Møde 19. august 2008 kl. 19:00 i Folkets Hus



Relaterede dokumenter
Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

Høringsnotat for Lokalplan 1074 for Boliger på Højelsevej

Nr. Navn, Adresse Bemærkningens resumé Administrationens kommentarer Ændringsforslag 1 John Kristensen, Grundejerforeningen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Referat. Administrative styregruppe fælles beredskab

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Lokalplanforslag Indkomne indsigelser Bilag 2

Beredskabskommissionen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Østsjællands Beredskab

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde 18. december 2008 kl. 13:00 i Mødelokale 4

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Møde 21. december 2010 kl. 17:00 i Byrådssalen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Mulighed for at kunne omdanne erhvervsbygninger til boliger ved Børglumvej 9-13

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Bjarne Nielsen (V) ønsker ligeledes, at harmoniseringen af taksterne sker på samme tidspunkt som godkendelse af planen.

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 4. maj 2016 kl Halsnæs Rådhus Direktionslokalet Rådhuspladsen Frederiksværk

Referat fra møde i Beredskabskommissionen

HØRINGSNOTAT januar LOKALPLANFORSLAG NR. 421 For etageboliger ved Slangerupgade SAMT KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 20

Hvidbog over indsigelser lokalplan 612

Bilag 1 til kasse og regnskabsregulativ. Delegationsplan for Østsjællands Beredskab

Referat. fra møde i Teknisk udvalg. Referat åben Mødedato 17. februar 2009 Mødetidspunkt Mødelokale 189

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 11. november Aarhus Kommune

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

HVIDBOG LOKALPLAN NR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 47 DAGLIGVAREBUTIK PÅ JORDBÆRVEJ, SLAGELSE SLAGELSE KOMMUNE PLAN AUGUST 2017

Møde 1. april 2008 kl. 19:00 i Langhøj Sognegård

Referat fra møde i Beredskabskommissionen

Åben tillægsdagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Møde 7. december 2011 kl. 15:00 i mødelokale 3

31. januar Kl. 09:00

1. Svendborghallerne DGI-hus i Svendborg - Juni

Udvalget for Teknik og Miljø

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-oekonomiudvalg htm

Referat for Beredskabskommissions møde den 09. marts 2011 kl. 10:00 i Administrationsbygningen i Farsø

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Administrativ indstilling

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 11

Resumenotat. Til: Sagsnr.: Vedr.: Holstebro Byråd P

Referat for Havnebestyrelsen

Udvikling af byggeprogram

Kommuneplantillæg for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan , Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse).

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

BEREDSKABSKOMMISSIONEN

Beredskabskommissionen, Side 1

Resumenotat. Holstebro Byråd

NOTAT. Høringsnotat om Lokalplanforslag 301.9, Solrød Center Nordøst

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner.

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Referat fra ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Ved høringsfristens udløb var der indkommet ti skriftlige høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget.

Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget

HVAD ER EN HVIDBOG PLANFORSLAGET

AFGØRELSE i klagesag om Syddjurs Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr Boligområde ved Vendehøj, Hornslet - Vendehøj, etape III

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 1. februar Mødetidspunkt: Kl. 17:00. Mødelokale 4 Hedensted Rådhus

Høringssvar: Kommentarer til høringssvar: Beslutning:

Økonomiudvalget 9. december 2015

Referat. fra Beredskabskommissionen

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Byrådssalen, Terndrup Rådhus.

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Forslaget til lokalplan 317 har været i offentlig høring fra den 24. februar til den 20. april 2011.

Bilag nr. 2 Notat om principper for ny planlægning ved Prinsens Allé og Feltbanen

Referat. fra Beredskabskommission

Teknik- og Miljøudvalget

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug (med miljørapport) (2. forelæggelse)

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Beredskabskommissionen

Referat til Økonomiudvalget

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner.

