Tillæg nr. 10 til Køge Kommuneplan 2013

Offentligt fremlagt til den 15. juli 2015 Tillæg nr. 10 til Køge Kommuneplan 2013 Udarbejdet i forbindelse med lokalplan 1015 Unitterminal i Køge Forslag 2015

Køge Kommuneplan 2013-25 Forslag til tillæg nr. 10 Redegørelse Kommuneplantillægget udarbejdes sammen med lokalplan 1015, og har til formål at ændre den maksimale bygningshøjde i rammeområde 3E03 fra 12,5 meter til 20 meter, etageantal udgår samt at justere afgrænsningen mellem rammeområde 2R13 (Køge Marina) og rammeområde 3E03 (Nordre Havn). Eksisterende rammeafgrænsning og ændringer Rammeområde 2R13 er udlagt til rekreativt område. Rammeområde 3E03 er udlagt til erhvervsområde. Bygningshøjden ønskes ændret for at give mulighed for at etablere en høj afskærmende bebyggelse i den nordlige del af rammeområdet mellem Unitterminalen og marinaen og for at give mulighed for oplag af containere i tilknytning til Unitterminalen, som ønskes etableret i området. Afgrænsningen imellem de to rammeområder justeres således, at den påkrævede afskærmende vold mellem erhvervshavnen og Køge Marina kan etableres inden for rammeområde 3E03. Rammebestemmelserne for rammeområde 2R13 ændres ikke ved vedtagelsen af dette kommuneplantillæg. 2

Ny rammeafgrænsning Bestemmelser for Kommuneplanramme 3E03 Efter vedtagelse af tillæg nr. 10 til Køge Kommuneplan 2013 gælder følgende bestemmelser for rammeområde 3E03: Anvendelse: Specifik anvendelse: Erhvervsområde Havneerhverv Virksomheder med driftsmæssig tilknytning til havnen som fremstillings- og transportvirksomheder samt engroshandel, administration og lignende. B %: 70 Etage: Højde: 20 Bemærkninger: Servicefunktioner og fællesanlæg kan etableres i området. Hvis hensynet til områdets eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele tillades opført i større højde, såfremt de ikke bryder byprofilen og opfattelsen af kystlandskabet. Ejendommen Havnen 39 (det gamle havnekontor) må endvidere anvendes til ikkehavnerelateret erhverv i form af kontor, serviceerhverv (fx klinik, ejendomsmægler, revisor, restaurant/café), kursusvirksomhed og kulturelle formål. Der må ikke etableres detailhandel eller bolig på ejendommen. Yderst i rammeområdet kan der etableres dækmoler, der i den sydlige ende skal forbindes til Søndre havn med en bro, så der sikres gennemsejling for robåde og kajakker. I den nordlige grænse mod Køge Marina jf. rammeområde 2R13 kan der etableres en afskærmning i form af en jordvold. 3

Vedtagelse Køge Byråd vedtog den 28. april 2015 at sende forslag til lokalplan 1015 og forslag til kommuneplantillæg nr. 10 i offentlig høring fra den 6. maj 2015 til den 15. juli 2015. Retsvirkninger Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkninger betyder, at Køge Byråd kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. 4

Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering Marts 2015 Udgivelsesdato : 16. marts 2015 Vores reference : 23.0303.33 Udarbejdet : GUV/MFC/DBP/CAH/KGL/ANR/KKP Kontrolleret : Annette Lützen Møller

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 1.1 Projektets baggrund 4 1.2 Projektafgrænsning 5 2 ALTERNATIVER 9 2.1 0-alternativet 9 2.2 Alternativ geografisk lokalisering af Unitterminalen 10 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ 12 3.1 Baggrund 12 3.2 Hvad er VVM? 12 3.3 Beskrivelse af projektet 13 3.4 Alternativer 16 3.5 Planforhold 17 3.6 Trafik 17 3.7 Støj og vibrationer 17 3.8 Luftkvalitet og klima 18 3.9 Friluftsliv 19 3.10 Landskab og kulturmiljø 20 3.11 Fortidsminder på land og marinarkæologiske interesser 20 3.12 Natur 21 3.13 Geologi og grundvand 22 3.14 Ressourcer og affald 22 3.15 Uheld og risici 23 Side 1

