VARIGHED AF SYGEFRAVÆR EFTER KRÆFTSYGDOM EN UNDERSØGELSE AF KRÆFTPATIENTER PÅ REHABILITERINGSCENTER DALLUND

VARIGHED AF SYGEFRAVÆR EFTER KRÆFTSYGDOM EN UNDERSØGELSE AF KRÆFTPATIENTER PÅ REHABILITERINGSCENTER DALLUND PROJEKT ÅRGANG 2005

2007 Rehabiliteringscenter Dallund Kræftens Bekæmpelse 5471 Søndersø Jan Tofte, socialrådgiver tof@dallund.dk Januar 2007 2

Indholdsfortegnelse: side 1. Baggrund 4 2. Målsætning 4 3. Metoder og materiale 4 4. Resultater status før, under og efter sygdom 7 5. Resultater analyse 10 6. Konklusioner og perspektivering 15 Bilag 17 Januar 2007 3

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 1. Baggrund I Danmark rammes hvert år godt 11.000 personer i den erhvervsaktive alder af en kræftsygdom (1). Tilbagevenden til arbejdsmarkedet er særlig vanskeligt for kræftpatienter sammenlignet med andre patientgrupper, idet både sygdom og behandling kan medføre uarbejdsdygtighed. På den baggrund vil kræftpatienter ofte have langvarige sygemeldinger, hvor de er uarbejdsdygtige, selvom behandlingen for kræftsygdommen er ophørt. I en situation hvor myndighederne til stadighed tilskyndes til/og forsøger at opnå kortest mulige fraværsperioder, vil kræftpatienter ofte stå i en vanskelig situation med myndighedskrav på den ene side og oplevelse af egen uarbejdsdygtighed på den anden (2). Den eksisterende viden om varigheden af sygefravær i forbindelse med kræftsygdom er begrænset (3). Den manglende viden giver dårligere mulighed for vejledning af patienter, pårørende, arbejdsgivere og myndigheder, hvilket kan være medvirkende til forøget usikkerhed i en periode, som i forvejen er præget af angst og usikkerhed. Med øget viden om forventet varighed af sygemeldingen og mere viden om forskellige faktorers betydning vil der være bedre mulighed for en realistisk planlægning af den enkeltes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samtidig vil bedre viden om omfanget af forskellige gruppers tilbagevenden til arbejdsmarkedet gøre det muligt mere præcist at tilbyde støtte til de grupper, som er i særlig risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet. 2. Målsætning Projektets målsætning er at afdække, i hvilket omfang kræftpatienter sygemeldes i forbindelse med sygdom, behandling og rehabiliteringsperiode for derigennem at skabe et overblik over varigheden af kræftpatienters sygemeldinger. Gennem analyse af de indsamlede data vil vi forsøge at finde frem til faktorer, som hæmmer/fremmer tilbagevenden til arbejde og faktorer, som har betydning for varigheden af sygefraværet. Endelig er det målet at identificere grupper, som er i særlig risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet pga. langvarig sygemelding samt grupper som er i særlig risiko for tab af indtægt pga. dagpengelovens varighedsbegrænsning. 3. Metoder og materiale 3.1 Dallund Dallund er det første og eneste sted i Danmark, som tilbyder rehabilitering til færdigbehandlede kræftpatienter i form af internatophold. 40 uger om året modtages op til 20 kræftpatienter, som gennemfører et aktivt kursusforløb af 6 dages varighed. Målet er at give kursisten viden, redskaber og handlemuligheder til at komme videre i et aktivt liv efter kræftsygdommen. Forløbet indeholder undervisning, gruppesamtaler og individuelle aktiviteter. Planlægning af kursus og undervisning varetages af et tværfagligt team bestående af læge, sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver. Ofte anvendes også andre undervisere (diætist, præst, sexolog m.fl.) udefra. 3.1.1 Dallunds kursister, årgang 2005 I 2005 modtog Dallund 623 kursister (gruppe A, fig. 1), som indgår i undersøgelsen, idet alle har fået tilsendt Dallundskalaen, (bilag 1) (se beskrivelse afsnit 3.3). 617 kursister (gruppe B, fig.1) har besvaret Dallundskalaen. Af kursisterne havde 220 på forhånd oplyst, at de modtog pension eller efterløn. De resterende 403 kursister har fået tilsendt spørgeskema om beskæftigelsessituation og Januar 2007 4

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 sygemelding, (bilag 2). Der er modtaget 394 besvarelser. 5 er sorteret fra, fordi kursisten inden opholdet var overgået til pension eller efterløn. I undersøgelsen indgår således 389 besvarelser fra erhvervsaktive kursister (gruppe C, fig. 1) (se nærmere afsnit 3.2). 386 erhvervsaktive kursister (gruppe D, fig.1) har besvaret både Dallundskalaen og spørgeskema om beskæftigelse/sygemelding. Figur 1 viser de 4 hovedgrupper af kursister, som indgår i undersøgelsen. Ved analysen er hovedgrupperne splittet yderligere op, hvilket vil fremgå ved præsentationen af resultaterne (afsnit 5) Figur 1 Gruppe A Alle kursister årgang 2005 N=623 Gruppe B Kursister, som har besvaret Dallundskalaen N=617 Gruppe C: erhvervsaktive kursister, som har besvaret beskæftigelsesskema N= 389 Gruppe D: Erhvervsaktive kursister, som har besvaret Dallundskalaen og beskæftigelsesskema N=386 Dallunds kursister er ikke repræsentative for danske kræftpatienter, væsentligst fordi kvinder med brystkræft er overrepræsenteret og mænd underrepræsenteret på Dallund. Diagnosefordelingen og andre beskrivende karakteristika vedrørende de kursister, som indgår i undersøgelse, findes i bilag 3. Heller ikke i spørgsmålet om erhvervsaktivitet er Dallunds kursister repræsentative. Mere end 60 % af Dallunds kursister er erhvervsaktive mod ca. 40 % af alle danske kræftpatienter (4). 3.2 Erhvervsaktive I undersøgelsen indgår 389 besvarelser af beskæftigelsesskemaet (bilag 2). Spørgeskemaet rummer spørgsmål om kursistens beskæftigelsessituation før kræftsygdom, om vilkår under sygemelding og om kursistens aktuelle beskæftigelsessituation. Skemaet er afprøvet og tilpasset ved pilotundersøgelse efteråret 2004. Besvarelserne er indtastet i en specielt udviklet, dedikeret database. Oplysningerne fra denne database er efterfølgende samkørt med Dallunds kursistdatabase og database om Dallundskalaen (se afsnit 3.3 og 3.4) Januar 2007 5

