Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering modtager primært ortopædkirurgiske patienter, men modtager også enkelte medicinsk patienter. er en selvstændig enhed med værelser med eget bad og toilet. er bemandet alle dage fra kl. 7-23. Om natten kan patienterne kalde hjælp fra afsnit K2 via telefon eller nødkald. er et moderne alternativ til traditionel hospitalsindlæggelse. Ophold på Patienthotel er et tilbud til patienter, der ikke har behov for tæt observation. Vi tilbyder patientforløb af høj kvalitet med ekspertbistand fra hospitalets øvrige afdelinger og vægter den medicinske sikkerhed højt. Patienten skal være helt eller delvis selvhjulpen og skal desuden primært være i stand til at indtage sine måltider i s restaurant iklædt eget tøj. Patienten kan også have en pårørende med som støtteperson. Det kan både være som betalende gæst eller gratis støtteperson. Hvis den pårørende forventes, at fungere som fysisk eller psykisk støtte for patienten, er opholdet gratis. Dette er en vurdering, som foretages i samarbejde med visiterende afdeling. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Center for planlagt kirurgi Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på Regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På er der ansat en hotelleder, 9 sygeplejersker samt 5 serviceassistenter. På hverdage er der oftest 4 sygeplejersker i dagvagt, hvoraf den ene primært har sin arbejdsdag i receptionen. I aftenvagt på hverdage er der 1-2 sygeplejersker og i weekenden er der 1 sygeplejerske i hver vagt. Der uddannes sygeplejestuderende på 12 modul på. Desuden er uddannelsessted for serviceassistentelever. Samarbejdet med de visiterende afdelingers sekretærer, plejepersonale og læger er grundlæggende vigtigt af hensyn til korrekt planlægning af patientforløbet samt observation, behandling og pleje af patienten. Stuegang på ortopædkirurgiske patienter varetages af sygeplejerskerne på, mens stuegang på medicinske patienter varetages af stamafsnittets sygeplejersker. Side 1 af 11
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Derudover samarbejder vi med: Klinisk Biokemisk Afdeling Radiologisk Fysioterapien/ Ergoterapi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Bandagist Operationsafdeling/Opvågning Socialrådgiver Shared Care Team Palliativt Team Centralkøkkenet/Diætist Egen læge Hjemmeplejen Apoteket Teknisk afdeling etc. Som sygeplejestuderende på 12. modul arbejdes der i et tværfagligt team på lige fod med sygeplejerskerne på. Flere af sygeplejerskerne på er nøglepersoner/ressourcepersoner, bl.a. i forhold til følgende områder: hygiejne, blodsukkertagning, dokumentation, EPJ, Picasso, miljø, forflytning, medicin, rygestop, skulder-, ryg- og småkirurgiske forløb. Disse vil der kunne samarbejdes med og drages nytte af i forløbet. Ligeledes vil der kunne drages nytte af forløbskoordinatorer som er ansat indenfor center for planlagt kirurgi med specialer indenfor hofte, knæ, ryg, skulder og sår. I det daglige vil der være mulighed for især samarbejde med serviceassistenter, læger, og fysioterapeuter. Ligeledes foregår der et samarbejde på tværs af de enkelte afdelinger, dvs. med sengeafsnittene, operationsafsnit, anæstesiafsnit, radiologiskafsnit og klinisk-biokemisk afdeling. Desuden vil der være samarbejde med egen læge og primær sektor i forbindelse med nogle udskrivelser. Ved komplekse udskrivelser involveres Shared Care teamet. Målet er et velfungerende tværfagligt samarbejde til gavn for den enkelte patient og en optimal udnyttelse af ressourcer. Patientkategorier/borgerkategorier Ortopædkirurgi er et speciale, der har til opgave at undersøge, behandle og pleje mennesker, der har kirurgiske lidelser i bevæge- og støtteapparatet. Side 2 af 11
Patientkategorier/borgerkategorier Kirurgiske patienter: Rygpatienter Skulderpatienter Diverse sammedags-kirurgiske patienter Patienter indlagt til VAC behandling af sår Amputationspatienter (udslusning) Infektionspatienter i IV-antibiotisk behandling Medicinske patienter: Patienter til blodtransfusion Patienter i udredningsforløb Infektionspatienter i IV-antibiotisk behandling Patienter til medicinsk regulering, eks. diabetes patienter COLD projekt-patienter Andre patientkategorier Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen på retter sig mod enkelte eller grupper af patienter med komplekse og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Der vil primært være patientforløb i stabil fase. Der vil dog også være patienter i både præ- og postopertiv fase. Vi arbejder ud fra den sundhedsfremmende tilgang og en væsentlig del af de sygeplejefaglige opgaver retter sig mod, at patienten øger sin egenomsorgskapacitet