Eksamensforside til KANDIDATUDDANNELSEN i: (fx Antropologi) Prøvens navn (iht. Studieordningen): (fx valgfag) Hvis der er udbudt en kursustitel : (fx urbanisering) Eksamensform (hvis der er valgmulighed): (fx skriftlig) ECTS: Antal anslag: (En normalside svarer til 2400 enheder inkl. mellemrum) Undervisers navn: Eksaminators navn (hvis du kender det): Har du/i fået dispensation? Ja Nej Afleveringsdato Afleveres af: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Studienr: Navn : Mobil: Mail: Jeg/vi bekræfter med min/vores underskrift, at opgaven er skrevet af mig/os alene. Jeg/vi har muligvis fået inspiration ved at diskutere opgaven med andre, men der er ikke kopieret fra eget eller andres arbejde uden at det er angivet. Det bekræftes endvidere, at alle anvendte kilder i denne opgave, herunder Internet-kilder, er angivet på følgende måde: direkte citater er markeret som citater og kilden til hvert citat er angivet hvor opgavens tekst udgør opsummering eller parafrasering af andres arbejde, er reference til dette arbejde tydeligt angivet kildeangivelser er markeret på det sted i teksten, hvor materialet er brugt, enten ved at referencen er skrevet ind i teksten eller ved en fodnote. Kilden indgår også i opgavens litteraturliste. Underskrift(er) Opgave + forside skal være hæftet sammen øverst i venstre hjørne.
Kommunikation på Internettet Efterår 2012 Krigsførelse v2.0 - Når konflikter og krige udkæmpes via web 2.0 Skrevet af: Michael Christensen
Kommunikation på Internettet Krigsførelse v2.0 - Når konflikter og krige udkæmpes via web 2.0 Eksamensopgave Afleveret d. 20. december 2012 Vejleder: Anders Hjortskov Larsen Udformet på: 7. semester Informationsvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet Udformet af: 20093645 Michael Christensen Samlet omfang for opgaven er 30 sider og det totale anslag er 35.738 tegn som er lig 14,89 normal sider Side ii af iii
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.1.1 Afgrænsning... 2 2.0 Metode... 3 2.1 Empiri og videnskabelighed... 3 2.1.1 Etik... 3 2.2 Opgavens struktur... 4 3.0 Grundlæggende teori... 5 3.1 Differentiering af medier... 5 3.2 Kommunikationsmønstre Hoem... 6 4.0 Analyse og diskussion... 13 4.1 IDF s tilstedeværelse på Twitter... 13 4.2 Israel Defense Forces brug af Twitter - set fra Baym s perspektiv... 16 4.3 Kommunikationsmønstre på Twitter... 21 5.0 Konklusion... 24 6.0 Litteraturliste... 26 Side iii af iii
1.0 Indledning Konflikt og krig er ord, der ofte følger med, når der er nyhedsdækning fra Mellemøsten. Men da Israel og Hamas i november 2012 var på randen af fuldbyrdes krig, var der sket noget nyt i måden hvorpå de to fjender bekrigede hinanden. Ekstra Bladet skriver f.eks. således: Krigshandlingerne mellem Israel og Palæstina bliver langt fra kun ført med missil-, bombe og raketangreb. 1 Danmarks Radio følger trop og uddyber: Konflikten [ ] er rykket på nettet. Mere præcist til det sociale netværk Twitter. Alle kan nemlig følge konflikten live på det sociale medie [ ]. 2 Berlingske understreger, at der er sket noget nyt i måden hvorpå information om krigshandlinger spredes: Det traditionelle valg havde været en pressekonference, men israelerne har taget nye midler i brug [ ]. 3 Konflikten - der eskalerede d. 14. november 2012 med drabet på Hamas militærchef, og fik sin foreløbige pause ved våbenhvilen d. 22. november 2012 blev fra Israelsk side kaldt for Operation Pillar of Defense. 4 En af hjørnestene i Operation Pillar of Defense, er brugen af de sociale medier til at sprede og uddybe information om konflikten. Reuters skriver bl.a.: 5 Som billedet på denne opgaves forside antyder, skyldes denne brug af de sociale medier, at man fra Israelsk side ikke mener, at de traditionelle medier har været gode nok til at vise et sandfærdigt billede af Israels rolle i den urohærgede provins, og dermed indirekte skabt et negativt syn på Israel. 6 Som en konsekvens her på, har Israels væbnede styrker (Israel Defense Forces) satset massivt på selv at være nyhedsformidler via bl.a. Twitter. Denne strategiske brug af sociale medier i forbindelse med en væbnet konflikt er helt ny, og har ført til denne opgaves titel: Krigsførelse v2.0 Når konflikter og krige udkæmpes via web 2.0 1 EB.dk 2 DR.dk 3 B.dk 4 IDFblog.com 5 Reuters.com 6 Ibid. Side 1 af 27
1.1 Problemformulering Denne opgave, vil udmønte sig i en besvarelse af følgende problemformulering: Hvorledes gjorde Israel Defense Forces (herefter IDF) brug af online kommunikation, i kampen mod Hamas, under Operation Pillar of Defense? For at besvarer denne problemformulering, vil jeg redegøre for IDF s tilstedeværelse på de sociale medier, nærmere bestemt Twitter. Desuden vil jeg gøre brug af såvel Baym s som Hoem s teori om internettet som kommunikationsmiddel, til at analysere og diskutere IDF s brug af Twitter, under Operation Pillar of Defense. 1.1.1 Afgrænsning Denne opgave vil ikke forholde sig til det indholdsmæssige aspekt af IDF s kommunikation, ej heller tage stilling til konflikten i Mellemøsten, og altså dermed heller ikke tage stilling til evt. problemstillinger angående propaganda, fejlinformation, intelligence/counterintelligence og dets lige. Side 2 af 27
