Lokal udmøntning af LBR-strategien for nytteindsats
Indholdsfortegnelse sidetal 1. Formål 3 2. Målgrupper 4 3. Varighed og tilbud 5 4. LBR s opgave og arbejde med nytteindsatsen 6 5. Tillidsrepræsentanternes opgave ift. nytteindsatsen 9 6. LO-sektioner / de faglige afdelingers arbejde med 10 nytteindsatsen 7. Klageadgang 11 2
1. Formål med nytteindsatsen Nytteindsats er en ny indsats, der blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen Den er primært målrettet unge, som venter på en uddannelsesplads samt jobklare kontanthjælpsmodtagere. Siden hen er redskabet også foreslået anvendt til modtagere af arbejdsmarkedsydelse, dvs. forsikrede ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Tilbud om nytteindsats gives, for at den enkelte arbejdsløse skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. Nytteindsatsen skal have et indhold, som giver den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats er et nyt redskab, der adskiller sig fra de aktiveringsredskaber vi kender i dag, hvor aktiveringen er rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft, og bliver givet med henblik på at bringe den enkelte arbejdsløse nærmere uddannelse eller beskæftigelse. Da nytteindsatsen først og fremmest er etableret for at sikre, at de arbejdsløse arbejder for deres ydelse, er der ikke samme krav om, at nytteindsatsen i sig selv skal bringe den arbejdsløse nærmere uddannelse eller beskæftigelse. Nytteindsatsen skal i princippet bruges til at skræmme de arbejdsløse ud i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Kommunerne OBS har dog mulighed for at kombinere nytteindsatsen med andre Det er vigtigt at gøre sig klart, at indsatser fx uddannelse, jobtræning osv. nytteindsats ikke er et job, men En af fagbevægelsens opgaver er at sikre, at der ikke sker nedlæggelser af ordinære stillinger på baggrund af ekstraordinære indsats. en særlig arbejdsmarkedspolitisk ansættelser i forbindelse med nytteindsatsen. Derfor er det helt afgørende, at de lokale beskæftigelsesråd holder et vågent øje med den måde, hvorpå kommunerne vælger at håndtere nytteindsatsen. Dette notat er ment som en hjælp til medlemmer af de lokale beskæftigelsesråd, LO sektioner, FTF-regioner, faglige afdelinger og tillidsrepræsentanter. Derfor gennemgås først reglerne for nytteindsatsen, og derefter præsenteres de lokale beskæftigelsesråds opgaver i forbindelse med indsatsen. Endelig indeholder notatet konkrete anvisninger til, hvordan det lokale beskæftigelsesråd kan sikre, at de indsatser der vælges i den enkelte kommune, er fornuftige og rettet mod at bringe de arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. Det understreges også, at samarbejdet med LO-sektion, FTF regionen og faglige afdelinger er meget væsentligt. 3
2. Målgrupper Udgangspunktet for målgrupperne for nytteindsats er, uanset om de er på kontanthjælp eller forsikrede ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet, er der er tale om stærke ledige, der ikke har problemer udover ledighed. Kontanthjælpsmodtagere: Åbenlyst uddannelsesparate unge, som får uddannelseshjælp, skal senest efter en måned i nytteindsats (virksomhedspraktik), indtil de overgår til ordinær uddannelse. Kan kombineres med mentorstøtte. Jobparate kontanthjælpsmodtagere efter tre måneder. Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant fx hvis der er tvivl om den jobparates rådighed. Kan kombineres med mentorstøtte. Aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller på kontanthjælp kan komme i nytteindsats. Personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Personer der opbruger dagpengeretten i perioden fra 6. januar 2014 til 3. juli 2016 eller opbruger retten til uddannelsesydelse i perioden fra 30. september 2013 til 5. januar 2015, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse for arbejdsløse i op til 1¼ år. Arbejdsmarkedsstyrelsen udfases ydelsen med et kvartal pr. halvår. Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse det kan for eksempel være nytteindsats. LO og FTF anbefalinger: Det kan ikke anbefales at anvende nytteindsats til aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere (tidligere, ikke arbejdsmarkedsparate). Det vil næppe være relevant i ret mange tilfælde, da denne gruppe af arbejdsløse ofte vil have behov for andre og mere støttende tilbud/indsatser. Det kan heller ikke anbefales at anvende nytteindsats til arbejdsløse på arbejdsmarkedsydelse. Disse arbejdsløse har behov for en indsats målrettet reel tilknytning til arbejdsmarkedet, eventuelt via personlig jobcoach. 4
3. Varighed og tilbud Nytteindsats foregår på en offentlig arbejdsplads, og varer maksimalt 13 uger, og op til 37 timer ugentligt for kontanthjælpsgruppen For personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse er det 20 timer ugentligt. Nytteindsats skal bestå af arbejdsopgaver, der er meningsfulde både for den ledige og for arbejdspladsen. Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere: Åbenlyse uddannelsesparate skal senest efter en måned arbejde for deres ydelse, fx i nytteindsats. Varighed af nytteindsats kan være op til 13 uger. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. Jobparate kontanthjælpsmodtagere: Kontanthjælpsmodtagere kan få virksomhedspraktik, der gives som nytteindsats senest efter tre måneders ledighed, hvor betingelser er: Varigheden af nyttejob kan være op til 13 uger. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. LO & FTF anbefalinger: LBR skal arbejde for, at nytteindsats ikke virker fastholdende /forlængende for de arbejdsløses periode på offentlig forsørgelse. I situationer, hvor der lovgivningsmæssigt er mulighed for at lave en varighedsbegrænsning, også under 13 uger, bør dette drøftes. Personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse: Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkeds-ydelse har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats efter senest en måned på den midlertidige ydelse. Den virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger, og kan bestå af privat og offentlig løntilskud, og virksomhedspraktik. Og nu også: Nytteindsats som er fastsat til 20 timer om ugen for at sikre en timeaflønning, der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn. Varighed af nytteindsats kan være op til 13 uger Nytteindsats kan ikke forlænges, og der kan ikke gives nyt tilbud med nytteindsats på samme virksomhed, medmindre der er tale om en anden arbejdsfunktion. 5
4. LBR s opgave og arbejde i forbindelse med nytteindsatsen I forbindelse med nytteindsatsen er LBR blevet tildelt en væsentlig rolle med at overvåge og som aktiv sparringspartner. Hovedformålet med overvågningen er, at LBR sikrer, at nytteindsatsen m.v. kan udføres, uden at det sker på bekostning af ordinære jobs. 1) Kommunen skal årligt i samarbejde med LBR drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. 2) LBR kan dispensere fra rimelighedskravet, for så vidt angår nytteindsats, efter begrundet ansøgning fra kommunen. 3) Kommunen skal løbende orientere LBR om kommunens anvendelse af ekstraordinær arbejdskraft efter den landsdækkende model, som AMS stiller til rådighed. LBR skal løbende have en oversigt over alle nyoprettede virksomhedspladser (løntilskudspladser, virksomhedspraktikpladser og nytteindsats) på offentlige og private virksomheder. Oversigten over ekstraordinært ansatte skal være brugbar derfor skal LBR sikre sig at AMS tabellerne udleveres i excelformat og ikke PDFformat, så det teknisk er muligt for LBR at sortere i OBS: listen. Nytteindsats er kun omfattet af rimelighedskravet, og dermed ikke kravet Personer i nytteindsats (fra