December 2008 ErhvervsStrategi 2009
Forord ErhvervsStrategi 2009 - - tager udgangspunkt i Vision 2020 og visionstemaet: Greve Kommune som et godt sted at drive virksomhed i. Strategien har et fireårigt sigte. Kommunen er en del af et regionalt, nationalt og internationalt felt med fortrinlig og strategisk trafikal god placering i forhold til København, som er en international møde- og kongresby med storbyturisme. Det er naturligt at betragte Greve Kommune som en del af og en gate city til København og Hovedstadsområdet. Kommunens udvikling og dynamik er i øvrigt kendetegnet af nærhed til København Syd, Region Sjælland og Øresundsregionen. Det, som ikke er i vækst, er i afvikling, og der skal udvises mod, handlekraft og gennemslagskraft til den fornødne udvikling og forandring. Greve Kommune har, hvad der skal til for fremadrettet at gøre sig positivt gældende som en dynamisk erhvervskommune. Strategien skal have effekt for virksomhederne gennem en række konkrete initiativer, som er beskrevet i strategien. Nogle aktiviteter er direkte rettet mod erhvervslivet og gennemføres via handlingsplanerne for strategien. Andre aktiviteter har en mere indirekte effekt på erhvervslivet og gennemføres i en række af kommunens øvrige politikker eks. Boligpolitisk Strategi, kommuneplanen, Børne- og ungepolitikken, kulturpolitikken og den lokale beskæftigelsesplan. ErhvervsStrategi 2009 er vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Greve Byråd og Udviklingspark Øresund og i dialog med kommunens erhvervsliv, kommunens administration, interesseorganisationer og andre interessenter. Greve Byråd Borgmester Hans Barlach December 2008 2
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Grundlag og formål med erhvervsstrategien... 4... 5 Strategiske indsatsområder... 8 Årlige handlingsplaner... 14 Sammenhæng til øvrige aktører og aktiviteter... 14 Fakta om kommunens erhvervsliv og arbejdsmarked... 15 3
Grundlag og formål med erhvervsstrategien Grundlaget for erhvervsstrategien er Greve Kommunes Vision 2020. Den overordnede vision for kommunen på erhvervsområdet er: Greve Kommune som et godt sted at drive virksomhed i - hvor kommunen sammen med erhvervslivet arbejder for at skabe optimale rammer for virksomhederne, og hvor kommunen især satser på at tiltrække videnstunge virksomheder Dette skal gøres ved at: fokusere på kystnær erhvervsudvikling indenfor oplevelsesøkonomi og turisme. arbejde for, at infrastrukturen understøtter erhvervsudviklingen, så medarbejdere, kunder og tung trafik kan komme nemt til og fra virksomhederne. arbejde for at omdanne erhvervsområder for at kunne tiltrække videnstunge kontor- og servicevirksomheder. gøre det til en fælles sag mellem erhvervslivet og kommunen at leve op til det sociale ansvar. inddrage erhvervslivet i dialog om en bæredygtig erhvervsudvikling i kommunen. arbejde sammen med erhvervslivet om at sikre en stabil og velkvalificeret arbejdsstyrke i området. prioritere offentligt/privat samarbejde med henblik på gensidig inspiration. sikre, at erhvervsudviklingsindsatsen tager afsæt i en regional sammenhæng. samarbejde og koordinere erhvervsudviklingen med regionale aktører og nabokommuner. Formålet med erhvervsstrategien er desuden, at kommunen skal brandes og være kendt: som en attraktiv kommune, med gode muligheder for at arbejde, leve, bo og opleve. som en af de mest innovative og dynamiske erhvervskommuner på Sjælland. for at skabe udvikling og vækst for erhvervslivet. for at styrke eksisterende virksomheder og byde nye velkommen. for at være fremadrettet og handlingsorienteret. for at have gunstige rammebetingelser for virksomheders vækst og udvikling. Et grundlæggende princip for kommunens arbejde på erhvervsområdet er, at erhvervslivet inddrages i dialog om en bæredygtig erhvervsudvikling. 4