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 I de tilfælde hvor kursisten fortsat er sygemeldt på tidspunktet for opholdet på Dallund, er sidste sygemeldingsdag angivet til datoen for sidste dag i opholdet på Dallund. De fleste kursister vil være sygemeldt i en periode efter opholdet. Konsekvensen er, at oplysningerne om varigheden af kursistens samlede sygemeldingsperiode er udtryk for den foreløbige varighed frem til afslutningen af opholdet på Dallund. Der er lavet beregning på den foreløbige varighed af sygemeldingsperioden og lavet opgørelse over om varigheden har været mere eller mindre end 270 dage inden for de seneste 540 dage før sidste sygemeldingsdato. Begrundelsen for denne grænse, er at sygedagpengeloven indeholder en varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge, hvorefter der normalt højst kan udbetales sygedagpenge i 52 uger inden for 18 måneder. Kursisten betragtes i øvrigt som sygemeldt, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltids-sygemelding. Kursister, som har været sygemeldt i mere end 270 dage, har således enten overskredet varighedsbegrænsningen, eller de er i en situation, hvor det i løbet af relativ kort tid skal vurderes, om der er mulighed for forlængelse af dagpengeudbetalingen. Kursistens oplysninger om cpr.nr., beskæftigelsessituation før sygdom, arbejdstid, sygemeldingsperiode(r), økonomi under sygemelding og aktuel beskæftigelsessituation er indtastet direkte i database. Kursistens oplysninger vedrørende uddannelse (f.eks. sygeplejerske) er indtastet som en af 5 muligheder (ingen, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse). Kursisten oplysninger om job (f.eks. kontorassistent) er indtastet som en af 7 muligheder (social- & sundhedsområdet, offentlig administration, privat administration, undervisning / pædagogik, håndværk / industri, handel & service, uoplyst). Det viste sig vanskeligt at rubricere en del af jobtyperne, hvorfor denne del af databasen er behæftet med nogen usikkerhed. Oplysningerne er derfor ikke anvendt ved dataanalysen. 3.3 Dallundskalaen Dallundskalaen er et praktisk redskab til beskrivelse af den enkelte kræftpatient med henblik på aktuelle problemer og behov med henblik på visitation til rehabilitering. Skemaet består af 1 A4-side, der udfyldes af patienten selv (Bilag 1). Skalaen består af to dele: 1. en målestok på 10 trin, hvor patienterne anfører, hvor tæt de er på eller hvor langt de er fra at leve det liv, de vil og kan efter deres kræftsygdom, og 2. et afkrydsningsskema, hvor patienterne afkrydser nogle af de problemområder, der forhindrer dem i at nå deres mål. Der er 6 problemområder med 69 afkrydsningsmuligheder (praktiske, arbejds-/skolemæssige, familiemæssige, psykiske, fysiske og åndelige/religiøse problemer). Dallund har anvendt Dallundskalaen siden 2004. Alle kursister besvarer Dallundskalaen cirka 2 uger inden opholdet på Dallund. Resultaterne bruges til at planlægge både den enkelte kursists ophold på Dallund og det enkelte kursus. I 2005 har 617 af Dallunds 623 kursister besvaret Dallundskalaen. Dallundskalaens udvikling, potentiale og dokumentation er beskrevet i en rapport fra 2005, Dallundskalaen. Visitation af kræftpatienter til rehabilitering. Projekt Årgang 2004 (5). Januar 2007 6

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 3.4 Datahåndtering og analyse Alle basale data vedrørende kursister, der er visiteret til Dallund findes i Dallunds driftsdatabase, der er en modificeret, relationel Access-database (Microsoft). Alle yderligere data fx fra denne undersøgelse og Dallundskalaen blev indtastet i en ny dedikeret database og krydsrefereret med driftsdatabasen. Alle statistiske analyser blev udført i Excel-regneark ved hjælp af Excel-funktioner eller statistikprogrammet XLStat version 7.5.2. Der er anvendt statistiske standardundersøgelser til vurdering af de forskellige kontinuerte og diskontinuerte (kategoriske) variable, fx Pearsons produkt-moment korrelation til beregning af associationer mellem kontinuerte variable, Χ2-funktionen til beregning af associationer mellem kategoriske variable, Student t-tests og variansanalyse til sammenligning af kontinuerte variables middelværdier ved sammenligning af 2 eller flere grupper. Der er desuden anvendt logistisk regression og multipel regression til vurdering af forskellige variables effekt. 4. Resultater status før, under og efter sygdom Nedenfor er angivet kursisternes oplysninger om beskæftigelsessituationen før kræftsygdommen, under sygdomsforløbet og status på tidspunktet for opholdet på Dallund. Tabel 1 Før kræftsygdom Lønmodtager 324 83% Selvstændig 12 3% Medhjælpende ægtefælle 5 1% Sygemeldt af anden årsag 16 4% Arbejdsløs 25 6% Andet 7 2% 389 100% Uddannelse Ingen uddannelse 34 9% Erhvervsuddannelse 174 45% Kort videregående uddannelse 10 3% Mellemlang videregående uddannelse 144 37% Lang videregående uddannelse 27 7% 389 100% Job Social- & sundhedsområdet 82 21% Offentlig administration 61 16% Privat administration 49 13% Undervisning / pædagogik 86 22% Håndværk / industri 43 11% Handel & service 63 16% Uoplyst 5 1% 389 100% Arbejdstid Fuldtid 296 76% Deltid 65 17% Arbejdsløs 27 7% Ikke oplyst 1 0% 389 100% Januar 2007 7

