Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Relaterede dokumenter
Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. Målinger

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Ren luft til danskerne

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Københavns Miljøregnskab

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Lovgivning om emissioner fra skibe

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Udvikling i aktivitetsdata og emission

temaanalyse

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2014

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Pollution from shipping in Denmark

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2016

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2012

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

Udvikling på A-dagpenge

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2015

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Atmosfærisk deposition af kvælstof 1998

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011

2. Skovens sundhedstilstand

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Status for svovlregulering

Analyse 27. marts 2014

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2017

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Demografiske udfordringer frem til 2040

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

4. Forudsætninger Forudsætninger for prognosen

27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Transkript:

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 9 Faglig kommentering: Claus Nordstrøm Kvalitetssikring, centret: Kirsten Bang

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Nærværende notat er en opfølgning på DCE-notatet Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid fra den 2. oktober 2015 (Ellermann, 2015). Dette notat undersøgte effekten af reguleringen af svovlemissionerne, som trådte i kraft den 1. januar 2015 i Nordsøen og Østersøen. Disse områder er begge udpeget til Sulphur Emission Control Areas (SECA s) under den Internationale Søfartsorganistions (IMO) MAR- POL konvention (International Convention for the Prevention of Pollution From Ships). Efter den 1. januar 2015 er det tilladte indhold af svovl i skibsbrændstof blevet reduceret med en faktor 10 set i forhold til tidligere. Resultaterne præsenteret i nærværende notat viser et tydeligt fald i koncentrationerne af svovldioxid (et fald i størrelsesordenen 50-60 %) i forbindelse med indførelse af de skrappere krav til indholdet af svovl i skibsbrændstof. Konklusionerne i dette notat er derfor identiske med konklusionerne fra DCE-notatet fra 2015. Resultaterne præsenteret i nærværende notat inkluderer de færdigt kontrollerede data fra hele 2015 samt foreløbige resultater fra de først fem måneder af 2016 og er således væsentligt bedre underbyggede end i det foregående notat. Notatet fra 2015 byggede kun på de foreløbige resultater fra de fem første måneder af 2015, hvilket grundet de naturlige variationer i de meteorologiske forhold er en relativt kort tidsperiode for undersøgelse af udviklingstendens i luftkoncentrationer. Årsmiddelværdier Ændringen i årsmiddelkoncentrationerne for svovldioxid siden 1989 kan ses i figur 1. De største fald i koncentrationerne fandt sted i 1990 erne. Faldet i koncentrationerne skete betydeligt hurtigere ved Tange end på Anholt. Dette skyldes effekten af reduktioner i de landbaserede kilder, som påvirker Tange mere end Anholt. De landbaserede kilder blev reguleret via nationale og internationale tiltag i 1980 erne og 1990 erne, mens udledningerne fra skibstrafikken først blev reguleret i Østersøen fra maj 2006 og fra Nordsøen i august 2007. Som det fremgår af målingerne var Tange i 1990 erne i høj grad påvirket af de landbaserede udledninger. Anholt, med sin placering midt i Kattegat, ligger længere væk fra de større landbaserede kilder, men omvendt ligger øen tæt ved de stærkt trafikerede skibsruter i Kattegat. Dette er baggrunden for at udledningerne af svovldioxid fra skibstrafik har spillet en større rolle for koncentrationsniveauerne på Anholt end det har været tilfældet for Tange. Forskellen i tidspunktet for regulering af landbaserede kilder og skibstrafik ses derfor i, hvornår faldet i svovldioxidkoncentrationerne slår igennem på de to målestationer. Koncentrationerne af svovldioxid var således størst på Tange i 1990 erne, mens koncentrationerne efter 2000 har været størst på Anholt. 3