Et stærkt erhvervsliv forudsætter en række centrale rammebetingelser, som derfor er af stor værdi for kommunen og dets erhvervsliv. Greve Kommune har de afgørende værdier, der skal til for at skabe rammerne for at drive innovative virksomheder i vækst samt tiltrække og fastholde arbejdskraft. Nedenfor er nævnt de vigtigste værdier, der gør Greve Kommune til et stærkt udgangspunkt for virksomheder i vækst. Greve Kommune har mod, handlekraft og gennemslagskraft Greve Kommune er og har tradition for at være en udviklingsorienteret kommune, hvor moderne styringsværktøjer som aftalestyring, offentlig-privat samspil, forretningsmæssige investeringer, benchmarking, evaluering og dokumentation er i fokus. Politiske visioner frem mod 2020, og de løbende politikker udgør sammen med Direktionens Strategiplan det centrale grundlag for gennemførslen af større udviklingsprojekter i kommunen. Et innovativt og dynamisk erhvervsliv Greve Kommune har en alsidig erhvervsstruktur med styrker indenfor jern- og metalindustri, bygge- og anlægsbranchen, engroshandel, detailhandel, transport- og logistikbranchen og forretningsservice. Kommunen har siden år 2000 oplevet en markant fremgang indenfor forretningsservice og detailhandel. På baggrund af kommunens centrale beliggenhed og høje tilgængelighed har kommunen potentiale for at tiltrække flere videnbaserede virksomheder. En spændende, driftig handelskommune med gode indkøbsmuligheder Greve Kommune har en meget udbygget detailhandel domineret af det regionale indkøbscenter Hundige StorCenter ved Hundige Station men der er også en større mængde butikker med pladskrævende varer i kommunen i tilknytning til Køge Bugt Motorvejen. Kommunen har et stort potentiale for udviklingen af detailhandlen ikke mindst i forbindelse med den meget store udbygning af Hundige StorCenter. Det store potentiale skyldes desuden, at Greve Kommune planmæssigt selv kan fastlægge størrelsen af arealerne til udvikling af detailhandlen nær stationerne. Herudover er der store potentialer for udvikling af detailhandel i tilknytning til havnene særligt i Hundige Havn. 5
God service Kommunen har velfungerende skoler og daginstitutioner. På skoleområdet har kommunen spændende og stærke tilbud i kraft af bl.a. skoler med fokus på idræt, sundhed, kost og faglighed og skoler med et særligt fokus på naturvidenskabelige fag. Kommunen har en stor vifte af kultur -, idræts og fritidstilbud og spændende kulturinstitutioner så som koncertstedet Portalen, Greve Bibliotek og Greve Museum. Kommunen er desuden kendetegnet ved et rigt foreningsliv og ved at have mange forskellige slags boliger - fra direktørboligen ved Køge Bugt til udlejningsboliger for nytilflyttet arbejdskraft. Den kommunale service til borgerne er af høj kvalitet. En borgerpanelundersøgelse i 2008, med et repræsentativt udsnit af kommunens borgere, viser et billede af, at de allerfleste borgere er tilfredse med den service og rådgivning, Greve Kommune yder. Erhvervslivet i centrum Der er fokus på erhvervslivet i kommunen og ét af Greve Kommunes fyrtårne er Udviklingspark Øresund, som er et lokaliseringstilbud til små virksomheder og iværksættere. Erhvervsservicetilbuddene til nystartede virksomheder og iværksættere er organiseret sammen med kommunerne i København Syd gennem København Syd Erhvervscenter. Specialiseret erhvervsservice til vækstorienterede iværksættere og virksomheder tilbydes gennem Væksthus Sjælland. Kommunen er karakteriseret af en stor andel borgere med erhvervsuddannelser og antallet af højtuddannet arbejdskraft bosiddende i kommunen er stigende. Kommunen er generelt præget af et velfungerende samarbejde mellem kommune og virksomheder. Natur og miljø i centrum Greve Kommune har en række styrkepositioner i forhold til natur -, rekreative og fritidsområder, blandt andet Hedeland. Det største aktiv er en 8 km sandstrand i særklasse og de kystnære grønne områder. De to lystbådehavne er desuden en særskilt styrke i kommunen i forhold til rekreative muligheder. Desuden har kommunen golffaciliteter af høj kvalitet i smukke naturomgivelser. 6