og genvinder sin habituelle tilstand - om muligt. Patienterne kan have forskellige behov for sygepleje, det kan dreje sig om: behov for information, vejledning og planlægning i forhold til den aktuelle indlæggelse. Der laves indlæggelsessamtale og data samles ved modtagelse på patienthotellet, klargøring af patienten til operation, bidrage med viden og information undervejs i indlæggelsesforløbet samt planlægge og gennemføre udskrivelse. cirkulatoriske observationsbehov/-forstyrelser. forkvalmede /småtspisende patienter med behov for øget fokus på ernæring og væskeindtag. patienter med problemer i forbindelse med udskillelse af urin og afføring. med postoperative sår samt hudlidelser og infektioner. behov for vejledning og guidning i forbindelse med mobilisering/lejring. smerter både akutte og kroniske. spørgsmål relateret til seksualitet og aktuelle lidelse. Side 3 af 11
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger specifikke psykologiske og sociale behov. behov for medicin. De centrale kliniske problemstillinger på retter sig overordnet mod sundheds styrelsens vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser. De ortopædkirurgiske patienter er primært indkaldte patienter, der møder til planlagt operation. Disse patienter vil være på både i det præ- og postoperative forløb, og der vil her være behov for observation, pleje samt vejledning. Plejen sigter mod, at patienten genvinder sin egenomsorgskapacitet hurtigst muligt postoperativt. I de medicinske patientforløb, er det oftest håndtering af IV-medicin og blodtransfusion, der er hovedopgaverne samt observation af patienten, herunder kontrol af værdier. Desuden foregår der en koordinering ml. patienten/stamafdeling/undersøgelsesafdelinger. Derudover er hygiejne et væsentligt element i sygeplejen. Der skal arbejdes forebyggende og smittespredning skal undgåes. De hygiejniske principper skal overholdes og der skal kunne argumenteres og begrundes herfor. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver der skal arbejdes med på for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: Patientperspektiv: At inddrage, reflektere og handle i forhold til: Patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk. Patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk sygdom. Sygeplejeperspektiv: Udføre Ved hjælp af sygeplejeprocessen; dataindsamle, identificere og prioritere patientens sygeplejebehov og handle i forhold hertil. Side 4 af 11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Grundlæggende, som kompleks sygepleje. Præ- og postoperativ sygepleje til elektive patienter. Sygepleje under ansvar i forhold til ressourcer, såvel personaleressourcer, tid, materialer og økonomi generelt. Instrumentel sygepleje, eks. forbindingsskift, dræn fjernelse, urinundersøgelse m.m. Refleksion over samspillet i relationen, herunder magt og etik, således at evnen til at indgå i relationer udvikles, og den studerende udvikles som fagperson. I samråd med patienten og eventuelle pårørende afdækkes patientens netværk. Bruge sin indsigt og viden om kultur og religion, i samarbejdet med patienten. Varetage medicinadministration og dokumentation i EPJ. Observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkninger og interaktioner samt kende instruks for anafylaktisk shock. Deltage ved blodtransfusion (som 2. kontrollant). Være bevidst om eget ansvars- og kompetenceområde. Formidle Lede Formidle, undervise og vejlede patienten med udgangspunkt i de kommunikative viden. Videregive relevante oplysninger om patienterne ved vagtskifte på patienthotellet. Videregive præcise og relevante data og observationer til lægen, herefter handle efter ordination, samt tage ansvar for at videregive afvigelser i blodprøver. Kunne forstå og anvende tydeligt fagsprog. Skabe en tillidsfuld kontakt til patienten, være nærværende og lyttende. Overholde aftaler. Være opmærksom på, at adskille fagligt og personligt. Vejlede/informere patienten ud fra dennes behov i den aktuelle situation og i forhold til gældende retningslinier for patientforløb Være bevidst om magtforholdet og det etiske aspekt i enhver mellemmenneskelig relation. Med udgangspunkt i patientens habituelle og aktuelle situation og i samarbejde med patienten og evt. pårørende; planlægge, sætte fremadrettede mål og gennemføre sygeplejehandlinger. Tilrettelægge plejen, og arbejde tværfagligt ud fra kendskabet til såvel egne som andre personale gruppers kompetencer, således at personalets ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Skabe kontinuitet for såvel patient som personale. Binde forløbene sammen på tværs af afdelinger så det hensigtsmæssige patientforløb sikres også i