Koncentration, µgs/m 3 3 2,5 2 1,5 1 0,5 SO 2 Risø Tange Anholt 0 1989 1994 1999 2004 2009 2014 Figur 1. Årsmiddelkoncentrationer af svovldioxid angivet som µg S/m 3. Data for 2016 dækker kun perioden fra januar til maj, og det er foreløbige data. I perioden fra 2000 til 2006 var der et relativt stabilt koncentrationsniveau på både Anholt og Tange, hvorefter der ses et relativt stort fald fra 2006 til 2007, hvor faldet er størst på Anholt og lidt mindre på Tange. Dette fald i koncentrationerne er sammenfaldende med den første regulering af udledningerne fra skibstrafik, hvor indholdet af svovl i skibsbrændstof er reduceret fra omkring 2,7 % i gennemsnit til et maksimalt tilladt indhold på 1,5 % efter den 1. januar 2007. Faldet i koncentrationsniveauerne mellem 2006 og 2007 er større på Anholt end ved Tange. Dette hænger igen sammen med andelen af svovldioxid fra skibstrafik. På Anholt stammer omkring to tredjedele af svovldioxiden fra skibstrafik, mens det kun er omkring en tredjedel ved Tange (Ellermann, 2015). Derfor må det forventes, at faldet i svovldioxid er størst på Anholt og noget mindre ved Tange. I 2010 indførtes andet trin i reguleringen af svovl i skibsbrændstof. Denne gang var der tale om en reduktion i det tilladte svovlindhold i fuelolie til skibstrafik fra 1,5 % til 1,0 %, som trådte i kraft 1. marts 2010. På Anholt ses et svagt fald i årsmiddelkoncentrationerne mellem 2009 og 2010, mens der registreres en mindre stigning i niveauerne ved Tange. Omkring 2010 ses derfor ikke noget sammenfald mellem de målte ændringer i koncentrationerne og den forventede nedgang i udledningerne. Denne relative lille nedsættelse af det tilladte indhold af svovl i skibsbrændstof (fra 1,5 % til 1,0 %), sammen med de naturlige variationer i de meteorologiske forhold må antages at være årsagen til, at denne reduktion ikke kan erkendes i målingerne. Den 1. januar 2015 kom det tredje trin i nedsættelsen af svovludledningerne. Denne gang var der tale om et fald på en faktor 10 i det tilladte svovlindhold i fuelolie til skibstrafik fra 1,0 % til 0,1 %. Som det ses af figur 1 er koncentrationerne på alle målestationerne i 2015 og 2016 mindre end i 2014 og de foregående fire år, hvilket viser, at nedsættelsen af svovl i skibsbrændstof har haft effekt. Faldet er størst på Anholt, hvilket underbygger, at der er tale om et fald som følge af reduktion i udledningen af svovldioxid fra skibstrafik. Årsagen til den relativt høje koncentration i 2014 forklares i næste afsnit. 4

Månedsmiddelværdier Figur 2 viser udviklingen i månedsmiddelkoncentrationer siden 2011. Data til og med 2015 er fuldt kvalitetskontrollerede, mens resultaterne fra 2016 kun omfatter de foreløbige resultater fra de første fem måneder. Da der er en vis årstidsvariation i udledningerne af svovldioxid, så vil en sammenligning af middelværdierne for januar-maj 2016 med årsmiddelværdierne for de tidligere år give fejl i forhold til vurdering af effekten af reduktionen af svovlindhold i skibsbrændstof. En sammenligning baseret på middelværdier for perioden fra januar til maj giver derfor en bedre vurdering af effekten. På figur 2 ses udviklingstendensen for månedsmiddelværdierne for 2011 og frem. For alle tre målestationer ses et markant fald i månedsmiddelværdierne efter årsskiftet 2014/2015. Faldet er mest markant for Anholt, hvor der i 2015 og 2016 måles de laveste værdier siden 2011. Det mindste fald ses for Tange, hvor der i de foregående år har været tilsvarende lave månedsmiddelværdier som i 2015 og 2016. Den større ændring i niveauerne for Anholt sammenlignet med de øvrige målestationer skyldes den større andel, som skibsudledningerne udgør af koncentrationerne af svovldioxid på Anholt. 0,9 0,8 SO 2 Risø Koncentration, µgs/m 3 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 Tange Anholt 0,1 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 2. Udviklingstendens for månedsmiddelværdierne for svovldioxid. Koncentrationerne er angivet som µg S/m 3. Data for 2016 er foreløbige. På figur 2 ses endvidere, at der ofte kan være relativt stor forskel mellem månedsmiddelværdierne. Oftest skyldes variationerne mellem månederne de naturlige variationer i de meteorologiske forhold. Dette er for eksempel tilfældet for de høje værdier i januar 2014. Beregninger af luftmassernes bevægelser viser, at der formentligt er tale om en episode, hvor transport af luft fra Polen igennem nogle dage har givet anledning til de høje værdier (Ellermann, 2015). Polen har fortsat en væsentligt højere udledning af svovldioxid end de øvrige omgivende lande (EMEP, 2016). I forbindelse med undersøgelsen har det vist sig, at de høje månedsmiddelkoncentrationer i efteråret 2014 skyldes en række episoder med særdeles høje koncentrationer af svovldioxid i Danmark, som formentligt skyldes de store udledninger af svovl fra vulkanudbruddet ved Holuhraun på Island, som i perioden fra august 2014 til februar 2015 har udledt store mængder svovldioxid (for flere detaljer henvises til Ellermann (2015)). 5