Regionale samarbejder Greve Kommune er først og fremmest det, den er i forhold til en større kontekst. Det er særligt udtalt på erhvervs-, kultur-, turisme-, arbejdsmarkeds-, plan- og trafikområdet. Det er afgørende, at kommunen er i stand til at sætte en dagsorden i en større regional og national kontekst, og kommunen er generelt præget af spændende og inspirerende relationer til andre kommuner og samarbejdspartnere. Greve Kommune er i det hele taget en aktiv spiller på den regionale scene, og tager udgangspunkt i et stærkt kommunesamarbejde mellem Stevns, Køge, Solrød og Greve Kommuner Kommunesamarbejdet København Syd. Samarbejdet har traditionelt omhandlet erhverveservice og turisme, men er de senere år udviklet til et stærkt og udbytterigt generelt kommunesamarbejde på bl.a. kultur- og planområdet, interessevaretagelse i forhold til regionale politiske fora m.m. Fra 2008 arbejdes der på at brede samarbejdet ud på en større vifte af områder. Tilgængelighed i særklasse Greve Kommunes største styrke er en optimal beliggenhed og en tilgængelighed i global, europæisk og national særklasse. Kommunen er en Gateway til København og Øresundsregionen. Der er 20 min. kørsel i bil til international lufthavn og København. Der er en optimal infrastruktur til Europa, Norden, Danmark, Sjælland og København. Der er gode tog- og busforbindelser med tre S-togsstationer, S-bus og flere lokale buslinjer. Desuden er kommunen tæt på store erhvervs- og turisthavne i Køge, København og Helsingborg. Kommunens beliggenhed bliver yderligere markant forbedret med etableringen af Fehmern Bælt Broen i 2018. 7
Strategiske indsatsområder ErhvervsStrategi 2009 har fem strategiske indsatsområder: 1. Erhvervs- og turismeudvikling 2. Virksomheder 3. Viden- og samarbejdsudvikling 4. Arbejdskraft og kompetencer 5. Bolig, kultur og erhverv Hvert indsatsområde indeholder en beskrivelse af, hvorfor og hvad der skal arbejdes med i den 4-årige periode, som strategien omhandler. De konkrete initiativer er udgangspunktet for handlingsplanen i den 4-årige periode, men det må forventes, at listen tilpasses løbende på baggrund af erhvervslivets behov, politiske beslutninger i Greve Kommune og eksterne påvirkninger. Handlingsplanen til udmøntning af erhvervsstrategien vil foreligge med udgangen af 1.kvartal 2009. 8
1. Erhvervs og turismeudvikling Kystområderne i Greve Kommune, herunder 8 km sandstrand af meget høj kvalitet og de to lystbådehavne Mosede og Hundige Havn, er unikke særegne styrker for kommunen. Særligt Hundige Havn bidrager med positiv branding af Greve Kommune. Der findes næppe et så stort strand- eller kystområde i Danmark, der er så tilgængeligt fra motorvej, S- togsnettet og anden kollektiv trafik for så mange mennesker, som det er tilfældet i Greve Kommune. Kystområdet og havnene har store uudnyttede udviklingspotentialer, som kan bringes i en central position i forhold til erhvervs- og turismeudvikling. Kystområdet er kommunens største sammenhængende naturområde, men Greve Kommune og kysten er også en del af den internationale hovedstadsmetropol København og de muligheder for udvikling det medfører. En udvikling, der skal foregå under hensyntagen til områdernes naturmæssige kvaliteter. I forhold til oplevelsesøkonomien kan meget tilgængelige områder ved motorvejen og stationerne udnyttes til bl.a. erhvervs- og mainstreamturisme. Målsætning Udvikling af oplevelsesøkonomien med fokus på at udnytte erhvervsudviklingspotentialerne i kommunens kystog strandområder. Konkrete initiativer Profiludvikling og branding af Hundige Havn og Strand. Arbejde for at skabe kystnære oplevelsesområder såsom forlystelser og cafémiljøer med fokus på og i tæt samarbejde med havnene. Udvikling af samarbejdet mellem Hundige Havns bestyrelse og Greve Kommune omkring udvikling af Hundige Havn. Der arbejdes på, at Hundige Havn ændrer navn til Greve Marina. Arbejde for etablering af hotel og konferencefaciliteter kystnært eller i nærhed til motorvej eller stationer. Arbejde for etablering af en forretningsarkade i Hundige Havn - StrandArkaden - bestående af mindre forretninger, der også henvender sig til turister. Arbejde med initiativer og prioriteringer, der sikrer, at alle offentlige arealer i Greve Kommune, men i særdeleshed i kystområdet og i havnene, er pæne og ryddelige. Arbejde for at sikre og skabe tematiseret sammenhæng for den kystnære udvikling i Greve Kommune med København Syd området og Køge Bugt Strandpark. Arbejde for bedre forbindelse og sammenhæng mellem Hundige Stations- og centerområde og Hundige Havn og Strand. 9
