Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Relaterede dokumenter
Ordinær vintereksamen 2015/2016

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Reeksamen vintereksamen 2015

Ordinær vintereksamen 2015

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Reeksamen vintereksamen 2015

Reeksamen februar 2014

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Ordinær vintereksamen 2016/17

Ordinær vintereksamen 2015

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Ordinær eksamen 2017/18

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Modul 1.1 eksamen 2012

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Side 1 af 5

Menneskets væskefaser

Forårseksamen reeksamen

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Studiespørgsmål til blod og lymfe

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen april 2017

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Skriftlig reeksamen august 2017

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

REGIONALE MESTERSKABER

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Thomas Feld Biologi

Studiespørgsmål til celler og væv

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Undervisningsbeskrivelse

Eukaryote celler arbejder

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Reeksamen August 2016

Reeksamen februar 2014

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Skriftlig eksamen juni 2018

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

Undervisningsbeskrivelse

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

Opgave 1. EPO og bloddoping

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologien bag epidemien

Eksamen: Biologi C-niveau

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Undervisningsbeskrivelse

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

Undervisningsbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: Kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau

Transkript:

Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 05-01-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform: 7-trins skalaen Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt Page 1 of 14

Denne eksamen består af i alt 100 point. Først vil der være nogle essay opgaver og derefter nogle multiple choice opgaver. Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet efter spørgsmålet. Under de korte og lange essay opgaver er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt. På de sidste sider i dette opgavesæt er 8 multiple choice spørgsmål. Du skal indføre svarene fra disse i skemaerne herunder. (Du behøver derfor ikke aflevere de sidste sider med selve multiple choice spørgsmålene) Svarskema til MCQ spørgsmålene sidst i dette opgave sæt: Spørgsmål Svar 1.1 J (OBS: Denne opgave er trukket ud af bedømmelsen) 1.2 I (OBS: Denne opgave er trukket ud af bedømmelsen) 1.3 D 2 C 3 C 4.1 A 4.2 E 4.3 B Page 2 of 14

1. Anatomisk terminologi Hvad er de latinske betegnelser for følgende (1 point): Brystkasse: Thorax Hånd: Manus Foden: Pes Udfyld skemaet med de modsat rettede termer (4 point): Termer Intern Kaudal Distal Posterior Dorsal Dorsal (af hånden) Dorsal (af foden) Sinister Modsatrettede termer Ekstern Kranial Proximal Anterior Ventral Palmar Plantar Dexter 2. Ledbevægelser Se på billederne nedenfor. Hvilken bevægelse udføres på det venstre billede (1 point)? Rotation Hvilken bevægelse udføres på det højre billede (1 point)? Circumduction Page 3 of 14

3. Organbeskrivelse I den systematiske organbeskrivelse kommer man bla. ind på navn, overflade, beliggenhed og funktion. Nævn 4 andre emner man skal inddrage i beskrivelsen (4 point): - Form og farve - Konsistens - Organets kanter og flader - Relationer - Struktur - Kar-og nerveforsyning - Klinik - Undersøgelsesmetodik - Radiologi/billeddannelse Beskriv kort nyrens overflade, beliggenhed og 2 af nyrens funktioner (4 point): Overflade: glat (med spor af føtal lapdeling) (1 point) Beliggenhed: Retroperitenalt, svt Th12-L3 Funktioner: produktion af urin/ regulering af væskebalance/ regulering af ph/regulering af salte/afgiftning/hormonproduktion/regulering af blodtryk (2 point) Page 4 of 14

