Lidt mere 1920-historie fra de første 25 år Af: Bjarne Holm, JG Stilladser, Kbh. Overenskomstmæssigt foregik der hele tiden en udvikling. Allerede otte måneder efter klubbens start tages forhandlingsprotokollen i brug for første gang. Før klubben er et år gammel vedtages det at holde halv fridag på grundlovsdag og den 1 maj. Arbejdsgiverne blev ikke spurgt. I årene op til 1925 forsøges forskellige aftaleforhold med arbejdsgiverne. Blandt andet går Spuler og J. Christiansen med til en nedsættelse på 5 %. Det blev der stor utilfredshed med, selv om begrundelsen angiveligt havde været, at det ville give mere arbejde. Med til historien om dette famøse fradrag hører også, at det var blevet enstemmigt vedtaget på et klubmøde. Det lykkedes for døve John Thomsen (han er ret ny her, men har åbenbart kollegaernes tillid) og samme Spuler at fjerne dette fradrag i priserne kort tid efter - omkring efteråret 1925. Samtidig har klubben optaget forhandlinger med forretningen Wasa, hvor der også var ansat stilladsarbejdere, men som arbejdede under en tømreroverenskomst. I første omgang lykkedes det ikke at få en aftale i stand. Faktisk kom den først i hus i 1939, samtidig med den samlede organisering i Lager- og
Den overenskomst der ifølge klubbens forhandlingsprotokol - var gældende fra den 24 marts 1922, mellem Foreningen af københavnske Stilladsforretninger og Stilladsopsætternes Klub var følgende: Kr. Ører 1 A. Vaskning af facade betales med pr. meter0 13 1 B. Minimumsbetaling for vask af facade 15 00 2 A. Opstilling af enkelt stillads på gaden 4 25 2 B. Opstilling af enkelt stillads i gården 5 10 2 C. Opstilling af dobbelt stillads på gaden 7 65 2 D. Opstilling af dobbelt stillads i gården 9 35 2 E. Opsætning af hængestillads 5 50 2 F. Hvor stilladset skal over et andet hus, eller hvor andre forhindringer forefindes (heri dog ikke indbefattet skure og lignende i 1 etagehøjde) 8 50 2 G. For nedtagning af stilladser betales samme pris som for opsætning. 3 A. Flytning af enkelt stillads til siden 4 25 3 B. Flytning af dobbelt stillads til siden 5 00 4. Opsætning af stillads i haver og ved gavle 5 10 5 A. Flytning af styreline 3 40 5 B. Ved strækning af styrelinie ud over en ejendom betales et tillæg på 0 50 Her må siges at være rige fortolkningsmuligheder, når man sammenholder med det vi har i dag.
Herudover fandtes en forordning, hvorefter stilladsarbejdere skulle erstatte vinduer, de slog i stykker, når de oversteg en værdi på kr. 10,00. Efter indledte forhandlinger om dette, varede det to år før denne forordning bortfaldt. Der er grund til at understrege, at de stilladser der bliver nævnt i såvel overenskomst som i klubprotokollen, både kan være stigestilladser (sjældent) og de lidt mere almindelige pumpestilladser, som stilladsarbejderne selv brugte til at vaske facader fra. Også bomstilladser indgik i overenskomstens bestemmelser, men det var for det meste tømrerarbejde (jv.fr. forsøget med
Den 21. december 1928 vedtog et klubmøde, at fire mand måtte arbejde hos De Forenede Stilladsforretninger i januar og februar 1928 for en ugeløn på 67,50 kr. med en 7 timers arbejdsdag. Samtidig blev det vedtaget, at man fra den 01. marts skulle gå over til aflønning efter priskuranten. Den 5. juli 1930 fik man en egentlig akkordfastsættelse af stigestilladser til facadearbejde udover vaskning. Dette arbejde har tidligere været aflønnet som timelønsarbejde. Akkorden lyder på: Opsætning af stiger pr. stk. kr. 1,50 Nedtagning af stiger pr. stk. kr. 1,00 Herfra stammer alle senere udviklinger i priskuranten for stilladsarbejde. Selv om de findes mange år endnu, er pumpestilladsernes dage ved at være talte. Facadevask fra pumpepinde, med styrelinier og baksebom, bliver herfra i stigende grad fortrængt af de egentlige facadestilladser, opsat i træstiger med planker som dæk. Træstigestillads med udvendig opgang
Andre datoer fra klubbens første 25 år 03. august 1929: Klubben søger optagelse i Rigger og Sadelmagernes fagforening, men får afslag. Det er jo året før de selv forhandler en akkord på stigerne hjem, så afslaget lammer dem altså ikke synderligt. 03. november 1930: H.Sørensen stiller forslag om, at klubben yder juleunderstøttelse til arbejdsløse medlemmer på 10-15 kr. Dette bliver vedtaget til glæde for 8-10 arbejdsløse kammerater. 06. marts 1939: Stilladsarbejdernes organisering nydannes ved samlet indmeldelse i Lager og Pakhusarbejdernes fagforening. Formanden for klubben er den døve - John Thomsen. Samtidig får klubben endelig overenskomst med stilladsforretningen Wasa!! April 1939: Klubben får en mand ansat i kommunens stigeafdeling. Håbet er, at man ad den vej kan udbygge organisering af de kommunalfolk, der arbejder på kommunens egne bygninger. Men det kommer der desværre ikke noget ud af. - Et gammelt problem - hva? 27. september 1941: Klubmødet vedtager at starte en ulykkesforsikring til fordel for arbejdsskadede medlemmer. Kontingentet til ordningen fastsættes til en kr. pr. uge fra hvert medlem til en eventuelt tilskadekommen kammerat. 28. marts 1942: Klubben nedsætter et festudvalg til forberedelse af 25-års jubilæet i 1945.
03. juni 1944: Arbejdsgiverne meddeler klubben at man modsætter sig, at klubben afholder sin årlige skovtur den 10. juni. Denne tradition er aldrig sat i spørgsmål før, og har på det tidspunkt eksisteret i 22 år. -Hvordan mon det gik???? 03. juli 1944: Den døve John tager initiativ som ledende ånd og stifter til at der oprettes en sygekasse i klubbens regi. Ordningen var frivillig og kostede 2,- kr. pr. måned for de, der ville være med. I sygehjælp udbetaltes så til gengæld 3,- kr. pr. sygedag. En overgang var sygekassen dog nødt til at nedsætte ydelsen til kr. 2,- kr. pr. dag, indtil der igen var penge nok i kassen. Så blev ydelsen igen sat op til de aftalte 3,- kr. pr. dag. Når der var 500-600 kroner i kassen var ydelsen 3,- kr. pr. dag. Var beholdningen under dette beløb, blev ydelsen nedsat til kr. 2,- kr. pr. dag. - Der var tydeligvis allerede dengang behov for lidt ekstra, når man var uarbejdsdygtig...