relation til udskrivelse og efterforløb. Evaluere og forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Kunne ændre og omprioritere i planlægningen ved behov. Patientsikkerhed ved at være ansvarsfuld og omhyggelig i plejen, men også ved at dokumentere plejen, så kontinuiteten sikres således at patienten oplever tryghed. Prioritere, koordinere og uddelegere sygeplejen i gruppen, f.eks. ved at have overblik over næste dags fordeling. Evt. varetage delvis receptionistfunktion. Side 5 af 11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Være bevidst om, at de sygeplejefaglige opgaver er tilpasset s fysiske rammer og koncept. Foretage en samlet faglig vurdering af alle tilgængelige medicinske oplysninger og varetage stuegangsfunktionen for de ortopædkirurgiske patienter. I tilrettelæggelsen sikre en fremadskridende læring for sig selv som studerende Udvikle Kunne søge og anvende diverse standarder, kliniske vejledninger/retningslinier på e- dok. Arbejde ud fra DDKM. Dokumentere ud fra gældende praksis i EPJ. Tilegne og vurdere forskningsbaseret viden samt deltage i implementering af ny viden på. Begrunde observationer og pleje ud fra teoretiske viden, med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Tage initiativ til at opsøge nyeste viden. Analysere og argumentere for sygeplejehandlinger ud fra faglige og teoretiske perspektiver. Tage afsæt i s aktuelle udviklingstiltag og arbejde ud fra disse. Være med til aktivt at forbedre patient forløbene Typiske patientforløb/borgerforløb Der findes flere forskellige forløb for patienten på patienthotellet. Nedenfor nævnes enkelte af de mest hyppige forløb. De kirurgiske patienter som møder på patienthotellet har forinden været til ambulant undersøgelse i kirurgisk ambulatorium, hvor de ligeledes også oftest kommer til kontrol noget tid efter de er opereret. Mange af de kirurgiske patienter møder ind på patienthotellet om morgenen til operation samme dag. De modtages af personalet og bliver gjort klar til operation; får medicin, raseres, omklædes til operationstøj, får målt værdier og informeres om forløbet, samt talt med den læge som skal operere. Efter operationen kommer de tilbage til, hvor de plejes og informeres om, hvordan de skal forholde sig når de kommer hjem. Alt efter hvilken operation patienten har fået foretaget, vil han tage hjem igen senere på dagen, eller dagen efter. Til disse forløb hører patienter som skal have foretaget operationer i: ryg skulder arm/hånd knæ fod/tæer Der vil også være kirurgiske patienter som opereres og indlægges på sengeafdelingen i de første døgn for herefter at komme på patienthotellet i nogle døgn inden udskrivelsen det er typisk de større ryg-opererede. Kirurgiske patienter med infektion kan være indlagt i længere tid på. Side 6 af 11
Typiske patientforløb/borgerforløb Flere medicinske patienter får regelmæssigt blodtransfusion på, hvor de visiteres via deres praktiserende læge. De kommer først på dagen, får de antal blodtransfusioner de nu skal have og tager herefter hjem igen. Medicinske patienter med infektion som er i intravenøst antibiotikabehandling kan opholde sig på med en medicinsk sengeafdeling som stamafsnit disse patienter kan have et kortere- eller længerevarende forløb. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering objektive observationer som eks. måling af BT, P, Tp, SAT, resp, kostregistrering m.m. Subjektive observationer som smertevurdering ved hjælp af NRS, mestring/håndtering af egen sygdom m.m. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. På nuværende tidspunkt arbejdes der med følgende udviklingsprojekter: Hvilken medicin og hvor meget udleveres til patienter ved udskrivelsen Udvikling af nye patientforløb på Smertebehandling til skulderpatienter i smertekateter på Dagligt samarbejde om patientforløb med de kirurgiske sengeafsnit Praksis for medicinadministration på Side 7 af 11
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Psykisk arbejdsmiljø i serviceassistent gruppen på Se endvidere hospitalets hjemmeside Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. I forløbet vil der være mulighed for at følge patienten til andet afsnit, eks operationsgangen, med formålet; at blive bekendt med den behandlingen/operation patienten får foretaget. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Side 8 af 11
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Side 9 af 11
Forventninger til den studerende finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan Side 10 af 11
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig patientholtellet. Den 29/6 2012. Hotelleder Gitte Berg Mansfeld. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 11 af 11