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 Under sygdomsforløbet Økonomi under sygemelding* Løn 281 71% Sygedagpenge 90 23% Kontanthjælp 11 3% Andet 16 4% 398* 100% Varighed af sygemelding de seneste 540 dage før sidste sygemeldingsdato 0-180 dage 78 20% 181-270 dage 101 26% 271-360 dage 113 29% > 360 dage 79 20% Sygemeldt flere korte perioder 10 3% Sygemeldingsperiode ikke registreret 8 2% 389 100% Aktuelt I arbejde som før sygemelding 88 23% Delvist i arbejde som før sygemelding 78 20% Fortsat sygemeldt fuld tid 201 52% Raskmeldt, modtager arbejdsløshedsdagpenge 10 3% Raskmeldt, modtager kontanthjælp 5 1% Andet 6 2% Ikke oplyst 1 0% 389 100% Andet Opsagt af arbejdsgiver under sygdomsforløbet 31 8% Jeg har selv sagt mit arbejde op 9 2% Jeg har fået bevilget fleksjob 16 4% * Enkelte kursister har angivet flere former for økonomi under sygemelding Figur 2 viser hvordan de erhvervsaktive kursister fordeler sig i forhold til antallet af sygedage frem til afslutningen af opholdet på Dallund. 18 af 389 kursister indgår ikke i denne opgørelse, idet der ikke foreligger præcise oplysninger om varigheden af deres sygemelding. Der er lavet intervaller med 10 sygedage i hvert interval (0-10, 11-20 osv.). Nederst er anført antal af sygedage (0 520). Søjlerne i tabellen angiver antallet af kursister indenfor hvert interval. Af figuren fremgår det, at det antal sygedage som er aktuelt for flest kursister er intervallerne 300. 310 og 330-340. Der findes 19 kursister i begge disse intervaller. Det fremgår endvidere, at ca. 25 % af kursisterne har haft mindre en 201 sygedage, 25 % har haft 202 277 sygedage, 25 % har haft 278 343 sygedage og 25 % har haft 343 eller flere sygedage inden for det seneste 1½ år. Det gennemsnitlige antal sygedage er 277, hvilket dækker over variationer fra 7 535 sygedage. Januar 2007 8

Hyppighed SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 Figur 2 Sygemeldt inden for seneste 1½ år N = 371 20 100% 18 16 14 75% 12 10 8 50% Hyppighed Kumulativ % 6 4 25% 2 0 0 40 80 120 160 200 240 280320 360 400 440 480 520 Interval 0% 4.1 Delkonklusion Omfanget af fravær fra arbejde i forbindelse med sygdom og behandling er meget varierende. Over halvdelen af kursisterne har været sygemeldt mellem 200 og 300 dage. Ca. 20 % af kursisterne har været sygemeldt mere end 360 og er således i en situation, hvor de for fortsat at kunne modtage sygedagpenge, skal være omfattet at forlængelsesbestemmelserne i Lov om sygedagpenge. Januar 2007 9

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 5. Resultater - analyse Afsnittet er opdelt i a. Afsnit 5.1, hvor undersøgelsesgruppen kaldet de erhvervsaktive (gruppe D, fig.1) sammenlignes med alle kursister på Dallund i 2005 (gruppe B, fig. 1) b. Afsnit 5.2 hvor vi ser på gruppen af erhvervsaktive og mulige sammenhænge mellem varigheden af sygemelding og en række forskellige forhold og c. Afsnit 5.3 hvor vi ser på gruppen af erhvervsaktive og mulige sammenhænge mellem den aktuelle arbejdsmæssige status på tidspunktet for opholdet på Dallund og en række forskellige forhold. De omtalte fund er alle statistisk signifikante på mindst 5 procent niveauet. En markering med * angiver, at et udfald, som det givne, kun tilfældigt nås i 1-5 procent af undersøgelserne. En markering med ** betyder, at et tilsvarende udfald kun nås tilfældigt i 0,1 1 % af undersøgelserne, medens en markering med *** angiver, at et tilsvarende udfald kun ses pga. tilfældigheder i mindre end 0,1 procent af undersøgelserne. 5.1 I det følgende redegøres for resultaterne af en sammenligning mellem de erhvervsaktive kursister n= 386 (gruppe D, figur 1) med hele gruppen af kursister på Dallund n=617 (Gruppe B, fig. 1). Gruppen af erhvervsaktive er i nogle af sammenligningerne splittet yderligere op, så der i alt bliver 6 grupper af erhvervsaktive: Afsnit 5.1.1 Alle erhvervsaktive (n=386) sammenlignes med resten (n=231) Afsnit 5.1.2 Erhvervsaktive med færre end 270 sygedage, som er i arbejde som før kræftsygdom (n=66) sammenlignes med resten (n=551) Afsnit 5.1.3 Erhvervsaktive med færre end 270 sygedage, som ikke er i arbejde som før kræftsygdom (n=123) sammenlignes med resten (n=494) Afsnit 5.1.4 Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage, som er i arbejde som før kræftsygdom (n=22) sammenlignes med resten (n=595) Afsnit 5.1.5 Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage, som ikke er i arbejde som før kræftsygdom (n=167) sammenlignes med resten (n=450) Der er ikke foretaget sammenligninger vedrørende gruppen af erhvervsaktive, som ikke har angivet varighed af sygemelding (n=8). 5.1.1 Erhvervsaktive (Bilag 4) Ikke overraskende angiver gruppen af erhvervsaktive hyppigere problemer inden for alle arbejdsrelaterede problemområder. Herudover har de erhvervsaktive hyppigere problemer med bl.a. pension og offentlige myndigheder. Dette har sandsynligvis sammenhæng med, at der i gruppen er en del personer, som ikke har afklaret deres fremtidige beskæftigelsessituation. Samarbejdet med myndighederne om afklaring af situationen opleves til tider problematisk. På en række områder angiver de erhvervsaktive sjældnere at have problemer. Årsagen hertil skal findes i, at gruppen af erhvervsaktive har færre aldersrelaterede problemstillinger end resten af kursistgruppen. Januar 2007 10