2. Virksomheder Greve Kommunes særegne infrastrukturmæssige tilgængelighed og nærhed til Hovedstadsområdet og Øresundsregionen er primært udnyttet i forbindelse med transport-, logistik- og handelsvirksomheder. Potentialerne, der udspringer af kommunens tilgængelighed og centrale beliggenhed, skal udnyttes bedre med henblik på en ændring af erhvervsstrukturen, så der tiltrækkes videnbaserede kontor- og servicevirksomheder og iværksættere. Greve Kommune har også en optimal beliggenhed for tilgængelighed af arbejdskraft fra hele det sjællandske arbejdsmarked. Desuden er andelen af højtuddannet arbejdskraft bosiddende i kommunen stigende. En højtuddannet arbejdskraft kan ligeledes udnyttes til at tiltrække videnbaserede kontor- og servicevirksomheder og iværksættere. Målsætning Tiltrækning af vidensbaserede kontor- og servicevirksomheder og iværksættere. Konkrete initiativer Arbejde for tilvejebringelse og fastholdelse af flere kontorlokaler og arealer til kontor- og servicevirksomheder. Markedsføring af erhvervsarealer til kontor- og servicevirksomheder i bl.a. Hundige Center Øst og Tværhøjgård. Fokus på samarbejdsmuligheder mellem transport- og logistikbranchen og forretningsservice. Tiltrækning og udvikling af forretningsområder og service indenfor sundhed, forebyggelse og wellness. Styrkelse af Greve Kommunes image og branding overfor borgere, der vil nyde naturmæssige herlighedsværdier og samtidig prioritere at bo centralt med optimal tilgængelighed til Hovedstadsområdet og Europa. Udnytte det samlede København Syd områdes styrker med henblik på tiltrækning af virksomheder. Udvikle og optimere den lokale infrastruktur således, at virksomhedernes infrastrukturbehov imødekommes. Understøtte vidensbaserede iværksættere bl.a. gennem erhvervsservicetilbud fra København Syd Erhvervscenter og Væksthus Sjælland. 10
3. Viden og samarbejdsudvikling På trods af en global tidsalder, hvor afstande tilsyneladende er af mindre betydning, så er virksomhedernes udvikling stadig afhængig af nære samarbejdsnetværk for at sikre vidensspredning og optimal kapacitetsudnyttelse. Erhvervslivet i Greve Kommune skal samles for at sikre og udvikle de eksisterende og potentielle synergier og samarbejder, der er mellem virksomhederne i kommunen. Det er derfor vigtigt at fokusere på at opdyrke gensidig inspiration og dialog mellem virksomhederne. Et mere samlet erhvervsliv i kommunen vil også gøre det muligt at skabe en bæredygtig og dynamisk erhvervsudvikling baseret på videndeling og samarbejder mellem offentlige og private virksomheder, kommunen og uddannelsesinstitutionerne. Der skal derfor opfordres til samarbejde og dialog. Målsætning Udnyttelse af erhvervsudviklingsmæssige synergi- og samarbejdspotentialer gennem virksomhedsnetværk og samarbejder mellem offentlige og private aktører. Konkrete initiativer Etablering af et visionsråd for erhvervsudvikling ErhvervsVisionsRådet. Samle erhvervslivet gennem interne netværk. Tiltrække viden indenfor transport og logistik. Fokus på SOSU og sundhedsforebyggende uddannelser såvel private som offentlige udbydere. Etablering af Future Business Club for gymnasie - og evt. handelsskoleelever, der skal være et netværk for unge iværksættere og/eller unge, som gerne vil stifte bekendtskab med erhvervslivet. Udvikling af sponsoraftaler mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Eksempelvis IT eller produktsponsorater med indbygget feedback-funktion fra brugerne til virksomhederne. 11
