søndervig arbejdes med værdisættet Den moderne badeby, med henvisning til byens oprindelse som en af de første badebyer langs den jyske vestkyst. De første badegæster kom for Vesterhavets helsende vand og luft, for afslapning og samvær. Dette grundlag har ikke ændret sig markant, de moderne badegæster kommer for sjov og hygge med familie og venner, nærvær og afslapning samt ture ud i naturen, det være sig til hest, på cykel, segway, kørestol eller i bil. Adgangsforhold for en bred vifte af naturbrugere er essentielt for udviklingen af Søndervig. Sammen med Søndervig Feriepark og Søndervig Centerforening samt en række erhvervsaktører, arbejdes der på udvikling af Søndervig byrum og sammenhæng mellem byen og Søndervig Feriepark. Der arbejdes med flere muligheder på stranden under konceptet Superstrand, og der arbejdes med produktudvikling og kvalitetsudvikling af aktivitetstilbud bl.a. særligt målrettet handicappede i forbindelse med projektet turisme for alle, samt service og madoplevelser. Jf. Potentialeplan Søndervig 13. Hvide Sande er centrum i Destination Ringkøbing Fjord. Byen er destinationens tydeligste brand blandt vores gæster, og om en gæst har lejet et feriehus nord for Søndervig eller ved Bjerregård, så siger de alligevel, at de har været i Hvide Sande på ferie. Denne kendskabsgrad går derfor igen i destinationens markedsføring. I Hvide Sande arbejdes ud fra værdisættet Livet på kanten af naturen, et værdisæt som går igen i Hvide Sandes identitet, og i mange borgeres opfattelse af at leve med naturen, men også på trods af denne. Hvide Sandes aktive fiskerihavn er et af turismens største fordele for hele destinationen. Lugten af fisk og saltvand gennemsyrer næsen, og Hvide Sandes meget maskuline identitet i byrummet står i skærende kontrast til mange andre kystferiebyers mere hyggelige og tætte udseende. Hvide Sande er rå og barsk, og netop dette udtryk højner oplevelsen. Det gør det dog også indimellem svært for turisterne at finde rundt, at føle at de gerne må være på havnen, at finde opholdsrum, p-pladser, offentlige toiletter, adgang til strande mm. Der skal arbejdes med at styrke forbindelserne i Hvide Sande, særligt for de bløde trafikanter, adgang til strand, p-pladser mm., skal gøres nemmere og bedre. Samtidig skal der arbejdes med hotel, bynære ferieboliger, fjordstrand mm. Jf. Potentialeplan Hvide Sande 14. 13 Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August 2014. 14 Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August 2014. 20

Ringkøbing er Danmarks ældste købstad, og har en bevaret bymidte, som tiltaler mange turister. Her er shopping og hyggeligt torvemiljø, samt et meget stort udvalg af udvalgs- og dagligvarebutikker, som i høj grad er afhængig af turismen. Ringkøbing har også mulighed for i højere grad at fokusere på de mange feriehusejere som et potentielt marked. Udviklingen af flere bynære ferieophold er ligeledes et interessant udviklingspotentiale for Ringkøbing. I sammenhæng med Ringkøbing arbejder kommunen på udvikling af en MEGA attraktion KRAFT15. KRAFT er en international oplevelsesattraktion baseret på naturens kræfter, og er et projekt på 250 mio. som vil løfte turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune væsentligt. Se mere om KRAFT på www.kraftnet.com KRAFT KRAFT Explore the Powers of Nature er ambitionen om at skabe et nyt oplevelsesfyrtårn i Vestjylland med udgangspunkt i naturens kræfter. Naturens kræfter er kilde til inspiration, til afslapning og refleksion, til at tænke nye tanker. Der er mange gode grunde til, at så mange turister hvert år vælger at lægge vejen forbi det vestjyske, men mødet med den smukke og barske natur er den primære. I KRAFT vil naturen og naturkræfterne bruges som ramme for en fortælling om forholdet mellem naturen og mennesket. KRAFT bliver en oplevelsesbaseret attraktion, som tager udgangspunkt i fascinationen omkring naturens kræfter, som de opleves i Vestjylland, og vil sætte nye standarder for sjov, leg og læring for hele familien og bliver i sig selv et landmark i Ringkøbing-Skjern Kommune. Se mere om projektet på www.kraftnet.com 15 21