Byfornyelsesbeslutning

Møde 1. september 2011 kl. 13:00 i Mødelokale 3

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:30 Byrådssalen Tilgår pressen

Pkt. Tekst Side. 1 Valg af dirigent 1

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4

DNV-Gødstrup - Det nye hospital i vest. De indkomne bemærkninger til debatoplæg for DNV-Gødstrup - Det nye hospital i vest.

Referat fra mødet i By- og Planudvalget

Transkript:

Struer Byråd Referat Møde 19. august 2008 kl. 19:00 i Folkets Hus Afbud fra/fraværende: Svend Sønnichsen, Jesper Nielsen Mødet hævet kl. 19.55 Pkt. Tekst Side 92 Venø Færgefart, nye færger og færgelejer (sks) 1 93 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 300 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23, boliger ved Bakke Allé - Rosenbjerg (jlh) 1 94 Parkeringsbekendtgørelse (ll) 3 95 Parkering og vejforløb i Voldgade (fa) 4 96 Udskiftning af naturgasfyr, Langhøjskolen (joa) 6 97 Serviceniveau, beredskabet 7 98 Beredskabskommission og beredskabschef (jj) 9 99 Lukket punkt: Kontrakt 10 100 Lukket punkt: Projektudbud, Daginstitutioner (JOA) 10 101 Lukket punkt: Udskiftning af administrative PC'er via miniudbud 11

83.12.00-S05-1-08 92. Venø Færgefart, nye færger og færgelejer (sks) I forbindelse med udarbejdelse af budget 2008 blev der afsat 800.000 kr. på anlægsbudgettet til udarbejdelse af projekt (spec) for nye færger og færgelejer. Projektet for færger og færgelejer vil være så detaljeret, at det kan indgå som en del af licitationsmaterialet. Endvidere vil projektmaterialet kunne tilkendegive eventuelle problemstillinger og en mere konkret prisfastsættelse. Det anmodes om at projektering kan igangsættes samt om frigivelse af 800.000 kr. Direktøren indstiller at der frigives 800.000 kr. til projektering af nye færger og færgelejer. Teknik- og Miljøudvalget indstiller (3. juli 2008, sag nr. 154) at der frigives 800.000 kr. til projektering af nye færger og færgelejer. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 147) at der frigives 800.000 kr. til projektering af nye færger og færgelejer. Godkendt som indstillet. 01.02.05-P16-1-08 93. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 300 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23, boliger ved Bakke Allé - Rosenbjerg (jlh) Forslag til lokalplan nr. 300 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23 for boliger ved Bakke Allé - Rosenbjerg har været sendt i offentlig høring. Med lokalplanen planlægges for udstykning af tre byggegrunde til åben-lav bebyggelse. Den resterende del af lokalplanområdet udlægges til grønt område, da arealet ligger i en afstand af mindre end 80 meter fra en højspændingsledning. Lokalplanen giver mulighed for udstykning af tre parcelhusgrunde, der får vejadgang fra Bakke Allé. Bakke Allé skal ved byggemodningen forlænges med ca. 30 meter for at give den bedst mulige vejadgang og byggemulighed på den nordligste grund og for at give vejadgang til Rødevej 4, der ligger vest for lokalplanområdet. Forlængelse af Bakke Allé og flytning af vejadgang til Rødevej 4 vil ske i forbindelse med byggemodning af de tre grunde. Udgifterne hertil vil indgå i budgettet for byggemodning. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 1