4. Immunforsvaret Nævn de tre vigtigste forskelle mellem prokaryoter og eukaryoter (3 point): Eukaryoter har og prokaryoter har ikke: Membranafgrænset kerne Membranafgrænsede organeller Sexuel formering Nævn 4 af de vigtigste typer af infektiøse agenser der giver sygdom hos mennesket (4 point): Protister/protozoer: Entamoeba histolytica, som forårsager en alvorlig tarminfektion, amøbedysenteri Bakterier/Eubakterier: Clostridium tetani, som forårsager tetanus/stivkrampe Virus: influenzavirus Dyr: orme Eks. Enterobius vermicularis, børneorm (en rundorm) eller Diphyllobothrium latum, den brede bændelorm Svamp: Trichophyton mentagrophytes, der kan givefodsvamp Prioner/ proteinaceous infectious particle (patologisk for af protein) Beskriv processerne i det typiske akutte inflammatoriske respons (10 point): 1. Komplementsystemet aktiveres af bakteriernes overflade 2. Komplement-spaltningsprodukter tiltrækker neutrofile granulocytter og monocytter og får mastceller der allerede findes i vævet til at frigøre stoffer (navnlig histamin) som udvider blodkar og gør dem mere permeable 3. Blodplasma trænger ud i vævet og medbringer bl.a. nye komplementfaktorer 4. Neutrofile granulocytter trænger ind fra blodet og begynder at fagocytere bakterierne 5. Monocytter trænger ind fra blodet, udvikler sig til makrofager og begynder at fagocytere bakterierne Page 5 of 14

5. Den eukaryote celle Nævn navn og funktion af følgende strukturer (5 point): Nummer Navn Funktion 4 Sekretorisk vesikel lagre, transportere eller fordøje diverse materialer 5 Ru endoplasmatisk reticulum dannelse af proteiner til indbygning i cellens membraner og til brug inden og uden for cellen 6 Golgiapperatet færdiggøre polypeptidertil eksport- el. membranproteiner 8 glat endoplasmatisk reticulum dannes hovedparten af de fedtstoffer (lipider), der indgår i cellens membraner, samt kolesterol og steroidhormoner, der skal sendes ud af cellen 12 Lysosom nedbrydningssystem for materiale optaget i cellen ved endocytose eller for eget cellemateriale Page 6 of 14

6. Væskefysiologi Nævn de største af kroppens væskereservoirer og deres organisering (5 point): 60 % af kropsvægten (52-70 %) Intracellular væske (ICF) (40 %) Ekstracellulær væske (ECF) (20%) Interstitiel væske (ISF)(15 %) Plasma (4 %) Lymfe, synovial væske, cerospinal væske Opskriv liningen for flow igennem en kapilær og forklar dens elementer (7 point): (OBS: Denne opgave er kan have to svar) Svarmulighed 1: Svarmulighed 2: F = Pπr4 8Lη F = flow ( ml ) min P = trykforskellen mellem de to ender (mmhg) R = Resistens (dyn s/ cm5 or Pa s ) mmhg min m3 or l L = længden af karet (cm) η = viskositet (Pa s) r = radius (mm) (de viste symboler kan variere, fx s i stedet for σ. Dette betyder ikke noget så længe forklaringen på symbolerne er korrekt) J v = K f ([P c P i ] σ[π c π i ]) J v = strømmen af væske mellem compartments + ud af kapilæren - Ind i kapilæren K f = filtrations konstanten Afhænger af kapillær overflade areal og permeabilitet P c = det kapilære hydrostatiske tryk Det tryk blodet yder P i = det interstitielle hydrostatiske tryk Det tryk ISF yder π c = det kapilære kolloidosmotiske tryk Det tryk proteinerne i blodet yder trækker væske ind i kapilæren π i = det interstitielle kolloidosmotiske tryk Det tryk proteinerne i vævet yder trækker væske ind i vævet σ = reflektions konstanten 0-1: Kapillær permeabilitet i forhold til fx protein Page 7 of 14

