Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Transkript

1 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale uddannelser og lærere på de almengymnasiale uddannelser omfattes af samme pædagogikumuddannelse. Pædagogikum gennemføres i henhold til lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget gav den daværende undervisningsminister tilsagn om, at ordningen skulle evalueres efter tre gennemløb. Kontoret for Gymnasiale Uddannelser i Ministeriet for Børn og Undervisning har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af ordningen. Dette notat udgør projektbeskrivelsen for denne evaluering. Dato /6 Baggrund En ændret pædagogikumordning fulgte i kølvandet på andre ændringer og reformer: gymnasiereform, universitetsreform og kommunalreform. Formålet med pædagogikum er nu som tidligere at give nyansatte lærere de nødvendige pædagogiske kompetencer for at kunne arbejde som lærere i de gymnasiale uddannelser og samtidig bidrage til, at læreren aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale skoleformer og disses samspil med det omgivende samfund. Pædagogikumuddannelsen er obligatorisk for nye lærere, der fastansættes i gymnasiet. Uddannelsen varer et år (60 ECTS-point). Uddannelsen skal som hovedregel gennemføres inden for ansættelsens første år. Antallet af pædagogikumkandidater styres derved af skolernes faktiske behov for at ansætte lærere. I løbet af de første tre år har ca kandidater gennemført pædagogikum efter den nye ordning. Finansieringen af pædagogikum er sammensat af et pædagogikumtaxameter, der følger kandidaten, og et tilskud, der er indregnet i det almindelige undervisningstaxameter. Pædagogikumuddannelsen består af en teoretisk del og en praktisk del. Den teoretiske del udgør ca. en tredjedel (522 arbejdstimer), mens den praktiske del udgør to tredjedele. Den praktiske del er yderligere opdelt og omfatter undervisning i egne klasser (565 arbejdstimer) og undervisning i vejlederens klasser (485 arbejdstimer). Herudover bruges der 100 timer på generelle pædagogiske opgaver. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Teoretisk pædagogikum varetages pt. af Syddansk Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet. Udbudsperioden slutter 31. juli 2014, hvorefter en ny udbudsperiode på fire år begynder. Det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum er fastsat i en studieordning udarbejdet af Syddansk Universitet og omfatter både almen pædagogik og fagdidaktik i kandidatens fag. Størstedelen er fælles på tværs af de gymnasiale uddannelser, mens en mindre del er målrettet de enkelte skoleformer. Teoretisk pædagogikum afsluttes med en prøve, der bedømmes ved ekstern censur. Praktisk pædagogikum gennemføres på kandidatens hjemskole i samtlige kandidatens gymnasierelevante fag. Skolens leder har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af kandidatens forløb, men udpeger ofte en kursusleder, der varetager planlægning og koordinering, herunder bidrager til udarbejdelse og ajourføring af en uddannelsesplan for kandidaten. Skolens leder udpeger en vejleder i alle kandidatens fag. Vejlederne udpeges blandt skolens lærere. Ministeriet for Børn og Uddannelse beskikker en tilsynsførende fra en anden skole, der fører tilsyn med kandidatens forløb gennem tre besøg. Den tilsynsførende har normalt samme fagkombination som kandidaten, men i særlige tilfælde kan der udpeges en bi-tilsynsførende for at dække alle kandidatens gymnasierelevante fag. Praktisk pædagogikum afsluttes ved at kursusleder og tilsynsførende overværer kandidatens undervisning i forbindelse med tilsynsførendes tredje besøg på skolen. Kursusleder og tilsynsførende beslutter sammen, om kandidaten skal bestå praktisk pædagogikum og færdiggør en pædagogikumudtalelse. Både praktisk og teoretisk pædagogikum skal bestås for at kandidaten opnår undervisningskompetence. 2/6 Formål og fokus Formålet med evalueringen er at vurdere om den nuværende ordning lever op til sit formål om at give nyansatte lærere en solid pædagogisk baggrund for at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser og samtidig bidrage til, at læreren aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale skoleformer og disses samspil med det omgivende samfund. Evalueringen skal kunne danne baggrund for eventuelle justeringer af pædagogikumordningen. Den primære målgruppe for evalueringen er Ministeriet for Børn og Undervisning. Ordningen kan imidlertid alene vurderes gennem praksis. Evalueringen vil derfor belyse, hvordan pædagogikum fungerer i praksis, herunder de enkelte dele samt samspillet mellem delene. Sekundære målgrupper vil derfor være skolerne samt udbyder af teoretisk pædagogikum. Som det fremgår af ovenstående, er pædagogikum en kompleks størrelse med mange aktiviteter og aktører. Det er derfor nødvendigt at afgrænse fokus for evalueringen tydeligt. EVA foreslår tre fokuspunkter med tilhørende underspørgsmål. Det indgår ikke i evalueringen at belyse tildeling af faglig kompetence. Det indgår heller ikke i evalueringen at vurdere kvaliteten af indholdet og undervisningen på teoretisk pædagogikum. Den oplevede relevans af kurserne indgår imidlertid i evalueringen. Ligeledes er samspillet mellem teoretisk og praktisk pædagogikum centralt i denne evaluering og tænkt ind i flere af fokuspunkterne nedenfor: 1 Praktisk Pædagogikum a. Tilrettelæggelse og gennemførelse