I løbet af høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar. To af høringssvarene er fra beboerne Rosenbjerg 2, 4, 6, 8 10 og 12 og det tredje er fra Holstebro Museum. Høringssvarene er vedlagt. Vedlagte notat indeholder en kort gengivelse af høringssvarene, med Planafdelingens kommentarer hertil og anbefaling til ændring. Ud over de anbefalede ændringer foretages mindre redaktionelle ændringer. Ændringer indføjes i lokalplanen efter Byrådets endelige vedtagelse og før offentliggørelse af den endelige vedtagede lokalplan. I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har beslutningen om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen været sendt i offentlig høring samtidig med lokalplanforslaget. Der er ikke indkommet indsigelser til denne beslutning. Planafdelingen indstiller at lokalplan nr. 300 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23 sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet med anbefaling af endelig vedtagelse med de foreslåede ændringer. Teknik- og Miljøudvalget indstiller (3. juli 2008, sag nr. 143) at lokalplan nr. 300 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23 sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet med anbefaling af endelig vedtagelse med de foreslåede ændringer. Bilagsliste Brev fra Holstebro Museum med indsigelse til lokalplan 300 Brev fra ejerne Rosenbjerg 2, 4, 6, 8, 10 og 12 vedr. bemærkninger til lokalplan nr. 300 for et område ved Bakke Allé og Rosenbjerg i Humlum Bemærkninger fra beboere på Rosenbjerg vedrørende forslag til lokalplan nr. 300 Lp 300 - kommentering af høringssvar - TMU Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 149) at lokalplan nr. 300 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23 vedtages endelig med de foreslåede ændringer. Godkendt som indstillet. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 2

05.09.00-P24-1-05 94. Parkeringsbekendtgørelse (ll) Forslaget til parkeringsbekendtgørelse for Struer Kommune har været i tre ugers høring ved relevante parter og der er indkommet to indsigelser/kommentarer. De indkomne kommentarer er gennemgået med forvaltningens kommentarer og anbefalinger i vedlagte notat. Parkeringsbekendtgørelsen er udarbejdet for at skabe klarhed over de regler, der gælder for parkering i Struer Kommune. Den fastsætter nogle krav til parkering på veje og parkeringspladser eksempelvis i forhold til parkering af forskellige køretøjer og henstilling af containere. Endvidere fastsættes der generelle retningslinier i forhold til hvor og hvornår man må parkere. Det er vigtigt at understrege, at færdselslovens almindelige bestemmelser for parkering og standsning gælder uanset bestemmelserne i bekendtgørelsen. Herunder også påbud om benyttelse af parkeringsskive på de parkeringspladser, der kræver det. Teknisk Drift og Anlæg indstiller at parkeringsbekendtgørelsen sendes til endelig vedtagelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget, Byrådet og efterfølgende til godkendelse hos Politimesteren i Holstebro. Teknik- og Miljøudvalget indstiller (3. juli 2008, sag nr. 148) at parkeringsbekendtgørelsen sendes til endelig vedtagelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget, Byrådet og efterfølgende til godkendelse hos Politimesteren i Holstebro Bilagsliste Frugthavens Grundejerforening sender bemærkning til høring vedr. parkeringsbekendtgørelsen Jegindø Borgerforening sender indlæg vedrørende parkeringsbekendtgørelse i høring indsigelser parkeringsbkg Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 150) at parkeringsbekendtgørelsen vedtages og efterfølgende sendes til godkendelse hos politidirektøren i Holstebro. Godkendt som indstillet. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 3

