PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nr. Søby - Heden Sogne Nr. 3 - Juni -August 2011

PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: ankj@km.dk Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 Kontaktperson: Dorthe Helsinghoff Hedebovej 10, Heden 5750 Ringe Tlf. 22 73 50 49 Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: nshkirker@mail.dk Mandag er fridag Organist: Per Hyttel Kirkeværge: Erik Ellebæk Hedebovej 6, Heden 5750 Ringe Tlf. 40 37 16 65 Kasserer: Mogens Riber Skolegyden 9, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 64 41 50 32 Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pyntningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og til arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Alex s Taxa kører ring tlf. 62 66 12 02. Redaktionen: May-Britt Alstrøm, Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Carsten Burmeister, Anders Kjærsig og Steen Christensen er billedmager. 2

LEDER Det kan ikke rigtigt blive forår. Vejret prøver hele tiden at sno sig. Så blæser det. Så regner det. Så begge dele i en ligelig fordeling. Men sådan er aprilsvejret som bekendt: lunefuldt. Vi trænger ellers til varmen efter en lang og kold vinter. Lad os håbe det bliver en varm og solrig sommer. Fredag den 8. april kl. 19.00 afholdt konfirmanderne deres egen gudstjeneste i Nr. Søby Kirke. Kirken var fyldt til bristepunktet. Der var 170 mennesker - familie og venner. Gudstjenesten havde som tema brødbrydning, og refererede således til skærtorsdag og var en blanding af salmer, musik og iscenesættelse. Og så var der selvfølgelig nadvergang. Den stod Nikolaj og Christoffer for. De skulle give brød og vin til alle i kirken. Det var både sjovt og tankevækkende at se med hvilken entusiasme, de gik til opgaven. Skønt konfirmanderne ikke er præster, agerede de som sådan. I stedet for prædikenen og tekstlæsninger opførte konfirmanderne en lille scene, hvor de forskellige konfirmander spillede de forskellige figurer fra Det nye Testamente. Der var både Judas og Maria og Jesus og Peter. Anne spillede Jesus og Simon spillede Maria. Der blev byttet om på roller og køn, men historien fulgte stramt det handlingsforløb, som vi møder i fortællingen om Jesus sidste måltid sammen med sine disciple. Til lejligheden havde organist Per Hyttel og sognepræst Anders Kjærsig skrevet musik og tekster til et par salmer, som var specielt dedikeret til konfirmanderne. De blev sunget af lungernes fulde kraft og tilsat både klaver, trommer, guitar og harmonika. Med disse ord ønsker redaktionen alle en god sommer. Anders Kjærsig 3

KONFIRMATIONSSANG Vi sidder her på stole og ved stolerækker, vinden piber i kirken - det trækker. Ja, det gamle hus og unge på sæder forældre der græder og børn sig glæder. Ja, søde ser vi ud med vore øjne på stilke, skjorter, bukser og jakker af silke. Fader og så Søn og Helligånden, forældre der ved nu Gud rækker hånden I lever her og nu og for os alle til glæde, jeres næste I hjælper ej græde. Vi er kommet hjem og her skal vi være, treenig Gud Fader din Søn, vor Herre 4

Indgangsbøn Lad os alle bede! Herre! Vi er kommet ind i dit hus for at høre dit hellige ord, der er livets brød på vores bord Du Fader: der har skabt himmel og jord med alt det der vokser og gror med din Søn: et menneske af både ånd og kød som frelste os fra synd og død og din Helligånd: der med kraft får Ordet til at virke her i vores egen lokale kirke Amen Første bekendelse Jeg spiste og drak jeg begærede jeg udnyttede andre kastede ran på deres ansigter og løj mig til berømmelse 5

Jeg bolede med afguder med penge og lykke og status og magt lod de fattige og syge og blinde og døve forblive blinde og døve og syge og fattige Anden bekendelse Jeg spiser og drikker Jeg begærer og boler Jeg lyver uden grænse Men jeg takker Herren, min Gud, fordi han gav sin søn lod ham korsfæste, dø og opstå så mit liv ikke skal fortabes - i al evighed Tredje bekendelse Jeg blev fundet selv i angsten over at blive fundet blev jeg fundet som en mønt et får en søn uden tilhørsforhold og uden værdi 6