Når ændringerne i 2015-2016 vurderes til at skyldes andre årsager end de meteorologiske forhold er det på grund af følgende: - Koncentrationerne har aldrig været så lave på Anholt tidligere. - Mønsteret er forandret idet det ser ud til, at de naturlige variationer i 2015 og 2016 svinger omkring et betydeligt lavere niveau. - Forholdet mellem målestationerne er ændret. Hvor Anholt tidligere har svinget med koncentrationer, som generelt lå væsentligt højere end Tange, så ligger Anholt i 2015 og 2016 mere på niveau med Tange. I tabel 1 ses middelværdierne for januar-maj for perioden fra 2011 til 2016. Det fremgår tydeligt, at middelværdierne for alle tre målestationer er væsentligt lavere i 2015 og 2016 end de tidligere fire år. Faldet har været størst for Anholt, hvor middelkoncentrationen er faldet med 0,21 µgs/m 3 set i forhold til middelværdien for perioden 2011-2014, svarende til et fald på 62 %. Faldet er på 50 56 % på de to øvrige målestationer, hvor andelen af svovldioxid fra skibstrafik er noget mindre end på Anholt. 6

Tabel 1. Middelværdier af svovldioxid (µg S/m 3 ) for januar-maj for perioden fra 2011 til 2016, samt middelværdi for perioden januar-maj i 2011-2014 og 2015-2016 og ændring fra 2011-2014 til 2015-2016. Data for 2016 er foreløbige resultater. Januar-maj Anholt Risø Tange µg S/m 3 µg S/m 3 µg S/m 3 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0,35 0,26 0,29 0,43 0,14 0,11 0,34 0,28 0,31 0,42 0,18 0,16 0,27 0,17 0,17 0,25 0,10 0,09 Middel 2011-2014 Middel 2015-2016 Faldet med (µg S/m 3 ) Ændring % 0,33 0,13 0,21 62 0,34 0,17 0,17 50 0,22 0,10 0,12 56 7

Sammenfatning og konklusion Nordsøen og Østersøen er begge udnævnt til Sulphur Emission Control Areas (SECA s) under den Internationale Søfartsorganistions (IMO) MAR- POL konvention (International Convention for the Prevention of Pollution From Ships). Den 1. januar 2015 trådte et nyt trin i reguleringen i kraft, hvor det tilladte indhold af svovl i skibsbrændstof blev reduceret med en faktor 10. Målet med denne undersøgelse er at vurdere, om den forventede store ændring i udledningerne kan ses i målingerne af svovldioxid i Danmark. Udviklingstendensen for koncentrationerne af svovldioxid på de tre baggrundsmålestationer Anholt, Tange og Ulborg viser et stort fald i koncentrationerne af svovldioxid på de tre målestationer i forbindelse med årsskiftet 2014/2015. Faldet er størst på Anholt, hvor middelkoncentrationen for januar-maj i 2015 og 2016 er faldet med 0,21 µgs/m 3 set i forhold til middel af 2011-2014, svarende til et fald på 62 %. Faldet er omkring 50-56 % på de to øvrige målestationer, hvor andelen af svovldioxid fra skibstrafik er noget mindre end på Anholt. Det er derfor DCE s konklusion, at de lavere tilladte grænser for indhold af svovl i skibsbrændstof har givet anledning til en reduktion af udledningerne, og at dette er årsag til langt hovedparten af det store fald i koncentrationerne. Det skal bemærkes, at data fra 2016 endnu ikke er fuldt kvalitetskontrollerede, men typisk giver den afsluttende datakontrol kun anledning til mindre justeringer i de beregnede middelværdier, hvorfor hovedkonklusionen ikke forventes at blive ændret. 8

Litteratur Ellermann, T., 2015. Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid. DCE-notat. 14 s., http://dce.au.dk/fileadmin/- dce.au.dk/udgivelser/notater_2015/fokuspunkt_so2_v2 2_.pdf EMEP,2016. EMEP emissions database. http://www.ceip.at/ms/- ceip_home1/ceip_home/webdab_emepdatabase/ 9