LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016

Relaterede dokumenter
KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED

Prøve i Dansk 2. Censor- og eksaminatorhæfte. Skriftlig del. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen

Prøve i Dansk 1. Censorhæfte. Skriftlig del. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Læseforståelse Rettenøgler

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning Skriftlig del af Prøve i Dansk 2

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Prøve i Dansk 1. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Bedømmelsesvejledning Skriftlig del af Prøve i Dansk 1

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Bedømmelsesvejledning Mundtlig del af Prøve i Dansk 3

Bedømmelsesvejledning Mundtlig del af Prøve i Dansk 1

Bedømmelsesvejledning Skriftlig del af Prøve i Dansk 3

Bedømmelsesvejledning Mundtlig del af Prøve i Dansk 2

FGU Prøvevejledning for engelsk

Vejledning om Studieprøven

Vejledning om Studieprøven Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Growing Up Præsentation Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter/eleven

Grundkursus: akademisk skriveproces

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Indhold. Side 2 af 21

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter

Det kommunikative sprogsyn

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Helle Bonderup 2

Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Vejledning om Prøve i Dansk 3

Fordeling af karakterer

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011

Dansk som andetsprog, basis

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014

Sprogsynet bag de nye opgaver

Indhold. Indhold... 2

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Modul 2 Opgave 1. Færdighed i at lytte med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer.

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18

Det kommunikative sprogsyn

Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter

Faglig praksis i udvikling i tysk stx

Tysk (2. fremmedsprog)

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Mundtlighed skriftlighed

Kompetencemål for engelskfaget

Dictogloss i undervisningen

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Engelsk årsplan 8.A Helle Wormslev 2015/2016

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Færdigheds- og vidensområder

Engelsk Fælles Mål 2019

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Temaøvelser. Niveau / Let øvet. Indkøb. Sproglig disciplin Opgavenummer Opgavetype Fokus/emne. Hvor, hvad og hvem

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

Nyt i faget Dansk som andetsprog

DO RTH E M Ø LGAARD M ATH I ASEN. Kontekstorienteret staveundervisning

Fordeling af karakterer

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Censorvejledning Engelsk A, STX Engelsk B, STX 2017-læreplan Maj Line Flintholm, fagkonsulent

Årsplan tysk 6. klasse

Samtaleark SPOR A og A1

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. 1 Jeg kan forstå hovedindholdet af talt tysk om personbeskrivelser.

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Transkript:

LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016

Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation!

KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar 24. oktober 2016

Model for kommunikativ sprogfærdighed

Bedømmerark Mundtlig kommunikation

Bedømmerark Skriftlig fremstilling

Pragmatisk færdighed Sociolingvistisk færdighed Agere adækvat i den givne sociale kontekst Sproghandlingsfærdighed Typer af sproghandlinger n Informationsudvekslende (alle niveauer) n Handlingsregulerende n Følelses- og holdningsudtrykkende (A2 og A2-B1) n Samtalestrukturerende (A2 og A2-B1) n Rituelle n Performativer

Sproghandlinger En sproghandling er en handling, der udtrykkes gennem en ytring. Vi udfører fx sproghandlinger, når vi opfordrer, anmoder, klager, afviser, truer og informerer. Betydningen af en sproghandling er afhængig af konteksten. Eksempel: Der er en flue i min kaffe. Denne ytring kan fx være en opfordring, en anmodning, en klage, en afvisning, en trussel eller en information.

Diskursiv færdighed Retorisk organisering Kohærens Kohæsion

Retorisk organisering Skrift: Organisering og opbygning ud fra formål og genre, f.eks. n Berettende tekst (beskrive/fortælle i kronologisk rækkefølge) n Forklarende tekst (beskrive/fortælle/forklare, f.eks. en årsag til noget) n Argumenterende tekst (beskrive/fortælle/begrunde, f.eks. give udtryk for og begrunde mening) Ø OBS! I Danmark er afsnittene i en tekst normalt opbygget over strukturen generel påstand med efterfølgende konkretisering i form af f.eks. underbygning med konkrete eksempler.