kontanthjælpsområdet) har ikke almindelige faglige rettigheder. Det bør derfor om merbeskæftigelse som ellers gælder for løntilskud. være aftalt, at personer i nytteindsats får samme arbejdsmiljømæssige krav til arbejdsudstyr som almindelige ansatte. Herunder krav om forsikringsdækning, krav om børneattester mv. og at det er aftalt, hvordan og hvornår arbejdstiden fastlægges for den ekstraordinært ansatte arbejdskraft. Nytteindsats kan oprettes efter reglerne om virksomhedspraktik eller som kommunale projekter. Da de kommunale projekter foregår under en af de kommunale forvaltninger, skal spørgsmålet om forholdstallet også ved kommunale projekter drøftes i LBR. Det er vigtigt, at I er oplyst om, hvilket p-nr. projekterne er tilknyttet. Hvis der fx oprettes et projekt i Vej- og Park forvaltningen skal det være klargjort, om evt. fritagelse fra forholdstallet kun gælder for projektet eller det er for hele forvaltningsområdet. LBR s rolle i forhold til strategien: Formålet med kommunens strategi for nytteindsatsen er, at øge kontanthjælpsmodtagernes mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan ske gennem nytteindsats, hvis indholdet i jobbet i sig selv er kvalificerende. Men da over 90 pct. af kontanthjælps-modtagerne står uden brugbar uddannelse, bør kommunen kombinere nyttejob med en eller anden form for me- 6
ningsfuld opkvalificering enten i form af ordinær uddannelse eller særligt tilrettelagte forløb. LBR bør derfor arbejde aktivt for, at nytteindsatsen altid får det stærkest mulige jobsigte for kontanthjælpsmodtagere. Det kan blandt andet ske, ved at insistere på, at nyttejob altid kombineres med andre aktiviteter fx ordinær uddannelse, særlige tilrettelagte forløb eller jobtræning. LO & FTF anbefaling: Få hurtigst muligt samarbejde med LO-sektionen, FTF regionen og de faglige afdelinger for at få ensartede holdninger til den kommunale strategi for nytteindsats. Måske har LO-sektionen, FTF regionen og de faglige afdelinger lavet aftale om principper for nytteindsatsen med politikerne. Spørgsmål der kan stilles i forbindelse Start derefter med at få drøftet den samlede med strategien: strategi for etablering af nytteindsatsen - inden 1) Hvad er formålet med nytteindsatsen udover at følge lovens drøftelsen af dispensation fra forholdstallet krav? (den innovative kommune har tænkt nytteindsatsen ind i sine egne særlige fokusområder, fx turisme, fritidstilbud, børneområdet osv..) 2) Hvordan bidrager nytteindsatsen til at hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet (hvilke overvejelser og tanker har kommunen gjort sig)? 3) Hvordan sikrer strategien, at kommunen ikke bare bruger nytteindsatsen som passiv parkering af ledige? 4) Er der i strategien lagt op til at bruge forskellige redskaber i forhold til forskellige ledige, det afgørende er her, at kommunen også tager hensyn til den enkeltes forudsætninger og ønsker, og ikke bare har nytteindsatsen som skræmmeaktivering. 5) Er der i strategien lagt op til løbende evaluering? (Hvis ikke, bør der stilles krav om det. Ellers er det umuligt at kontrollere indsatsen efterfølgende). 6) Hvilke særlige elementer i nytteindsatsen for modtagere af arbejdsmarkedsydelse tager sigte på at hjælpe dem i job? For denne gruppe er job-fokus uhyre væsentligt. LO opfordrer til, at der på trods af formålet med nytteindsatsen indtænkes et arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik perspektiv, så indsatsen ikke bliver nytteløs for den enkelte. Endeligt er det vigtigt, at det i strategien er anført, hvordan kommunen agter at evaluere strategien. Det kræver, at der både er nogle succeskriterier og en række mål i strategien, samt at der årligt laves egentlige evalueringer, der kan vise om målene er nået og succeskriterierne opfyldte. LBR s rolle i forhold til dispensationsansøgninger: Inden drøftelserne i LBR skal I, i lønmodtagergruppen, have drøftet arbejdsgangen i forhold til evt. fritagelse for forholdstallet. LBR bør som udgangspunkt kun gå med til dispensation fra rimelighedskravet, hvis kommunen kan sandsynliggøre, at der ikke bliver markant flere virksom- 7
