Dictogloss i undervisningen
|
|
- Gregers Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss i undervisningen Vi vil her introducere og præsentere opgavetypen dictogloss. Vi har erfaring med brugen af dictogloss i undervisningen fra vores arbejde som sproglærere (i dansk som andetsprog), og vi har i eksamenssammenhæng lavet en undersøgelse af learneres tilegnelse under arbejdet med denne opgavetype. Ud fra vores erfaringer med dictogloss vil vi her give en praktisk introduktion til opgavetypen og ud fra praktiske eksempler belyse, hvordan dictogloss efter vores mening er interessant og sprogligt udviklende i andetsprogsundervisningen. Denne artikel er derfor ment som inspiration til brugen af dictogloss i undervisningen. Hvad er dictogloss? Dictogloss er en taskopgave, der tager udgangspunkt i en kort tekst (gerne med en pointe), som læses op eller afspilles to til tre gange for kursisterne. Under første oplæsning lyttes der kun, mens der under anden og evt. tredje oplæsning må tages notater. Derefter forsøger kursisterne i par eller smågrupper at rekonstruere den oplæste tekst så præcist som muligt, både hvad angår indhold og form. Hvis man finder det relevant, kan der i denne proces bruges ordbøger. Forhandlingerne skal resultere i et fælles skriftligt produkt, nemlig deres version af den oplæste tekst. Arbejdets faser Processen kan indledes med en før-fase: en fælles brainstorm/introduktion til tekstens emne, hvis man skønner det nødvendigt at aktivere learnernes ordforråd i forhold til tekstens emne. Når teksten er læst op eller afspillet i klassen inddeles learnerne i smågrupper. Det kan være en fordel med tremandsgrupper, da det er et velegnet antal til at skabe diskussion, men så få, at man ikke kan skjule sig. Når grupperne har et foreløbigt fælles produkt 31 Sprogforum nummer 30, 2004
2 (men ikke før), kan de gå rundt til de andre grupper og smug-kigge på deres versioner, derefter kan gruppen gå tilbage og revidere deres egen version og forhandle sig frem til det endelige skriftlige produkt. I efter-fasen diskuteres og sammenlignes gruppernes forskellige versioner i klassen, og man kan eventuelt også sammenligne med den oprindelige, oplæste tekst. Dette kan dog udelades, på trods af kursisternes ofte udtalte ønske om at se den rigtige løsning ; formålet med dictoglossopgaven i en undervisningssammenhæng er nemlig forhandlingsprocessen i højere grad end det færdige produkt. Tekstvalg En tekst til brug for dictogloss skal være en kortere tekst, gerne med en (sjov eller overraskende) pointe, da et handlingsforløb med en pointe er nemmere at huske og dermed rekonstruere. Sværhedsgraden skal være tilpasset kursisternes niveau. Teksten må ikke være for nem, så der ikke er nogen forståelsesproblemer og dermed ikke er noget behov for diskussion. På den anden side må teksten heller ikke være for svær, så diskussionen alene kommer til at dreje sig om indholdet, da opgavens formål jo blandt andet er at rekonstruere sprogligt og derigennem sætte fokus på form og blive opmærksom på det sproglige udtryk. Dictogloss kan bruges på alle tre danskuddannelser og på alle niveauer, men tekstens sværhedsgrad må selvfølgelig afstemmes efter kursisternes sproglige kompetencer. Ligeledes må man på alle tre danskuddannelser naturligvis tage højde for, hvilket niveau kursisternes intersprog befinder sig på, da en tekst til begyndere naturligvis skal være mindre kompliceret sprogligt, end en tekst til kursister på slutmodulerne. Teksten skal således være hensigtsmæssig både i forhold til, hvor langt kursisterne er i deres danskuddannelse, og hvilken danskuddannelse der er tale om. I vores konkrete eksempel har vi brugt en dictoglosstekst Huset der blev flyttet fra undervisningsmaterialet Kryds - lærebog i dansk som andetsprog. Man kan også selv finde kortere tekster, som er velegnede til dictogloss; f.eks. opfylder