3.16 Befolkning og sundhed 23 4 PROJEKTBESKRIVELSE 25 4.1 Lokalisering og indretning 25 4.2 Adgangsforhold 27 4.3 Anlægsarbejde 28 4.4 Drift af Unitterminalen 30 4.5 Tidsplan 33 4.6 Forventet materielanvendelse 34 4.7 Råstoffer og affald 35 4.8 Uheld og risici 37 5 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER 40 5.1 Planlægning, VVM og miljøvurdering 40 5.2 Planforhold 42 5.3 Øvrig lovgivning 52 6 EKSISTERENDE MILJØFORHOLD OG VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 56 6.1 Trafik 56 6.2 Støj og vibrationer 64 6.3 Luftkvalitet 92 6.4 Friluftsliv 105 6.5 Landskab og kulturmiljø 113 6.6 Kulturlandskabet/landskabet i dag 114 6.7 Fortidsminder på land og marinarkæologiske interesser 135 6.8 Natur 137 6.9 Geologi og grundvand 145 Side 2

6.10 Befolkning og sundhed 149 7 OVERVÅGNING 154 8 MANGLENDE OPLYSNINGER 155 9 REFERENCER 156 Side 3

1 INDLEDNING 1.1 Projektets baggrund Køge Kommune er inde i en rivende udvikling ikke mindst på erhvervshavnen. Nutidens havn i Køge er en aktiv og dynamisk havn med masser af trafik og en fremtid præget af yderligere udvikling. Køge Havn lægger plads både til vands og til lands til en lang række virksomheder, som nyder godt af både beliggenhed, infrastruktur og hele erhvervsklyngen på havnen. For at imødekomme det stigende behov for ledige havnearealer ønsker Køge Havn at etablere en unitterminal (en godsterminal) inden for de dækværker, der er under udførelse. Unitterminalen skal etableres i fortsættelse af det igangværende anlægsarbejde ved Køge Jorddepot. Unitterminalen skal anvendes til håndtering af gods, som transporteres til og fra området med skib på trailere og containere. Herved kan virksomheder med havneformål og havnerelaterede erhvervsformål også i fremtiden etablere sig i Køge Havn og havnen kan udbygge sin forretningsmæssige position som en af Østdanmarks førende erhvervshavne. Etableringen af en unitterminal er i overensstemmelse med Byrådets målsætning om at arbejde for at styrke sammenhæng og udvikling af Skandinavisk Transport Center og Køge Havn, som det er udtrykt i Køge Kommuneplan 2013 (Ref. 1). Unitterminalen etableres som en opfyldning på søterritoriet (bag Køge Havns kommende dækkende værker). Som konsekvens af projektet overgår en del af søterritoriet således til landområde. Anlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Køge Kommune er den ansvarlige planmyndighed for den del af projektet der finder sted på land og som er omfattet af planlovens bestemmelser. Køge Kommune har vurderet at projektet er omfattet af Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1, bilag 1 punkt 8b Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1.350 tons. Projektet kan derfor først realisereres, når der er tilvejebragt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig skal der udstedes ny lokalplan, der omfatter Unitterminalen. Plangrundlaget skal vedtages af kommunalbestyrelsen. Kommuneplantillægget og lokalplanen er yderligere omfattet af reglerne om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. 1 Etablering af Unitterminalen i Køge blev anmeldt til Køge Kommune 25. juni 2013. Projekter, som er skriftligt anmeldt før den 1. januar 2014, behandles efter bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010, jf. 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014. Side 4