heder, der baserer sig på støttet beskæftigelse. (læs: ikke kan fungere uden ekstraordinære ansatte) Derudover skal LBR være særligt forsigtig, når kommunerne ønsker af få generelle dispensationer fra rimelighedskravet igennem LBR. Som udgangspunkt bør LBR derfor kun give dispensation, hvis der er tale om ansøgning i forhold til enkeltstående nytteindsats altså enkeltpladser eller et konkret projekt - ikke når der er tale om dispensationer, der vedrører hele grupper af arbejdsløse. Krav til ansøgninger om dispensation Jobcentret kan enten søge om dispensation for en enkelt arbejdsplads eller for et større projekt. Lav nogle krav til indhold, når kommunen søger om generel dispensation for rimelighedskravet. Fx: Hvem er målgruppen? Hvor mange personer handler det om? I hvor lang tid er hver enkelt person i projektet? Kan der ske udskiftning af personer i projektet? Hvordan skal en evaluering gennemføres, og hvad skal den indeholde? Er der indgået aftaler om ekstraordinære ansættelser i samarbejdsudvalg? Er arbejdspladsen spurgt? Og har tillidsrepræsentanten underskrevet få evt. blanketten. Jobcentre skal for alle projekter indsende ansøgning til LBR, hvor følgende er klargjort: Hvilke opgaver skal der løses som nytteindsats? Hvilke arbejdspladser er omfattet af ansøgningen, herunder hvor mange personer der er i virksomhedsrettet aktivering på den enkelte arbejdsplads? At tillidsrepræsentanten på de berørte arbejdspladser er hørt, samt resultatet af høringen? Hvordan jobcentret har forholdt sig til konkurrenceforvridning? Hvad fritagelsen indebærer gennem en konkret indstilling til LBR? LBR kan også tidsbegrænse dispensationerne, så de ikke bare løber ureflekteret videre med nye ledige. Opsæt fx et krav om den overenskomstbærende organisation på det enkelte område høres, og at der ikke må ske nednormeringer. LBR bør altid bede om en systematisk evaluering/overvågning af udviklingen i de jobs, der er givet dispensation til. LO & FTF anbefaling: Hvis I synes, det giver mening at give en generel dispensation, anbefaler LO og FTF, at den tages op til fornyet drøftelse mindst en gang årligt. 8
LBR skal orienteres om alle nyoprettede nytteindsats-pladser I LBR har I krav på løbende at få en oversigt over alle ekstraordinære ansættelser. Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør antallet af ekstraordinære ansættelser fordelt på redskab og den enkelte virksomhed (på CVR og p-nr.) en gang i kvartalet. Udover stamoplysninger på de involverede virksomheder samt beskrivelse af nytteindsatsen, bør listen som minimum indeholde: Dokumentation for at rimelighedskravet er overholdt, dvs. kommunen skal oplyse, hvor mange ordinært beskæftigede, der er i virksomheden, samt hvor mange job med tilskud virksomheden har fordelt på P-nr. Spørg derfor systematisk efter listen og beslut at den udsendes hvert kvartal til alle LBR-medlemmerne når den foreligger. I bør også bede om, at få en konkret oversigt over indholdet i nytteindsatsen. Også her er det kommunen, som skal sørge for passende dokumentation. Når du som LBR-medlem stiller dette krav, tvinger du kommunen til at komme med bedre og mere kvalificerede begrundelser for nytteindsatsen. Det vil i sig selv modvirke misbrug fra kommunens side. 5. Tillidsrepræsentantens opgave i forbindelse med nytteindsatsen Nytteindsatsen skal være drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten forud for etableringen af et nyttejob. Medarbejdersiden har krav på en drøftelse af, hvor mange der kan ansættes ekstraordinært på den enkelte