2.0 Metode Dette afsnit har til formål at komme med en kort beskrivelse af de metodiske overvejelser der er gået forud for opgaven, startende med en beskrivelse af det empiriske materiale og videnskabeligheden i opgaven. 2.1 Empiri og videnskabelighed Denne opgaves empiri, består primært af IDF s tweets fra brugeren @IDFSpokesperson samt tilhørende reply, retweets, quotes etc. - disse vil indgå i opgaven som screenshots. Ifølge Kirk & Miller er det enhver videnskabelig undersøgelses pligt, at sørge for en vis grad af objektivitet. 7 I et forsøg på at honorere dette, vil jeg igennem opgaven, jf. afsnittet om afgrænsninger 8, ikke forholde mig personligt til konflikterne i Mellemøsten idet jeg allerede forud for denne opgave har en vis forudindtagethed. Personligt har jeg heller ikke forsøgt at påvirke debatten på de sociale medier, men i stedet forsøgt en fluen på væggen tilgang. Dog med den viden, at jeg ved at følge @IDFSpokesperson på Twitter, og med min rolle som aktiv bruger af Twitter, alligevel påvirker det/den observerede, om end i et meget lille omfang. 2.1.1 Etik Denne opgave omhandler ikke de forskellige holdninger der måtte være til konflikten i Mellemøsten, men derimod brugen af de sociale medier under konflikten. Alligevel har jeg gjort mig en række etiske overvejelser angående brugen af screenshots fra Twitter. Jeg anser Twitter, såvel som andre lignende medier, for at være et sted der er tilgængelig for den brede offentlighed. Derfor anser jeg også de ytringer der er givet på Twitter som værende afgivet i et offentligt tilgængeligt forum, hvormed ytringerne derfor uden problemer kan anvendes til andre formål, uden den oprindelige brugeres samtykke. Men af hensyn til de mange, ofte følelsesladet debatter om konflikterne i Mellemøsten, har jeg valgt at anonymisere alle tweets der måtte være i denne opgave undtagelsen herpå er dog de tweets der er skrevet fra offentlige personer/myndigheder, såsom IDF. 7 Kirk & Miller (1988), s. 13 8 Se side 2 Side 3 af 27
2.2 Opgavens struktur Denne opgave vil tage udgangspunkt i en klassisk opbygning, idet jeg først vil præsenterer en redegørelse for den grundlæggende teori, herunder Baym s beskrivelse af de digitale medier, samt Hoem s beskrivelse af kommunikationsmønstrene på de digitale medier. Herefter vil opgaven give en redegørelse for, hvordan IDF har anvendt Twitter op til Operation Pillar of Defense, for dernæst at dreje over i en analyse og diskussion af, hvordan IDF har gjort brug af Twitter, set ud fra teorien. Til sidst vil opgaven udmønte sig i en konklusion, idet den ovenstående problemformulering ønskes besvaret, herunder vil jeg desuden perspektivere opgaven, idet jeg vil pege på nogle aspekter af Krigsførelse v2.0 som med andre teorier som analysegrundlag også kunne være interessant at kigge på. Side 4 af 27
3.0 Grundlæggende teori I dette afsnit, vil jeg redegøre for den teori, der senere i opgaven, vil blive anvendt til at analysere og diskuterer IDF s brug af sociale medier. Jeg starter ud med en redegørelse af Nancy Baym s syv nøgle koncepter, der kan være med til at give en forståelse for forskellene imellem forskellige medier. 3.1 Differentiering af medier I sit bog Personal Connections in The Digital Age fra 2010, beskriver amerikaneren Nancy Baym, hvordan de digitale medier har forandret måden, hvorpå vi anvender og påvirkes af medierne. For at kunne adskille de forskellige medier fra hinanden, udvikler hun syv nøgle koncepter; interactivity, temporal structure, social cues, storage, replicability, reach og mobility. 9 Interactivity/interaktivitet beskriver Baym som værende opdelt i tre former: Social interaktivitet - et mediets mulighed for at mediere social interaktion imellem grupper eller individer. Teknisk interaktivitet et medies muligheder for at lade brugeren manipulerer med en maskine, igennem dets interface. Tekstuel interaktivitet den kreative og fortolkende interaktion imellem brugere og tekster. 10 Temporal structure/tidslig struktur definerer om kommunikation foregår synkront eller asynkront. Ved synkront kommunikation menes der kommunikation som foregår i nuet, det være sig en samtale mellem to eller flere personer, telefonopkald, IM etc. Ved asynkront menes der dermed kommunikation der ikke foregå i nuet, men hvor der er forsinkelse imellem udvekslingen af beskeder, så som ved email, sms, forumbeskeder etc. Baym påpeger dog, at der ikke altid er nogen fast opdeling i, hvilke forskellige kommunikationsformer der hører ind under hvilken kategori. F.eks kan teknologiske begrænsning ved telefonopkald over satellit i mere eller mindre grad gøre opkaldet asynkront, mens emails f.eks. også kan være synkront ved hurtige beskeder mellem to afsendere. 11 9 Baym (2010), s. 6-7 10 Ibid., s. 7 11 Ibid., s. 7-8 Side 5 af 27