Da de lovmæssige krav til indholdet af miljøvurdering og VVM-redegørelse næsten er identiske, er redegørelse og miljøvurdering samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelsen. VVM-processen er igangsat med en forudgående offentlig høring (idéfase) i perioden 27/8-17/9 2014. Idéfasen har danne grundlag for fastlæggelse af VVMredegørelsens indhold. Der indkom ét høringssvar, der er behandlet i afsnit om Planog lovmæssige rammer. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse skal i offentlig høring i minimum 8 uger, før planforslagene kan behandles endeligt af Byrådet. I høringsperioden har borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at fremsende bemærkninger til planforslagene. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planforslagene. Trafikstyrelsen, der er myndighed for den del af projektet, der foregår på søterritoriet, som er omfattet af Havnelovens bestemmelser, og Kystdirektoratet, der er myndighed for uddybning af sejlrenden uden for dækkende værker, som er omfattet af Kystbeskyttelseslovens bestemmelser, har vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt iht. de respektive lovgivninger og har udstedt tilladelse til gennemførelse af projektet. 1.2 Projektafgrænsning Miljøredegørelsen omhandler de miljømæssige effekter af etablering og drift af Unitterminalen (landanlægget til havneformål) bag nordre dækmole i Køge Havn. I Køge er der er en lang række af planlagte og igangværende projekter, som i sig selv og sammen med en kommende Unitterminal påvirker omgivelserne f.eks. visuelt, trafikalt og støjmæssigt. Der er derfor foretaget en afgrænsning af, hvilke planlagte og igangværende projekter, der indgår VVM-undersøgelsen, se også afsnit om 0-alternativ (afsnit 2.1). Projektafgrænsningen beskrevet i 0-alternativet tager blandt andet udgangspunkt i de aktuelle myndighedsforhold. Nedenfor beskrives den myndighedsmæssige afgræsning mellem Unitterminalen og øvrige aktuelle projekter i Køge Havn. Myndighedskompetencen for så vidt angår tilladelser og plandokumenter for Unitterminalen er delt mellem Køge Kommune, Trafikstyrelsen og Kystdirektoratet. Køge Kommune er planmyndighed og skal udfærdige lokalplanforslag samt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for landanlægget til havneformål. Vurderingen af potentielle effekter i anlægs- og driftsfasen vil udelukkende omfatte effekter på land med henvisning til, at Trafikstyrelsen, der har myndighedskompetencen på søterritoriet, har vurderet anlægsprojektets potentielle miljøeffekter på søterritoriet og har godkendt etablering af opfyldningen (se nedenfor). Side 5

1.2.1 Myndighedsmæssig afgrænsning Trafikstyrelsen anlægstilladelse bag dækkende værker Trafikstyrelsen har givet tilladelse til selve anlægsarbejdet, hvilket dækker etablering af Unitterminalen på søterritoriet (bag havnens dækkende værker, dvs. bag nordre dækmole) herunder Etablering af indfatning (ramning af spunsvægge) Opfyldning af det indfattede areal med indpumpet sand og/eller ren jord Etablering af kaj Uddybning af havnebassiner Trafikstyrelsen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for etablering af Unitterminalen og supplerende uddybning af havnebassiner fra 8,5 til 9,5 m under forudsætning af, at havnens dækmoler etableres først. Afgørelsen er truffet i henhold til bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. Trafikstyrelsen har endvidere truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en marinarkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdets igangsættelse (pågår). Kystdirektoratet tilladelse til uddybning af sejlrende uden for de dækkende værker Uddybning af sejlrenden ind til Køge Havn kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vurderer samtidig, om der skal udfærdiges en VVM-redegørelse for uddybningen i henhold til bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. Kystdirektoratet gav tilladelse til uddybningen d. 26. november 2014 og har vurderet, at uddybningen ikke er VVM-pligtig. 1.2.2 Afgrænsning i forhold til andre projekter i Køge Der foregår i øjeblikket en lang række anlægsaktiviteter i Køge Havn, ligesom der er kommende projekter og anlægsaktiviteter på vej, både i og nær Køge Havn: Den tekniske afskærmning mellem havn og marina (under etablering) Nye ydermoler/dækværker i form af Nordmole (under udførelse) Sydmole og Tværmole. Uddybning af sejlrende og havnebassin (planlagt) Køge Jorddepot (under opfyldning) Køge Kyst, Søndre Havn (delvist planlagt) Køge Marina (under planlægning) Side 6