7. Fedtsyresyntesen Opskriv reaktionerne i fedtsyresyntesen inklusiv reaktanter, produkter og enzymer (10 point): Der gives op til 10 point for denne opgave. Hvis strukturformler ikke er med gives ikke over 6 point. 1. acetyl-coa kobles til til fedtsyresyntase 2. acetyl-coa carboxyleres til malonyl CoA og kobles også til enzymet 3. acetyl og malonyl kondenserer til en beta-keton under fraspaltning af kuldioxid 4. beta-ketonen reduceres til alkohol (i reaktion med NADPH) 5. Dehydrering medfører dobbelbinding 6. Reduktion af dobbeltbinding (i reaktion med NADPH) giver en mættet kæde 7. den mættede kæde skifter plads på enzymet, klar til yderligere en elongering Page 8 of 14

8. Genetik Et ungt par, Annibanaani og Waail, overvejer at få børn. De er begge født i Danmark men af somaliske forældre. Annibanaani ved at hendes lillebror lider af seglcelleænimi og dette gør hende meget nervøs omkring det selv at få børn. Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom, der skyldes en punktmutation i genet for hæmoglobin. Kun personer der har to alleller af det defekte gen bliver syge. Hun er ikke selv syg og det er hendes forældre og hendes to storesøstre heller ikke. Der er ingen i Waails familie, der lider af seglcelleanæmi. Han ved dog, at i Somalia er hyppigheden 1 ud af 400. Optegn Annibanaanis stamtræ (2 point): To rækker af symboler i stamtræet Øverste række, markeret med I, fra venstre mod højre: Firkant halvt fyldt forbundet med vandret streg til cirkel halv fyldt og med en streg fra midten ned til streg nedenunder hvorpå 4 symboler i anden række hænger. Nederste række, markeret med II, fra venstre mod højre: Tom cirkel, tom cirkel, tom cirkel med pil, firkant helt fyldt. Beregn sandsynligheden for at Annibanaani er bærer og begrund din beregning: (2 point) Da Annibanaanis bror har seglcelleanæmi (genotype ss) og forældrene er raske, ved vi at begge forældre har genotypen (Ss) og er bærer. (1 point). Vi kan optegne et Punnett square for at beregne sandsynlighed for at Annibanaani er bærer S s S SS Ss s ss ss Da Annibanaani er rask, ved vi at hun ikke har genotypen ss, derfor er der 2/3 sandsynlighed for at hun har genotypen Ss, og er bærer. (1 point for korrekt beregning) Beregn sandsynligheden for at Waail er bærer og begrund dine beregninger (4 point): For at beregne sandsynlighed for at Waail er bærer anvendes Hardy-Weinberg Ligningen, som anvendes til at beregne frekvensen af alleler i en population. p = frekvensen af den dominante allel (representeret med S) Page 9 of 14

q = frekvensen af den recessive allel (representeret med s) p + q = 1 (1 point) For en population i ligevægt gælder at: p2+ 2pq + q2= 1 (1 point) p2= frekvensen af SS (homozygot dominant) 2pq= frekvensen af Ss (heterozygot) q2= frekvensen of ss (homozygot recessive) 1 ud af of 400 har seglcelleanæmi. q2= 1/400 q = 1/400=1/20 p = 1 q = 19/20 = 0,95 ~ 1 2pq = 2 x 1 x 1/20 = 1/10= 0,1 (eller 0,095) Dvs Waail har sandsynligheden 1/10 (0,1) for at være bærer. Der gives 2 point for at kende Hardy Weinberg ligevægten samt 2 point for korrekt beregning 8D. Beregn sandsynligheden for at deres barn bliver sygt og begrund dine beregninger (2 point): Sandsynlighed for at deres barn for sygdommen er = sandsynlighed for at Annibanaani er bærer x sandsynlighed for at Waail er bærer x sandsynlighed for at de begge videregiver den syge allel til barnet (1 point for denne forklaring): 2/3 x ½ x 1/10 x ½ = 2/120 = 1/60 ~ dvs knap 2 procent (1 point for korrekte tal) =0,01667 Page 10 of 14