Jeg blev ikke fundet som en anden jeg blev ikke fundet som en tredje eller en fjerde jeg blev fundet som den ene mønten fåret sønnen Fjerde bekendelse Nu er Guds rige kommet nær snart skal al ondskab vige dæmonernes tid er forbi Satan er slået i sit rige Femte bekendelse Jeg er levende ikke lykkelig og lyksalig ikke fri for smerte og død men levende levende, fordi Guds ord vil det levende i hele grammatikkens båndbrede levende fordi jeg har levet levende fordi jeg håber på at leve levende levede jeg levende lever jeg 7

levende vil jeg leve levende i live i livet i livet i live men som levende Sjette bekendelse Min Gud og min Herre hverken himlen eller jorden kan rumme dig Du er større end det største Du er den største Du er stor Du springer både virkelighedens og sprogets rammer Du omslutter alt, men intet omslutter dig hvor stor kan man blive hvor stor er det største hvor stor er Du når Du er større end det største hvor er du dog stor uden mage uden sammenligning uden målestok stor større størst 8

Treenighed Fader troner i det høje, han er himlens klare øje. Gud min skaber og min Herre, i al evighed skal være. Sønnen han blev Gud i tiden, smerte, død og al den liden, men fra graven han skal være, jorden, himlen vores Herre. Ånden som skal Ordet bringe, som får klokker til at ringe. Holder kirkens hus i live, så at Ordet kan forblive Indstiftelsesordene Vor Herre, Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød Natten er sort som kul og farerne ligger på lur bag ethvert hjørne, i gaderne og de smalle korridorer man kan ikke vide sig sikker. Her bliver selve kærligheden personificeret i Jesus Kristus - hængt ud, forrådt og forrået af sine nærmeste, de, han troede, ville være med ham og bringe den kærlighed videre, som hans far ville det. Han kikkede op mod himlen 9

takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde:»tag det og spis det«; han brød brødet og takkede for livet og for glæden ved at være sendt med den besked, at tilgivelsen står stærkere end dommen, håbet overgår synden, frelsen over faldet. De ord skal ikke blot lyde, de skal spises og indtages og bevæges ud i kroppen, rund i legemet og ind i de vitale organer. Brødet er nemlig kød dette er mit legeme, som gives for jer. at give sit eget legeme er en kærlighedserklæring af dimensioner. Kristus tager ikke blot bolig i verdenen, han går helt ind i kroppen og erstatter vores dødelige legeme med sit udødelige legeme. Kød af kød, ord af ord. Ord blev til kød og kød bliver til ord. Man husker, hvad man spiser Gør dette til ihukommelse af mig!" Mennesker husker med maven. Det, vi spiser, erindrer vi os på en helt anden måde end det, vi hører og ser. Men i dette tilfælde skal vi 10

ikke huske på maden, men ham der serverede den eller mere præcist ham, vi spiser. Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, han tog kalken men han begyndte ikke at kalke. Det er kun grave, der kalkes, lig og død skal ikke lugte, derfor smører man kalk på, så lugten isoleres. Først mad så drikke. Det er en jødisk tradition. Efter måltidet serveres vinen. Der skal blod til at skylle kød ned med takkede, gav dem det og sagde:»drik alle heraf«; berusede mennesker med vin. Det samme som disciplene oplevede pinsemorgen, da de begyndte at tale i tunger og hver enkelt forstod forkyndelsen på sit eget modersmål. Vand skal blive til vin. Vingårdsmænd og vingårde. Det røde fluidum, som repræsenterer anktusiasme og kan skylle fejl og overtrædelser bort, forsone uenighed dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. bægerets indhold er til syndstilgivelse. Gud tilgiver menneskene den synd, som Adam satte ind i verdenen, ved at give sin søn for vores skyld. Det er den nye pagt. Vi skal ikke længere søge Gud, han har søgt os, ved at vi drikker hans blod. Her husker vi ham, fordi han huskede på os»gør dette, hver gang I drikker det til ihukommelse af mig!«ligesom vi husker, hvad vi spiser, husker vi også, hvad vi drikker. Men vi skal ikke huske på vinens kvalitet, men på ham, der skænkede den op. Han var tjeneren som blev alles Herre. Med krop og blod Blod og krop du gav til mig, vin og brød var skjult i dig. Det jeg drikker, det jeg spiser her dit ansigt, du mig viser. Døden den blev fejet bort, mørket er ej rigtigt sort. Livet bliver med din krop med dit blod det bygges op. Mennesket er som et brød Dette brød fortæller din historie. Det begyndte som sæd på marken. Jorden bar det, og himme- 11