4. Arbejdskraft og kompetencer Den historisk lave arbejdsløshed på 1 pct. er, nu og i fremtiden, en af de største udfordringer for erhvervslivet og offentlige institutioner i Greve Kommune. For selv om ledigheden skulle stige i samfundet generelt, er der ikke udsigt til, at udbuddet af arbejdskraft stiger i vores område - tværtimod. Fremover forventes mellem 500-600 borgere i Greve Kommune at forlade arbejdsmarkedet om året. Det er nødvendigt for erhvervslivet såvel som kommunens egne institutioner at tænke i bredere rekrutteringsbaner for at kunne tiltrække den fornødne og kompetente mængde medarbejdere. Som led i denne proces har Greve Kommune og det Lokale Beskæftigelsesråd bl.a. udnævnt 2009 som året, hvor der skal tages konkrete virksomhedsrettede initiativer til at inkludere flere handicappede på arbejdsmarkedet. En indsats der både skal komme de handicappede og arbejdspladser med rekrutteringsproblemer til gavn. Dertil kommer ekstra beskæftigelsesrettede indsatser over for dels sygedagpengemodtagere, der udgør 2,5 pct. af kommunens samlede arbejdsstyrke, og dels etniske minoriteter, der udgør 7,8 pct. af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder. Med sin relativt lave beskæftigelsesfrekvens er etniske minoriteter en vigtig rekrutteringsgruppe. Fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft skal desuden ske særligt gennem udviklingen af gode lokale kultur- og fritidstilbud, som det er beskrevet i det strategiske indsatsområde Bolig, kultur og erhverv. Der er et dynamisk udviklingspotentiale i at lade erhvervsudviklings- og arbejdsmarkedsindsatsen gensidigt inspirere hinanden. Dette kan ske gennem tværfagligt og tværkommunalt samarbejde. Kommunen vil samarbejde med erhvervslivet om at sikre en stabil og velkvalificeret arbejdsstyrke i området. En central del af kommunens arbejdsmarkedsindsats fastlægges i de årlige lokale beskæftigelsesplaner for kommunen. Målsætning Sikre en stabil og velkvalificeret arbejdsstyrke til rådighed for kommunens virksomheder. Konkrete initiativer Udvikle virksomhedsnetværk i tæt samarbejde med kommunen, med fokus på tiltrækning af arbejdskraft. Afdække kompetencer og kompetenceklynger i Greve Kommune og i København Syd-området. Arbejde for optimering af den kollektive trafik i erhvervsområderne. Understøtte videndelingssamarbejde mellem den offentlige og private sektor inden for personalepolitik og Den sunde arbejdsplads. Udvikle en mangfoldighed og rummelighed i virksomhederne i Greve med henblik på at opsuge den potentielle arbejdskraftreserve, herunder bl.a. etniske minoriteter, handicappede og sygedagpengemodtagere. 12
5. Bolig, kultur og erhverv Der er sammenhæng mellem bolig- og erhvervsudvikling og fritids-, idræts- og kulturtilbud hvilket understøtter de øvrige strategiske indsatsområder i ErhvervsStrategi 2009. Tilgængelighed og tiltrækning af medarbejdere bosiddende i Greve Kommune er et centralt element for erhvervsudvikling og lokalisering af virksomheder i kommunen. En af Greve Kommunes nuværende styrker er at kunne tiltrække arbejdskraft fra det øvrige sjællandske arbejdsmarked. I bestræbelsen på at tiltrække og fastholde arbejdskraft og virksomheder er det derfor vigtigt, at kommunen kan tilbyde og er kendt for at have gode værdier og rammer til at bo og leve. Kommunen skal udvikle og skabe dynamisk udvikling i særdeleshed på kultur- og oplevelsesområdet, samt skabe et udbud af attraktive boliger og boligområder for dermed at kunne tiltrække og fastholde flere yngre familier. Generelle undersøgelser viser desuden, at borgere, som pendler ud fra deres bopælskommune, deltager markant mindre i aktiviteter i deres lokalområde, herunder kultur- og foreningsliv, hvorfor Greve Kommune skal arbejde for at reducere udpendlingen ud af kommunen. Udvikling af kultur og foreningslivet er ligeledes en identitetsskabende faktor for borgerne. Ved at styrke og udvikle kultur- og foreningslivet i Greve Kommune kan det bidrage til at bibeholde borgere og dermed fastholde arbejdskraft. Målsætning Tiltrække og fastholde arbejdskraft særligt gennem udviklingen af gode lokale kultur- og fritidstilbud. Konkrete initiativer Branding af Greve Kommune som et godt sted at bo og leve. Arbejde for at udvikle attraktive skoler og daginstitutioner. Arbejde for at udvikle kultur- og naturtilbud. Understøtte bymidteudvikling omkring S-togsstationerne. Arbejde for udviklingen af Greve Midtby med svømmehal, wellness- og sundhedscenter samt sundhedsuddannelser. Arbejde for udviklingen af centerbebyggelsen ved Karlslunde Station Arbejde for udviklingen af attraktive boligområder. Arbejde for et nationalt museum for 1. verdenskrig ved Mosede Fort. Arbejde for udvikling af havnemiljøer som egentlige bymiljøer med bl.a. kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet. Arbejde for udviklingen af nye og eksisterende lokalområder med kvalitet og enestående udfoldelsesmuligheder. 13
