Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Relaterede dokumenter
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Projekt It og eksamen

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Matematik B på hhx og stx. Fagevalueringer 2007

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

Gymnasiereformen på hhx, htx og stx

Matematik A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Fysik A og B på htx og stx

Kommissorium. Dato Ref pmj. Jnr Side 1/5

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Gymnasiereformen på hhx, htx og stx

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Engelsk A på htx, hhx og stx og engelsk B på stx. Fagevalueringer 2008

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Fra intentioner til læreplaner

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Engelsk B på hf og htx. Fagevalueringer 2007

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Styrkede gymnasiale uddannelser

TG S KVALITETSSYSTEM

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Nytænkning af toårigt hf

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf. Evaluering af fagområder 2008

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

Det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Gymnasiereformen 5 år efter

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Nye eksamensformer - mulige scenarier

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Undervisningsudvalget L 82 Bilag 1 Offentligt

Faglig udvikling i praksis - italiensk

Matematikkommission Læreplaner og it

Kvalitetsløft som led i OK 13

Det økonomiske fagområde på hhx. Evaluering af fagområder 2008

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Skabelon for læreplan

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner

Naturvidenskabelig faggruppe

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Forslag til. Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Idræt B valgfag, juni 2010

Til kommende elever 2013

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september Ellen Krogh Syddansk Universitet

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Historie A på stx. Fagevalueringer 2008

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Resultatmål 2017/ 18

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: K.311

Afsætning A hhx, august 2017

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Transkript:

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen graden af målopfyldelse for reformens overordnede mål, herunder uddannelsernes studieforberedende funktion med større vægt på faglighed og erhvervelse af reel studiekompetence. I denne forbindelse hæftede gruppen sig ved, at der især for stx og hf er sket et balanceskift fra en pensumorienteret læseplan, der (i de fleste fag, og især i matematik og naturvidenskab) havde en forholdsvis detaljeret central styring af undervisningens indhold, i retning af større vægt på målstyring i form af anvendelsesorienterede faglige kompetencer i kombination med centrale krav til fagenes kernestof. Virkeliggørelse af denne udvikling er kompleks og tidkrævende. Man kan ikke forvente, at alle intentioner er udfoldet efter det første gennemløb, og fortsat mangler der erfaringer fra reformstudenternes resultater i de videregående uddannelser. Som et bidrag til vurderingen af, hvorvidt reformen har den rette kurs mht. styrkelse af fagligheden og studiekompetencen, har Følgegruppen afventet resultaterne fra en særlig evaluering af udviklingen i fagligheden i to udvalgte fag: fysik og matematik i htx og stx. Evalueringen er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) efter bestilling fra Undervisningsministeriet og har sigte på en vurdering af den faglige udvikling set i et internationalt perspektiv. Evalueringen skal i dette perspektiv omfatte en vurdering af relevansen af den faglige udvikling i de pågældende fag i forhold til den faglighed og studieparathed, som undervisningen skal føre til set ud fra de krav, de unge vil møde i forbindelse med studier og arbejde på et internationalt marked, jf. bilag 1. Evalueringen er iværksat i sammenhæng med Følgegruppens tidligere drøftelser af fagligheden i gymnasiereformen og af fremgangsmåder til evaluering og vurdering af udviklingen i fagligheden, jfr. omtalen heraf i rapport nr. 8. EVA nedsatte til denne opgave en ekspertgruppe for hvert af de to fag, således at hver gruppe havde tre internationale sagkyndige med indsigt i fagenes anvendelse på aftagerniveau, i fagenes placering i det internationale uddannelsessystem og i internationale udviklingstendenser vedrørende matematik- og fysikundervisning, jf. bilag 1. Resultaterne af denne evaluering foreligger nu med følgende to rapporter: The subject of Mathematics from an international perspective. Mathematics A and B in HTX and STX, EVA, 2009. The subject of Physics from an international perspective. Physics A and B in HTX and STX, EVA, 2009. 1