lens regn fik det til at gro. Menneskene kom og høstede kornet, bragte det til lade, slog kernerne ud af det, rensede kernerne, smed dem på en kornvogn, kørte det til møllen, malede det til mel, æltede en dej og bagte det i ovnen. Husk derfor: Dette er altså din historie. Du eksisterede ikke, blev ikke skabt; du blev bragt ind på Herrens gård, smidt på ladens gulv, tærsket af oksers hove. Mens du ventede på din oplæring i kristendommen var du som kernerne i kornvognen på vej til møllen. Snart var du klar til dåben. Du kom igennem faste og dæmonuddrivelse. Blev bragt til døbefonden. Du blev æltet til en dej. Du blev bagt i helligåndens ovn og fremstillet som det sande Guds brød. Velsigne dig Velsigne dig og give dig fred! Velsigne dig fra top og til tå! Velsigne dig både fra og med! Velsigne dig når du stå og gå! Velsigne dig når du går i seng! Velsigne dig hvis du intet kan! Velsigne dig hvis du går i ring! Velsigne dig og med livets vand! Velsigne dig med liv og med lyst! Velsigne dig og give dig trøst! Velsigne dig fra livets kyst! Velsigne dig med den hellige røst! Udgangsbøn Lad os alle bede! Herre! Vi forlader din hellige kirke, der får tro og mod til at virke. Du - Fader, søn og Helligånd! Der giver os tro og håb, som gør, at vi af os selv og på egen hånd skal elske vor næste, som vi bør. Med fred i både sind og krop er vi alle bygget op, velsignet nu fra top til tå det gælder både store og små Amen. 12

NU GRØNNES DET ATTER DERUDE... Når jeg fra mit køkkenvindue kigger ud ser jeg Røjle Skov klædt i sit lysegrønne skrud. Kornet på marken lystigt i vejret skyder harer, fasaner og rådyr det rigtigt nyder. I haven er alle kartofler nu lagt, en masse georginer er også i jorden bragt. Løg, rødbeder, ærter, dild og persille så småt kommer op jordbærplanter og rabarber begynder også at vise top. Asier og græskar til udplantning må vente lidt, de har det med lave temperaturer rigtig skidt. Det dejlige moreltræ står nu i fulde blomst, men jeg ved desværre, at det er omsonst, for længe før morellerne er røde og godt smager, er de blevet ædt af de forbistrede krager! De kære rådyr har nu fået kamp til streg n for nu har jeg nemlig forhøjet mit havehegn! Nu håber jeg, at jeg kan have mine grøntsager i fred, uden at jeg skal have rådyrene at dele med! Nu kan de stå uden for hegnet og skumle, for nu er det slut med af mine grøntsager at gumle! Helmuth Jensen 13

KONFIRMATIONSFORBEREDELSE SKAL AFVIKLES I SKOLETIDEN Det diskuteres i øjeblikket livligt og ivrigt, om man skal fjerne konfirmandforberedelsen fra skoleskemaet. I stedet skal det ligge i fritiden, og må som sådan konkurrere med andre frivillige aktiviteter. Så længe, det er indenfor skoleskemaets regi, sidestilles det med anden god undervisning. Og det er der nogen, som er i mod. Et af argumenterne for at flytte konfirmationsforberedelserne fra skolens regi er, at det intet har med undervisning at gøre, og derfor tager timer fra andre fag, eksempelvis fysik og matematik. Modstanderne mener nemlig, at konfirmandforberedelse ene og alene er forkyndelse og intet har med skolen at gøre, og derfor skal flyttes til fritiden. Argumentet er hørt før, men er både selvmodsigende og meget lidt overbevisende. 14 Man kunne jo spørge, hvor grænsen går mellem viden og tro. At anskue konfirmandforberedelse som kun forkyndelse er simpelthen for snævert. Vi kalder det nok forberedelse, fordi det fører frem mod et kirkeligt ritual. Men selve indholdet af forberedelsen er i den grad viden. En viden, man ikke får andre steder, og som på alle måder er på højde med både matematik og fysik. Lad mig nævne et par eksempler. Kendskab til både gammel- og nytestamente er en god forudsætning for at forstå meget senere litteratur. Man taler lige frem om den kristne grundfortælling som koden til al senere europæisk kunst. Og denne betegnelse kommer ikke fra kirken men fra litteraturteorierne. Det har intet med forkyndelse at gøre, men mere med brugen og genbrugen af god litteratur. Og jeg tror, det er de færreste, som ikke mener, at historierne fra både gammel- og nytestamente er godt skrevet og derfor vigtige at stifte bekendtskab med. Ligeledes er den kirkehistorie, som løber gennem den europæiske kultur, forudsætning for at