82.06.01-P20-1-07 95. Parkering og vejforløb i Voldgade (fa) Resumé Parkering til de 40 alm. plejeboliger i Voldgade er projekteret med direkte udkørsel til Voldgade ud over gangsti direkte ud på kørebanen. Ud fra projektets beskaffenhed fremkom forslag om lukning af Voldgade ved boligerne med tilkørsel fra begge sider. Efter en offentlig høring fravalgtes denne model, og der skulle søges en løsning blandt andet i samarbejde med Struer Boligselskab. Der er efterfølgende udarbejdet ét forslag i samarbejde mellem Struer Kommune og Struer Boligselskab. Da dette forslag ikke kan rummes indenfor den økonomiske byggeramme har Kommunale Bygninger fået udarbejdet yderligere 2 forslag. Forslag 1 udarbejdet i samarbejde mellem Struer Kommune og Struer Boligselskab Der udføres en forlægning af vejforløbet ind på græsarealet foran Vestcenter Kilen. Dette giver plads til en egentlig parkeringsplads foran de 40 boliger med indkørsel fra Voldgade. Parkeringsarealet overføres i den forbindelse til matriklen. Dette forslag koster 1.100.000 kr. som skal udredes af udvalget. Trafiksikkerhedsmæssigt er denne løsning god. Der er gode oversigtsforhold ved udkørsel fra centret til Voldgade og ved den skitserede forlægning af Voldgade vil hastigheden naturligt blive mindsket. Forslag 2 I dette forslag etableres parallelparkering langs fortov i vejarealet. Der udføres opstribning af parkeringsbåse, som afsluttes med plantekasser, hvori der plantes træer. Dette forslag kræver dispensation fra lokalplanens 5.2, hvor det er præciseret, at der skal anlægges min. 20 P-pladser og 5 gæsteparkeringspladser på egen grund. Forslaget koster 200.000 kr., som kan afholdes indenfor byggebudgettet. Trafiksikkerhedsmæssigt er forslaget ikke godt, da oversigten ved ind- og udkørsel i parkeringsbåsene er minimal. Der er endvidere fire udkørsler til Voldgade i området, hvis oversigt forringes af parkerede biler. Endelig vil hastigheden fortsat være forholdsvis høj - især fra Ølbyvej og ned mod Holstebrovej kan det være et problem med cykler i høj fart. Forslag 3 I dette forslag anlægges parkeringspladserne på egen grund som oprindelig projekteret. Herudover etableres 2 chikaner med beplantning, i hver ende af det område som bruges til parkering, således at trafikken ledes udenom udkørselsområdet. Chikanerne virker som trafikdæmpende foranstaltninger. Trafiksikkerhedsmæssigt er forslaget en dårlig idé, da der ligesom ved forslag 2 er meget dårlige oversigtsforhold når man skal bakke ud på vejen igen. Dette parkeringsforslag kan ikke anbefales, da føreren af bilen slet ikke kan se kørende i Voldgade, før de er lige bag bilen. Forslaget giver til trods for 2 chikaner i hver ende af området ikke nogen væsentlig fartnedsættelse og især cyklister vil være udsatte. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 4

Kommunale Bygninger indstiller at der tages stilling til valg af forslag, herunder udvalgets tilladelse til disponering af offentlig vejareal. Teknik- og Miljøudvalget indstiller (3. juli 2008, sag nr. 151) at forslag 1 udføres og finansieres dels over Teknik- og Miljøudvalgets anlægskonto 2008 og 2009 og dels indenfor projektets budget - således: Teknik- og Miljøudvalgets anlægskonto: 2008: 387.000 kr. og 2009: 513.000 kr., i alt 900.000 kr. Indenfor projektets budget: 200.000 kr. Økonomi De økonomiske konsekvenser ved de tre forslag kan kort opsummeres således: 1. Kommunal anlægsudgift på 1,1 mio. kr. finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsbudget eller ved merbevilling 2. Kommunal anlægsudgift på 0,2 mio. kr. skønnes at kunne afholdes indenfor projektets budget 3. Er med i det vedtagne byggeprojekt Arbejdet skal udføres i 2008 - og ikke planlagte udgifter vil påvirke anlægsrammen i negativ retning (sanktion ved merforbrug). Såfremt udvalget beslutter sig for model 1, skal sagen videre til behandling i Byrådet. Bilagsliste Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 151) at forslag 1 udføres og finansieres dels over Teknik- og Miljøudvalgets anlægskonto 2008 og 2009 og dels indenfor projektets budget - således: Teknik- og Miljøudvalgets anlægskonto: 2008: 387.000 kr. og 2009: 513.000 kr., i alt 900.000 kr. Indenfor projektets budget: 200.000 kr. Godkendt som indstillet. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 5