Undervisningens mål og indhold Følgegruppen noterer sig ekspertgruppernes vurdering af, at indholdet af undervisningen i matematik og fysik ved gymnasiereformen har udviklet sig i den rigtige retning set i et internationalt perspektiv, at denne udvikling er i god overensstemmelse trenden i andre lande, og at også fokuseringen på samspillet mellem fagene hilses velkommen. Følgegruppen noterer sig ligeledes, at fokus på kompetencemål i henhold til ekspertgruppernes vurdering er på linje med den internationale udviklingstendens, og at kompetencer vurderes som nyttige angivelser af, hvorledes elever kan anvende viden og færdigheder. Denne konstatering er i overensstemmelse med, at faglige kompetencer kun opnås gennem erhvervelse af faglig viden og faglige færdigheder, og at kompetencebeskrivelser ikke står i modsætning til krav om viden og færdigheder, men tværtimod tilføjer en ekstra anvendelsesdimension til en traditionel pensumorienteret fagbeskrivelse med vægt på viden og færdigheder. Udviklingen er kombineret med øgede frihedsgrader i arbejdet med viden og færdigheder til realisering af kompetencerne, samtidig med at kompetencemålene er retningsgivende for udvælgelse af fagets videns- og færdighedsområder. Niveauet Det er ekspertgruppernes vurdering, at de faglige niveauer, der er defineret i læreplanerne, og som bl.a. kommer til udtryk i de skriftlige eksamensopgaver, er fuldt tilstrækkelige set i det internationale perspektiv. Følgegruppen noterer sig denne vurdering, men anbefaler lige som ekspertgrupperne at en række beskrivelser af kravene i de to fag gives særlig opmærksomhed, så den ændrede balance mellem indholdsstyring og kompetencebaseret målstyring, som gymnasiereformen er udtryk for, reelt medfører den tilsigtede styrkelse af faglighed og studiekompetence. Ekspertpanelerne finder således, at kompetencebeskrivelserne skal suppleres med yderligere indholdsbeskrivelser for at sikre en tydelig og specifik beskrivelse af undervisningens niveau. Balancer og sammenhænge i undervisning og læreplan På baggrund af de to rapporter og set i sammenhæng med, at undervisning og faglighed er underlagt en løbende udvikling, samt at den konkrete undervisning både skal motivere og inspirere samt sikre viden, færdigheder og kompetencer, anbefaler Følgegruppen, at nedenstående tre balancer og sammenhænge løbende indgår i planlægning af undervisningen. Samtidig anbefaler Følgegruppen, at disse balancer og sammenhænge med mellemrum tages op til overvejelse i forbindelse med justeringer af læreplaner: Balancen og sammenhængen mellem færdigheder, viden og kompetencer Balancen mellem fagligt kernestof og supplerende stof Balancen mellem teoretisk indsigt i fagene og fagenes anvendelser. 2