forstå mange af de andre kulturelle fænomener, som findes i vores civilisation. Både institutioner og mentalhistoriske strømninger. Med andre ord giver konfirmandforberedelsen sans for historisk bevidsthed. Ikke i alle detaljer, men som en fornemmelse for, at vores verden og virkelighed i dag ikke er isoleret fra den historie, vi bygger på. Og det er ikke en uvæsentlig indsigt. Det gør, at man kan sætte sit eget liv i perspektiv, og måske begrænse ikke individualismen, men egoismen. Man er ikke verdens centrum. Der er noget, som er større og som går forud for. Og for det tredje får man en snært af det, vi kalder poetisk bevidsthed, fordi man arbejder med salmer, skrevet af nogle af verdenshistoriens bedste digtere. Hvordan skulle ateisten og socialisten Troels Trier fra det legendariske rockband Røde Mor skrive nummeret Velkommen engel, hvis ikke han kendte Grundtvigs Velkommen igen Guds engle små. Og hvad med Steffen Brandts Fald min Engel. Eller Lars H.U.G. Sov min engel. Begge trækker på Ingemanns Lysets engel går med glans. Og sådan kunne man blive ved. Man må derfor spørge: Hvorfor skal børn vælge, om de vil gå til konfirmandforberedelse i deres fritid. Det burde nærmere være obligatorisk. Det historisk-poetiske sprog har jo ingen fagmæssige grænser. Vi kan skelne mellem institutioner skolen på den ene side og kirken på den anden. Men de litterære genre er flintrene ligeglade. Man kan både synge Ingemans salmer i kirken og fortolke dem i skolen. Begge dele har noget med viden at gøre det er jo samme tekst. Fjerner vi konfirmandforberedelsen fra skolen og gør det til et privat anliggende, så bliver der unge, som ikke får den viden. Vi får et poetisk og historisk A og B hold. Er det rimeligt? Blot fordi nogle enkelte politikere eller ateister ikke kan lide den danske folkekirke? Anders Kjærsig 15

KONFIRMANDFORBEREDELSE - HVORDAN? I Kristeligt Dagblad den 4. april kunne man under overskriften Kritik af folkekirkens indsats over for konfirmander læse en rammende og velbegrundet kritik af den måde, kirken underviser sine konfirmander på. Kritikken kom fra Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, CUR. Baggrunden var en undersøgelse af bl.a. 1200 unge. Nu kan tal og statistikker jo vendes og drejes mere eller mindre efter hensigten. Når det er sagt, er vi alligevel nød til at tage kritikken alvorlig. Antallet af konfirmander er dalende. Og det skyldes ikke, som nogle kirkefolk hævder, sekulariseringen. I stedet skal vi se på den individualisering, som sker med den religiøse bevidsthed på den ene side og så de tilbud af undervisningsmæssig karakter, som konfirmandforberedelsen konkurrerer med på den anden side. Og til sidst må vi spørge os selv, om der ikke findes andre didaktiske og pædagogiske tiltag end dem, vi anvender i dag. Her vil jeg kun koncentrerer mig om undervisningsformen. Så langt jeg husker tilbage tilbage til min egen tid som konfirmand har det pædagogiske og didaktiske koncept været stort set uændret. Man har haft de første to timer i en af ugens dage, hvor man mødte nede hos præsten. Her sang man en salme, sagde trosbekendelsen i kor, hørte noget om biblen, måske tegnede og malede lidt, for til sidst at synge igen og så bede fadervor sammen. En stereotyp og konserveret form for undervisning, der både er kedelig og utidssvarende. Alligevel vil jeg tro, at denne form bruges de fleste steder rundt om i de danske præstegårde og sognehuse. Men holder den? Selvfølgelig gør den ikke det! For det første er det blevet sværere at nå at undervise om morgenen på grund af skolereformer og logistik. Man kommer ikke i gang før en halvtime inde i undervisningssektionen. Det reducerer tiden og resulterer i, at man ikke kan nå ret meget ikke engang at se en film. Filmen må man dele i 16