Ovenstående projekter indgår i miljøredegørelsen i forbindelse med vurdering af kumulative effekter, ligesom de i relevant omfang er medtaget på visualiseringer og plantegninger, for at skabe en overordnet forståelse for, hvorledes havneområdet vil udforme sig, når og hvis projekterne gennemføres. Udviklingsplanerne for Køge Marina er endnu på så tidligt et stadie, at det ikke forventes muligt at medtage detailplaner. VVM-redegørelsen vil derfor forholde sig til den eksisterende planlægning og dermed de aktuelle forhold på marinaen. Ved Køge Kyst/ Søndre Havn angives den planlagte maksimale bebyggelse. Miljøpåvirkningerne fra Jorddepotet samt etablering af dækmolerne og arealet til dækmoler er behandlet i VVM-undersøgelsen for Køge Havn, Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder fra 2004 (Ref. 4). Den tekniske afskærmning mellem havn og marina er under etablering (marts 2015). Side 7

Figur 1 Projektområde med Unitterminal samt øvrige igangværende og planlagte anlæg i og nær Køge Havn Side 8

2 ALTERNATIVER VVM-redegørelsen skal beskrive konsekvensen af, at havneudvidelsen ikke gennemføres, det såkaldte 0-alternativ. Derudover skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af de væsentligste alternativer herunder alternative geografiske placeringer, som Køge Havn har undersøgt forud for valget af hovedforslaget (beskrevet i afsnit 4). I dette kapitel beskrives 0-alternativet og øvrige fravalgte alternativer. Der indkom ikke forslag til alternativer i idéfasen. 2.1 0-alternativet VVM-redegørelsens vurderinger af projektets potentielle miljøpåvirkninger skal foretages i forhold til et referencegrundlag, som kaldes 0-alternativet. 0-alternativet beskriver en situation, hvor projektet ikke gennemføres, men svarer ikke til status quo svarende til de eksisterende forhold (efterår 2014). 0-alternativet er således en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden en realisering af projektet jf. VVM-bekendtgørelsen. (Ref. 2). Unitterminalen forventes færdigetableret og klar til drift - år 2022. 0-alternativet defineres i dette projekt som den forventede situation i 2022 og omfatter følgende forhold: Unitterminalen etableres ikke Havnens dækmoler er færdigetableret Køge Jorddepot er færdigopfyldt Det opfyldte jorddepot er delvis taget i brug af virksomheder med havneformål Der er uddybet til 8,5 m i havnebassin og havnens sejlrende De potentielle påvirkninger på trafikale forhold, støj, luftkvalitet samt landskabelige visuelle forhold er i relevant omfang foretaget med situationen i 2022 som referencegrundlag. I disse vurderinger er følgende planlagte og igangværende projekter desuden medtaget: Udvikling af Køge Kyst og Søndre Strand Teknisk afskærmning mellem havn og marina Universitetssygehus Køge I miljøvurderingerne for alle øvrige forhold er dagens situation/de eksisterende forhold anvendt som referencegrundlag. Side 9