9. Embryologi Beskrive blastocystens udvikling til den bilaminære kimskive (7 point) herunder udvikling af embryoblast til epiblast og hypoblast, dannelsen af amnionhulen, dannelse af den primære blommesæk samt dannelse af den sekundære blommesæk og chorionhulen og membrana buccopharynga Neuralationen a. Beskrivelse af neurulation (4 point) Notochorden inducerer fortykkelse af ektodermen (1 point), denne fortykkelse kaldes neuralpladen (1 point). De laterale sider af neuralpladen eleveres og danner neuralvoldene (1 point). Disse laterale sider fusionerer (1 point) og lukker sammen. Det efterfølgende hulrum kaldes neuralrøret. b. Lukning af neuralrør (2 point) Lukningen påbegyndes midt på embryonet (mere præcist hvor den fremtidige hals udvikles/5 somit) (1 point) Lukningen forsætter i begge retninger (1 point) både caudalt og cranialt Page 11 of 14

10. Lysmikroskopet Angiv lysmikroskopets opløsningsevne. (1 point) Mindst opnåelige er 0,2 µm Nævn hvilke organeller, der kan påvises med et lysmikroskop, uden at skulle lave farvninger først (2 point). Cellekerne, cellemembran der afgrænser cytosol En ofte anvendt farvning er en såkaldt HE-farvning. Beskriv hvordan i typisk vævssnit vil se ud efter en HEfarvning og hvordan dette kan forklares kemisk (7 point) et basisk farvestof (hæmatoxylin), som farver basofile strukturer blå/ lilla, et modsvarende farvestof (counter dye), (den alkoholbaserede sure eosin Y), som farver eosinofile strukturer lyst rødt/pink. Basofile strukturer er for det meste dem der indeholder nukleide syrer (DNA, RNA), såsom ribosomerne og den kromatinrige cellekerne og de dele af cytoplasmaet som er rige på RNA og DNA. De eosinofile strukturer er generelt intracellulære og ekstracellulære proteiner. Det meste af cytoplasmaet er eosinofilt. (Røde blodceller, erythrocytter, farves intenst rødt.) Page 12 of 14

Multible choice spørgsmål. Du skal indføre svarene fra disse i skemaet i begyndelsen af eksamenssættet. (Du behøver derfor ikke aflevere disse sidste sider med selve multiple choice spørgsmålene) 1 Kroppens organsystemer A. Det muskulære system B. Det skeletale system C. Det kardiovaskulære system D. Nervesystemet E. Fordøjelsessystemet F. Urinsystemet G. Respirationssystemet H. Det integumentære system I. Reproduktionssystemet J. Det endokrine system K. Lymfesystemet Vælg fra listen af organsystemer, det der bedst passer til nedenstående udsagn 1.1 Thyreoidea er en del af dette system 1.2 Dette system er ansvarlig for kønskarakteristikaene 1.3 Dette system er ansvarligt for registrering, overførsel og behandling af information 2 Membranpotentialet. Cellers (hvile)membranpotentiale skabes dels af natrium/kalium pumpen og dels af følgende: A. Co-transport af Natrium sammen med glucose B. Co-transport af Kalium sammen med glucose C. Diffusion af kalium igennem kaliumkanaler D. Diffusion af natrium igennem natriumkanaler E. Diffusion af calcium igennem calciumkanaler Page 13 of 14

3 Enzymer. Funktionen af enzymer er at: A. Denaturere substratet B. Tilføre energy til reaktionen C. Sænke aktiveringsenergien i en reaction D. Regulere ph E. Fungere som neurotransmitter 4 Aminosyrer A. -CH2-CH2-COOH B. -CH-(CH3)2 C. -CH2-COOH D. E E. D F. N G. A Vælg fra listen, det der bedst passer til nedenstående udsagn 4.1 Dette er strukturformlen for sidekæden i glutamat 4.2 Dette er 1-bogstavsforkortelsen for aspartat 4.3 Denne sidekæde er ikke negativ ladet Page 14 of 14