Social cues dækker over de kommunikationsformer, som ikke direkte er en del af selve kommunikationen det være sig kropssprog, ansigtsudtryk, tonefald etc., men som er yderst vigtige for forståelsen/fortolkningen af kommunikationen. 12 Storage og replicability/opbevaring og genskabelse er to sider af samme sag, nemlig muligheden for at gemme kommunikation, og genskabe/genudsende den på et senere tidspunkt, på et andet medie etc. 13 Reach/dækning dækker over hvilken rækkevide og hvor hurtigt kommunikation kan foregå via et medie. 14 Mobility/mobilitet beskriver i hvilken grad kommunikation kan modtages og afsendes i forhold til brugerens fysiske placering i tid og rum. 15 De syv nøgle koncepter, vil senere blive anvendt til at karakterisere, hvordan IDF har anvendt Twitter. I sammenhæng hermed, vil jeg i det nedenstående beskrive Hoem s udvidelse af konceptet kommunikationsmønstre. 3.2 Kommunikationsmønstre Hoem Normanden Jon Hoem beskriver i artiklen Openness in communication fra 2006, hvordan kommunikationssystemer i varierende grad kan inviterer til brugen- og produktionen af kommunikation, både som enkelt individer og som organisationer. For at kunne analysere hvordan forskellige kommunikationssystemer invitere til dette, er det ifølge Hoem vigtigt med en række analytiske begreber/klassifikationer til at beskrive, hvad der er på færde i hvert enkelt kommunikationssystem. Om disse klassifikationer skriver han: 12 Ibid., s. 9 13 Ibid., s. 10 14 Ibid. 15 Ibid., s. 11 Side 6 af 27
16 I artiklen beskriver Hoem således også, hvordan internettet som medie, eller kommunikationssystem om man vil, har forandret de traditionelle kommunikationsmønstre der eksisterede før internettets udbredelse. For at kunne beskrive hvordan brugeren af de digitale medier både kan være forbruger og producent af information, udvikler Hoem selv det vokabularium som han efterlyser i artiklens begyndelse. Dette vokabularium, tager udgangspunkt i de analytiske redskaber, der eksisterede i tiden før internettet. Den gang kunne man, ifølge Hoem, med fordel gøre brug af Bordewijk og van Kaam s matrice, der blev brugt til at analysere kommunikationsmønstrene i medierne. Bordewijk og van Kaam s matrice tager udgangspunkt i to centrale spørgsmål: Is the transmitted information owned by an information service providing centre or an individual information service consumer? Is the transmission and use of the information controlled by an information service providing centre or an individual information service consumer? 17 På baggrund af disse spørgsmål, opstår nedenstående matrice, der præsenterer fire ideal information-patterns 18. 16 Hoem (2006) 17 Ibid. 18 Ibid. Hoem påpeger, at disse mønstre er ideelle i den forstand, at de er ment som et analytisk værktøj, og altså ikke som nogen absolutte konstanter. Hoem skriver videre, at ingen medier i virkeligheden udelukkende kan tilskrives én af disse mønstre, men at de ofte placerer sig midt i mellem mønstrene. Mønstrene fra denne matrice, vil ikke blive beskrevet i denne opgave. Side 7 af 27
Bordewijk og van Kamm s matrice Hoem forklarer, at Bordewijk og van Kaam s begreber information service centre og information service consumer, har samme betydning som de mere anvendte begreber; afsender og modtager. Matricen er som nævnt udviklet før internettets tid, og har derfor et kraftigt fokus på datidens store kommunikationssystemer; telekommunikation og broadcasting. Ifølge Hoem, kan denne matrice ikke anvendes i vore dage, eftersom den ikke tager højde for den enkelte brugeres mulighed for at producerer information via de digitale medier. 19 For at inkorporer de muligheder som de digitale medier skaber, udvider Hoem derfor matricen til også at indeholde: [ ] information produced by users as a collective and distribution controlled by users as a collective. 20 Hoem s nye, udvidede matrice ser således ud: 19 Hoem (2006) 20 Ibid. Side 8 af 27
Hoem s matrice Hoem beskriver, at hans forståelse af ordet distribution omfavner mere end blot evnen til at kontrollere en given infrastruktur. For Hoem omhandler distribution også enkelte brugeres mulighed for at bestemme hvornår og hvordan indhold skal redigeres, genbruges eller i det hele taget forbruges. Ligeledes skriver Hoem, at ordet kollektiv ikke kun skal forstås som værende individer organiseret i definerbare grupper. I stedet skal kollektiv også beskrive det fænomen, at digitale medier ofte inviterer individer, til at skabe netværkskollektiver, der som ofte er meget løst organiseret. 21 Hoem s matrice skaber altså ni kategoriseringer/kommunikationsmønstre, der kan bruges til at analyserer det nye forhold mellem afsender og modtager, som de digitale medier har skabt. Disse ni kommunikationsmønstre er: Transmission, Registration, Commenting, Consultation, Dialogue, Collaboration, Syndication, Sharing og Emergence. Transmission opstår når både produktionen og distributionen af kommunikation kontrolleres af et centraliseret informations center/organisation. Ved transmission flyder kommunikationen altså som énvejs-kommunikation, fra én stor organisation til brugerne, uden at brugerne har nogen indflydelse på kommunikationen. Dette kommunikationsmønster, kaldes ofte en-til-mange kommunikation og dækker bl.a. over de 21 Ibid. Side 9 af 27