mange avisnotitser kravet om korthed og en pointe til slut. Sproglige forhandlinger i praksis For at give et indblik i, hvordan learnernes sproglige forhandlinger foregår under arbejdet med dictogloss, har vi her udvalgt nogle eksempler fra processen med at rekonstruere en dictoglosstekst. Eksemplerne viser, hvordan kursisterne i de sproglige forhandlinger har sproglig opmærksomhed og sætter fokus på form. (Denne fokus på form foregår som oftest på flere sproglige niveauer, f.eks. leksikalt, syntaktisk, grammatisk og morfologisk). Derudover vil vi med eksemplerne belyse, hvordan kursisterne bruger 32 Sprogforum nummer 30, 2004
3 forskellige indfaldsvinkler i deres arbejde med sproget, og hvordan de i deres forhandlinger trækker på hinandens sproglige viden og kompetencer. Endelig demonstrerer eksemplerne, hvordan en dictogloss åbner mulighed for, at det er kursisterne selv, der sætter det sproglige fokus. Vores eksempler stammer fra en videooptagelse af tre learnere, der på dette tidspunkt alle var kursister på spor 3, midt, start (nu: danskuddannelse 3, starten af modul 3). De tre learnere er mellem 28 og 32 år, har været i Danmark i /2 år og har modtaget danskundervisning i 3-6 måneder. Joan er englænder, Danah er iraker og Boki er camerouner. I landet eller på landet? Det første eksempel er en diskussion af, hvilken præposition der skal bruges. Eksemplet er interessant, da det viser kursisternes sproglige opmærksomhed og deres fokus på form: J: (dikterende) om / at bo / på landet, mange præpositioner (SMILER) B: i landet og på? J: på (PEGER PÅ SINE NOTER) fordi jeg skrier [skriver] i og then / jeg hører / på D: på landet eller i? J: jeg hører det (peger på sit øre) D: vi kan se (SLÅR OP I ORDBOG) J: fordi jeg I changed it, because I heard it D: jeg skriver det også / men eh (RYNKER PÅ NÆSEN OG SLÅR OP I ORDBOG) (lidt senere) D: ja, på landet, han bor på landet / det er rigtigt. Joans viser, at hun har fokus på form, gennem sin humoristiske påpegning af, at der er mange præpositioner. Den sproglige opmærksomhed er dog ikke kun til stede under dictoglossens rekonstruktionsfase, hvilket man kan se på Joans argumentation: På fordi jeg skrier i og then / jeg hører / på og gentaget: jeg hører det. Joan henviser her eksplicit til dictoglossens lyttefase. Denne henvisning bliver endnu tydeligere, da Joan igen beskriver sin notatteknik under lytningen: fordi jeg I changed it, because I heard it. Joan påpeger, at hun under lytningen har haft eksplicit fokus på netop denne præposition, idet hun under sidste lytning har kontrolleret sine notater og rettet netop denne præposition til på, hvor hun ellers først havde skrevet i. Som man kan se, fremmer opgavetypen learnernes sproglige opmærksomhed, ikke bare i rekonstruktionsfasen, men også i opgavens lyttefase. Samme passage viser også noget helt andet, den viser nemlig Danahs indfaldsvinkel. Danah har ligesom Joan skrevet på i sine notater, men ikke haft samme opmærksom- 33 Sprogforum nummer 30, 2004
4 hed på netop denne form - og hun stoler hverken på sine egne notater eller på Joans forsikringer om, at det var på, men slår det op i ordbogen. Danah er en learner med en klart intellektuel tilegnelsesmåde, der nemt bliver frustreret over ikke-regelrette fænomener som f.eks. præpositioner. De to andre kursister stoler mere på deres egne fornemmelser og forsøger sig oftere med kreative ytringer. Eksemplet viser, hvordan Danah bliver opmærksom på et sprogligt fænomen, som hun ikke selv havde været opmærksom på. Desuden viser eksemplet, hvordan kursisterne har nytte af hinandens resurser og forskellige indfaldsvinkler. Passiv form? Vores andet eksempel viser kursisternes forsøg på at rekonstruere sætningen Men huset var for stort til at flytte, han måtte skære det i to stykker. De diskuterer, hvilket verbum der skal bruges, da ingen af dem hørte/genkendte