Overordnet vurderes 0-alternativet at have den konsekvens, at antallet af kajmeter samt baglandsarealer i Køge Havn reduceres væsentligt i forhold til, hvis Unitterminalen etableres. Ligeledes vil vanddybden i havnens bassiner og sejlrenden kun forøges til 8,5 m og ikke til de planlagte 9,5 m. Uden forøgelse af antal kajmeter, baglandsarealer og kun en mindre forøgelse af vanddybde i havn og sejlrende, vil havnen ikke kunne tilbyde rederierne mulighed for anløb med de store ro-ro-skibe og containerfeederskibe. Som konsekvens heraf må det forventes, at godsomsætningen bliver væsentligt mindre og dermed, at der skabes færre arbejdspladser i havnen, da ruterne vil gå til andre havne, eller godset vil blive transporteret via landevej/motorvej. Såfremt Unitterminalen ikke etableres, kan havbundsmaterialerne fra uddybning af havnebassin og sejlrende ikke genanvendes til opfyldning af terminalen. Materialerne skal derfor bortskaffes på anden vis, dvs. eventuelt anvendes som fyld i et undersøisk rev inden for havneområdet eller f.eks. klappes på godkendt klapplads på søterritoriet. Såfremt materialerne klappes vil sejlads til klappladsen medføre udledning af luftforurenende stoffer, der udsendes støj i forbindelse med sejlads og klapning, og endelig vil havmiljøet midlertidigt udsættes for spredning af klapsedimenter, inden disse bundfældes med evt. overlejring af naturtyper og arter til følge. Samlet set vurderes klapning at aflede en større miljøpåvirkning end ved den genanvendelse af materialerne, som vil ske ved etablering af Unitterminalen. Der henvises til afsnit om trafikale forhold, støj, luftkvalitet og landskabelige forhold for en beskrivelse af påvirkningen afledt af 0-alternativet. 2.2 Alternativ geografisk lokalisering af Unitterminalen 2.2.1 Alternativ lokalisering i Køge Havn Der er gjort en række overvejelser omkring placeringen af Unitterminalen inden for Køge Havn. Der i dag ikke sammenhængende ledige arealer af tilstrækkelig størrelse i den eksisterende havn. Når jorddepotet er fyldt op, vil det nye havneområde udgøre ca. 40 ha, og der er et større antal kajmeter tilknyttet. Imidlertid er der indgået forhåndsaftaler om udlejning af ca. 75% af arealet, hvorfor der ikke kan tilbydes tilstrækkelige baglandsarealer til en Unitterminal i dette område. Havnen afgrænses mod nord af Køge Marina og mod syd af det planlagte boligområde Køge Kyst, så der er ikke muligheder for at udvide havnen ved etablering af de efterspurgte landarealer andre steder i Køge Havn end det valgte. Samlet set er det vurderingen, at Unitterminalen ikke kan lokaliseres på andre placeringer end den valgte inden for Køge Havns område. Side 10

2.2.2 Alternativ lokalisering uden for Køge Havn En række forudsætninger skal være opfyldt for at der kan etableres en havneterminal, som den Køge Havn ønsker at etablere: Dels er der behov for et stort antal kvadratmeter baglandsarealer til håndtering af trailere og containere. Dels er der behov for et større antal kajmeter for at kunne afvikle skibstrafikken. Dels er der behov for en vanddybde på 9,5 m for at havnen kan modtage de skibsstørrelser, som i dag anvendes til godstrafik, som havnen ønsker at tiltrække. Endelig er der store krav til infrastrukturen i baglandet. Særligt spiller det en rolle at trafikken på land kan afvikles med stor fremkommelighed og uden miljø- og sikkerhedsmæssige konflikter i forhold til den omkringliggende bebyggelse. Det er ligeledes vigtigt med nem og kort adgang til motorvejsnettet (Ref. 3). Etablering af en havneterminal uden for Køge Havn, dvs. i en anden havn som eksempelvis Kalundborg, Stigsnæs eller i en sydsvensk havn, vil medføre, at Køge Havn mister indtægten ved driften af terminalen - med mindre havnen kan overtage havnedriften i en ny placering på samme vilkår som ved placering i Køge. Samtidig vil etablering af en havneterminal på en lokalitet uden for Køge Havn formentlig medføre en betydelig investering i nye anlæg evt. i form af nyetablerede landområder på søterritoriet. Etablering af Unitterminalen i en anden havn vil som i Køge påvirke omgivelserne med emissioner i form af støj og luftforurenende stoffer mv., hvorfor den miljømæssige gevinst ved at flytte terminalen til en anden lokalitet må betragtes som værende lokal. Samlet set anses det hverken for at være en økonomisk eller miljømæssig fordel at lokalisere Unitterminalen uden for Køge Havn, og en alternativ placering af terminalen bliver derfor ikke gjort til genstand for selve VVM-undersøgelsen. Side 11