klassiske massemedier som radio og TV, hvor organisationen bagved har fuld kontrol over hvilken information der sendes, hvornår den sendes og hvordan den sendes. Et vigtigt aspekt af transmission, er at brugeren ikke har nogen direkte muligheder for at give feedback på kommunikationen. På de digitale medier, genkendes transmission oftest igennem streamingtjenester, hvor brugeren til en vis grad kan vælge iblandt det information, som organisationen stiller til rådighed, på et givent tidspunkt/tidsperiode, med en given teknologi etc. 22 Registration/registrering er et mønster der opstår, når information produceres af den enkelte bruger, for derefter at blive indsamlet og gemt af en organisation. Den producerede information kan både skabes bevidst og ubevidst af brugeren. Den bevidste produktion kan opstå som følge af besvarelse af spørgeskemaer, deltagelse i konkurrencer, etc. Ved den bevidste informationsskabelse, har organisationen skabt et bestemt interface til indsamling af informationen, og kontrollere dermed hvilken mulighed brugeren har for at skabe informationen et eksempel herpå er såkaldte polls på hjemmesider, hvor brugere kun har mulighed for at stemme på nogle prædefinerede parametre og altså ikke kan oprette sine egne. Den indsamlede information er efter indsamlingen fuldstændigt i organisationens magt, og det er sjældent at brugeren får at vide præcist hvad informationerne bliver brugt til. Den ubevidste skabelse af information kan ske ved hjælp af diverse overvågningssystemer, der overvåger brugerens adfærd. Et eksempel på dette, er mange hjemmesiders brug af cookies, der automatisk kan indsamle information om brugeren. Ligesom med den bevidste informationsskabelse, har brugeren ingen, eller svært tilgængeligt, mulighed for at genskabe kontrol over det indsamlede information, ligesom det er notorisk svært at få oplyst præcist hvilken information der indsamles, og hvad den bruges til. 23 Commenting/kommentering opstår når en organisation producerer noget information, som brugerne efterfølgende kan tilføje yderligere information til. I modsætning til registrering, sættes den information, som brugerne tilføjer til det oprindelige, til offentligt skue, så alle andre brugere også kan se dette. Organisationen indsamler dog stadig alt informationen og kontrollere hele distributionen af den det er således ikke givet, at den information en bruger har skabt, efterfølgende kan redigeres eller slettes af selv samme bruger. Ved ren 22 Ibid. 23 Ibid. Side 10 af 27
kommentering, bliver det information brugeren skaber, altid stillet til offentlig rådighed, men oftest vil der være en form for censur, idet der tit er en lang række regler for sprogbrug, indhold, o.a. der skal overholdes. På de digitale medier ses kommentering oftest som en kommenteringsfunktion til blogs, nyheder, diskussionsfora o.a. 24 Consultation/konsultation kaldes det når information produceres og ejes af en organisation, men hvor brugerne kan kontrollere, hvilken information der modtages hvornår. Kommunikation i denne form, er altid asynkron, eftersom den information som brugerne kan vælge imellem allerede er produceret. Kommunikation der følger dette mønster, er ofte en-tilen eller mange-til-en og genkendes på de digitale medier som hjemmesider, FTP-servere etc. hvor brugeren f.eks. selv kan bestemme hvilken hjemmeside der skal besøges hvornår. 25 Dialogue/dialog opstår når brugerne har mulighed for at deltage i både produktionen og distributionen af information. Hvilken information der udveksles, hvornår og hvordan kontrolleres fuldstændigt af de involverede brugere. Normalet bliver informationen ikke gemt, men det står den enkelte brugere frit for at gøre det. Eftersom dialog kræver deltagelse af mere end én bruger, kan informationen ikke kontrolleres af én enkelt bruger. Dialog faciliteres oftest igennem et medie der ejes af en organisation. Men fordi organisationen ikke blander sig i produktionen eller distributionen af den konkrete information, anses organisationens rolle blot at være en teknisk leverandør. dialog kaldes ofte en-til-en eller mange-til-mange kommunikation, og kan genkendes via de digitale medier i form af e-mail, sms, chatforums etc. 26 Collarboration/samarbejde er når information produceres af et antal individuelle brugere der er organiseret som et kollektiv, og hvor distributionen af informationen kontrolleres af hver enkelt bruger. Et kommunikationssystem der følger samarbejde, tillader brugerne at bruge og ændre indhold uden samtykke fra andre brugere. Som med dialog, vil informationen oftest være gemt ved en organisation, der stiller det tekniske udstyr til rådighed, men derud over ikke udøver nogen magt over kommunikationen. For at få samarbejdet til at fungere i praksis, er der behov for en stor grad af dialog, for at en bruger ikke ændre eller sletter information 24 Ibid. 25 Ibid. 26 Ibid. Side 11 af 27