verbet at skære, men midt i denne leksikalske problemstilling starter Danah en helt anden diskussion, idet hun foreslår, at sætningen skal være passiv. B:... I was just writing / so xx / you know / han måtte D: men det var huset / subjekt huset B: nej D: huset / ikke han - (lidt senere) D: (TIL B) men ikke husede / husede skulle skifte? B: ja men D: jeg tror det var / huset subjekt B: ja men eh / må jeg sige noget / hvis huset er subjekt D: (ja) B: vi skal / øh vi skal bruge den passive / (STAMMER) den passive form med S D: ja / ja ja ja B: så her / fordi vi ikke / og hvis det er huset D: (PEGER PÅ HANS PAPIR) okay / men du hørte den sætning? B: ja ja D: du hørte den B: ja D: okay B: fordi hvis det var huset her D: (ja / ja altså det er godt / men) jeg har hørt / huset var / i begyndelsen - (lidt senere) D: huset skulle skifte / splittes J: no I think han måtte splitte B: hvis du siger / huset skulle splittes / fordi det var også 34 Sprogforum nummer 30, 2004
5 J: fordi det var han B: ja / and også D: (det var han?) B: det var han J: det var passiv B: and også / to stykker / fordi hvis du bruger passiv her / og du glemme to stykker D: nej vi kan B: og uden ja desuden D: vi kan / huset splittes i to stykker B: æh? D: vi kan det // okay / (SKRIVER) han måtte splitte J: huset D: huset Danah starter en diskussion om passiv ved at foreslå, at huset skal være subjekt i den pågældende sætning: men det var huset / huset subjekt og hun uddyber: huset / ikke han. Hendes forslag afvises i første omgang, men hun bringer ideen på banen igen lidt senere: husede skulle skifte? jeg tror det var / huset subjekt. Denne gang svarer Boki mere udførligt, idet han forklarer hende, at huset som subjekt i sætningen ville resultere i en passivkonstruktion hvis huset er subjekt vi skal / øh vi skal bruge den passive / den passive form med S. Her formulerer Boki en grammatisk regel i forhandlingen. Danahs respons på denne forklaring ja / ja ja ja viser, at hun kender reglen, og at hendes forslag om, at huset skulle være subjekt, netop var et udtryk for, at Danah ønskede at bruge passiv. Danah henlægger imidlertid forslaget efter at have set Bokis noter og forsikret sig om, at han virkelig hørte en aktiv sætning okay / men du hørte den sætning? du hørte den? Danah accepterer den aktive sætning, men fastholder dog, at hun hørte sætningen i passiv: jeg har hørt / huset var / i begyndelsen. Danah stopper da heller ikke forhandlingen, men prøver senere under nedskrivningen for tredje gang at få den passive sætning med, denne gang ved at foreslå et passivt eksempel: huset skulle skifte / splittes. Boki afviser det igen, med et mod-eksempel no I think han måtte splitte. Derpå forklarer Boki igen, at Danahs sætning er passiv (så er vi tilbage ved den eksplicitte regelformulering), og denne gang støttes han af Joan, som både hjælper med forklaringen det var passiv og selv insisterer på, at subjektet i sætningen skal være han : fordi det var han. 35 Sprogforum nummer 30, 2004
6 For endeligt at afslutte forhandlingen forsøger Boki at argumentere for, at passivformen ville være uforenelig med de to stykker, som de allerede er blevet enige om: fordi hvis du bruger passiv her / og du glemme to stykker. Boki argumenterer her med et forsøg på regelformulering (om end hans hypotese om en regel ikke er i overensstemmelse med målsproget). Men dette sidste argument afvises blankt af Danah: nej vi kan, hvorefter hun for at bevise sin påstand laver eksemplet: vi kan / huset splittes i to stykker og konstaterer: vi kan det // okay / (SKRIVER) han måtte splitte. Danahs afvisning bygger på hendes eksempel. Som det sidste citat viser accepterer Danah dog omsider, at sætningen skal være aktiv, selv om hun klart afviser Bokis sidste argumentation. Selv om det kan være svært at følge med i forhandlingens gang, kan man i Boki og Danas forhandlinger