Retorisk organisering (Sam)tale Turtagning n Fokus(ser) = samtalens emne/r n Gambitter = samtaleregulerende ord og udtryk, fx jo, altså; nu skal du høre; jeg er vist ikke helt med; nåh; aha; hold da op; må jeg godt lige sige noget; er du ikke enig; det får mig til at tænke på; må jeg godt lige tale ud; er du med; okay.

Kohærens Kohærens er den indholdsmæssige sammenhæng i skriftlig og mundtlig tekst, dvs. den globale sammenhæng, som dækker sammenhæng på heltekstniveau og sammenhæng mellem større tekstdele, f.eks. sammenhæng mellem afsnit. Kohærens er et implicit kognitivt fænomen, kohæsion er et eksplicit tekstligt fænomen.

Kohæsion Kohæsion er en objektiv egenskab, som udtrykkes eksplicit i en tekst. Det er eksplicitte træk, ord, udtryk eller sætninger, som hjælper læseren eller lytteren med at danne sig en forståelse af sammenhængen i teksten. Sammenhængsskabende markører er f.eks.: Konjunktioner Adverbier Pronominalreferencer Tempus Informationsstruktur (tema-rema) Bestemthed

Lingvistisk færdighed Ordforråd Ordvalg Grammatik Morfologi Syntaks Udtale Fonologi og prosodi Retskrivning Stavning og tegnsætning

SPØRGSMÅLSTYPER OG INTERVIEWSPØRGSMÅLENES SVÆRHEDSGRAD SPØRGSMÅL TIL ET FOTO, -A1/A1 Modultestseminar 24. oktober 2016

Spørgsmålstyper Faktuelle spørgsmål Afdækning af fakta og indhentning af viden/ informationer Eksempler stigende sværhedsgrad: Mit arbejde Hvor arbejder du? Hvornår møder du på arbejde? Hvad laver du? Er du glad for dit arbejde? Hvordan fik du dit arbejde? Har du haft problemer på dit arbejde? Hvad slags problemer har du haft?

Spørgsmålstyper Holdningsspørgsmål Invitation til begrundelse af synspunkter/holdninger eller opstilling af hypoteser og svar af mere spekulativ karakter Eksempler stigende sværhedsgrad: Mit arbejde Hvad er det bedste ved dit arbejde? Er der noget ved dit arbejde, du ikke er så glad for? Hvordan kan det være, du har problemer med din chef? Hvordan tror du, problemerne kan løses? Hvad tror du, der ville ske, hvis I fik en ny chef? Kunne man forestille sig, at arbejdsforholdene så blev værre?

Indlejrede spørgsmål Eksempler Ikke indlejret spørgsmål: Hvordan fik du arbejde? Indlejrede spørgsmål med stigende sværhedsgrad: Vil du godt fortælle, hvordan du fik arbejde? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du fik arbejde. Du fortalte, at det var svært for dig at finde et arbejde, da du kom til Danmark, men jeg fik ikke helt fat i, hvordan du så alligevel til sidst fik arbejde. Der er jo nok meget stor forskel på, hvordan man finder et arbejde i dit land og i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du synes den største forskel er, for jeg ved slet ikke noget om dit land.

Spørgsmål til et foto, -A1/A1 Kursisterne skal instrueres i, at der skal stilles relevante spørgsmål til situationen på billedet. at der ikke skal stilles et på forhånd fastlagt antal spørgsmål, evt. ligeligt fordelt på hv-spørgsmål og ja/ nej-spørgsmål, for det kommer an situationen, hvilke typer og hvor mange spørgsmål det er relevant at stille. at spørgsmål som står han, ligger han, smiler han, skinner solen ikke repræsenterer kommunikativ sprogfærdighed, når man sidder og kigger på et billede, for man vil jo aldrig i den virkelige verden stille sådanne spørgsmål til et billede.