RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres i kontorerne kanaliseres og udnyttes i boligerne. Bygningens indretning og struktur skaber en motor for naturlig ventilation: varme fra rummene, opdrift i skorstenene i boligtårnene, og udnyttelse af vinden i skorstenens top. Store lys-kegler gennem kontorernes tre etager giver lys og oplevelsesrigdom i dybden af kontorarealerne. Samtidigt virker keglerne som luftindtag for naturlig ventilation. Kontorerne placeres i underetagen som en kompakt bygningsmasse i tre etager med nem adgang udefra og stor fleksibilitet i lejemålene gennem stor variationsmulighed i lejemålenes størrelse og indretningsmuligheder. Boligerne kommer op i lyset og luften i form af punkthuse, der virker som skorstene for luftaftrækket fra kontorerne, og som har en fantastisk udsigt over byen og Fælleden. Solorientering og lejemålsopdeling er optimeret via flere opdelingsmuligheder for lejemålsstørrelser og med boligerne organiseret med 4 lejemål pr etage/trappe. Adgang til boligerne sker via et plateau i 3. sals højde. Plateauet er indrettet som en urban have, et mikroklima af ly og læskabende terasseringer, overdækninger og beplantninger, der skaber nærmiljø og intimitet for foden af boligerne. Kontakten til Grønningen mod syd er accentueret ved en terassering af de tre etager kontorer i byggefeltets sydligste del, således at det er muligt at bevæge sig fra terrænniveau op til boligernes adgangsniveau. Ideen er sydvendte udendørs opholdszoner, der forbinder Grønningens og Fælledens rekreative værdier med bygningskompleksets parklandskab og urbane have. Et bilkollektiv etableres. Erhvervs-virksomhederne har behov for transport i arbejdstiden, mens beboerne har behov for transport om aftenen og i weekenderne.

1 Naturlig ventilation Frisk luft indtag Frisk luft indtag Frisk luft indtag Bygningens facader mod øst og vest vil opleves som langstrakte grønne vægge i 3-4 etagers højde. En glasinddækket have, som bruges som friskluftindtag for kontorarealerne, hvortil fællesarealer og mødelokaler kunne vende med store vindues partier. Indefra vil oplevelsen af omgivelserne være som at se gennem et filter af træer og grønt. Skorstenene op igennem boligerne udgør motorerne i den naturlige ventilation, ved at de skaber termisk opdrift og udnytter vinden når det blæser. Den friske luft tilføres gennem facaderne, og i erhvervsdelen også gennem lys/luft-keglerne.

2 Fælledens grønne rum afspejlet i bygningstrukturen Grønning Hængende haver Kontakten til Grønningen mod syd er accentueret ved en terassering af de tre etager kontorer i byggefeltets sydligste del, således at det er muligt at bevæge sig fra terrænniveau op til boligernes adgangsniveau. Ideen er sydvendte udendørs opholdszoner, der forbinder Grønningens og Fælledens rekreative værdier med bygningskompleksets parklandskab og urbane have.

3 Lyskegle og luftstrøm Store lys-kegler gennem kontorernes tre etager giver lys og oplevelsesrigdom i dybden af kontorarealerne. Samtidigt virker keglerne som luftindtag for naturlig ventilation.

4 Mikroklima ly og læ kunstigt landskab oplevelsesrigdom nærmiljø udsyn / kontakt til fælleden Adgang til boligerne sker via et plateau i 3. sals højde. Plateauet er indrettet som en urban have, et mikroklima af ly og læskabende terasseringer, fælleshuse, overdækninger og beplantninger, der skaber nærmiljø og intimitet for foden af boligerne.

5 Boligorganisation solorientering boligstørrelse - fleksibilitet udsyn - variation Boligerne kommer op i lyset og luften i form af punkthuse, der virker som skorstene for luftaftrækket fra kontorerne, og som har en fantastisk udsigt over byen og Fælleden. Kerner i midten af punkthusene indeholder skorstene for bygningskompleksets naturlige ventilation. Solorientering og lejemålsopdeling er optimeret via flere opdelingsmuligheder for lejemålsstørrelser og med boligerne organiseret med 4 lejemål pr etage/trappe.

6 Energi Kølesløjfer (sommer) Radiatorer i boliger Princip1: Køling/opvarmning Overskudsvarmen fra kølingen af kontorerne anvendes til opvarmning af tappevand eller vand til radiatorerne i boligerne. Diagrammet viser at der er en faseforskydning mellem hvornår på døgnet der er overskudsvarme fra køling og hvornår der er behov for varmt vand i boligerne. Inkluderet i systemet er derfor en isoleret vandtank der lagrer det producerede varme vand, indtil der er brug for det. Varmtvandsbehov, boliger Overskudsvarme fra køling af kontorer Vandtank (varmelagring) Varmepumpe 6 12 18 24 Vandsløjfe (køling) Ventilationsvarmepumpe (sommer) Skorstenstop udformes så vinden bidrager til naturlig ventilation Varmevækster Aksialventilator, frekvensreguleret Radiator, boliger Varmepumpe og vandtank Princip 2: Varmeregulering af ventilationsluft vha. varmepumper Udsugningsluften fra erhvervsbygningen anvendes som varmekilde for en varmepumpe, som leverer varmt tappevand eller varme til radiatorerne i boligerne. Diagrammerne viser at der er en faseforskydning mellem hvornår på døgnet der er overskudsvarme fra køling og hvornår der er behov for varmt vand i boligerne. Inkluderet i systemet er derfor en isoleret vandtank der lagrer det producerede varme vand, indtil der er brug for det. Diagrammerne viser også at behovet for varmt vand i boligerne er højere om vinteren end om sommeren. 6 12 18 24 Ventilationsvarmepumpe (vinter) Varmtvandsbehov, boliger Varme i ventilationsudsugningen Varmtvandsbehov, boliger Varme i ventilationsudsugningen 6 12 18 24

7 Princip for luftfordeling i rum CO 2 + temperaturstyret melder til åbning af vinduer, CTS-styret Skakt Indvendig overflade af lyddæmpende gipspuds Kølesløjfer (vandbårne) Friskluft indtag Vinduesopluk mod atrium Beton/termisk masse, der reducerer og forsinker høje indetemperaturer Sommersituationen: Den friske luft tilføres rummet gennem højtsiddende vinduer, sådan at den får så meget kontakt med den termiske masse i loftet som muligt. Betonen suger varme ud af luften, som afkøles og falder ned i opholdszonen. Den brugte luft trækkes så ud gennem de centrale skorstene.

1. sals plan 2. sals plan Tagplan Tagplan, natbillede