Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Relaterede dokumenter
BEST PRACTICE I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

GOD FARING OG GODT I GANG

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Optimal fodring af soen før og efter faring

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Soens produktion af råmælk og mælk

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Viden, værdi og samspil

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

IUGR og andre svagfødte grise

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Antal blandinger til fremtidens sohold

Optimering af farestalden

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Smertebehandling til store og små

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Workshop Faresti med so i boks

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

SENESTE NYT OM SOFODRING

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Spar på krudtet i dit sofoder

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Du passer soen og soen passer grisene

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Samlede dokumenter om GRISEN

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Hvad kan vi gøre ved det?

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Reduktion af dødelighed

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

DLG's fodersortiment til søer

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Transkript:

Sæt turbo på din splitmalkning Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Hvorfor fokus på råmælk? 1. Energi 2. Antistoffer Immunoglobuliner (Alle søer) Hvide blodlegemer (Egen mor) 3. Forbereder tarmen Stopper mavesyre Antistoffer og bakterier

Hvor meget? To forskellige behov skal dækkes: Antistoffer : 50 gram råmælk Energi : 300 g/kg gris Behøves ikke at være (mors) råmælk!

Hvorfor egentlig splitmalke? 17 Levendefødte pr. kuld 16 15 14 13 12 11 10 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Hvorfor egentlig splitmalke? Dorte Risum, 2009

Sammenhæng Mangel på energi Kan ikke komme til yveret/hulen Bliver kold Bliver klemt

I gamle dage Da jeg startede i praksis: Splitmalkning i 30 90 minutter Mange kolde og klemte grise Forsøge at optimere: Forstå mekanismerne bag

Mælkeproduktionen Fra dag 90 i drægtigheden dannes mælke-bestanddele. Mælk i yveret inden faring (stråle betyder < 12 timer til faring) Ved faring: Progesteron Prolaktin

Råmælksfasen Gennem faringen Få timer efter Mælken løber stort set frit (50 100 ml) Kræver mere og mere manipulation

Cyklisk mælkenedlægning Ca. 10 timer efter 1. gris Interval: ca. 35-40 minutter (Senere ca. 50 min. Interval) Selve diegivningen tager omkring 1 minut

Hvordan gør vi så? Optimering af varme- og energi-tildeling Sørge for varme grise Før og efter splitmalkning Afkorte splitmalkningen Sørge for at mælken er til stede, når grisene er der

Sådan turbosplitmalker vi! 1. Soen gives smertestillende (om aftenen/morgenen) 2. Inden fodring sættes alle grisene ind i hulen 3. Soen æder og lægger sig ned 4. De 10 mindste grise lægges til yveret 5. Soen gives 2 ml oxytocin (gylte 1½ ml) 6. Grisene dier i 20 minutter 7. Grisene sættes tilbage i hulen 8. Vigtig med opmærksomhed omkring turbo!

1. Smertestillende Gives af flere forskellige grunde Børsammentrækninger (forstærkes af Oxytocin) Pres på yveret (forstærkes af Oxytocin) Roligere søer -> Færre klemte grise Bedre egenfravænning Bonus: Hjælper på en evt. farefeber!

2. Grise i hulerne Grisene opvarmes inden (og efter) turbosplitmalkning Varme grise optage og omdanner bedre energi Mindre risiko for at blive klemt Efter splitmalkningen er grisene kolde

3.-8. Turbosplitmalkningen Soen lægger sig ned 10 grise ud 2 ml Oxytocin (1½ ml til gylte) Overruler den cykliske mælkenedlægning Grisene dier i 20 minutter og sættes tilbage i hulen

Mine forsøg 10 X De 10 grise vejes samlet før og efter diegivningen. Differencen udgør den optagne mælk

Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2015 Alm. Splitmalkning, 30 minutter 400 350 300 250 Alm. Splitmalkning 2 af 10 (20 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 82 gram/kuld 200 150 100 50 0-50 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10-100 So nummer

Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2015 Turbosplit, 15 minutter 400 350 300 Turbosplit, 15 minutter Turbosplit, 15 minutter 1 af 11 (9 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 112 gram/kuld 250 200 150 100 50 0-50 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11-100 So nummer

Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2015 Turbosplit, 30 minutter 400 350 300 Turbosplit, 30 minutter Turbosplit, 30 minutter Alle fik mælk Gennemsnit: 177 gram/kuld 250 200 150 100 50 0-50 1 2 3 4 5 6-100 So nummer

Mine forsøg, 2015 Fik ingen mælk Kuld-tilvækst Alm. Split (30 min.) 2 af 10 (20 %) 82 gram Turbo (15 min.) 1 af 11 (9 %) 112 gram Turbo (30 min.) 0 af 6 (0 %) 177 gram

Kuldets tilvækst/tab i gram Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2016 350 250 150 50-50 -150 Alm. splitmalkning, 15 minutter 1 2 3 4 5 6 7 8 9 So nummer Turbospilt, 15 min. 3 af 9 (34 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 167 gram /kuld 400 Turbosplitmalkning, 15 minutter Alm. Splitmalkning, 15 min. 7 af 9 (78 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 36 gram/kuld 300 200 100 0-100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 So nummer

Kuldets tilvækst/tab i gram Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2016 350 250 150 50-50 -150 Alm. splitmalkning, 30 minutter 1 2 3 4 5 6 7 8 9 So nummer Turbosplit, 30 min.: 2 af 9 (22 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 148 gram/kuld Turbosplitmalkning, 30 minutter Alm. Split, 30 min.: 8 af 9 (89 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 0 gram/kuld 400 300 200 100 0-100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 So nummer

Mine forsøg, 2016 Fik ingen mælk Kuld-tilvækst Alm. Split (15 min.) 7 af 9 (78 %) 36 gram Alm. Split (30 min.) 8 af 9 (89 %) 0 gram Turbo (15 min.) 3 af 9 (34 %) 167 gram Turbo (30 min.) 2 af 9 (22 %) 148 gram

Hvor mon grisene får mest mad?

Soen lægger sig ordentligt ned Vigtigt at soen lægger sig ordentligt ned. Hjælp evt. soen med at komme ordentligt om på siden I forsøget (2015): Søer med bem.: ca. 90 gram/kuld Søer uden bem.: ca. 140 gram/kuld

Når vi gør sådan, ser vi Færre kolde grise Færre klemte grise Søer der Kommer bedre i gang Bedre accepterer grisene (Har brug for færre MMA-behandlinger)

Spørgsmål? I er velkommen til at kontakte mig: Tlf. 20747050 Mail: Sanne@porcus.dk