se, at kursisterne bruger mange forskellige indfaldsvinkler til de sproglige fænomener. Der bruges både eksempler, regelformulering og trækkes på mere kreative ytringer - og der er intet problem i at afvise et regel-baseret argument med et eksempel. Kursisterne holder sig ikke til den samme tilgangsvinkel, men skifter strategi som det bedst tjener dem i forhandlingen. Dette eksempel viser meget klart, hvordan learnerne selv sætter sprogligt fokus i arbejdet med dictogloss. Kursisterne diskuterer indgående, om der skal bruges passiv eller ej, og hvordan en passiv sætning i givet fald skal konstrueres. Denne diskussion udspringer alene af kursisternes eget fokus, idet den oplæste tekst slet ikke indeholdt nogen passivkonstruktioner. Underviseren er således uden indflydelse på, hvilke sproglige fænomener kursisterne diskuterer, og der kan hermed opstå diskussioner, man som underviser ikke umiddelbart ville have forventet ud fra den givne tekst - diskussionen tager alene udgangspunkt i de enkelte kursisters viden og kompetencer. Lærerens rolle er under arbejdet med dictogloss at være sproglig konsulent, der kan hjælpe kursisterne videre, men uden at give de rigtige svar. Man må således som underviser holde sig i baggrunden og være åben over for kursisternes valg af fokus. Hvorfor bruge dictogloss i undervisningen? Dictogloss egner sig godt til en kommunikativ undervisning, idet den fordrer sproglige forhandlinger learnerne imellem. Dictoglossens styrke er, at opgaven skaber et frirum for diskussion, hvori learnerne selv sætter sprogligt fokus. Deres opmærksomhed rettes mod sprogets form igennem de sproglige forhandlinger. Kravet om et fælles produkt fordrer samarbejde og dermed mundtlige forhandlinger om (og på) målsproget. Som vores eksempler viser, trækker learnerne i deres arbejde med opgaven på et bredt spektrum af kompetencer og på hinandens sproglige resurser. Alt i alt bidrager aktiviteten til at øge learnernes sproglige bevidsthed og styrke deres kommunikative kompetence. Og så er det også sjovt! 36 Sprogforum nummer 30, 2004
7 Mere litteratur om dictogloss Mette Ginman og Lisbeth Egerod Hubbard: Kryds lærebog i dansk som andetsprog. Akademisk forlag, Dette materiale er beregnet til spor (danskuddannelse) 2 og 3. Dictoglossen brugt i denne artikels eksempler stammer herfra. Birthe Larsen: Lyt og skriv Lytning med fokus på form, i Sprogforum, nr. 22, DPU, januar Dette nummer har lytteforståelse som tema, og denne artikel omhandler dictogloss. Inger Lindberg: Interaktion med fokus på form, Besyv nr. 8, januar Dansk Magisterforening. En god introduktion til anvendelse af dictogloss i praksis på alle spor/danskuddannelser og til den bagvedliggende teori. Spor 1, Spor 2 og Spor 3, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 26, 27 og 28. Dictogloss er nævnt under skrivning og i alle tre hæfter indeholder ordlisten bagerst en beskrivelse af fremgangsmåden for dictogloss. Undervisning i andetsprogslæsning og skrivning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 26, Kapitel 5 handler om fokus på form og i opgavedelen er der et eksempel på en dictogloss. 37 Sprogforum nummer 30, 2004
Konstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereOpgave A og opgave B: De stillede opgaver tager udgangspunkt i læsning og forståelse af teksten Do you have a tattoo? Why Britons love being inked.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Sammendrag af censorrapporter Engelsk D skriftlig
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereRaymond Queneau. Litteraturens grundlag
Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mere16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor
Læs mereLærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen
Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen
Læs mereLiebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.
Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereModul 4: Mundtlig fremlæggelse
Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereStil ind på et foto af en afdød
Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker
Læs mereFacilitering af deltagerinvolverende
Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereLærervejledning. www.5emner.dk
Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er
Læs mereSKRIFTLIGHED. Den lille skriftlighed på timen. Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium
SKRIFTLIGHED Den lille skriftlighed på timen Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium PROGRAMMET Eksempler på skriftlighed i tekstlæsningsforløb Den lille skriftlighed i undervisningen eksempler
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereFOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING
FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning
Læs mereLIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016
LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereImplicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereQuestion Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%
Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereDisse har alle sammen hjulpet til at skabe min hjemmeside. Ved at give inspiration og få ideerne ned på papir, før de blev vist til omverdenen.
Introduktion til webdesign Jeg har igennem webdesign projektet arbejdet med en masse forskellige processer, i alt 6 processer. Disse er skab moodboard fra en side, informationsdesign, navigationsdesign,
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereEksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere. Set 1
Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere Set 1 Introduktion (ca. 2 minutter indgår ikke i vurderingen) Meningen med denne introducerende del er at give deltageren en god og naturlig start på
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereAkademisk skrivning. - En kedelig genre J
Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA B
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereEngelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014
Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereSådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.
Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at
Læs mereD nskuddannelse 2 Trinmål og modultest
D nskuddannelse 2 Trinmål og modultest REVIDERET NOVEMBER 2017 DU2.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en meget nem samtale om hverdagen Kan tale i et nemt sprog om ting i hverdagen Kan læse korte,
Læs mereInspirationskatalog: Hvordan inddrager jeg mere skriftlighed i min undervisning?
Inspirationskatalog: Hvordan inddrager jeg mere skriftlighed i min undervisning? Udarbejdet af deltagere i Projekt Faglig Skrivning: Ursula Olander (Dansk), Anne Mette Bodin (Engelsk), Lene Vagn Rasmussen
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereDu skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære
Du skal se to film o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper Du skal lære o o o o o At tale på dansk om karakterer i film. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. At læse og forstå korte tekster
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereFordeling af karakterer
Dansk som andetsprog niveau G skriftlig fremstilling maj termin 2015 Der er indgivet 38 censorrapporter fra beskikkede censorer på baggrund af 921 besvarelser. De besvarelser fordeler sig som følger på
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?
Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereSprogskolekursister. Skoletjenesten 7. juni lørdag den 4. juni 16
Sprogskolekursister Skoletjenesten 7. juni 2016 Ditte Dræby Sproglærer på Københavns Sprogcenter siden 2009 Underviser på DU2 og DU3 Specialiseret i dansk for udlændinge Udlændingestyrelsens dansklærerteam
Læs mereÅrsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012
Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereVejledning om Studieprøven
Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mere7.1 Flugten. Check-in. Introduktion til denne Temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål
71 Flugten - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 71 Flugten Introduktion til denne Temaaften I aften skal det handle om Jonas flugt fra Gud, og det Gud kaldte ham til Nogle gange kan vi opleve os selv
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 6. Neutralisering
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 6 MODUL 6 Aktiviteter Film: Animeret introduktion til emnet neutralisering. Læreroplæg: steknikker. Konkurrence og diskussion på baggrund af film. Formål Animeret
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereFordeling af karakterer
Dansk som andetsprog niveau G skriftlig fremstilling maj termin 2016 Der er indgivet beretning af 21 beskikkede censorer på baggrund af 684 besvarelser. De 684 besvarelser fordeler sig som følger på de
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mere