KYSTTURISMEREDEGØRELSE Bork Havn er destinationens største fjord destination, hvis der ses på antal feriehuse. Med omtrent 2.000 feriehuse centreret omkring den lille fjordhavn, med Ringkøbing-Skjern Museums største attraktion Bork Vikingehavn, kort afstand til Seawest Badeland og Skjern Å, har Bork Havn en række potentialer for vækst. Minidestinationen har dog også en række udfordringer. Bork Havn har i dag en markant kortere sæson og et noget lavere prisleje end feriehusene langs med vestkysten har. Havneområdet er domineret af Handelsgaden Bryggen, som mest består at mindre deltidsbutikker uden faste åbningstider. Der findes to udemærkede fjordstrande, henholdsvis Sydstranden hvor surferne holder til, og Nordstranden som er for badegæster. Begge strande har problemer med vedligehold og badevandskvalitet. Potentialet i Bork Havn er markant, strandene har meget lavt badevand, hvilket gør det særligt attraktivt for småbørnsfamilier og for kitesurfere særlig nybegyndere. Der findes også fjordens eneste aktive fjordfisker havn, hvor en række fritidsfiskere holder liv i det gamle traditionsrige fjordfiskeri. Siden 2010 har kommunen arbejdet med udvikling af Bork Havn området. Der er blandt andet udarbejdet en Masterplan for Bork Havn baseret på værdisættet livet på og ved fjorden, og i 2014 etableres et formidlingshus og klap-en-fisk bassin, en opgradering af legepladsen, en fiskerenseplads. Derudover kan også nævnes et madpakkehus med flere produkter tilknyttet, blandt andet fiskepakker hvor turister kan forudbestille friske fiskepakker hos fjordfiskerne, og sommeraktiviteter for børn tilknyttet klap-en-fisk bassinet. Udfordringer omkring badevandskvalitet og vedligehold af området består fortsat. Skal der skabes større udvikling i området, kræves først en ny lokalplan. Dog er området underlagt mange plan- og miljøbestemmelser, og lokalplanarbejdet er meget omkostningstungt, og dyrere end lokale aktører i Bork Havn kan finansierer. Skal der ske yderligere udvikling i Bork Havn, kræves en større kommunal indsats end hidtil. Vedersø Klit den sidste minidestination, som opbygger kommunens overordnede turismestruktur. Vedersø Klit ligger i kommunens nordligste hjørne. Et unikt sommerhusområde som har store uberørte naturgrunde og smukke fuldmurede stråtækte sommerhuse. Der er ikke mange aktiviteter i området, og det er naturens uberørthed som tiltrækker gæsterne. Et analyse arbejde gennemført i 2010 definerede et værdisæt for Vedersø klit området som Gemmestedet. Det er her, du tager hen, når du vil putte dig i sofaen med en god bog, ild i pejsen og betragte en vild og barsk natur suse forbi. Gæsterne er typisk voksne par uden børn, der ønsker god mad og vin oplevelser, slapper af, går ture på stranden, er kulturelle og livsnydere. Kyst og Natur Vesterhavet og kysten er destinationens reason-to-go. Det er alt andet lige derfor, at gæsten i første omgang vælger Danmark som ferieland. At gæsten så derefter vælger vores del af de jyske Vestkyst, handler om de aktiviteter og oplevelsesmuligheder der findes her. De mange kystnære feriehuse og campingpladser, Ringkøbing Fjords spejlblanke vand, og de unikke minidestinationer giver samlet set en rigtig dejlig ferieoplevelse midt i naturen, mellem hav og fjord. Tilgængelighed til denne natur er derfor et vigtigt perspektiv for turismens udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune. Mange turister efterspørger bl.a. en bedre adgang 22

til Ringkøbing Fjord men også til Vesterhavet, måske fordi de grundet et handicap kræver kørevenlig adgang, eller fordi de skal have en tungt læsset barnevogn med, eller måske fordi de ønsker at opleve vandet fra hesteryg. Der er mange forskellige ønsker og tilgange til at opleve vores fælles natur, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at arbejde med tilgængelighed til naturen for alle brugertyper. Uanset om de er handicappede, gamle der er usikre på benene, eller de helt unge der lige har lært at gå, om de ønsker at opleve naturen fra hesteryg, på en cykel eller via en segway, så skal de alle sikres de bedste muligheder. Vores natur består af de store åbne vidder, og der er plads til, at vi alle kan opleve naturen på hver vores måde, uden at være til gene for hinanden, men også uden at vi ødelægger den natur vi ønsker at opleve. Ved at sikre adgang og tilgængelighed for mange brugergrupper, på udvalgte områder, er vi som myndighed også med til at styre og bestemme, hvor gæsterne færdes. Således er vi med til at sikre, at den særligt sårbare natur kan