Projekt Gjessøs Børn Et samarbejde mellem Gjessø Børnehave, Gjessø Skole, fritidsdelen og alle forældrene. Slides nr. 1-20 beskriver det overordnede projekt Gjessøs Børn. Slides nr. 20-30 handler om Børneklassen Præsentationen er lavet i forbindelse med et inspirationsmøde med Odder Skole i 2015 1
Indhold: 1. Gjessøs Børn barn til barn læring 2. Børneklassen 2
Overblik: 3
4
Officielle markering af samarbejdet 6. januar 2012: 5
Fælles kulturforståelse: Mål: at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år. 6
Tiltag: Den faglige og organisatoriske fællesforståelse styrkes yderligere gennem fælles personalemøder og et fælles MED system. Gennem formulering af en tydelig progression fra den ene afdeling til den anden, vil både børn, forældre og personale vide, hvilke forpligtigelser og forventninger de forskellige grupper kan have til hinanden. 7
8
Tegn: At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Vi har fælles ture for børnehave og skole. 9
Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. 10
Tiltag: Ejerskabet kan styrkes gennem en samlet forældrebestyrelse for børnehave og skole. Skabe mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Medinddrage alle aktører i udarbejdelsen af den røde tråd. Vi har én hjemmeside for børnehave, skole og fritidstilbud. 11
Tegn: Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. 12
Formaliseret samarbejde: Mål: at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner. 13
Tiltag: Ugentlige fælles ledelsesmøder. Fælles kontor. Udfærdigelse af fælles institutionsaftaler. Udarbejde fælles kvalitetsrapport. 14
Tegn: Vi har formuleret en rød tråd indholdende læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens og den sprogansvarliges funktioner og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet. 15
Barn til barn læring: Barn til barn læring kan være mellem store og små: Børnehave og skolebørn, børn fra indskoling og mellemtrin, børn fra indskoling, børn i samme klasse osv. Denne læringsform finder sted hele året og samarbejdsparterne varierer hele tiden. www.silkeborgkommune.dk 16
Venskabsklasse: Venskabsklassen er en fast konstruktion år efter år. F.eks.: 3. kl. er lige nu venskabsklasse med de ældste i børnehaven og de forsætter de med nogle år frem. www.silkeborgkommune.dk 17
Fælles aktiviteter Morgensang Aktivitetsdage Motionsløb Venskabsklassedage www.silkeborgkommune.dk 18
Fælles personale: Feriepasning. Fælles lukkeordninger om eftermiddagen. Pædagoger der er ansat i både Fritidsdel og i børnehave Fælles vikarer. Det faste personale træder til i akutte situationer. www.silkeborgkommune.dk 19
Samarbejdet satte gang i nye tanker: Er opdeling med børnehave, børnehaveklasse, indskoling og mellemtrin den rigtige opdeling, når vi har børn fra 3 til 13 år? Skal vi overhovedet have en opdeling? Kan ipads bruges f.eks. af biblioteket i forbindelse med undervisning! af børn i børnehaven? Er børn til børn læring kun i forbindelse med fag eller er det et væsentligt element i den sociale oplæring? (begrundelse for at tage på mange udflugter, hytteture, skolebytte) 20
Børneklassen: Et forpligtende samarbejde mellem de ældste i børnehaven og børnehaveklassen. Startede 1. september 2013. www.silkeborgkommune.dk 21
Børneklassen: De voksne: to pædagoger fra børnehaven, en SFO pædagog og børnehaveklasselæreren er ansvarlige for børnene tre dage om ugen. De overordnede rammer er faghæfte 23 for børnehaveklassen, børnehavens pædagogiske læreplaner, Silkeborgs Børn- og ungepolitik og den nye Lærings- og trivselspolitik. www.silkeborgkommune.dk 22