som en anden bruger skulle bruge. I nutidens digitale medier findes den rendyrkede samarbejde ikke, idet der bl.a. er behov for forskellige bruger rettigheder såsom administrator, redaktør etc. Det tætteste man kommer på rendyrket samarbejde er services såsom wikipedia. 27 Syndication/syndikering opstår når information produceres af en organisation, men hvor brugerne har mulighed for at overtage kontrollen med informationen og genbruge den til andre formål. Syndikering er et velkendt fænomen i de traditionelle massemedier, idet de ofte tilkøber sig f.eks. nyhedshistorier, opinionsmålinger og lignende fra andre firmaer, og anvender disse i deres egne udsendelser. I de digitale medier kendes syndikering fra bl.a. XML og RSS-readers. 28 Sharing/deling er meget lig syndikering, dog med en vigtig forskel; ved deling er information oprindeligt produceret af en bruger. Denne information kan så distribueres og genbruges af andre brugere. Deling adskiller sig tillige fra samarbejde, idet der ved deling udelukkende er tale om individuelle brugere og ikke noget kollektiv. Deling ses bl.a. i form af blogs, der indhenter information og citater fra andre blogs. 29 Emergence opstår når produktion og distribution af information sker i en kollektiv proces. Her har hverken nogen organisation eller individuelle brugere, kontrol over måden hvorpå information produceres eller distribueres. Om emergence skriver Hoem: 30 Hoem s ni kommunikationsmønstre vil senere blive anvendt til at karakterisere, analysere og diskutere IDF s brug af de sociale medier. 27 Ibid. 28 Ibid. 29 Ibid. 30 Ibid. Side 12 af 27
4.0 Analyse og diskussion I dette afsnit vil jeg først og fremmest redegøre for IDF s brug af det sociale medie Twitter. Herefter vil jeg, ud fra de ovenstående teorier, analysere og diskutere, hvordan IDF s brug af Twitter adskiller sig fra den traditionelle brug af massemedier. 4.1 IDF s tilstedeværelse på Twitter IDF s internationale og aktive tilstedeværelse på Twitter, startede d. 23. september 2012, idet det nedenstående tweet blev sendt fra brugeren @IDFSpokesperson (IDF har som organisation været aktiv på Twitter langt tidligere, men kun i form af en bruger (@IDFonline) henvendt til de hebræisk-læsende). Som sådan er dette, og IDF s efterfølgende tweets, ikke særligt interessant, idet de kun fungerer som en lovprisning/oplysning af og om det Israelske Forsvar. Til gengæld sker der noget interessant d. 1. oktober 2012, da IDF udsender følgende tweet: Her er det første gang, at IDF bruger Twitter aktivt som en form for pressemeddelelse. Oplysninger om denne slags angreb er noget der normalt, i hvert fald i Danmark, vil formidles igennem nyhedsudsendelser på radio/tv og en officiel udtalelse til en hjemmeside. Men med dette tweet, markere IDF en ny måde for en offentlig instans at komme ud med et budskab Side 13 af 27
en ny måde, der passer godt overens med Kwak et al. (2010): What is Twitter, a Social Network or a News Media? hvor de blandt andet undersøger Twitter som et nyhedsmedie: Normalet vil et enligt raketangreb i den, i forvejen urohærgede provins, som ovenstående tweet beskriver, ikke nå nyhedsdækningen i Danmark. Samtidigt viser dette tweet også, at IDF på dette tidspunkt henvender sig mest til et publikum med god viden om Israel, idet de beder folk om at retweete for at vise hvordan den jødiske helligdag Sukkot fejres i Israel. Men allerede omkring d. 8. oktober 2012 ser det ud til at denne taktik, ændres idet IDF udsender følgende række af tweets 32 : 31 31 Kwak et al (2010), s. 596 32 Den kronologiske rækkefølge er startende i bunden. Side 14 af 27
Disse tweets viser, hvordan IDF forsøger at give en livedækning af begivenhederne, både angreb imod Israel og angreb begået af Israel. De viser også, at IDF forsøger at sprede deres dækning ud til langt flere personer end lige dem der har et indgående kendskab til Israel. Således henviser @IDFSpokesperson tillige til to andre IDF brugere der tweeter til henholdsvis fransktalende og spansktalende (@Tsahai_IDF & @FDIonline). På samme måde ses det også af det øverste tweet, at de nu beder deres følgere om at retweete, for at sprede budskabet om hvordan det er at leve under beskydning, og altså ikke som før, for at vise noget specielt israelsk/religiøst. Twitter bliver dermed til et nyhedsmedie for IDF. IDF har ikke for vane selv at retweete fra andre brugere, og den bruger der her har fået et retweet (@AvitaLeibovich) idet ovenstående, er da også IDF s officielle talsperson til den internationale presse. Det, at IDF bringer nyheder igennem de sociale medier, og altså uden om de traditionelle nyhedsdækninger, har tydeligvis en effekt: IDF skriver f.eks. i et tweet, at landet i løbet af én dag er blevet ramt af 30 raketter fra Gaza, som svar herpå skriver en anden bruger: Dette budskab følger også i god tråd med billedet på denne opgaves forside, nemlig at IDF gerne vil have folk til at dele informationerne, fordi de traditionelle medier ikke dækker begivenhederne - Share this, because the mainstream media will not. 33 I samme linje følger IDF s tweet fra 14. oktober: IDF fortsatte med tweets som ovenstående, - med beskrivelser af hvor mange raketter der har ramt Israel, hvor meget nødhjælp der er sendt til Gaza, historiske begivenheder i IDF og lignende. Den 14. november 2012 skriver IDF følgende på Twitter: 33 Citatet stammer fra opgavens forside, hvis billede stammer fra IDF s Facebookside. Side 15 af 27