skånes, mens de mere hårdføre naturarealer, hvor der måske allerede er tæt bebyggelse og mange gæster, kan bruges. Et andet væsentligt aspekt af naturoplevelsen er den fortælling, vi kan give vores gæster. Rigtig mange gæster ønsker at vide noget mere om det område, hvor de holder ferie. Det kan både være traditionel formidling om kysten, naturen, havet osv. Men også kulturformidling, såsom teater, opera eller gudstjeneste under åben himmel, er eftertragtet. Stjernekigger ture, Bøf og Brøl, svampe- eller snapseture, dragefestival eller sort sol er alle eksempler på unikke oplevelsesture i naturen. Det er også en unik oplevelse at blive viet på stranden eller måske fejre 30 års fødselsdagen i en traditionel jagthytte. Gæsterne efterspørger i højere og højere grad unikke oplevelser knyttet til naturoplevelsen. Det er ikke længere kun nok at gå en tur ved vandet, nutidens gæster ønsker at opleve og prøve noget mere, noget de ikke kan finde andre steder. Og der er det fuldstændig nødvendigt, at vi har faciliteter til rådighed for at skabe rammen om de oplevelser. Skal man for eksempel kunne tilbyde vielser på stranden, så kræver det mulighed for overdækning ved regnvejr, skal alle have adgang til stranden, kræver det egnede adgangsveje for gangbesværede, handicappede, heste, segways og lign. Skal der skabes teater under åben himmel, kræver det mulighed for overdækning ved regnvejr, p-faciliteter, scene mm. Ved at etablere faciliteter på de rigtige steder, som er hårdføre nok til at modstå en vis slidtage, så styrer vi gæsteflowet derhen, samtidig med at vi tilbyder vores gæster en unik oplevelse, som skaber vækst i turismeerhvervet. Rekreativ infrastruktur Ringkøbing-Skjern Kommune er med til at sikre bæredygtig rekreativ infrastruktur for de mange turister, der ønsker oplevelser i naturen. Der arbejdes med en række temaer såsom; boardsport, kano/kajak, cykelturisme, ride-og vandreturisme, lystfiskeri, kulturturisme mm. Konkret ønsker kommunen at lave en principiel udpegning af en række rekreative hotspots omkring Ringkøbing Fjord og langs Skjern Å Systemet, som skal understøtte tilgængelighed for 23

KYSTTURISMEREDEGØRELSE en bred brugergruppe, særligt surf-turismen. Samtidig er det en oplagt mulighed for at etablere en række adgange til Ringkøbing Fjord, som i dag er svært tilgængelig for udefrakommende. Der udpeges en vifte rekreative hotspots baseret på historik, hvor gæsterne kommer, hvor der i dag er adgang og samtidig med en vis geografisk spredning. Disse hotspots skal fungere som en basis struktur for en bred vifte af oplevelser i naturen. Med udgangspunkt i et hotspot skal man kunne kite-surfe, isætte en kajak eller kano, finde et offentligt toilet, måske et overdækket madpakkehus, eller måske formidling om områdets muligheder for oplevelser. Hvor det giver mening, og er muligt, ønskes det, at forbinde de rekreative hotspots med cykel, ride- og vandreruter, både som sløjfer ud i landskabet eller som adgang mellem de enkelte hotspots. Der kan være adgang til cykelpumpe, drikkevand, en hestefenne, badestrand og mere. De steder som også har kulturhistoriske interessante områder, ønskes det ligeledes at formidle via de rekreative hotspots. Den overordnede tanke er, at forbinde Kyst, Fjord og Skjern Å systemet via et rutenet der kan skabe grobund for et væld af kommercielle tilbud og aktiviteter i naturen. For de mange turister som hver sommer besøger Ringkøbing-Skjern Kommune, ønskes det ligeledes at tilbyde den bedste badeferie muligt. Derfor har kommunen indtil videre udpeget to såkaldte Superstrande, hhv. Hvide Sande Sydstrand og Søndervig Strand. Konceptet kan på sigt udvides til andre strande. Superstrande skal, med udgangspunkt i en fælles standard, forbedre kvaliteten langs med Vestkystens strande. Der skal være livredning på risiko-fyldte kyststrækninger, der skal sikres adgang for mange brugergrupper, for eksempel handicappede eller børnefamilier med barnevogne. Der skal være offentlige toiletforhold og koldtvandsbruser, der skal være mulighed for aktiviteter på stranden for eksempel beach volley, udlejning af strandkurve eller surfboards, wellness, musik mm., der skal være mulighed for spisning for eksempel mindre strandcafé miljøer af midlertidig karakter, pop-up restauranter osv. En del af disse faciliteter vil være sæsonbetonede, i det