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 5.1.2 Færre end 270 sygedage, i arbejde (Bilag 5) Kun på et område (problemer i forhold til kolleger) adskiller gruppen sig ved hyppigere at have problemer***. Samtidig er det den gruppe, som på flest områder ses, at have færre problemer end forventet. De områder, hvor gruppen sjældnere end forventet angiver problemer fordeler sig jævnt over Dallundskalaens forskellige problemområder (praktiske, familie, fysiske og psykiske problemer). 5.1.3 Færre end 270 sygedage, ikke i arbejde (Bilag 6) Gruppen angiver hyppigere end forventet problemer med arbejdstid*** og arbejdsmængde**, ligesom de hyppigere end forventet angiver at have brug for hjælp på det arbejdsmæssige område***. Hvad angår en række fysiske problemstillinger angiver gruppen sjældnere end forventet at have problemer. 5.1.4 Mere end 270 sygedage, i arbejde (Bilag 7) Kun i et tilfælde (egne forventninger til arbejdet) adskiller gruppen sig ved hyppigere at have problemer*. På ingen områder angiver gruppen sjældnere end forventet at have problemer. 5.1.5 Mere end 270 sygedage, ikke i arbejde (Bilag 8) Der er tale om den gruppe, som på flest områder (19) angiver at have problemer hyppigere end forventet. Det drejer sig specielt om arbejdsmæssige problemer og fysiske problemer, men også om praktiske og psykiske problemer, og i mindre udstrækning om familieproblemer og åndelige problemer. Hvad angår de arbejdsmæssige problemer, ses signifikant flere på områderne arbejdsopgaver***, arbejdstid ***, arbejdsmængde ***, egne forventninger ***, andre arbejds-/ skoleproblemer** og brug for hjælp arbejdsmæssigt ***. I forbindelse med fysiske problemer ses størst signifikans på områderne træthed ***, søvn **, hukommelse/koncentration *** og lymfødem ***. Med hensyn til praktiske problemer, ses størst signifikans i forhold til problemer med hensyn til pension ** og offentlige myndigheder ** Kun på 2 områder angiver denne gruppe problemer sjældnere end forventet. 5.1.6 Delkonklusion Der ses en klar sammenhæng mellem på den ene side varigheden af sygefravær og aktuel arbejdssituation og på den anden side omfanget af oplevede problemstillinger. Det er således at gruppen, som er i arbejde uanset varigheden af sygemeldingen, angiver færrest problemstillinger. De områder hvor gruppen, som er i arbejde, angiver flere problemer er netop på de arbejdsmæssige felter (egne forventninger og kolleger). Samtidig ses, at gruppen, som har været langvarigt sygemeldt og ikke er i arbejde klart er den gruppe, som har de fleste problemer. Det er en gruppe, som har et stort behov for hjælp til afklaring af deres situation. 5.2 I det følgende ser vi på gruppen af erhvervsaktive. Gruppen er delt op i en gruppe med mere end 270 sygedage og en gruppe med mindre end 270 sygedage. Der ses på, hvorledes de 2 grupper adskiller sig fra hinanden i forhold til faktorerne: køn, alder, aktuel beskæftigelsessituation, uddannelse, beskæftigelsessituation før kræftsygdom, diagnose og behandling. På disse områder tages udgangspunkt i gruppe C, figur 1. (8 Januar 2007 11

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 kursister har ikke angivet varighed af sygemelding, derfor indgår besvarelser fra 381 kursister i denne undersøgelse). Endvidere ses på, hvorledes grupperne adskiller sig fra hinanden på områderne: Dallundskalaens målestok, familieproblemer, arbejdsproblemer, praktiske problemer, psykiske problemer, åndelige problemer, fysiske problemer, og summen af alle problemer. På disse områder tages udgangspunkt i gruppe D figur 1. (Da der fortsat er 8 kursister, som ikke har angivet varighed af sygemelding, indgår 378 besvarelser i denne undersøgelse). 5.2.1 Aktuel beskæftigelsessituation (Bilag 9) Ser vi på den aktuelle situation, finder vi markant flere som er i arbejde (66) i gruppen, som har været kortvarigt sygemeldt end forventet (44)*** og omvendt ses færre i arbejde (22) i gruppen, som har været langvarigt sygemeldt end forventet (44). Der er tale om et fund, som isoleret set tyder på, at langvarig sygemelding ikke forbedrer mulighederne for at komme i arbejde måske tværtimod. 5.2.2 Beskæftigelsessituation før kræftsygdom (Bilag 10) I gruppen, som har været langvarigt sygemeldt, ses ikke overraskende flere (12) end forventet (7)**, som før kræftsygdommen var sygemeldt af anden årsag. 5.2.3 Behandling (Bilag 11) I gruppen med sygemelding under 270 dage ses flere end forventet på følgende behandlingskombinationer: a. Operation (observeret 34, forventet 26)* b. Strålebehandling (observeret 5, forventet 2)* c. Operation + strålebehandling (observeret 28, forventet19)** og d. Operation + strålebehandling + hormonbehandling (observeret 21, forventet13)**. I gruppen med langvarig sygemelding ses flere end forventet på følgende behandlingskombinationer: a. Operation + strålebehandling + kemoterapi (observeret 53, forventet40)** og b. Operation + strålebehandling + kemoterapi + hormonbehandling (47,33)***. Fundene tyder på, at omfanget af behandling og de deraf følgende gener har betydning for varigheden af sygemelding. Specielt ser det ude til at behandling med kemoterapi har betydning for varigheden af sygemelding, hvilket dels kan skyldes, at behandlingsforløbet er langvarigt og dels at der er en række senfølger af behandlingen. 5.2.4 Praktiske problemer Dallundskalaen (Bilag 12) I gruppen, som har været kortvarigt sygemeldt ses flere (117), som har angivet 0 praktiske problemer end forventet (101)**. 5.2.5 Fysiske problemer Dallundskalaen (Bilag 13) I gruppen med kortvarig sygemelding ses flere (34) end forventet (23), som har angivet 1 eller 2 fysiske problemer**. Tilsvarende ses færre (2) end forventet (8) som har angivet 11 fysiske problemer**. Der ses således en sammenhæng mellem kursistens oplevelse af fysiske gener og varigheden af sygemeldingen. Januar 2007 12

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 5.2.6. Sum af problemer Dallundskalaen (Bilag 14) I gruppen med kortvarig sygemelding ses flere (12) end forventet (8), som har angivet 3 problemer og færre (6) end forventet (18), som har angivet 20 25 eller over 30 problemer*. Tilsvarende ses at der i gruppen, som har været langvarigt sygemeldt er relativt færre, som angiver få problemer og flere, som angiver mange problemstillinger. 5.2.7 Andet Der er foretaget analyse på en række andre felter uden signifikante fund. Det drejer sig om: køn, alder, uddannelse, diagnose, Dallundskalaens målestok, familieproblemer, arbejdsproblemer, psykiske problemer og åndelige problemer. 5.2.8 Delkonklusion Vi ser: a. at kursister, som har været sygemeldt mere end 270 dage, sjældnere er i arbejde end kursister, som har været sygemeldt mindre end 270 dage. b. at kursister, som før sygemeldingen var sygemeldt af anden årsag, hyppigere end forventet er sygemeldt mere end 270 dage. c. at patienter, som får omfattende behandling, er langvarigt sygemeldte. d. at omfanget af oplevede problemer sandsynligvis har betydning for varigheden af sygemeldingen Sandsynligvis har den omfattende behandling betydning for omfanget af patientens senfølger efter behandling, hvilket kan forklare at langvarigt sygemeldte har flere fysiske problemer. Endelig er der sammenhæng mellem omfanget af behandling og sygdommens udbredelse, som begge dele må formodes at give flere gener og dermed længerevarende sygemelding. 5.3 I det følgende ser vi på gruppen af erhvervsaktive. (gruppe C, figur 1). Gruppen er delt op i 5 grupper afhængig af den arbejdsmæssige status på kursustidspunktet. I arbejde som før sygemelding Delvist i arbejde som før Fortsat sygemeldt fuld tid Raskmeldt, modtager arbejdsløshedsdagpenge Raskmeldt, modtager kontanthjælp/ledighedsydelse 6 kursister har svaret andet og 1 kursist har ikke besvaret spørgsmålet. Undersøgelsen bygger således på 382 besvarelser Der undersøges for mulige sammenhænge mellem den aktuelle arbejdsmæssige status og forskellige faktorer (køn, alder, uddannelse, beskæftigelsessituation før kræftsygdom, diagnose, behandling, økonomi under sygemelding, Dallundskalaens målestok, familieproblemer, arbejdsproblemer, praktiske problemer, psykiske problemer, åndelige problemer, fysiske problemer, sum af problemer og afskedigelse fra arbejde). 5.3.1 Køn (Bilag 15) Et fund, som umiddelbart overrasker, er at der er færre mænd (2) end forventet (9) i gruppen, som er i arbejde som før sygdom**, og tilsvarende flere mænd (29) end for- Januar 2007 13