82.07.00-I00-3-06 96. Udskiftning af naturgasfyr, Langhøjskolen (joa) Der er i budget 2008 afsat 350.000 kr. til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Langhøjskolens gasfyr havde i slutningen af 2007 adskillige driftsstop, og udskiftning blev derfor iværksat hurtigst mulig til udskiftning i vinterferien 2008, da der var risiko for total nedbrud. Fyret forsyner Langhøjskolen/sognegård og LanghøjHallen. Langhøjskolens nuværende gasfyr på 450 kw, udskiftes til 2 nye gaskedler á 100 kw, som ligeledes vil være i stand til at forsyne både Langhøjskolen og LanghøjHallen. Der har været undersøgt mulighed for evt. at etablere varmeanlæg både på Langhøjskolen og i LanghøjHallen. Omkostninger hertil ville ikke være væsentlig mindre for Struer Kommunes vedkommende, men en stor anlægsudgift for Langhøj Hallen på 165.000 kr. Den valgte løsning stiller Langhøj Hallen frit for selv at etablere varmeanlæg. Driftsmæssigt har LanghøjHallen hidtil afregnet varme- og varmtvandsforbrug efter en fast pris. I forbindelse med etablering af ny gasfyr på skolen, opsættes ny fjernvarmemåler i LanghøjHallen samt ny rørføring. Pr. 1. januar 2009 afregnes efter forbrug, med samme prisniveau som fjernvarmeprisen fra Struer Forsyning, i forbrug, målerafgift og fast afgift. Struer Kommunes anlægsudgifter: Nye gaskedler Rørføring, måler, div. installationer Samlet udgift ekskl. moms 233.500 kr. 65.000 kr. 298.500 kr. Beregnet besparelse foretaget af Naturgas Midt Nord er 85.000 kr. på grund af usikkerheder i teoretiske besparelsesberegninger realiseres en afledt driftsbesparelse på 70.000 kr. fra 2009. Kommunale Bygninger indstiller at der frigives 298.500 til projektet, samt at der fra 2009 afregnes efter Struer Forsynings fjernvarmepriser, samt at der inddrages en årlig besparelse på 70.000 kr. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 6

Teknik- og Miljøudvalget indstiller (3. juli 2008, sag nr. 141) at der frigives 298.500 til projektet, samt at der fra 2009 afregnes efter Struer Forsynings fjernvarmepriser, samt at der inddrages en årlig besparelse på 70.000 kr. Økonomi Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger til sagen. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 153) at der frigives 298.500 til projektet at der fra 2009 afregnes efter Struer Forsynings fjernvarmepriser at der inddrages en årlig besparelse på 70.000 kr. Godkendt som indstillet. 14.00.00-P26-4-08 97. Serviceniveau, beredskabet Beredskabet udarbejdede i 2006 et nyt serviceniveau for beredskabet i Struer Kommune, samt for en 2 årig periode for tidligere Vinderup Kommune. Serviceniveauet trådte i kraft med indsættelse af ny brandkontrakt med Falck den 1. januar 2007. Planen har jf. Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2004 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, været sendt til høring ved Beredskabsstyrelsen, som havde følgende bemærkninger: Rapporten lever i al væsentlighed op til kravene i bekendtgørelsen, men styrelsen fandt dog, at det forebyggende område ikke var belyst tilstrækkelig. Beredskabsstyrelsens bemærkninger blev forelagt Beredskabskommissionen til orientering den 7. august 2007, og siden har beredskabet indarbejdet manglende beskrivelser og forbedringer i rapporten. Uddrag af bemærkninger/anbefalinger til planen Ifølge planen, søges der indgået aftaler med en række nabokommuner om samarbejde og assistance (yderområderne Lyngs og Sønder Hjerm). - Aftalerne er endnu ikke indgået, da de omkringliggende kommuner har været travlt beskæftiget med dimensionering af eget beredskab. Aftalerne skal godkendes af beredskabsstyrelsen. Styrelsen anbefaler at der i planen redegøres nærmere for kommunens forventede assistancebehov fra redningsberedskabets niveau 2 og 3 (de kommunale støttepunkter og de statslige beredskabscentre). - Beredskabet har valgt kun at nævne deres eksistens, da nærmeste center ligger i Herning og Thisted. Med en køretid på mellem 45 60 min. vil det kun være ved meget store indsatser, at det kan svare sig at kalde på hjælp fra beredskabscentret. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 7