Balancen og sammenhængen mellem færdigheder, viden og kompetencer Gymnasiereformens øgede fokus på elevernes kompetencer har måske givet indtryk af, at vigtigheden af færdigheder og viden er nedprioriteret. Derfor anbefaler Følgegruppen, at det i forbindelse med de kommende justeringer af læreplaner og vejledninger nøje overvejes, hvorledes det kan præciseres, at færdigheder og viden ikke er nedprioriteret af krav om erhvervelse af kompetencer, men netop udgør forudsætninger for kompetencerne. Samtidig skal det overvejes, om der i læreplanerne er den rette indbyrdes balance i krav til bestemte former for færdigheder og viden set i forhold til kompetencekravene såvel i undervisningen som ved eksamen. Balancen mellem kernestof og supplerende stof Følgegruppen noterer sig, at ekspertgrupperne finder det supplerende stof vigtigt for elevernes engagement og for at kunne tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov, men at det samtidig påpeges, at det supplerende stof nok har fået lidt for meget plads i de nye læreplaner. Følgegruppen vil ikke i detaljer foreslå, at specifikke emner tilføjes til kernestoffet, men finder, at ekspertgruppernes mere detaljerede forslag til udvidelse af kernestoffet bør indgå i de faglige vurderinger i forbindelse med den kommende revision af læreplanerne. Balancen mellem teori og anvendelse En afgørende nyskabelse ved gymnasiereformen er styrkelsen af det overordnede fokus på de enkelte fags anvendelsesmuligheder inden for en række områder. Følgegruppen finder, at dette fokus på brugsfaglighed er vigtigt for undervisningen, men er samtidig klar over, at det ikke skal gennemføres på bekostning af fagenes særlige metoder, teorier og synsvinkler. Også her er det vigtigt løbende at overveje balancen mellem teori og anvendelse, således som ekspertgrupperne påpeger det. Eksamen Relationen mellem eksamen og den forudgående undervisning er et centralt punkt i ethvert uddannelsessystem. Da de basale mål med undervisningen er, at eleverne skal styrke deres elementære færdigheder og udvikle deres faglige kompetencer, skal disse mål naturligvis også evalueres ved eksamen. Også målet om, at eleverne skal kunne anvende deres viden på nye og ukendte situationer, skal kunne evalueres ved eksamen. Som det er påpeget af ekspertgrupperne, er der en vis diskrepans mellem målene og prøveformerne både i stx og htx. Følgegruppen anbefaler derfor, at de kommende overvejelser om justeringer af læreplanerne, herunder af prøveformerne, kommer til at omfatte etablering af en bedre sammenhæng mellem mål og prøveformer. Initiativer Det er vigtigt, at der sker en forstærket udvikling af de didaktiske metoder for undervisningen i både matematik og fysik og måske ikke mindst i fysik. Der er derfor brug for, at der konstant lægges vægt på en yderligere modernisering af fagene og af undervisningen. Denne proces kan støttes gennem et udviklingsprojekt, hvor en gruppe lærere og didaktikere sammen udvikler nye forløb, der kan udvikle undervisningen både dens indhold og praksis. Et sådant udvik- 3

lingsprojekt kan fx placeres i det kommende Center for undervisningen i natur, teknik og sundhed. Et tilsvarende udviklingsprojekt, hvor man analyserer og kommer med forslag til, hvordan ledelserne på den enkelte institution bedst styrker den helt nødvendige faglige og pædagogiske udvikling i fagene, kunne ligeledes forankres i det nye center. Anbefalinger fra Følgegruppen Ud over de ovenfor anførte kommentarer har Følgegruppen følgende specifikke anbefalinger: - at der sikres sammenhæng mellem læreplansniveauerne i de enkelte fag ved overgangen fra ét trin af uddannelsessystemet til det følgende - at der også i andre fag end matematik og fysik sikres evalueringer, som benchmarker i forhold til et internationalt niveau - at fagligt samspil skal have et fagligt rationale som tidligere anbefalet i Følgegruppens rapporter - at kompetencebeskrivelserne skal suppleres med yderligere indholdsbeskrivelser for at sikre en tydelig og specifik beskrivelse af undervisningens niveau - at skolerne skal sikre fokus på faglig sammenhæng og kontinuitet i undervisningen, som det også anbefales i de to internationale rapporter. Følgegruppen anbefaler desuden, at de justeringer, som gruppen med denne rapport lægger op til, drøftes i de faglige miljøer, således at fagkonsulenterne inddrager de faglige foreninger, de faglige fora og lærerne forud for den forestående justering af læreplanerne. 4