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 ventet (21) i gruppen som fortsat er sygemeldt fuld tid. Fundet er overraskende, da man umiddelbart ville have forventet, at mænd tillægger tilbagevenden til arbejde større betydning end kvinder. En mulig forklaring findes når dette resultat sammenholdes med diagnosens betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Her finder vi, at flere kursister med brystkræft (121) end forventet (99) er i arbejde som før eller delvist i arbejde som før. (bilag 20) Tilsvarende ses færre kursister med brystkræft (98) end forventet (120) som fortsat er sygemeldt fuld tid. Da kvinder med brystkræft udgør 59 % og mænd kun 10 % af alle kursister i undersøgelsen forklarer dette sandsynligvis fundet. 5.3.2. Status før kræftsygdom (Bilag 16) I gruppen, som før kræftsygdom var sygemeldt af anden årsag ses færre (0) end forventet (6), som på kursustidspunktet var i arbejde eller delvis i arbejde***. Ligeledes ses for gruppen, som før kræftsygdom var arbejdsløs, færre (0) end forventet (11) som på kursustidspunktet var i arbejde eller delvis i arbejde***. Ses de 2 grupper under et finder vi tilsvarende flere (9) end forventet (1-2), som på kursustidspunkter var raskmeldt og modtog arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse. Der er tale om et signifikant fund, som peger på, at kræftpatienter, som i forvejen kun har perifer tilknytning til arbejdsmarkedet, har meget vanskeligt ved at komme i arbejde efter sygdomsforløbet. 5.3.3 Økonomi under sygemelding (Bilag 17) I gruppen af kursister, som har modtaget løn under sygdom, ses flere (148) end forventet (121) som var helt eller delvis i arbejde som før. I samme gruppe ses færre (1) end forventet (11), som var raskmeldt og modtog arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse**. I gruppen, som under sygemeldingen modtog sygedagpenge, ses flere (60) end forventet (46), som fortsat var sygemeldt fuld tid. Tilsvarende ses færre (18) end forventet (38), som på kursustidspunktet var helt eller delvis i arbejde. I samme gruppe ses ligeledes flere (9) end forventet (2) som er raskmeldt og modtaget arbejdsløshedsdagpenge.*** I gruppen, som modtog kontanthjælp under sygemelding, ses færre (0) end forventet (5), som på kursustidspunktet var helt eller delvis i arbejde. Tilsvarende ses flere (11) end forventet (6) som fortsat var sygemeldt fuld tid eller raskmeldt modtager af kontanthjælp eller ledighedsydelse.*** Der er tale om signifikante fund, som viser at kræftpatienter, som før kræftsygdom kun har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, i særlig grad har behov for hjælp til afklaring af deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. 5.3.4 Målestok Dallundskala (Bilag 18) I gruppen som har svaret OK (målet er nået), 0, 1 eller 2 på målestokken ses flere (47) end forventet (24), som er i arbejde som før sygemelding**. Tilsvarende ses i samme gruppe færre (30) end forventet (55), som fortsat er sygemeldt fuld tid. Hvorvidt fundet skal tolkes som: Det at opnå arbejde efter kræftsygdom giver højere livskvalitet eller Oplevelse af høj livskvalitet giver bedre mulighed for at komme i arbejde er ikke muligt at afgøre i denne undersøgelse. Januar 2007 14

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 5.3.5 Opsagt af arbejdsgiver (Bilag 19) I gruppen, som under sygdomsforløbet er blevet opsagt fra arbejde ses færre (1) end forventet (12), som er i arbejde eller delvis i arbejde som før. Tilsvarende ses flere (26) end forventet (15), som fortsat er sygemeldt fuld tid***. 5.3.6 Andet Der er foretaget analyse af en række andre forhold uden signifikante fund. Det drejer sig om: alder, uddannelse, diagnose, behandling og Dallundskalaens områder vedrørende, arbejds/skoleproblemer, familieproblemer, psykiske problemer, praktiske problemer, fysiske problemer, åndelige problemer og sum af alle problemer. 5.3.7 Delkonklusion De sikreste fund relateret til kursisternes arbejdsmæssige status på kursustidspunktet drejer sig om kursistens status før kræftsygdommen, økonomi under sygemeldingen og opsigelse fra jobbet af arbejdsgiveren. Der er fortrinsvis tale om forhold, som ikke kan relateres til sygdommen, men derimod til kursistens sociale situation og tilknytning til arbejdsmarkedet før sygdommen. Et andet klart fund er forholdet mellem kursisternes svar på Dallundskalaens målestok og den aktuelle arbejdsmæssige situation. Flere kursister, som angiver at leve det liv, de gerne vil (eller er tæt på) er i arbejde end kursister, som angiver at være langt fra at leve det liv, de gerne vil. Endelig ser vi, at opsigelse fra arbejdsgiverside giver dårligere mulighed for tilbagevenden til arbejde og måske medfører længerevarende sygemelding. 6. Konklusioner og perspektivering Varigheden af sygemelding i forbindelse med kræftsygdom hos kursister på Dallund varierer fra relativ korte til meget langvarige forløb. Over 20 % af kræftpatienterne i undersøgelsen har været sygemeldt mere end 360 dage og er som følge deraf i en situation, hvor de har behov for udbetaling af sygedagpenge udover varighedsbegrænsningen. En række forskellige faktorer har betydning for varigheden af sygemeldingerne, ligesom en række forskellige faktorer har betydning for, hvorvidt kursisten har genoptaget arbejdet eller fortsat er sygemeldt. Sammenlignet med Dallunds øvrige kursister angiver gruppen af kursister, som ikke er i arbejde, at have væsentlige problemer med arbejdstid og arbejdsmængde. Gruppen af kursister, som er langvarigt sygemeldte/ikke i arbejde, har desuden en række fysiske problemer. Langvarigt sygemeldte er sjældnere i arbejde end kortvarigt sygemeldte. Dette svarer til fund i andre undersøgelser, som peger på, at jo længere tid man er sygemeldt, desto vanskeligere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den behandling, kursisten har gennemgået, har betydning for varigheden af sygemelding. Jo mere omfattende behandling, desto længere sygemelding. De forhold, som har betydning for kursistens arbejdsmæssige status på kursustidspunktet er: status før kræftsygdom, økonomi under sygemelding, opsigelse fra arbejdsgiver. Endvidere er der fundet sammenhæng mellem arbejdsmæssig status og kursistens oplevelse af livskvalitet. Januar 2007 15

SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 Undersøgelsens resultat giver ansatte inden for sundheds- og socialområdet mulighed for at give bedre information til kræftpatienter om varigheden af sygemelding samt vejledning om tilrettelæggelse af patientens genoptagelse af arbejdet. Samtidig giver det ikke mindst socialforvaltningerne mulighed for mere målrettet at tilbyde afklarende indsats til en gruppe af kræftpatienter, som er i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig specielt om 1. Patienter, som før kræftsygdom havde ringe tilknytning til arbejdsmarkedet 2. Patienter, som under sygdomsforløbet er opsagt fra arbejde og 3. Patienter, som har gennemgået omfattende behandling med operation, kemoterapi og strålebehandling eller operation, kemoterapi, strålebehandling og hormonbehandling. I forbindelse med afklaringen vil der være brug for opmærksomhed i forhold til en række fysiske gener, som patienterne giver udtryk for. Gruppen af kursister, som endnu ikke er i arbejde angiver hyppigt at have brug for hjælp på det arbejdsmæssige område. De angiver endvidere bl.a. at have problemer i forhold til arbejdsopgaver, arbejdsmængde og arbejdstid (se afsnit 5.1.3 og 5.1.5). For at fremme mulighederne for tilbagevenden til arbejde efter kræftsygdom vil der derfor være behov for at arbejdspladsen (ledelse og kolleger) og den sygemeldte, eventuelt i samarbejde med socialforvaltningen, udviser fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsmængde. Referencer 1. Ølgod J, Engelbrecht P. Når en medarbejder får kræft. Kræftens Bekæmpelse. Maj 2002 s.7. ISBN 87-90212-95-9. 2. Tæt på kræft 4/2004. Kræftens Bekæmpelse. November 2004. s. 1 12. ISBN 1602-9127. 3. Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær. Nordisk Ministerråd. 2005. s. 72. ISBN 92-893-1140-1. 4. www.sundhedsdata.sst.dk 5. Kristensen, Tom. Dallundskalaen Visitation af kræftpatienter til rehabilitering. Projekt Årgang 2004. Rehabiliteringscenter Dallund. Juli 2005 Januar 2007 16

Bilag 1 Rehabiliteringscenter Dallund Uge 01-2005 REHABILITERINGSMÅLING: Er du på vej? UDFYLD & RE- TURNÉR Navn: CPR-nummer: 1. Sæt kryds på målestokken Hvor tæt er du på eller hvor langt er du fra at leve det liv, du vil og kan efter din kræftsygdom? 2. Hvis du kender nogle af de problemer, der forhindrer dig i at nå dine mål, så angiv hvilke områder der er tale om. Sæt så mange krydser som nødvendigt. MÅL Mål nået Meget tæt på 1 2 Tæt på 3 4 5 I syne 6 7 Langt fra 8 9 Uendeligt langt fra Ingen mål / ved ikke Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Har du brug for hjælp? Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds-/skoleproblemer Har du brug for hjælp? Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Har du brug for hjælp? Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom med problemerne Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Har du brug for hjælp? Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Har du brug for hjælp? Åndelige / religiøse bekymringer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Har du brug for hjælp? 17

Bilag 2 Rehabiliteringscenter Dallund Uge 50-2005 BESKÆFTIGELSESOPLYSNINGER Navn: CPR-nummer: FØR kræftsygdom Her ønskes oplysninger om din beskæftigelsessituation før din kræftsygdom. Sæt ét kryds. Lønmodtager Selvstændig Medhjælpende ægtefælle Sygemeldt af anden årsag Arbejdsløs Uddannelse Hvilken uddannelse har du? Job Hvad har du senest arbejdet som? Arbejdstid Sæt kryds, om du arbejdede fuld tid eller deltid. Hvis du var arbejdsløs, bedes du angive, om du var fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. Fuld tid (30 timer eller mere pr. uge) Arbejdsløs Fuldtidsforsikret eller Deltidsforsikret Deltid (under 30 timer pr. uge) UNDER sygdomsforløbet Du bedes anføre periode(r), hvor du har været sygemeldt eller delvis sygemeldt. Brug helst datoangivelse. Hvis du ikke kan angive den præcise dato, kan du bruge uge eller måned for sygemeldingsperioderne. Sygemeldt (evt. flere perioder) Delvis sygemeldt (evt. flere perioder) Fra 1 2 3 Fra 1 2 d d m m å å d d m m å å Til d d m m å å Til d d m m å å 3 Økonomi under sygemelding Hvilken type økonomi har du haft i perioder, hvor du har været sygemeldt? Løn Sygedagpenge Kontanthjælp Andet AKTUELT Hvordan er din beskæftigelsesmæssige situation nu? I arbejde som før sygemelding Delvist i arbejde som før sygemelding Fortsat sygemeldt fuld tid Opsagt af arbejdsgiver under sygdomsforløbet Jeg har selv sagt mit arbejde op Jeg har fået bevilget fleksjob Raskmeldt, modtager arbejdsløshedsdagpenge Raskmeldt, modtager kontanthjælp 18