Styrelsen påpeger at der mangler et oplæg til serviceniveau for den forebyggende indsats. I den forbindelse skulle det have været overvejet hvordan forebyggelsesinitiativerne prioriteres. Beredskabet har nu beskrevet hvilke forebyggelsesopgaver der er ressourcer til, i prioriteret rækkefølge, og hvilke områder og opgaver der søges udført med et øget budget. Planen indeholder en status for personalegruppernes uddannelsesmæssige status. Styrelsen anbefaler, at der i forbindelse med det videre arbejde sker en bredere synliggørelse og konkretisering af sammenhæng mellem kompetencer og opgaver, samt hvilke kompetencer og uddannelsesbaggrund der er målsætningen for personalegruppen. Målsætningen foreslås udbygget med en oversigt over, hvordan der løbende sikres den bedst mulige målopfyldelse. Beredskabsstyrelsen anbefaler at der i planen medtages målsætninger for hvordan lokale og regionale øvelsesvirksomheder kan indgå som elementer i både udvikling, træning og afprøvning af planlægning, samarbejde og mandskab. Beredskabet har i forbindelse med ny brandkontrakt for 2009-2019, beskrevet hvordan mandskabet, i forbindelse med Vinderups overgang til Holstebro, skal opgraderes med yderligere øvelser. Øvelserne bliver indsatslederplanlagte, og tilpasses aktuelle behov. Beredskabsstyrelsen beskrev i sin udtalelse, at Struer Kommune ikke anvendte mødeplaner. Beredskabet har via Falck købt computersystem til ISL-bilen, så planer, tegninger og beskrivelser af virksomhederne kan findes af ISL. Beredskabet har samtidig, som et forsøg indført, at der på udvalgte meldinger køres med 2 indsatsledere. ISL-2 står således med en liste over muligheder for tilkald af mandskab, materiel og andet som ellers ville skulle beskrives i mødeplaner. Beredskabet har i sin tilrettede plan taget redningsopgaverne med. Opgaverne overtages af kommunen 1. juli 2008. Serviceniveauet for redningsopgaver er godkendt af Beredskabskommissionen den 5. maj 2008, og indarbejdet i brandkontrakten fra 2009-2019. Jf. Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal kommunalbestyrelsen godkende planen efter udtalelse af Beredskabsstyrelsen. Beredskabsafdelingen indstiller, at planen godkendes. Bilagsliste BRS-udtalelse til Struer Kommune 27 serviceniveau Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 154) at planen godkendes. Planen godkendt som indstillet. Grethe Hestbech kunne ikke godkende forslag til serviceniveau på beredskabsområdet. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 8

14.00.00-G01-1-06 98. Beredskabskommission og beredskabschef (jj) I politisk møde mellem Holstebro, Lemvig og Struer Kommune - i oktober 2006 - blev det besluttet, at model 1A fra Cowi-rapporten skulle forelægges Sammenlægningsudvalgene i de tre kommuner. Model 1A indeholdt en fælles beredskabschef og en fælles beredskabskommission. I Sammenlægningsudvalgene i de tre kommuner blev det i december 2006 besluttet, at der skulle udarbejdes oplæg til etablering af et beredskabssamarbejde som beskrevet i model 1A. Model 1A dannede grundlag for politisk møde i april 2007 mellem de tre kommuner. Det blev på mødet oplyst, at alle Byråd havde vedtaget model 1A. I politisk møde oktober 2007 blev det besluttet: Den oprindelige beslutning om fælles beredskabschef og fælles beredskabskommission fastholdes. Hvis omstændighederne senere viser, at dette ikke er hensigtsmæssigt, tages spørgsmålet op igen. Udbudet af beredskabet i de tre kommuner viser, at beredskabet i fremtiden ikke skal varetages af den samme leverandør i alle tre kommuner. Med én kommission og én beredskabschef vil det være ledelsesmæssigt vanskeligt med flere serviceniveauer. Vanskelighederne forøges, når opgaven ikke løses af samme leverandør i alle tre kommuner. Direktøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der skal ikke være én fælles beredskabschef og en fælles beredskabskommission for de tre kommuner. Teknik- og Miljøudvalget anbefaler ( 3. juli 2008, sag nr. 142) Byrådet at der arbejdes videre med én fælles beredskabschef og én fælles beredskabskommission sammen med Holstebro og Lemvig Kommuner. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 155) at der arbejdes videre med én fælles beredskabschef og én fælles beredskabskommission sammen med Holstebro og Lemvig Kommuner. Byrådet er af den opfattelse, at de rationaler og besparelser, der fremgik af COWIrapporten burde udmøntes, men Byrådet tager til efterretning, at der ikke er interesse fra Holstebro og Lemvig kommuner til fælles beredskabskommission og beredskabschef. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 9