3 Her belyses den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikum, idet der sættes særlig fokus på uddannelsesplanen og dennes rolle og funktion også som bindeled mellem praktisk og teoretisk pædagogikum. I forlængelse heraf belyses, hvordan kandidatens fortsatte kompetenceudvikling planlægges, blandt andet under inddragelse af pædagogikumudtalelsen. Desuden belyses vejledere og kursusledernes rolle. b. Pædagogikum som led i skoleudvikling Her belyses ledernes syn på og brug af pædagogikumordningen i en udviklingsmæssig sammenhæng. Det afdækkes, i hvilket omfang skolerne benytter kursusledernes og kandidaternes viden i udviklingsmæssig sammenhæng. Der lægges særlig vægt på udvælgelse og efteruddannelse af kursusledere og vejledere. c. De tilsynsførendes rolle Her belyses de tilsynsførende rolle. Det undersøges, hvordan de tilsynsførende opfatter og varetager deres funktion, og hvordan de opfattes af kandidaterne. 2 Teoretisk pædagogikum a. Relevansen af de forskellige dele Her belyses kandidaternes oplevede relevans af de forskellige moduler, herunder progression og vægtning. Der sættes særligt fokus på forholdet mellem fælles moduler og uddannelsesspecifikke moduler, idet det belyses hvorvidt de forskellige uddannelsers profiler tilgodeses. Undersøgelsen kan uddybe resultaterne af den interne evaluering som Det Rådgivende udvalg for teoretisk pædagogikum har gennemført, efter hvert modul. 3/6 b. Samspillet mellem teoretisk og praktisk pædagogikum Her undersøges, i hvilken grad der er mulighed for tranfer mellem delene. Spørgsmålet hænger tæt sammen med fokuspunkt 1a, idet både skolerne og udbyderne af teoretisk pædagogikum har et ansvar for at sikre sammenhængen. Der sættes fokus på såvel indhold i delene som planlægning og de overordnede rammer. c. Den afsluttende prøve Her belyses betydningen af den teoretiske prøve, idet der sættes fokus på, hvordan den hænger sammen med undervisningen på teoretisk pædagogikum samt dens relevans i forhold til kandidaternes praktiske arbejde. 3 Udbyttet af pædagogikum ordningen a. Det oplevede faglige udbytte Her belyses det, om kandidaterne opnår de ønskede kompetencer både almenpædagogisk og i forhold til deres fag. Der vil især være fokus på muligheden for at anvende det lærte efter endt pædagogikumuddannelse. b. Uddannelse af kandidater Her belyses, hvorvidt skolerne påtager sig ansvaret for at uddanne kandidater, herunder hvordan de oplever incitamentet for at uddanne og fastholde kandidater. Desuden undersøges det, i hvilket omfang ordningen bidrager til mobilitet imellem uddannelserne.