Bilag 3 Karakteristika erhvervsaktive Diagnose Grupper fra National Kræftplan Blærekræft 2 1% Hoved- & halskræft 11 3% Brystkræft 234 60% Tyk- & endetarmskræft 26 7% Carcinoidt syndrom 2 1% Lungekræft 8 2% Endetarmskræft 9 2% Modermærkekræft, hud 9 2% Hjernekræft 6 2% Anden hudkræft 0 0% Hudkræft 0 0% Brystkræft 234 60% Knoglemarvskræft 0 0% Livmoderhalskræft 11 3% Leukæmi 7 2% Livmoder- & æggestokkræft 35 9% Livmoderhalskræft 11 3% Urinvejskræft 6 2% Livmoderkræft 6 2% Lymfatisk væv, kræft i 13 3% Lungehindekræft 0 0% Bloddannende væv, kræft i 10 3% Lungekræft 8 2% Uspec. i lymfeknuder & metastaser 0% Lymfekræft 13 3% Anden kræft 26 7% Mavesækkekræft 0 0% Alle kræftformer 389 100% Modermærkekræft 9 2% #I/T 0 Mundhulekræft 3 1% 389 Myelomatose 3 1% Nyrekræft 2 1% Prostatakræft 2 1% Sarkom 2 1% Uger i alt 37 Skjoldbruskkirtelkræft 4 1% Alder Spiserørskræft 2 1% Kursister i alt 389 50 Strubekræft 1 0% Kursister/uge 10,5 Svælgkræft 1 0% Testikelkræft 2 1% Kvinder 349 90% 50 Tyktarmkræft 17 4% Mænd 40 10% 52 Ukendt 0 0% Underlivskræft 4 1% Æggestokkekræft 25 6% Andet 14 4% I alt 389 100% #I/T 0 0% 389 100% 19

Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 4 Dallundskalaens problemområder Alle erhvervsaktive sammenlignet med Dallunds øvrige kursister 386 34 81 30 37 10 9 38 63 16 81 65 88 89 17 17 120 22 92 30 32 39 49 210 105 16 73 85 90 101 143 49 164 9% 21% 8% 10% 3% 2% 10% 16% 4% 21% 17% 23% 23% 4% 4% 31% 6% 24% 8% 8% 10% 13% 54% 27% 4% 19% 22% 23% 26% 37% 13% 42% Chi2 0,09 1,13 4,64 0,00 5,66 1,77 5,11 2,49 0,37 2,31 38,09 50,55 59,37 10,46 4,44 53,24 9,03 46,43 0,15 0,66 0,20 0,74 6,07 0,66 0,13 1,76 14,11 0,02 5,78 1,33 0,00 0,05 p 0,765 0,287 0,031 0,980 0,017 0,183 0,024 0,115 0,544 0,129 0,000 0,000 0,000 0,001 0,035 0,000 0,003 0,000 0,699 0,416 0,652 0,391 0,014 0,418 0,717 0,184 0,000 0,889 0,016 0,249 0,960 0,821 29 44 56 276 148 173 83 149 140 135 35 31 58 82 39 8 34 33 36 30 82 49 54 1 191 109 50 121 24 162 9 15 4 34 43 11 28 8% 11% 15% 72% 38% 45% 22% 39% 36% 35% 9% 8% 15% 21% 10% 2% 9% 9% 9% 8% 21% 13% 14% 0% 49% 28% 13% 31% 6% 42% 2% 4% 1% 9% 11% 3% 7% 3,66 0,81 5,17 5,59 2,86 6,20 9,12 0,02 3,77 4,68 0,78 13,24 2,46 0,16 5,33 11,71 15,79 2,56 3,58 0,88 0,14 5,15 2,67 7,04 4,95 0,79 0,38 0,37 0,90 0,01 0,25 0,07 0,09 0,01 0,40 0,50 0,02 0,056 0,369 0,023 0,018 0,091 0,013 0,003 0,901 0,052 0,030 0,378 0,000 0,117 0,693 0,021 0,001 0,000 0,109 0,059 0,349 0,712 0,023 0,102 0,008 0,026 0,375 0,536 0,541 0,343 0,920 0,616 0,788 0,766 0,905 0,527 0,478 0,878 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 20

Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 5 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mindre end 270 sygedage og i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister 66 4 11 1 6 1 1 1 2 2 4 9 10 11 4 8 16 1 6 7 1 6 2 28 19 2 13 11 12 18 19 5 19 6% 17% 2% 9% 2% 2% 2% 3% 3% 6% 14% 15% 17% 6% 12% 24% 2% 9% 11% 2% 9% 3% 42% 29% 3% 20% 17% 18% 27% 29% 8% 29% Chi2 0,81 1,38 2,76 0,02 1,22 0,03 4,17 7,92 0,39 8,16 0,59 0,00 0,26 3,01 18,58 0,28 1,11 2,65 1,06 3,91 0,16 5,49 1,96 0,28 0,32 0,04 4,16 1,16 0,76 1,39 1,72 5,40 p 0,367 0,240 0,097 0,890 0,269 0,862 0,041 0,005 0,533 0,004 0,443 0,954 0,612 0,083 0,000 0,599 0,291 0,103 0,302 0,048 0,686 0,019 0,161 0,598 0,572 0,850 0,041 0,281 0,384 0,239 0,190 0,020 2 3 4 38 18 19 8 16 20 18 4 3 3 13 3 1 1 5 6 1 14 6 5 0 28 15 6 14 3 17 1 1 1 8 5 0 3 3% 5% 6% 58% 27% 29% 12% 24% 30% 27% 6% 5% 5% 20% 5% 2% 2% 8% 9% 2% 21% 9% 8% 0% 42% 23% 9% 21% 5% 26% 2% 2% 2% 12% 8% 0% 5% 3,40 4,13 6,42 3,75 2,35 4,56 7,06 6,27 2,47 3,77 1,21 3,64 7,99 0,05 4,26 1,33 8,59 0,50 0,33 4,71 0,01 2,16 1,54 0,85 0,39 1,63 1,29 2,99 0,67 7,83 0,13 1,01 0,10 0,94 0,69 2,48 0,75 0,065 0,042 0,011 0,053 0,125 0,033 0,008 0,012 0,116 0,052 0,270 0,056 0,005 0,824 0,039 0,248 0,003 0,480 0,568 0,030 0,916 0,142 0,215 0,357 0,534 0,202 0,257 0,084 0,413 0,005 0,723 0,315 0,757 0,333 0,407 0,116 0,388 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 21

Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 6 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mindre end 270 sygedage, som ikke er i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister 123 7 24 8 11 2 2 9 23 5 27 18 30 27 5 2 32 8 32 11 9 13 19 78 38 7 25 26 29 24 50 11 53 6% 20% 7% 9% 2% 2% 7% 19% 4% 22% 15% 24% 22% 4% 2% 26% 7% 26% 9% 7% 11% 15% 63% 31% 6% 20% 21% 24% 20% 41% 9% 43% Chi2 2,13 0,72 0,03 0,07 2,33 0,02 0,08 2,09 0,08 0,79 2,26 10,88 6,69 0,98 1,28 1,67 2,81 11,34 0,49 0,02 0,00 1,93 10,14 1,84 0,63 0,01 2,88 0,00 1,06 1,90 1,90 0,06 p 0,144 0,396 0,859 0,794 0,127 0,883 0,775 0,149 0,778 0,373 0,133 0,001 0,010 0,321 0,258 0,196 0,094 0,001 0,483 0,888 0,989 0,165 0,001 0,175 0,426 0,937 0,090 0,982 0,302 0,168 0,168 0,812 13 11 16 86 42 46 23 46 40 34 13 14 24 17 8 1 8 12 9 20 24 10 9 0 52 32 17 43 9 51 2 4 0 11 10 6 10 11% 9% 13% 70% 34% 37% 19% 37% 33% 28% 11% 11% 20% 14% 7% 1% 7% 10% 7% 16% 20% 8% 7% 0% 42% 26% 14% 35% 7% 41% 2% 3% 0% 9% 8% 5% 8% 0,32 1,62 1,88 0,24 0,19 0,83 3,85 0,07 2,89 7,32 0,08 0,01 0,77 4,48 5,02 4,40 5,68 0,01 2,31 11,51 0,44 6,01 3,56 1,76 0,87 0,90 0,01 1,46 0,03 0,01 0,17 0,10 1,76 0,00 0,94 1,31 0,23 0,569 0,203 0,170 0,623 0,666 0,363 0,050 0,796 0,089 0,007 0,777 0,912 0,379 0,034 0,025 0,036 0,017 0,904 0,128 0,001 0,507 0,014 0,059 0,184 0,351 0,344 0,940 0,227 0,866 0,930 0,678 0,756 0,184 0,990 0,332 0,252 0,630 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 22

Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 7 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage og i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister 22 2 5 0 3 0 0 2 2 0 4 2 4 5 1 2 9 0 5 2 0 2 2 8 6 0 4 3 2 3 9 2 8 9% 23% 0% 14% 0% 0% 9% 9% 0% 18% 9% 18% 23% 5% 9% 41% 0% 23% 9% 0% 9% 9% 36% 27% 0% 18% 14% 9% 14% 41% 9% 36% Chi2 0,00 0,00 1,50 0,44 0,96 0,41 0,04 0,55 1,08 0,01 0,07 0,19 1,21 0,27 2,49 4,94 0,92 0,76 0,09 1,88 0,05 0,16 1,84 0,02 1,04 0,08 2,13 2,63 1,13 0,31 0,26 0,31 p 0,998 0,967 0,221 0,508 0,326 0,520 0,839 0,457 0,298 0,909 0,786 0,661 0,271 0,601 0,115 0,026 0,337 0,385 0,766 0,170 0,822 0,685 0,175 0,898 0,307 0,777 0,145 0,105 0,287 0,577 0,610 0,576 1 3 4 14 11 11 8 8 9 11 0 1 4 5 5 1 2 2 3 1 4 3 3 0 14 7 1 9 1 11 0 0 0 0 1 0 0 5% 14% 18% 64% 50% 50% 36% 36% 41% 50% 0% 5% 18% 23% 23% 5% 9% 9% 14% 5% 18% 14% 14% 0% 64% 32% 5% 41% 5% 50% 0% 0% 0% 0% 5% 0% 0% 0,60 0,04 0,02 0,21 2,00 0,76 1,39 0,04 0,03 1,33 2,50 1,12 0,03 0,05 2,19 0,01 0,30 0,02 0,14 0,48 0,17 0,05 0,04 0,26 2,85 0,06 1,60 1,17 0,21 0,63 0,49 0,88 0,26 2,23 0,87 0,76 1,75 0,439 0,848 0,899 0,650 0,158 0,382 0,239 0,841 0,869 0,248 0,114 0,289 0,866 0,815 0,139 0,937 0,582 0,879 0,710 0,491 0,682 0,832 0,848 0,609 0,092 0,808 0,207 0,279 0,649 0,428 0,483 0,347 0,609 0,135 0,351 0,382 0,186 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 23

Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 8 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage, som ikke er i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister 167 20 39 19 16 7 4 23 32 9 43 35 43 44 7 5 62 12 46 10 20 16 22 92 39 6 28 40 47 50 60 31 78 12% 23% 11% 10% 4% 2% 14% 19% 5% 26% 21% 26% 26% 4% 3% 37% 7% 28% 6% 12% 10% 13% 55% 23% 4% 17% 24% 28% 30% 36% 19% 47% Chi2 2,33 0,13 10,79 0,00 0,01 0,49 10,65 3,85 0,38 6,49 24,13 21,20 25,42 1,76 0,04 31,97 6,65 22,48 0,71 6,18 0,22 0,40 1,87 0,89 0,34 2,04 1,24 2,75 6,20 0,04 7,27 1,96 p 0,127 0,720 0,001 0,992 0,915 0,484 0,001 0,050 0,536 0,011 0,000 0,000 0,000 0,184 0,833 0,000 0,010 0,000 0,398 0,013 0,638 0,529 0,171 0,345 0,562 0,153 0,265 0,098 0,013 0,850 0,007 0,162 13 26 31 133 74 90 40 73 69 70 15 12 25 43 22 4 22 13 15 7 39 27 33 1 91 53 23 50 10 77 6 10 3 14 26 4 13 8% 16% 19% 80% 44% 54% 24% 44% 41% 42% 9% 7% 15% 26% 13% 2% 13% 8% 9% 4% 23% 16% 20% 1% 54% 32% 14% 30% 6% 46% 4% 6% 2% 8% 16% 2% 8% 0,58 2,24 0,31 14,10 7,18 15,72 0,33 2,72 0,42 1,30 0,21 4,47 0,58 3,49 0,10 1,88 0,01 1,30 1,12 5,64 0,36 0,15 11,74 0,59 6,60 0,55 0,00 0,03 0,34 1,73 2,45 3,26 0,89 0,08 6,16 0,52 0,15 0,447 0,134 0,579 0,000 0,007 0,000 0,566 0,099 0,516 0,254 0,647 0,035 0,446 0,062 0,751 0,171 0,925 0,254 0,291 0,018 0,548 0,695 0,001 0,444 0,010 0,458 0,944 0,862 0,560 0,188 0,117 0,071 0,344 0,778 0,013 0,470 0,701 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 24