MMD KOMPETENCEPROFIL JANUAR 2014 UDDANNELSENS FORMÅL OG DANNELSESIDEAL

Relaterede dokumenter
Kompetenceprofil for Master of Management Development (MMD)

Evaluering af MMD 4. semester og det samlede forløb 2011/2012

Samlet og tværgående evaluering 2009/2010

Studieordning for Master of Management Development

Studieordning for Master of Management Development

Studieordning for Master of Management Development

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

EVALUERING AF MMD 4. SEMESTER OG DET SAMLEDE FORLØB

Master i ledelsesudvikling (MMD)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Studieordninger 2012 og 2013:

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Din ambition. Samfundets fremtid.

Master of Public Administration

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Generel klinisk studieplan

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

Din ambition. Samfundets fremtid.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Prøveform og prøvebestemmelse

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

din udvikling virksomhedens forvandling

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Teamkoordinator-uddannelsen

Holdets evaluering af 2. semester, E2011

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Læreruddannelsen i Skive

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

12. Modulbeskrivelse

Prøveform og prøvebestemmelse

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Forbedringspolitik. Strategi

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Læservejledning til resultater og materiale fra

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Master i offentlig kvalitet og ledelse. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

11.12 Specialpædagogik

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

F13V Evaluering af klinisk Modul 12

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Transkript:

JANUAR 2014 MMD KOMPETENCEPROFIL UDDANNELSENS FORMÅL OG DANNELSESIDEAL Master of Management Development (MMD) er en international anerkendt videregående og specialiseret masteruddannelse med fokus på ledelses- og organisationsudvikling og målrettet erfarne ledere/konsulenter fra både en privat, offentlig og tredje sektor kontekst. Formålet er at give studerende med relevant grunduddannelses baserede forkundskaber og praktisk erhvervserfaring grundlag for en personlig kompetencetilvækst, således at de kan tage ansvar for komplekse og forgrenede organisations- og ledelsesudviklingsprocesser i forbindelse med virksomhedens strategiske mål og satsninger. De studerendes kompetencer opnås ved, at MMD på et videnskabeligt grundlag sætter de studerende i stand til at: 1. analysere, designe og implementere ledelses- og organisationsudviklingsprocesser rettet mod et globaliseret vidensamfund præget af kompleksitet, turbulens og nye kommunikationsteknologier. 2. analysere og udvikle personlige erfaringer og kompetencer, for så vidt angår procesledelse og konsultative roller. 3. skabe en reflekteret og virksomhedsrettet sammenhæng mellem moderne, forskningsbaserede teoridannelser, konkrete ledelsessystemer og en resultatorienteret praksis, samt 4. analysere, designe og implementere forskellige ledelsesteknologier (både med og uden ICT), der udmønter forskellige ledelsesteorier og modeller, herunder at kunne reflektere over hvorledes ledelsesteknologier medierer ledelsespraksis. MMD bygger på et dannelsesideal, der både udtrykker forestillinger om processens karakter og en mulig etik for den, der er med til at organisere denne. Samtidig med en konstatering af at forståelse (læring) typisk sker som gennembrud i form for overraskende ny indsigt og opfattelse af privilegerede mønstre, relationer og sammenhænge; er det uddannelsens grundlæggende antagelse af selve læreprocessen tager tid. Et uddannelsesforløb, der bygger på forestillingen om viden-i-kontekst, forudsætter, at deltagerne aktivt deltager i en kompliceret konstruktion af forståelse og handlingsrum, der blandt andet bygger på: transport af information mellem forsta elsesrammer og kontekstopfattelser integration af information i en ramme af mulige handlinger udvikling af en personlig platform for viden og iværksættelse deltagelse i en kollektiv videndannelse der i sig selv bliver del-kontekst medansvar for organiseringen af læreprocesser der involverer andre fokusering på ledelse gennem rammer, roller og regler tolerance for flertydigheden i opfattelsen af mål og processer accept af den anden som ligeværdig del af læreprocessen Det er netop i relationen til de øvrige deltagere på holdet; vis-a-vis de temaer og perspektiver som undervisere/studiet introducerer samt relationen til sin ledelsespraksis, at kompetencetilvæksten bliver en viden-i-kontekst konstruktion og ikke en udvendig tilegnelse af selvstændiggjorte teorier og modeller. MMD er et læringsforløb, hvor den studerende, i tæt samarbejde med medstuderende og med forskerne som undervisere, har afsæt i egen ledelsespraksis og erfaring, når de kompetenceudvikles gennem uddannelsesforløbet. MMD forfølger sine mål gennem anvendelse af et særligt læringsmiljø. Pa MMD er det i høj grad den enkelte studerende, der selv (i dialog med holdet, undervisere, vejledere, coaches o.l.) formulerer sine personlige udviklingsma l og en personlig udviklingskontrakt, der skal rette sig mod uddannelsens overordnede kompetenceprofil og fagenes læringsmål men som samtidig kan være åben for en tæt og relevant kobling til den enkelte studerendes praksis og de specifikke udfordringer som virksomheden skal håndtere.