Med dette tweet, markere IDF en markant forøgelse i brugen af Twitter som nyhedsmedie. Denne forøgelse vil jeg i næste afsnit kigge nærmere på, idet jeg ud fra denne opgaves teori, vil analysere IDF s brug af Twitter under Operation Pillar of Defense. 4.2 Israel Defense Forces brug af Twitter - set fra Baym s perspektiv Jeg vil i dette afsnit, give en beskrivelse af IDF s brug af Twitter under Operation Pillar of Defense, idet jeg vil gøre brug af Baym s syv nøgle koncepter; interaktivitet, tidslig struktur, social cues, opbevaring, genskabelse, dækning og mobilitet. 34 I forbindelse hermed, vil jeg sammenligne IDF s brug af Twitter som et nyhedsmedie, holdt op mod den traditionelle dækning via nyhedsbureauer. Som det er beskrevet tidligere i denne opgave, gør IDF ikke særlig stor brug af social interaktivitet med dets følgere/brugere, idet de sjældent retweeter nogen tweets, og når de gør det, er det fra brugere der har en vis tilknytning til IDF. Således har IDF i perioden 14. 21. november 2012, kun retweetet fra fire forskellige brugere: Den tidligere omtalte, internationale talsperson for IDF Avital Leibovich (@AvitalLeibovich); Chefen for IDF s nordamerikanske talspersoner Eytan Buchman (@EytanBuchman); CNN-værten Cooper Andersen (@andersoncooper) og journalist ved New York Times Avital Chizhik (@avitalrachel). 35 34 Se side 5 35 Da disse personer enten er direkte tilknyttet IDF, og/eller i forvejen offentlige personer, har jeg valgt at deres navne og tweets uden problemer kan anvendes i denne opgave. Side 16 af 27
På samme måde har IDF heller ikke skrevet nogen direkte tweets til enkelte brugere, men kun skrevet generelle tweets. Den direkte sociale interaktivitet er altså ikke noget som IDF gør brug af på Twitter. I den sammenhæng følger IDF s brug af Twitter altså helt på linje med, hvordan det ville have set ud ved en almindelig nyhedsdækning på f.eks. TV, hvor der heller ikke er, og ikke er mulighed for, social interaktion. Men det, at IDF vælger at bruge Twitter, i modsætning til de traditionelle massemedier, giver til gengæld den mulighed, at brugerne internt kan skabe social interaktivitet om konflikten hvilket nedenstående tweets er et godt eksempel på. 36 Den tidslige struktur forefindes både synkront og asynkront i IDF s brug af Twitter. IDF gør således brug af (nær)synkront kommunikation i deres beskrivelse af indkomne raketter der har retning mod beboede områder i Israel: 36 Brugeren Markéta svarer direkte på Frederik s tweet. Side 17 af 27
Ligesom de gør brug af asynkront kommunikation i deres beskrivelse af de militæroperationer som IDF selv har foretaget: IDF anvender altså begge aspekter af tidslig struktur, idet deres tweets både beskriver noget der foregår i nuet og noget der er foregået tidligere. I sammenligning med de traditionelle massemedier, har IDF den klarer fordel ved Twitter, at de kan udsende nyheden i samme øjeblik den sker de skal ikke ud og afbryde udsendelser, redigere videomateriale eller andet, inden de kan sprede informationen. Samtidigt kan IDF, ligesom nyhedsudsendelser i TV, også vælge at gøre brug af den asynkrone kommunikation, for på den måde at skabe noget mere gennemarbejdet information. Den gennemarbejde information, kunne f.eks. være et forsøg på at overkomme problemerne med social cues på Twitter. For i forhold til sociale cues, har Twitter som udgangspunkt den klarer udfordring for kommunikationen, at den er tekstbaseret og begrænset til 140 tegn. IDF forsøger at overkomme denne udfordring, ved at gøre brug af infographics (som nedenstående tweet), videoer, billeder, artikler etc. 37 37 Hvorvidt denne brug af forskellige virkemidler har den ønskede effekt for forståelsen af indholdet, ligger uden for denne opgaves fokus, men ville bestemt være interessant at undersøge nærmere i andet regi. Side 18 af 27
Brugen af et væld af virkemidler/social cues, er også meget anvendt i massemedierne, hvor både video, billeder, lydfiler etc. er med til at give en mere fuldendt kommunikation Så på dette punkt adskiller IDF s brug af Twitter sig ikke synderligt med massemedierne. I forhold til nøglebegreberne storage og replicability, så har Twitter som udgangspunkt den egenskab, at den gemmer al kommunikationen og gør den til genstand for genbrug. IDF s tweets er heller ingen undtagelse her på, idet alle kan tilgå IDF s twitter profil og se deres tweets, retweet dem og/eller bruge citater der fra. IDF har dog den mulighed, at de kan slette deres egne tweets enkeltvis, men som man siger; når først noget er på internettet, er det der for altid hvilket underbygges af, at Twitter igennem deres API 38 tillader andre programmer, servere og ikke mindst alle brugere at tilgå indholdet, så snart det er gjort tilgængeligt. Denne nemme efterfølgende tilgang til informationen, kan massemedierne på ingen måde leve op til af sig selv. Det kræver f.eks. udstyr i form af harddiskoptagere eller lignende for at en enkelt bruger kan gemme kommunikationen, og yderligere udstyr for at kunne redigere og genbruge materialet. 38 Application Programming Interface Side 19 af 27