to og se den færdig næste gang. Det atomiserer undervisningen. I forlængelse her af er der også sket nogle forskydninger med sognegrænser og skolegrænser. Det resulterer i, at konfirmander bevæger sig og grænserne bliver flydende. For det andet er det en diskussion værd, om man skal undervise i 27 uger to timer pr. uge. Hvem siger, at det er den bedste form. Præster, der gerne vil fastholde denne form, legitimerer det med, at de har et mere kontinuerligt forhold til de unge, lærer dem bedre at kende, og kan synge flere salmer med dem. Disse argumenter er legio. Men de holder ikke. De er mere udtryk for åndelig og arbejdsmæssig dovenskab end decideret viden om undervisningsformer og undervisningsforløb. For det tredje kunne man jo forestille sig et tematiske undervisningsforløb. I stedet for engang i ugen var det en gang i måneden. Eksempelvis den sidste fredag. Så havde man konfirmanderne en hel dag fra kl. 8 om morgenen til kl. 15 om eftermiddagen. På denne måde kunne man tilrettelægge undervisningen således, at der blev vist en film, som forholdt sig til det respektive tema. Herefter kunne man synge et antal salmer, som musikalsk og poetiske støttede temaet. Man kunne diskuterer de fænomener, som er på spil i temaet og endeligt kunne man afslutte dagen med en gudstjeneste. På den måde involverer man både konfirmanderne og man anvender undervisningsformer, der trækker på musik, viden, krop, fornemmelser og sansning. For det fjerde: et tematiske undervisningsforløb vil have lettere ved at håndtere de problemer, som er forbundet med den nye skolereform. Man ville også undgå diskussionen om morgentimerne. Ligeledes ville man spare en masse penge i logistikken. Noget nyt skal gøres. Vi kan ikke blot læne os tilbage og køre i frigear. Den holder ikke. Anders Kjærsig 17

UDFLUGT MANDAG DEN 6. JUNI I år har vi valgt at besøge Frydenlund Fuglepark ved Nårup. Fugleparken er de senere år udvidet meget, så der nu er ca. 700 fugle fra hele verden. Der er også et lille landbrugsmuseum med gamle redskaber. Vi nyder kaffen med bolle og lagkage i den hyggelige Papegøjecafe i parken. Efter besøget i Fugleparken kører vi en tur i det dejlige vestfynske landskab, med en drikkepause et passende sted. Derefter sætter vi kursen mod Heden, hvor vi skal spise i forsamlingshuset ca. kl. 18. Efter spisningen returnerer bussen til Nørre Søby med deltagere derfra. Pris pr. deltager: 150 kr. som betales i bussen. Busafgang fra Heden Forsamlingshus kl. 13. Busafgang fra Nørre Søby Kirke kl. 13.15. Tilmelding til Helmuth på tlf. 65 90 15 73. Svares der ikke, vil i blive ringet op snarest! Tilmeldingsfrist: 30. maj. Venlig hilsen Nørre Søby-Heden Menighedsråd 18

PROGRAM PÅ HUMLEHAVEN Onsdagsklub - mindre arrangementer: 17.05 kl.10.00 Udflugt 17.06 kl.14.00 Cafe med Kertemindefiskerne Mona Rasmussen KIRKELIGE HANDLINGER Nr. Søby Dåb: 13.02 Lærke Marie Stein Truelsgaard Begravelser/bisættelser: 23.03 Poul Henning Larsen 13.04 Poul Ingemann Jørgensen Heden Dåb: 06.03 Marcus Offenberg Jørgensen 19

Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev www.nrsoeby-heden.dk Gudstjenesteliste Dato: Nr.Søby kirke Heden kirke Tekstrække 02.06 Ingen 09.00 Kristi. Him. Mar. 16,14-20 05.06 09.00 Ingen 6.s.e.p. Joh. 15,26-16,4 12.06 10.00 09.00 Pinse. Joh. 14,22-31 13.06 09.00 10.00 2. Pinse Joh. 3,16-21 19.06 10.00 09.00 Trin søndag Joh. 3,1-15 26.06 09.00 10.00 1.s.e.trin. Luk. 16,19-31 03.07 10.00 09.00 2.s.e.trin. Luk. 14,16-24 10.07 09.00 10.00 3.s.e.trin. Luk. 15,1-10 17.07 10.00 09.00 4.s.e.trin. Luk. 6,36-42 24.07 09.00 10.00 5.s.e.trin. Luk. 5,1-11 30.07 Ingen 14.00 6.s.e.trin. Matt. 5,20-26 07.08 Ingen Ingen 7.s.e.trin. Luk. 19,1-10 14.08 09.00 Ingen 8.s.e.trin. Matt. 7,15-21 21.08 14.00 Ingen 9.s.e.trin. Luk. 16,1-9 Sommermøde 28.08 09.00 10.00 10.s.e.trin. Luk. 19,41-48 04.09 10.00 09.00 11.s.e.trin. Luk. 18,9-14 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 22. juli.