Uddannelsens overordnede kompetenceprofil udgør en overordnet og styrende ramme for sa vel det samlede felt af de fælles faglige temaer og aktiviteter, der indga r i uddannelsesforløbet, som for de udviklingskontrakter og læringsmål, der formuleres på individniveau. Den enkelte studerende skal med andre ord formulere sine personlige udviklingsma l inden for den af uddannelsen definerede ramme (kompetenceprofil) og i relation til uddannelsens fagmoduler og aktiviteter. De personlige mål nedfældes i den personlige kompetenceprofil (med afsæt i seks obligatoriske parametre) og en udviklingskontrakt, der danner udgangspunkt for opfølgning undervejs i studiet. Opfølgningen foregår på flere måder og tager udgangspunkt i refleksioner, der kobler til teori på højt internationalt niveau og udvalgt fra de værker, der er udpeget undervejs i de faglige forløb på studiet og suppleret efter behov. Der er således et fælles fagligt relevant felt og en styrende ramme, som åbner for individuel læring og som sikrer opnåelse af et nødvendigt læringsniveau for hver enkelte studerendes specifikke kompetencetilvækst snarere end eet uniformt, abstrakt fælles mål. Der er således tale om individuelle processer snarere end en generisk vej til målet. Der er således tale om en relativ udpegning af væsentlige forhold i den personlige udviklingskontrakt og kompetenceprofil, der skal tilgodeses i den personlige udviklingsproces og inden for rammerne af MMD s kompetenceprofil, semestrenes og fagmodulernes læringsmål og ikke en absolut målestok. Der er sa ledes en fælles skalering (metrik) for udma ling af karakterer der angiver omfanget og kvaliteten af den personlige kompetencetilvækst og ikke en absolut skala for karakterudma ling. At tage ansvar for egen læring skal tages bogstaveligt. Ikke mindst i forbindelse med studiets forskellige udprøvningssituationer (semester og masterafhandling). Her skal den enkelte deltager formidle handling og refleksion i en dokumenteret form, der demonstrerer den personlige kompetencetilvækst illustreret som øget handlingskapacitet i forhold til ledelses- og organisationsudviklingsprocesser, og relateret til relevante teorier og modeller. Den studerende skal i forbindelse med hver udprøvning identificere og præsentere en litteraturliste af nærmere defineret omfang, med værker på højeste internationale niveau. Gennem undervisningen præsenteres de studerende for potentielle relevante værker og kilder, og ud fra disse udvælges den delmængde, der har relevans for den enkeltes personlige udviklingsprojekt. MMD KOMPETENCEHJUL DEN PERSONLIGE KOMPETENCEPROFIL MMD s kompetencehjul illustrerer, hvordan uddannelsen sigter efter at udvikle og monitorere den enkeltes kompetencetilvækst ud fra tre akser med seks gensidigt modsætningsfyldte delkompetencer: det refleksive og det handlingsorienterede; det personlige og det interpersonelle; samt det fagspecifikke og tekniske. Det er et explicit krav at de studerende i deres personlige kompetenceprofiler og handlingsplaner forholder sig til alle seks dimensioner, som skal reflekteres ind i den specifikke kontekst. MMD s kompetencehjul er omdrejningspunkt til at udtrykke de studerendes personlige kompetenceprofil inden for uddannelsens overordnede sigte. En profil udtrykker en oversigt over indhold, omfang og kvalitet af et antal udpegede parametre; i dette tilfælde seks del-kompetencer. Således skal man forestille sig (ideelt monitoreret) at hver deltager 'scorer' forskelligt på de seks halvakser - og at der vil fremstå en personlig profil, hvis man trækker streger mellem de seks punkter på akserne. Figur 1: MMD kompetencehjul