Bilag 1: Projektbeskrivelse fra Danmarks Evalueringsinstitut for: Fysik og matematik i internationalt perspektiv (uddrag) 1. Baggrund I 2008 gennemfører Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) efter anmodning fra Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet en række evalueringer af bestemte fag på de gymnasiale uddannelser, herunder evalueringer af fysik og matematik. Disse evalueringer gennemføres efter et særligt koncept som benyttes i alle fagevalueringer som EVA har gennemført eller er i gang med at gennemføre i forbindelse med gymnasiereformen. Konceptet for fagevalueringerne indebærer at fagene evalueres inden for de gældende regler, dvs. med udgangspunkt i de bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger der er udsendt i forbindelse med gymnasiereformen, herunder målbeskrivelserne for de enkelte fag. Fokus retter sig dels mod lærernes erfaring med de nye læreplaner, dels mod resultaterne af undervisningen. Evalueringen skal således belyse i hvilket omfang målene i læreplanerne nås, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisningen bidrager til elevernes udbytte. Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har efterfølgende anmodet EVA om at gennemføre en supplerende evaluering for så vidt angår fysik A og B og matematik A og B på htx og stx. Den supplerende evaluering skal sikre at fagene også belyses i forhold til den internationale udvikling i de pågældende fags didaktik og i forhold til den faglighed som efterspørges i forbindelse med studier og arbejde på et internationalt marked. Denne projektbeskrivelse redegør nærmere for formålet med den supplerende evaluering af fysik og matematik, og den beskriver evalueringens dokumentationsgrundlag og tilrettelæggelse. 2. Formål og fokusområder Formålet med den supplerende evaluering af fysik A og B og matematik A og B på htx og stx er at vurdere de pågældende fag ud fra et internationalt perspektiv. Med udgangspunkt i uddannelsernes overordnede formål skal evalueringen vurdere relevansen af den faglige udvikling i de pågældende fag i forhold til den faglighed og studieparathed som undervisningen skal føre til set ud fra de krav de unge vil møde i forbindelse med studier og arbejde på et internationalt marked. Denne evaluering af relevansen af den faglige udvikling set i internationalt perspektiv skal fokusere på følgende forhold: 5

Undervisningens faglige mål Regler vedrørende undervisningens indhold Principper for den didaktiske tilrettelæggelse, herunder kravene om fagligt samspil Prøvernes indhold og form Udviklingen i fagenes position i uddannelserne. 3. Evalueringens dokumentationskilder Evalueringen bygger på følgende kildegrupper: 1. Læreplanerne 2. Opgavesættene ved de skriftlige prøver på B-niveau i sommeren 2007 og A-niveau i sommeren 2008, Til sammenligning inddrages opgavesæt fra skriftlige prøver efter den tidligere reform i 1988 og den større ændring i 1997 i form af de opgavesæt, der blev benyttet ved førstkommende sommereksamen efter de pågældende reformer (dvs. for begge fag følgende opgavesæt: Obligatorisk niveau (B-niveau) 1990 og 1999 samt højt niveau (A-niveau) 1991 og 2000) 3. Vejledninger, herunder bedømmelseskriterier og evt. rettevejledninger ved de skriftlige prøver og i forbindelse med projekter 4. Udvalgte typeeksempler på opgavebesvarelser og studieretningsprojekter 5. Datamateriale fra EVA s igangværende evalueringer af de pågældende fag om elevernes opnåede viden, færdigheder og kompetencer 6. Statistiske data vedrørende karakterresultater og fagenes position i uddannelserne, herunder data vedrørende elevernes valg af A- og B-niveau. De uafhængige grupper af internationale eksperter, jf. nedenfor, vil desuden gennemføre interview med de relevante fagkonsulenter i Undervisningsministeriet, repræsentanter for de faglige foreninger og formændene for opgavekommissionerne. 4. Organisering og tilrettelæggelse Der nedsættes to ekspertgrupper en for hvert fag. Hver gruppe omfatter tre internationale sagkyndige, og gruppen sammensættes så den samlet set dækker følgende former for ekspertise og indsigt: Faglig ekspertise Indsigt i de respektive fags anvendelse på aftagerniveau Indsigt i de respektive fags placering i det internationale uddannelsessystem Indsigt i internationale udviklingstendenser vedrørende matematik- og fysikundervisning på videregående uddannelser. Ekspertgrupperne har til opgave at forestå den faglige analyse og vurdere fagene ud fra et internationalt perspektiv. 6