Børneklassen Pædagogiske Læreplaner (børnehaven) - Fælles Mål (børnehaveklassen) Børnehaven Dagtilbudsloven 7 og 8 Børnehaveklassen Folkeskoleloven Pædagogisk læreplan indholdende seks læreplanstemaer Fælles Mål 2009 med seks obligatoriske temaer (faghæfte 23) Barnets alsidige udvikling Kendskab til sig selv / andre Samvær og samarbejde Fordybe sig, samarbejde, valg Psykiske / æstetiske børnemiljøer Sociale kompetencer Indgå i venskaber / fællesskaber.. Sociale færdigheder Indgå i venskaber / fællesskaber.. Psykiske / æstetiske børnemiljøer Sproglig udvikling Tale-, skrift-, krops- og billedsprog Sprog og udtryksformer Det talte og skrevne sprog Sprogvurdering (3 årige) Obligatorisk sprogvurdering Krop og bevægelse Motoriske færdigheder, Bevægelse og motorik Bruge kroppen varieret, finmotorik, udholdenhed og bevægelighed udholdenhed, sprog/fysisk udfold Natur og naturfænomener Planter, dyr, årstider, vejr Natur og naturfaglige fænomener Årets/døgnets gang, vejr, krop, tal, matematiske begreber, sund kost... Kulturelle udtryksformer og værdier Børnelitteratur, film, faglitteratur, Det praktiske / musiske Billeder, drama, sang, musik, musik og billeder... bevægelse, tale- og skriftsprog Lærings- og Trivselspolitikken 2021 Læring, trivsel, samspil, rammer Lærings- og Trivselspolitikken 2021 Læring, trivsel, samspil, rammer www.silkeborgkommune.dk 23
Tidsrum Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kl. 6.30-8.15 Børnehave Børnehave Børnehave Børnehave Børnehave SFO SFO SFO SFO SFO Kl. 8.15-8.30 Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Kl. 8.30-9.45 Kl. 9.45-10.05 Leg Leg Udeliv Leg Leg 4 stationer: 4 stationer: "Rim og remser" "Rim og remser" Kl. 10.05-11.40 "Bevægelse / motorik" "Bevægelse / motorik" "Tal og former" "Tal og former" "Kunst / dekoration" "Kunst / dekoration" Kl. 11.40-12.10 Leg Leg Leg Leg Kl. 12.10-12.55 Kl. 12.55 - lukketid Børnehave Børnehave Børnehave Børnehave Børnehave SFO SFO SFO SFO SFO 24
Børneklassen De ældste børn i børnehaven (16 børn) er stadig tilmeldt som børnehavebørn. Forældrene betaler som de plejer, børnene er en del af kostordningen, og de har mødefrihed. Børnene i børnehaveklassen (23 børn) er nu indmeldt i skolen. Det er gratis, der er mødepligt fra 8.15 14.15, og børnene er pt. ikke en del af en kostordning. Ingen krav om dispensationer. www.silkeborgkommune.dk 25
Vi fik også ministerens anbefaling i januar 2014. 26
Børneklassen: Aldersopdelt børnegrupper, aldersblandede børnegrupper, undervisningsdifferentiering, leg og læring, læring og trivsel, variation, nysgerrighed er begreber, som skal i spil. Med baggrund i engagerede personalegrupper, forældre, børn og ledelse vil min påstand være, at børnene efter to år i børneklassen går ind i 1. klasse på et højere niveau - faglige og socialt - end de gør nu. www.silkeborgkommune.dk 27
Det sker fordi: -Børn lærer af hinanden -De voksne samarbejder om noget konkret. -4-5 årige børn vil gerne lære noget -5-6 årige vil stadig gerne lege Børneklassen skaffer rummet for at det kan lykkes. 28
Hvorfor: år, at trivsel bliver til - Lærings- og Trivselspolitikken. ( Det er i de tidlige fundamentet for børn og unges læring og lagt ) - Gøre børnehaven klar til skolen og gøre skolen klar børnehaven! - Samarbejde mellem dygtige voksne med forskellige kompetencer og med baggrund i forskellige kulturer - Fælles mål for børn i børnehaven og i børnehaveklassen og - Skaber rammer og muligheder for, at børn udfordres oplever tryghed - Skabe den bedste læring og trivsel for vore børn. 29
www.silkeborgkommune.dk 30