4 Evalueringsdesign Som konsekvens af kompleksiteten og de mange aktører, må der vælges et evalueringsdesign, der inddrager så mange perspektiver som muligt. EVA har valgt et design, der mixer kvalitative og kvantitative metoder og på bedst mulig vis kommer rundt om evalueringens fokuspunkter og bidrager til at opfylde formålet med evalueringen. Nedenfor følger først en beskrivelse af de valgte elementer i designet og en samlet oversigt over, hvordan de bidrager til at belyse evalueringens fokusområder. Forundersøgelse EVA gennemfører en lille forundersøgelse. Denne indeholder studier af tidligere undersøgelser og materiale fra MBU, herunder eksempler på uddannelsesplaner, samt møder med relevante interessenter: Fagkonsulenter og Gymnasieskolernes pædagogikumforening. Formålet med forundersøgelsen er at forberede og kvalificere den øvrige dataindsamling. Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere EVA sender et kort elektronisk spørgeskema ud til samtlige uddannelsesansvarlige ledere. MBU leverer en aktuel udsendelsesliste med mail-adresser. Undersøgelsen skal bidrage til at kortlægge bevægelsesmønstret blandt kandidaterne, idet den kan give oplysninger om, hvor mange kandidater de enkelte skoler uddanner hhv. afgiver til andre skoler, og derved afdække mønstre i skolernes bidrag til at uddanne nye gymnasielærere. Desuden vil undersøgelsen belyse ledernes syn på pædagogikumordningen som helhed og deres anvendelse af pædagogikumordningen i udviklingsmæssig øjemed. Endelig vil vi i spørgeskemaet bede lederne om kontaktoplysninger på kursusledere, vejledere og kandidater uddannet i Disse oplysninger udgør rekrutteringsgrundlaget for de kvalitative elementer. 4/6 Fokusgruppeinterview med kandidater På baggrund af kontaktoplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen rekrutterer EVA i alt 20 kandidater, der blev færdige i årgangen vælges fordi disse kandidater har nået at få erfaring med omsætte kompetencerne opnået gennem pædagogikum til efterfølgende undervisning. Desuden har denne årgang haft 15 måneder til evt. at skifte skole efter end pædagogikum. Samtidig har de pædagogikum i lidt friskere erindring end årgang 2010, der også kan adskille sig fra de efterfølgende årgange ved at være første årgang på en ordning. Rekrutteringsmåden vælges, fordi vi på denne måde får oplysninger på alle kandidater også dem der har skiftet arbejdsplads. Der gennemføres to fokusgruppeinterview med 10 deltagere i hver. Ét på EVA med kandidater fra stx og hf, ét i Jylland med kandidater fra hhx og htx. Interviewene varer hver to timer og vil komme omkring samtlige fokuspunkter i evalueringen. Kandidaternes perspektiv er vigtig i forhold til samtlige punkter og særligt centrale i forhold til teoretisk pædagogikum, som de som eneste aktører ud over udbyderne har praktisk erfaring med. Fokusgruppeinterview med tilsynsførende I samarbejde med MBU udvælger og rekrutterer EVA 10 tilsynsførende til et fokusgruppeinterview på EVA á to timer. De tilsynsførende skal have afsluttet mindst et forløb og udvælges således, at forskellige fag og uddannelsesformer er repræsenteret. Der rekrutteres fortrinsvis tilsynsførende fra Hovedstadsområdet, men det sikres, at der er en geografisk spredning blandt de kandidater, de har ført tilsyn med. Dette fokusgruppeinterview er centralt i forhold til at belyse de tilsynsførendes rolle, men samtidig vurderes de tilsynsførende

5 at have vigtige perspektiver på evalueringens andre fokusområder, herunder samspillet mellem delene. Telefoninterview med kursusledere og vejledere På baggrund af spørgeskemaet blandt lederne rekrutteres 10 kursusledere og 10 vejledere. De 20 personer vælges fra forskellige skoler for at få så mange perspektiver som muligt. Der benyttes samlet følgende fordelingsnøgle: stx: 2, vuc: 1, hhx: 1, htx: 1. Der sikres dermed en spredning på uddannelser, omend det samlede antal ikke giver grundlag for at sige noget specifikt for de enkelte uddannelser. Blandt de ti vejledere sikres ligeledes en fordeling på forskellige fag, omend designet ikke giver mulighed for at sige noget specifikt om de enkelte fag. Der gennemføres telefoninterview med respondenterne. Interviewene gennemføres efter en semistruktureret interviewguide. Interview med kursusledere forventes at vare 45 minutter, mens interview med vejledere forventes at vare 30 minutter. Formålet med interviewene er at give uddybende og nye perspektiver på evalueringens fokusområder. Møde med udbyder af teoretisk pædagogikum EVA inviterer relevante aktører fra SDU til et møde på EVA, herunder den ansvarlige uddannelsesleder samt formanden for det rådgivende udvalg. Møderne vil have form af en dialog, hvor vi præsenterer udvalgte resultater fra de øvrige datakilder for mødedeltagerne og får deres vurdering af/perspektiv på de relevante fokusområder. Det drejer sig om teoretisk pædagogikum og om samspillet mellem teoretisk og praktisk pædagogikum. 5/6 Datakilder og fokusområder Tabel 1 viser sammenhængen mellem de enkelte datakilder og evalueringens fokusområder. Der er tilstræbt en triangulering af data, således at samtlige fokusområder belyses af mere end en datakilde. Krydser i parentes angiver, at den pågældende datakilde muligvis kan bidrage med en perspektivering, men at datakilden ikke er afgørende for belysningen af fokusområdet.

6 Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere Fokusgruppeinterview med kandidater Telefoninterview med kursusledere Telefoninterview med vejledere Fokusgruppeinterview tilsynsførende Møde med udbydere af teoretisk pædagogikum Tabel 1: Forholdet mellem datakilder og fokusområder 1a: Tilrettelæggelse og gennemførelse af praktisk pædagogikum 1b: Pædagogikum som led i skoleudvikling (X) X X X X X X (X) X 1c: De tilsynsførendes rolle (X) X X X X 2a: Relevansen af de forskellige dele af teoretisk pædagogikum 2b: Samspillet mellem praktisk og teoretisk pædagogikum 2c: Den afsluttende prøve i teoretiske pædagogikum X X X X X X X X X X X X 6/6 3a: Det oplevede faglige udbytte X X X X 3b: Uddannelse af gymnasielærere X X