IDF s reach på Twitter dækker over 209.157 følgere fra deres internationale profil, 5.083 følgere fra den spanske profil, 10.101 følgere fra den franske profil, 6.051 følgere fra den hebræiske profil samt 2.587 følgere fra den japanske/engelske profil (samlet 232.979 følgere). 39 Set i forhold til Israels egen indbygger tal, der pr. 2009 er estimeret til 7.4 millioner 40, er deres reach via Twitter således ikke særligt imponerende. IDF s reach bliver endda endnu mindre imponerende, når man tager i betragtning, at f.eks. TV2 Danmarks nyhedsudsendelse d. 10. december 2012 kl. 18.00 havde 737.000 seere. 41 Ligesom med storage og replicability, har Twitter også den indbyggede egenskab, at den kan tilgås på et stort udvalg af enheder uanset tidspunkt. Derfor er IDF s mobility ved kommunikationen på Twitter meget høj sammenlignet med nyhedsdækningen på TV. TV2 s nyhedsudsendelser udsendes f.eks. kun et vidst antal gange pr. døgn, på én betalingskanal, via én teknologi etc. Mobiliteten på en TV-transmitteret nyhedsudsendelse er altså meget lav sammenlignet med Twitter. Jeg har i det ovenstående udført en kort analyse af IDF s brug af Twitter som nyhedsmedie, sammenstillet med nyhedsdækningen i traditionelle massemedier. I det nedenstående vil jeg udbygge denne analyse, idet jeg vil diskutere, hvordan nogle af Hoem s kommunikationsmønstre passer på IDF s brug af Twitter. 39 Pr. 17. december 2012 kl. 11.42 40 Wikipedia - Israel 41 TV2 - seertal Side 20 af 27
4.3 Kommunikationsmønstre på Twitter Hoem nævner i sin artikel, at de ni kommunikationsmønstre (transmission, registration, commenting, consultation, dialogue, collaboration, syndication, sharing og emergence) ikke skal ses som nogen absolutte konstanter, men i stedet skal ses som et analytisk værktøj. 42 Dette bliver også tilfældet i dette afsnit, eftersom IDF s rolle på Twitter både kan karakteriseres som en individuel bruger og som et informations centre. Jeg vil dog udelukkende se på IDF som et informations centre, idet jeg fastholder ovenstående tilgang, at Twitter i høj grad bruges af IDF som et nyhedsmedie. IDF s brug af Twitter passer, ved første øjekast, meget godt med transmission, idet IDF producere informationen og kontrollere hvornår den skal distribueres til Twitters brugere. Som udgangspunkt er der altså tale om en ren én-til-mange kommunikation, hvor alle brugere stilles lige og kan modtage kommunikationen på nøjagtigt samme tidspunkt. Men på ét, for transmission, centralt sted, passer kommunikationsmønstret ikke ind: feedback. Ved en rendyrket transmission, har brugerne ingen mulighed for at give nogen feedback på transmissionen, idet den kun kan foregå én vej. Dette ses typisk ved en nyhedsudsendelse på TV, hvor mediecentret fuldstændigt kontrollerer produktion og distribution, og hvor brugeren ikke har nogen direkte mulighed for at give feedback på det transmitterede. Men med Twitter har alle brugere netop muligheden for at retweete, citerer, skrive direkte tweets etc. Brugerne har med andre ord god mulighed for at give feedback på kommunikationen fra IDF (positiv såvel som negativ, eller som dette tweet helt irrelevant). Af den årsag, kan 42 Hoem (2006), se desuden s. 7 Side 21 af 27
kommunikationsmønsteret transmission ikke stå alene til at beskrive forholdet mellem afsender og modtager i tilfældet med IDF på Twitter. Til gengæld passer kommunikationsmønstret kommentering endnu bedre på IDF s brug af Twitter. Det er således IDF der kontrollere og producerer den indledende information i form af enkelt stående tweets, men alle brugere har mulighed for at tilføje yderligere information til kommunikationen, der således bliver synligt for alle andre brugere hvilket der er vist talrige eksempler på i denne opgave. Brugeren kan efter en kommentar/tweet er indsendt ikke længere redigere i det skrevne, men har dog mulighed for at slette tweetet igen. Kommentering passer altså umiddelbart helt perfekt på IDF s brug af Twitter. Men jeg har dog nogle forbehold ved udelukkende, at beskrive kommunikationen som kommentering. For jeg mener ikke, at man skal udelukke de øvrige kommunikationsmønstre, såsom transmission og samarbejde, eftersom IDF ikke selv ligger op til nogen former for diskussion med deres tweets. IDF er mere eller mindre kun ude på at få brugerne til at sprede deres budskab og ikke skabe debat, de deltager således ikke selv i de debatter der opstår som følge af deres tweets, ligesom de heller ikke tweeter noget generelt der kan opsummere noget fra debatterne. Derfor mener jeg, at dele af transmission også skal bruges til at beskrive kommunikationen. Jeg mener således ikke, at Twitters automatiske mulighed for at skrive kommentarer, har nogen indflydelse på den måde, hvorpå IDF benytter sig/formulere sig på Twitter