Årlige handlingsplaner Det bærende element i ErhvervsStrategi 2009, der sikrer erhvervsudvikling og effekt for virksomhederne, er strategiens årlige handlingsplan. Handlingsplanen revideres årligt og har et toårigt sigte. Handlingsplanen tager afsæt i at inddrage erhvervslivet i erhvervsudviklingsaktiviteterne. Der kan arbejdes for, at projekterne i handlingsplanen kan finansieres delvist gennem eksterne midler. Handlingsplan 2009 udarbejdes med afsæt i ErhvervsStrategi 2009 og forelægges Udviklingspark Øresunds bestyrelse og behandles politisk i Greve Kommune senest med udgangen af 1. kvartal 2009. Sammenhæng til øvrige aktører og aktiviteter Strategien og handlingsplanen tager udgangspunkt i Greve Kommunes Vision 2020 og er koordineret med kommunens øvrige strategier, politikker og planer, så de gensidigt understøtter hinanden. Konkrete aktiviteter medtaget i Erhvervs- Strategi 2009 kan således udspringe af og tilhøre andre strategier, politikker og planer. Dette gør sig eksempelvis gældende for initiativerne fra den lokale beskæftigelsesplan. Strategien og handlingsplanen kan koordineres og understøtte strategi- og handlingsplaner for Kommunesamarbejdet København Syd samt Kulturaftalen for København Syd. Erhvervsstrategien skal kunne være én ud af fire dele af en fælles erhvervsstrategi for København Syd. Erhvervsstrategien kan, hvor det er relevant, koordineres og udvikles med København Syd Erhvervscenters og Væksthus Sjællands aktiviteter og Vækstforum Sjællands Strategi og Handlingsplan. Strategiens handlingsplan kan indtænke deltagelse af uddannelses- og vidensinstitutioner i kommunens erhvervsudviklingsindsats. 14
Fakta om kommunens erhvervsliv og arbejdsmarked Erhvervs- og arbejdsmarkedsstruktur i Greve Kommune Nøgletal om bekæftigelsen i Greve Kommune 2005 2007 Ændring 05-07 Befolkning 16-66 år 32.398 31.926-1,5 pct. Arbejdsstyrke 25.817 25.534-1,1 pct. Beskæftigede 24.741 24.965 0,9 pct. Erhvervsfrekvens 79,7 pct. 80,0 pct. 0,3 pct. point Erhvervsfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande 60,0 pct. 63,9 pct. 3,9 pct. point Beskæftigelsesfrekvens 76,4 pct. 78,2 pct. 1,8 pct. point Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande 50,0 pct. 57,8 pct. 7,8 pct. point Indpendlere 9.471 9.751 2,9 pct. Udpendlere 18.028 18.016-0,1 pct. Arbejdspladser i Greve Kommune 2000 2006 Ændring 00-06 Landbrug, gartneri og skovbrug 153 196 43 Fiskeri 3 0-3 Råstofudvinding 17 2-15 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 119 137 18 Tekstil- og læderindustri 22 28 6 Træ-, papir- og grafisk industri 244 209-35 Kemisk industri og plastindustri 229 118-111 Sten-, ler- og glasindustri 185 99-86 Jern- og metalindustri 976 839-137 Møbelindustri og anden industri 71 24-47 Energi- og vandforsyning 49 30-19 Bygge og anlæg 1600 1400-200 Autohandel, service og tankstationer 460 514 54 Engroshandel undtagen med biler 1576 1566-10 Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler 1831 2359 528 Hoteller og restauranter 276 318 42 Transport 972 815-157 Post og tele 585 123-462 Finansiering og forsikring 186 175-11 Udlejning og ejendomsformidling 381 499 118 Forretningsservice 1153 1668 515 Offentlig administration 619 568-51 Undervisning 1470 1434-36 Sundhedsvæsen 325 435 110 Sociale institutioner 2420 2478 58 Foreninger, kultur og renovation 708 745 37 Uoplyst aktivitet 102 69-33 15
Virksomheder efter antal ansatte i Greve Kommune 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 946 899 570 579 318 311 220 218 126 121 28 38 19 14 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ 2000 2005 16