virksomhed. Arbejdspladsen skal levere de data, der er nødvendige for at vurdere dette. Arbejdspladsen bør også drøfte indholdet i nyttejobbet, arbejdstid mv. Tillidsrepræsentanten har på denne måde mulighed for at sikre sig, at balancen mellem støttede og ordinære jobs overholdes i den enkelte virksomhed. Arbejdsgiveren er forpligtet til at drøfte ekstraordinære ansættelser med medarbejderne og fremlægge den dokumentation om ekstraordinære ansættelser, der er behov for, for at kunne træffe beslutning. Jobcenteret er som myndighed ansvarlig for at dette er skriftligt dokumenteret. I aftalen vedrørende nytteindsatsen nævnes direkte Tillidsrepræsentanten, hvorfor vi hermed gerne skulle blive fri for tidligere tiders debat om, hvorvidt det er en tillidsrepræsentant eller blot en repræsentant for de ansatte der skal inddrages. LO & FTF s anbefalinger: Få alle personalepolitiske aftaler om ekstraordinære ansættelser oplyst i LBR. At LBR fastlægger strategien for anvendelse af nytteindsats før Med-udvalget forholder sig til personalemæssige funktioner og indhold. Hvis tillidsrepræsentanten føler sig usikker på en ekstraordinær ansættelse, bør han/hun altid drøfte det med sin faglige afdeling/lokale LBR-medlem, så der er overensstemmelse mellem meldingerne. 9
Det er helt afgørende, at LBR får fastlagt strategien for nytteindsatsen inden MED-udvalget/SU på det statslige og regionale niveau drøfter arbejdsfunktioner og indhold, dette sikrer at samarbejdsudvalget ikke bliver taget som gidsel, så de først nikker til kommunernes planer, hvorefter LBR vender tommelfingeren nedad. Det er vigtigt at holde fast i, at samarbejdssystemernes opgaver drejer sig om den personalepolitiske indsats, hvor LBR s opgave er at varetage den arbejdsmarkeds-politiske indsats. Derfor skal LBR-repræsentanterne også være vidende om eventuelle indgåede personale-politiske aftaler vedrørende ekstraordinære ansættelser. 6. LO-sektioner, FTF regioner, faglige afdelingers arbejdet med LBR-strategi LO-sektionen, FTF regionen, de faglige afdelinger bør drøfte og lave aftale med kommunen Andre anbefalinger til LBR: Få hurtigst muligt samarbejde med LOsektionen, FTF regionen og de faglige afdelinger for at få ensartede holdninger til den kommunale strategi for nytteindsats. Måske har LO-sektionen, FTF regionen eller de faglige afdelinger lavet aftale om principper for nytteindsatsen med politikerne. Start derefter med at få drøftet den samlede strategi for etablering af nytteindsatsen inden fravigelse af rimelighedskravet kan drøftes i LBR. Inden drøftelserne i LBR skal vi i lønmodtagergruppen have drøftet arbejdsgangen ift. evt. fritagelse for forholdstallet LO & FTF s anbefalinger: Forud for drøftelsen med kommunen om nytteindsatsen skal vi internt i fagbevægelsen have gjort os klart, hvilke job vi mener, kan tilbydes som nytteindsats. Opgørelsen bør evt. laves for de enkelte faggrupper, f.eks. 3F, FOA, HK, BUPL, DLF m.fl. Det er kommunen der skal foreslå inden for hvilke områder og brancher der kan oprettes nytteindsats. Kende til eventuelle MED-aftaler om ekstraordinære ansættelser efter KTOaftalen om sociale kapitler. Vi skal i lønmodtagergruppen være offensiv i opgaven om nytteindsats. LOsektionen, FTF regionen og de faglige afdelinger bør tage en drøftelse med politikerne om, hvordan dette redskab skal bruges i kommunen og kommunens vurdering af, hvilke arbejdsområder der vil være relevant. LO sektionen, FTF regionen og de faglige afdelinger bør herefter lave en forpligtende aftale med kommunen (arbejdsgiveren) om, hvilke principper og retningslinjer der skal gælde for oprettelse af nytteindsats i kommunen samt få så meget fornuftig aktivering ind i aftalen som muligt. 10
7. Klageadgang Der er ikke lavet særlige klageregler i forhold til nytteindsatsen hvis en ledig sendes ud i nytteindsats. 11