Borgerbudgettering - Direkte demokrati

Relaterede dokumenter
Borgerbudgetter for Forslag til to modeller

Notatark. Hvorfor borgerbudgettering? Det overordnede formål med borgerbudgettering er at sikre bæredygtig velfærd.

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Guide til en god trivselsundersøgelse

Hele familien i børnehave inspiration til forældredeltagelse og frivillige

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

strategi for nærdemokrati

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget

Lokaldemokrati i Holbæk Kommune

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark. Julie Becher Holbæk Kommune

Ledelse af frivillige

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser

Ledelse af frivillige

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Samskabelse på den gode måde

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Fase 3 Co-creation analyse

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Forslag til fremtidig organisering af Slagteriet (bygningerne)

Ledelse af frivillige

Fra trivselsmåling til trivselsdialoger

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Dialog om folkeskolen

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

Transkript:

Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre!

Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland med strategi, ejerskab, deltagelse, fundraising - Samarbejder med kommuner om styrket borgerdeltagelse - Havde FMK på studietur til UK om samskabelse og deltagelse

Hvad er borgerbudgettering? Hvor kommer det fra og hvor bruges det nu? Værdien af borgerbudgettering Lidt om struktur og proces Eksempler på borgerbudgettering Hvordan kunne borgerbudgettering bruges hos dig? Over til jer. Debat og idéværksted

Porto Alègre, Brasilien, siden 1989 - Vi hjælper dem, der hjælper andre!

Over 30 lande og tusindvis af projekter På tværs af politiske skel Kaldes også direkte demokrati Hedder participatory budgeting (PB) på engelsk BB på dansk

En officiel definition Borgerbudgettering er en proces og metode for demokratisk drøftelse og beslutningstagning hvor lokale borgere beslutter, hvordan man skal anvende en lille del af det offentlige budget. (Wikipedia, Strategihuset) Den definition folk bruger: Hvis det føles som om vi har besluttet, så er det borgerbudgettering. Hvis det føles som om andre har, så er det ikke (borgere i Brasilien)

Sum penge fx 100.000 500.000 kr. Afgrænset område du skal kunne relatere til det Initiativtageren ( Kommunen / Politiet/ Ungerådet ) former de ydre rammer (fx tid, sted) Borgerne: Sætter kriterier Udvælger projekter Styrer processen Præsenterer projekter Stemmer og beslutter om projekter Sørger for at projekter gennemføres

Hvorfor borgerbudgettering gør en forskel for borgere og lokalsamfund Hvad handler borgerbudgettering om? Tillid til borgerne Mere informeret dialog så penge bruges bedre Lokaldemokrati der styrker lokalsamfund Udfordrer plejer og særinteresser En værdibaseret tilgang til civilsamfundsudvikling Ikke en høring eller konsultation

Ambitionen med borgerbudgetterings-projektet Passiv deltagelse Aktiv deltagelse & bemyndigelse Udvikling

Borgerbudgettering bruges på forskellige niveauer 1. Scor Sparebøssen Helt lokalt. F.eks. beslutning via BB på en skole 2. Lokalpuljen til mobilisering på kvarterniveau 3. Kommune-puljen brug af BB som instrument til bred mobilisering fx inden for tema 4. Demokrati-vinklen brug af BB til at gøre borgerne til deltagere i styring og levering af services

Overordnet formål kan f.eks. være: - Understøttelse af udviklingsstrategi ved at tiltrække flere borgere til FMK - Så kan det specifikke mål eksempelvis være: Flere borgere er aktive frivillige og i gang med at lave projekter, der skaber liv. Overordnet formål kunne f.eks. også være: - Flere unge som aktive frivillige i FMK - Mere social sammenhængskraft i FMK

Temabestemt Fx: Fremme naturpleje i Faaborg-Midtfyn Kommune Målgruppebestemt Fx: Gøre FMK mere attraktiv for unge mobilisere unge som aktive frivillige Områdebestemt Fx: Frit tema i afgrænset del kommune, fx et kvarter i Faaborg eller 5 landsbyer

Eksempel på borgerbudgettering i provinsbyen Figaro (Spanien), hvor man går linen ud: Mål: - at vende en negativ demografisk og økonomisk udvikling - at skabe ny dynamik og engagement blandt borgerne - at styrke lokaldemokratiet i en krisetid Player - Borgerbudgettering i Figaro, Spanien

Brændkær boligkvarter 3 x 75.000 Stort engagement Knap så mange unge Trekanten - Holstebro

Hedensted 5 landsbymiljøer Tværgående sammenhæng Mål: mere frivillighed Stenderup dans, gaming, Øen Hjarnø bredbånd Børn på 2 skoler i Lindved og Uldum

Bedre metode til prioritering. Alle adspurgte (20) mente at det var bedre end andet de havde prøvet som metode til at prioritere offentlige midler. Gør folk mere aktive. Der blive flere og nye aktive borgere og de i forvejen aktive bliver endnu vildere Det skaber ejerskab og tiltrækker ressourcer. Fx TDC på Hjarnø

Særlige karakteristika for borgerbudgettering 1. Processen går længere ud 2. Direkte deltagelse og inddragelse 3. Involverer bredt men også marginalerne 4. Lokalt ejerskab 5. Understøtter det repræsentative demokrati 6. Tilgængelighed og transparens 7. Uddelt og delt ansvar

Første trin Forbered design Start forberedelse Tag en beslutning

Intern/ ekstern Design Finansiering Byråd med input fra borgere Borgernes ansvar Evaluering Klar igen Invitation til at være med Borgere nedsætter arbejdsgruppe Gennemførelse af projekter Kriterier sættes, BB markedsføring Arbejdsgruppe med input fra bagland Alle borgere der møder op Afstemning Projektforslag indkommer Obs Sendes til borgergruppen, ikke til kommunen Arbejdsgruppe hjælper borgere Borgere sender projekter ind

Allokere 1-2 portioner (2x250.000 eller 500.000) til at køre 1 proces over hele FMK Fordele: Der er større midler at komme efter Stor ulempe: Det kan risikere ikke at motivere Dele 500.000 i flere mindre portioner til flere områder Fordele: Flere får lejlighed til at blive del af initiativet Potentiel ulempe: Det kan være svært at holde et formål God tommelfingerregel for borgerbudgettering: Det skal foregå inden for gåafstand af din bolig for at få dig virkelig engageret

Afklarende spørgsmål? Behov for sparring? Kontakt: Morten Ronnenberg / Strategihuset Tlf. 315 22 999 mrm@strategihuset.dk