Nedenfor beskrives de seks del-kompetencer igennem hvilke MMD uddannelsens samlede kompetenceprofil lader sig illustrere: REFLEKSIVE KOMPETENCER evne til at spejle egen og andres praksis i læreprocessen; skifte mellem forskellige abstraktionsniveauer; mobilisere videnressourcer, gennemføre konsistente analyser, problemorienteret tilgang til praksis; arbejde med egne og andres modeller og begrebsdannelser; skabe dokumentation; systematisere og formidle iagttagelser; forholde sig konkret til spørgsma l og relevans og sammenhænge.. HANDLINGS KOMPETENCER evne og kapacitet til at initiere udviklingsprocesser; kunne styre på rammer, regler og roller; skabe forskelle; åbne refleksions- og handlingsrum for andre; generere energi hos sig selv og andre; mobilisere ressourcer; skabe, fastholde og nyttiggøre opmærksomhed; organisere og gennemføre kommunikationsprocesser.. FAGSPECIFIKKE KOMPETENCER skabe sig et overblik over de respektive fag-felters videnbaser og positioner; forståelse for sammenhænge mellem fag-felter og virksomhedspraksis; konstruktion af hensigtsmæssige faglige analyser og perspektiveringer; forholde sig kritisk til fag-felters reduktion og reifikation af komplicerede praksisfænomener; forstå fag-felters modeller, teorier og begreber som kontekstafhængige data.. TEKNISKE KOMPETENCER bruge share-ware, konstruere monitorerings-systemer; anvende virtuelle netværk; arbejde med struktureret dokumentation; mobilisere, designe og anvende målepunkter og professionelle standarder; udvikle en kritisk vurdering af eksisterende og nye målesystemer; supervisere andres nyttiggørelse af systemer og målinger; give feedback til andres udvikling af 'lokale' monitoreringstiltag.. INTERPERSONELLE KOMPETENCER arbejde med betydningen af andre i videnproduktionen; evne at etablere konstruktive relationer i arbejdet med aktiviteter og processer; evne at skabe en faglig og social dialog; tage konsekvensen af gensidige afhængigheder i udviklingsprocesser; styrke sociale relationer relateret til udviklingsprocesser; evne til at analysere indholdet i og konsekvenserne af det professionelle samvær. PERSONLIGE KOMPETENCER arbejde med personlige prægningspunkter og betydningen af kritiske hændelser; skabe en udviklingsfokuseret lyst og nysgerrighed; udvikle en personlig, faglig etik; analysere og arbejde med 'den nærmeste udviklingszone'; styrke den personlige 'platform' i relationen til projekter og aktører; skabe stolthed og gennemslagskraft DEN PERSONLIGE KOMPETENCETILVÆKST OG UDPRØVNINGER PÅ STUDIET Den enkelte deltager formulerer i begyndelsen af studiet, på første semester en personlig udviklingskontrakt, der godkendes ud fra faglige kriterier således at det sikres at den relaterer sig til alle seks dimensioner i MMD s kompetencehjul og til det samlede felt af faglige temaer, der indga r i studiet. I udviklingskontrakten skitserer den enkelte studerende: a) mål og pejlemærker for den ønskede kompetencetilvækst i løbet af MMD studiet, b) hvordan man konkret vil arbejde med disse, c) hvordan opfølgning på målopfyldelse kan tænkes at ske, og d) hvordan relevante andre kan tænkes aktiveret/involveret i den ønskede udvikling. Det individuelle forløb inspireres af MMD s kompetencehjul, som sa ledes fungerer som det tandhjul som strukturerer det individuelle forløb. De personlige mål og den konkrete kompetencetilvækst vil løbende blive udviklet og monitoreret semester for semester. Dels i form af løbende procesvejledning på hvert semester, dels i form af monitorering og teoribaseret refleksion ved semesterprøverne (præciseret i studieordningens eksamensbestemmelser).