og dermed kunne IDF ligeså godt have gjort brug af rendyrket transmission. Men kommenteringen har den klarer fordel, at det aktiverer brugerne mere end transmission kan. Brugerne kan dermed komme af med deres meninger, positive som negative, og på den måde engagerer sig mere i kommunikationen med/om IDF og dermed i sidste ende sørge for, at IDF s kommunikation spredes så vidt som muligt. Jeg vælger også at se på IDF s brug af emner, markeret med hashtag (#), som en facilitator for samarbejde blandt brugerne, idet brugerne kan bruge disse emner, til at skabe nyt indhold om et givent emne, der tilsammen med andre brugere skaber et kollektivt stykke information om emnet. Et af disse emner som brugeren @IDFspokesperson er facilitator af er Side 22 af 27
#IsraelUnderFire. Dette emne lever stadig 43, på trods af at IDF kun brugte det under Operation Pillar of Defense. 43 Pr. 17. december 2012 Side 23 af 27
5.0 Konklusion Internettet og specielt de sociale medier er en af nutidens vigtigste kommunikationsplatforme, eftersom det gør det muligt for stort set alle at komme ud med deres budskab til verdenen. Derfor er det også et naturligt skridt i den generelle samfundsudvikling, at store organisationer i enhver form, må flytte en del af deres kommunikationsvirksomhed ud til der hvor deres brugere/modtagere er, nemlig på de sociale medier. Israel Defense Forces (IDF) er ingen undtagelse herpå, og i løbet af denne opgave, har jeg haft kig på hvordan en sådan militærmagt har anvendt web 2.0, i form af Twitter, under konflikten med Hamas i november 2012. Jeg har således anvendt Nancy Baym s syv nøgle koncepter, til at beskrive hvordan IDF s brug af Twitter som kommunikationsplatform, adskiller sig fra en traditionel dækning i massemedierne. På samme måde har jeg også anvendt Jon Hoem s kommunikationsmønstre til at kategorisere den kommunikation som IDF ligger op til på Twitter. Det jeg har fundet frem til er, at IDF mere eller mindre udelukkende bruger Twitter som en nyhedsdækning af konflikten. IDF gør således ikke selv direkte brug af de muligheder der er for interaktivitet, brugerproduktion eller lignende til, men lader det være op til brugerne selv at skabe denne kommunikation IDF ligger dog op til en vis grad af brugerinvolvering, idet de opfordrer folk til at sprede kommunikationen, men det bliver aldrig til mere end det. Denne tilgang til brugen af Twitter er interessant, og kunne i andre sammenhænge være spændende at undersøge nærmere, for på den måde at finde ud af hvorfor IDF har valgt den tilgang som de har. Det kunne ligeledes være interessant at kigge nærmere på, hvordan IDF s tilstedeværelse på Twitter bliver opfattet af brugerne er det propaganda eller nyhedsformidling? Der er en lang række ubesvarede spørgsmål om hvordan denne Krigsførelse v2.0 bliver opfattet, kan udnyttes bedst muligt etc. som denne opgave, med dens begrænsninger, ikke formår at besvarer, men som ville være relevante at undersøge nærmere i andre sammenhænge. Som afslutning på denne opgave, står nedenstående tweet fra IDF, der markerer afslutningen på Operation Pillar of Defense, og dermed også den foreløbige våbenhvile mellem Israel og Hamas. Side 24 af 27
Side 25 af 27
6.0 Litteraturliste Baym, Nancy K. (2010): Personal connections in the digital age, Cambridge, UK; Malden, MA: Polity Hoem, Jon (2006): Openness in communication i First Monday, Volume 11, Number 7 3 July 2006 (http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/view/1367/1286) Gruzd, Anatoliy; Wellman, Barry & Takhteyev, Yuri (2011): Imagining Twitter as an Imagined Community i American Behavioral Scientist on Imagined Communities Kirk, Jerome & Miller, Marc L. (1988): Reliability and Validity in Qualitative Research i Validity & Reliability, USA, s. 9-59 Kwak, Haewoon; Lee, Changhyun; Park, Hosung & Moon, Sue (2010): What is Twitter, a Social Network or a News Media? i WWW 2010, April 26-30, 2010, Raleigh, NC, USA. Internetsider: B.dk Israel i Twitterkrig med Hamas, 15. november 2012 http://www.b.dk/globalt/israel-i-twitterkrig-med-hamas Tilgået d. 9. december 2012 DR.dk Krig på Twitter: Gaza-konflikten rykker på nettet, 15. november 2012 http://www.dr.dk/nyheder/artikler/2012/11/15/115102.htm Tilgået d. 9. december 2012 EB.dk Sådan fører Israel og Palæstina krig på nettet, 16. november 2012 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1865787.ece - Tilgået d. 9. december 2012 Side 26 af 27
IDFblog.com http://www.idfblog.com/2012/11/22/operation-pillar-of-defense-summary-of-events/ - Tilgået d. 10. december 2012 Reuters.com In Gaza, new arsenals include weaponized social media, 16. november 2012 http://www.reuters.com/article/2012/11/16/us-palestinians-israel-socialmediaidusbre8af0a020121116 - Tilgået d. 9. december 2012 TV 2 Seertal fra d. 10. december 2012 http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=205 - Tilgået d. 17. december 2012 Twitter.com tweets fra @IDFSpokesperson indsat i opgaven som screemshots Wikipedia Israel http://da.wikipedia.org/wiki/israel - Tilgået d. 17. december 2012 Side 27 af 27