14.00.00-G01-4-05 99. Lukket punkt: Kontrakt 82.20.01-P20-1-08 100. Lukket punkt: Projektudbud, Daginstitutioner (JOA) Resumé Byrådet har i sin helhedsplan på daginstitutionsområdet vedtaget udbygningsplaner for blandt andet vuggestuepladser. Kommunale Bygninger har udarbejdet udbudsmaterialer for samlet projekteringsudbud for daginstitutionerne Mariehønen i Asp, Lindegården i Hjerm og Fuglereden i Bremdal. Udbuddet omfatter projekteringsopgaven fra udarbejdelse af byggeprogram til hovedprojekt til udbud i offentlig licitation i fagentrepriser. Projektet omfatter tilbygninger i størrelsen 400-500m 2 til hver institution, som i sin helhed gør, at institutionerne vil være dimensioneret til ca. 100 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn, samt personalefaciliteter, alt i henhold til Børne- og Uddannelsesudvalgets vedtagne standarder. De tre institutioner projekteres i èn arbejdsgang, hvor der arbejder én byggestyregruppe i programfasen, herefter etableres byggestyregruppe i hver institution. Der vil i projekteringen blive stillet krav om udbud på vedligeholdelse af specifikke installationer over en 5-8 årig periode. Der indbydes 5 rådgivende arkitektfirmaer til at byde på opgaven. Tidsrammen for projekteringen går til udgangen af 2008 med licitation for byggeentrepriserne i januar, byggestart i marts, og ibrugtagning af nye tilbygninger november 2009, ombygningsdelen i marts/april 2010. Opgaven udbydes efter tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Til opgaven vurderer Kommunale Bygninger, at der skal frigives 1.300.000 kr. ekskl. moms. Børne- og Uddannelsesudvalget fremsender (16. juni 2008, pkt. 93) sagen med anbefaling. Kommunale Bygninger indstiller at der frigives 1.300.000 kr. til udarbejdelse af byggeprogram og hovedprojekt, som udbydes i offentlig licitation i fagentrepriser. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 10

Økonomi Økonomiafdelingen kan oplyse, at udgiften kan finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb, anlæg. Sagen sendes til behandling i Byrådet. Bilagsliste Udbudsbrev Rådgivningsaftale Tidsplan Tilbudsliste Omfang af udbud Byggestyringsgruppe Tildelingskriterier Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 160) at der frigives 1.300.000 kr. til udarbejdelse af byggeprogram og hovedprojekt, som udbydes i offentlig licitation i fagentrepriser. Godkendt som indstillet. 85.11.02-Ø22-2-08 101. Lukket punkt: Udskiftning af administrative PC'er via miniudbud Struer Kommune skiftede til nuværende computere i september 2004, hvilket vil sige at de ældste er ca. fire år gamle i dag. I den mellemliggende tid er der sket meget. Kravene til den kommunale organisation er ændret markant, dels som følge af kommunalreformen og dels som følge af den almindelige udvikling. IT-afdelingen har tilstræbt at følge denne udvikling, og har i den sidste måned gennemført et miniudbud under SKI med det formål at udskifte de administrative PC'er til bærbare. Der er flere argumenter for valget af bærbare PC'er; Fleksibilitet, mobilitet, "grøn IT" og økonomi. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 11