Til hver semesterudprøvning samt ved den afsluttende mastereksamen på 4. semester kan den studerende, foruden de konkrete krav/produkter som gælder for den pågældende udprøvning, medbringe en opdateret kompetenceprofil (evt. vedlagt som bilag til eksamenssynopsis eller afhandlingen). Kompetenceprofilen kan således anvendes som en ressource ved eksamen som udgangspunkt for en tværgående systematisk opfølgning på de målsætninger, som den studerende har sat sig, hvorledes kompetencetilvæksten har udviklet sig i den foregående periode, samt de udfordringer der ligger forude. Opfølgning tager form af en dialog omkring alle kompetenceprofilens seks områder. Dels med fokus på hvorledes den studerende i sin praksis har dokumenteret kompetencetilvækst på områderne, dels med fokus på hvorledes dette knytter an til de konkrete læringsanledninger i det pågældende semester, sådan som det er behandlet i den pågældende synopsis eller Masterafhandling. Derved sikres et løbende og systematisk fokus på den studerendes målopfyldelse ift. både de mere individuelt fastsatte mål med studiet og ift. niveaukravene for opnåelse af mastergraden. VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER Uddannelsens kompetenceprofil i forhold til den danske kvalifikationsrammes kompetenceprofil for uddannelser af typen "mastergrad" i Danmark kan opstilles som nedenfor. VIDEN OG FORSTÅELSE Vidensfeltet: De studerende får viden om et konstruktionsperspektiv på ledelse og organisering baseret på højeste internationale forskning. De studerende opnår viden om forskellige teoretiske perspektiver på ledelse, organisationer og forandringsledelse. De studerende får viden om den teoretiske og praktiske applikation af en række udvalgte ledelsesteknologier.. De studerende får viden om viden og konstruktion af viden, og den studerende skal være i stand til at identificere forskellige dilemmaer knyttet til ledelse og organisering. Teoretisk arbejdes der på højeste internationale niveau, hvad gælder forskning i kraft af relevant teori og forskningsbaseret tilgang til undervisning. Forståelses- og refleksionsniveauet: De studerende kan forstå betydningen af valget af forskellige typer af teorier om ledelse og organisering og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over implikationerne af de forskellige teorier for udøvelse af ledelse, samt kan identificere videnskabelige problemstillinger inden for disse ledelsesteorier. Den studerende skal kunne reflektere over egen ledelsepraksis i forhold til videnskabelige teorier på højeste internationale niveau. Den studerende skal kunne reflektere over det teoretiske grundlag for forskellige ledelsesteknologier og identificere videnskabelige problemstillinger knyttet til deres design og effekter. De studerende skal kunne reflektere over egne læringsprocesser. FÆRDIGHEDER Typen af færdigheder: De studerende skal kunne anvende videnskabeligt funderede metoder til refleksion over viden og videnskonstruktion. Den studerende skal være i stand til at anvende teoribaserede overvejelser om organisering og ledelse og forstå implikationerne af forskellige valg for organisationen og dens ledelsespraksis. Den studerende skal kunne deltage i identifikation af relevante designs af ledelsesteknologier og redegøre for betydningen af disse valg. Den studerende skal være i stand til at vurdere generaliserbarheden af observationer og muligheden for at overføre disse til andre kontekster.

Vurdering og beslutning: De studerende skal være i stand til at identificere og analysere konkrete ledelses- og organisationsudviklingsbehov i private og offentlige organisationer, og kunne designe konkrete forslag til indsatser, der kan medvirke til organisationens videre udviklings og læringsprocesser. Disse valg skal være baseret eller inspireret af teoretisk funderende modeller og teorier. Formidling: De studerende skal kunne formidle og diskutere problemstillinger relateret til ledelsesudvikling på både makro-, meso- og mikro-niveau. De skal kunne formidle organisatoriske analyser af virksomheder, procesanalyser af grupper og teams, samt også kunne redegøre for egne personlige udviklingsprocesser og problemstillinger. De skal være i stand til at kommunikere på tværs af organisationer og virksomheder til alle typer af medarbejdere på alle niveauer. KOMPETENCER Handlingsrummet: De studerende skal være i stand til at forstå og analysere ledelsesmæssige problemstillinger i komplekse, dynamiske og emergerende organisationer. De studerende skal selvstændigt kunne planlægge og gennemføre kortlægning af ledelsesudfordringer, designe løsningsforslag baseret på teoretisk informerede valg og gennemføre udviklingsaktiviteter. De studerende skal kunne varetage en løbende monitorering og refleksion af egen ledelsespraksis, for at fastholde egen udvikling. Samarbejde og ansvar: De studerende skal kunne indgå i vekslende typer af konstellationer og samarbejder, og kunne indgå i forskellige roller i forskellige typer af aktiviteter, fx som projektleder, planlægger, koordinator, faglig sparingspartner, vidensindsamler og analytiker. Læring: Den studerende skal selvstændigt tage ansvar for egne læreprocesser og lederudvikling og selvstændigt kunne reflektere over observationer, og den videnskonstruktion som disse processer er udtryk for.