Vesterhavets styrke og kraft flere steder umuliggør permanente løsninger. I mere beskyttede kystområder, såsom fjorde eller vige, er det fysiske muligt, at faciliteterne er tilgængelige hele året. Derudover skal basis produktet, som inklusiv renlighed og vedligehold, være af yderst høj kvalitet. Det vigtigste er, at disse strande skal være det oplagte besøgssted for de turister, som efterspørger bedre og flere faciliteter, det skal også være det oplagte besøgssted for endagsgæster fra det øvrige Danmark, som efterspørger en god stranddag. Erhvervsturisme Erhvervsturisme opfattes ofte som et storby-fænomen. Men det behøver det ikke at være! Mange virksomheder får jævnligt besøg af større eller mindre delegationer af kunder, samarbejdspartnere eller gæster, som man ønsker at give de bedste indtryk af virksomheden. Der er ofte et ønske om at give gæsten unikke oplevelser der vil gøre at de efterfølgende husker besøget. Ringkøbing-Skjern Kommune er kendt for sin stærke satsning og plan om at blive 24

selvforsynende med vedvarende energi i 2020 16. Dette tiltrækker derfor en del internationale erhvervsturister til området, så alene ved clean-tec-erhverv er der et stort potentiale for at udvikle turismen med fokus på dette område. Endvidere arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune med projektet VisitEnergi2020, download app EnergyTour for mere info. Al Gore besøgte Ringkøbing-Skjern Kommune i oktober 2014, her fremhævede han generelt Danmark som et foregangsland i verden, og Ringkøbing-Skjern Kommune med sin vision om Energi2020, som et af de områder, der arbejder mest seriøst med den måske vigtigste globale udfordring. Særligt for erhvervsturismen vil det være en styrke at kombinere faglige oplevelser med kulturelle oplevelser 17. De faglige oplevelser udgøres af levende oplevelser, hvor gæsten eksempelvis er på besøg hos en landmand, et biogasanlæg eller en vindmølle som har arbejdet med implementering af grøn energi. Det kulturelle element er tænkt som at skabe en merværdi for gæsten og udgøres af lokale kulturelle tilbud på en kulturinstitution, men kan også være lokal spiseoplevelse, eller mulighed for at prøve kræfter med nogle af de stedbunde aktiviteter og engagerede oplevelser. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stort potentiale for at kunne udvikle tilbud rettet mod erhvervsturister, hvor områdets temaer for stærkeste stedbundne aktiviteter indarbejdes som en vigtig del af besøget. 16 www.energi2020.dk 17 Århus 2017, Rethink Kulturturisme, Resultat rapport, Oktober 2014 25

KYSTTURISMEREDEGØRELSE Kapitel 2 Temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturen og Vesterhavet er vores største ressource og den afgørende årsag til, at turisterne gæster vores område. Men det er ikke nok at sige, at vi vil satse på naturen. For at kunne målrette udviklingen og lave en skarp og velplaceret indsats, er der her foretaget en strategisk udvælgelse af de stærkeste stedbundne aktiviteter. De aktiviteter, hvor der er unikke muligheder for udfoldelse, netop her i Ringkøbing-Skjern Kommune. Flere undersøgelser viser, at turisterne i dag efterspørger bedre faciliteter og rammer til at nyde naturen og et bredere udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster Aftale om vækstplan for dansk turisme, København, juni 2014. Den strategiske udvælgelse af temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter Vandsport (boardsport, kano/kajak) Cykling Lystfiskeri Kulturturisme Ridning Vandsport (boardsport, kano/kajak) Ringkøbing Fjord og kysten ved Hvide Sande rummer helt unikke udfoldelsesmuligheder for vandsport. Her tænkes ikke på motordreven vandsport men udelukkende aktiviteter drevet af vinden og kroppen. Siden windsurfingen kom til Danmark i slutningen af 1970érne, har Ringkøbing Fjord været et eftertragtet sted for surfere fra ind- og udland. En kombination af de helt rette vind-, vand- og bølgeforholde gør området til et af de bedste i Verden. Der er mulighed for at dyrke mange forskellige grene og sværhedsgrader inden for boardsport. Surfing og boardsport kan dyrkes det meste af året. Vandsport er attraktivt for aktive udøvere, men det er også en spændende og æstetisk aktivitet for mange tilskuere, som visuelt får nye oplevelser af samspillet mellem engagerede sportsudøvere og naturens kræfter. 26