Fleksibilitet og mobilitet skal dels ses som en understøttelse af organisationens tilstræbelser for at positionere sig som en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder vil kunne flytte sig efter opgaverne, frem for en statisk placering, som ikke altid er optimal i forhold til opgaveløsningen. Og dels som en mulighed for at fastholde medarbejderes mulighed for tilknytning til arbejdspladsen i forbindelse med delvis sygemelding og lignende situationer, samt en mulighed for at etablere mere fleksible og økonomiske løsninger på hjemmearbejdspladser/merarbejdspladser for ledere og politikere. "Grøn IT" - bærbare PC'er er mindre belastende for miljøet end traditionelle stationære PC'er. De bruger mindre energi, giver mindre affald når de skrottes og kræver færre ressourcer at producere. Økonomien i forbindelse med ene bærbare PC'er er også bedre. Tidligere har der været en del stationære og en del bærbare PC'er, ved at skifte til ene bærbare når vi op på en volumen, som giver en bedre pris. Udskiftningen af PC'er vil følge princippet én mand, én PC. Det vil så også medføre en besparelse i forhold til i dag, hvor der typisk stilles en PC til rådighed på kontoret og en PC til merarbejdspladsen for ledere m.fl., der vil ligeledes ikke være PC'er i mødelokaler fremover, der vil være en docking station, hvor medarbejderne kan bruge deres egen arbejdsplads. IT-afdelingen har udvalgt 2 af de tilbudte modeller som i den kommende tid vil blive testet og gennemgået for en endelig udvælgelse. Begge modeller er helt nye modeller fra to af de førende på PC-markedet, Dell og Lenovo (tidligere IBM). Der er i udbuddet lagt vægt på at det skal være såvel funktionelle maskiner, som maskiner med en lang levetid. Der er givet tilbud på PC'er med 4 års garanti, 3 års forsikring mod hændelige uheld og ikke mindst maskiner, hvor vi kan sikre data lokalt på maskinen i forbindelse med tyveri. Der er eksplicit bedt om at det skal være modeller, hvor der er en krypteringsfunktionalitet, som kan sikre alle data på maskinen. I forbindelse med udskiftningen af de administrative arbejdspladser er det aftalt med skolerne, at de får ca. 600 af de gamle maskiner, og at de øvrige institutioner tilbydes en maskine til brug for ikke administrativt personale eller klienter. Udover udgifterne til PC'er forventes det, at der skal bruges ca. 200.000 kr. til sikkerhedsløsninger på netværket, hvilket giver en forventet endelig udgift på 4,3 mill. kr. til PC'er og 200.000 kr. til netværk, i alt 4,5 mill. kr. finansieret over 3 år. Finansieringen af udskiftningen forventes at ske med midler, der er afsat budgetmæssigt til leasing. Administrationen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet godkender at ovennævnte model følges at det finansieres med en leasingaftale på 4,5 mill. kr. over 3 år. Økonomi Økonomiafdelingen kan oplyse, at de nye PC-ere, som skønnes at koste 4.500.000 kr., kan leases over tre år med en årlig ydelse på 1.578.500 kr. Udgiften hertil kan rummes indenfor IT-afdelingens budget til leasing af udstyr mv. Supplerende kan oplyses, at ITudstyr, jf. Velfærdsministeriets bestemmelser, skal afskrives over tre år. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 12

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller (12. august 2008, sag nr. 161) at ovennævnte model følges at det finansieres med en leasingaftale på 4,5 mill. kr. over 3 år. Godkendt som indstillet. Struer Byråd, 19. august 2008 Side 13