3 IKKE TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport. I afsnittet gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger af miljøet ved gennemførelse af det foreslåede projekt. 3.1 Baggrund For at imødekomme det stigende behov for ledige havnearealer ønsker Køge Havn at etablere en unitterminal (en godsterminal) inden for de dækværker, der er under udførelse. Unitterminalen skal etableres i fortsættelse af det igangværende anlægsarbejde ved Køge Jorddepot og skal anvendes til håndtering af gods, som transporteres til og fra området med skib på trailere og containere. Herved kan virksomheder med havneformål og havnerelaterede erhvervsformål også i fremtiden etablere sig i Køge Havn, og havnen kan udbygge sin forretningsmæssige position som en af Østdanmarks førende erhvervshavne. Etableringen af en unitterminal er i overensstemmelse med Byrådets målsætning om at arbejde for at styrke sammenhæng og udvikling af Skandinavisk Transport Center og Køge Havn, som det er udtrykt i Køge Kommuneplan 2013. Unitterminalen etableres som en opfyldning på søterritoriet (bag Køge Havns kommende dækkende værker). Som konsekvens af projektet overgår en del af søterritoriet således til landområde. 3.2 Hvad er VVM? Køge Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet (VVM), dvs. en vurdering af Unitterminalens mulige påvirkninger af miljøet i både anlægs- og driftsfasen. Formålet med VVM-undersøgelsen er dels at forbedre beslutningsgrundlaget, før der tages endelig stilling til projektet, dels at minimere påvirkningerne på omgivelserne og dels at inddrage Køge Kommunes borgere og andre interessenter i processen. VVM-redegørelsen skal detaljeret kortlægge og vurdere de miljømæssige påvirkninger af Unitterminalen. Redegørelsen vil blive fremlagt for Byrådet som bilag til et kommuneplantillæg for området. Projektet kan først realisereres, når VVM-redegørelsen er politisk behandlet, og der er tilvejebragt kommuneplantillæg. Samtidig skal der udstedes ny lokalplan, der omfatter Unitterminalen. Plangrundlaget skal vedtages af kommunalbestyrelsen. Kommuneplantillægget og lokalplanen er yderligere omfattet af reglerne om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da de lovmæssige krav til indholdet af miljøvurdering og VVM-redegørelse næsten er identiske, er redegørelse og miljøvurdering samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelsen. Side 12

Som indledning til arbejdet med nærværende VVM-redegørelse blev der afholdt en offentlig høring (idéfase) i perioden 27/8-17/9 2014. Idéfasen har dannet grundlag for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. Der indkom ét høringssvar, der er behandlet i VVM-redegørelsen. Plangrundlaget og VVM-redegørelsen skal i offentlig høring i minimum 8 uger, før planforslagene kan behandles endeligt af Byrådet. I høringsperioden har borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at fremsende bemærkninger til planforslagene. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planforslagene. Trafikstyrelsen, der er myndighed for den del af projektet, der foregår på søterritoriet (omfattet af Havnelovens bestemmelser), og Kystdirektoratet, der er myndighed for uddybning af sejlrenden uden for dækkende værker (omfattet af Kystbeskyttelseslovens bestemmelser), har vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt iht. de respektive lovgivninger og har udstedt tilladelse til gennemførelse af projektet. Nærværende VVM-redegørelse redegør for projektet og de væsentligste afledte miljøpåvirkninger som følge af anlægs- og driftsfasen. 3.3 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af en unitterminal, dvs. et havneanlæg med standpladser for trailere, anløbspladser for Ro/Ro fartøjer og containerskibe og håndtering af trailere og containere ind og ud af havnen. Terminalen forventes etableret i perioden 2016-2022. Terminalen etableres på et nyt areal bag den nye Nordmole for Køge Havn og omfatter et areal på ca. 24 ha. På Figur 2 ses et oversigtskort over Køge Havn med en visualisering af den kommende Unitterminal samt erhvervsområdet, som etableres, når Køge Jorddepot er fyldt op. Side 13

Figur 2 Projektområde med Unitterminal samt øvrige igangværende og planlagte anlæg i og nær Køge Havn Side 14

Unitterminalen etableres ved opfyldning af et område bag Nordmolen, således at der tilvejebringes 900 m ny kaj til anløb af Ro/Ro fartøjer og containerfeederskibe. Der etableres mulighed for opstilling af trailere samt selvkørende enheder (lastbiler) i størrelsesorden 250 enheder. Der opføres enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etager. Derudover skal der etableres køreveje internt på arealet. Der planlægges etableret anløbsplads til to containerskibe på den sydlige del af kajstrækningen, mens bagarealet i terminalens sydlige del udlægges til håndtering og omsætning af containere. Der etableres to Ro/Ro-lejer i den nordlige del af terminalen, hvor bagarealet reserveres til opstilling og omsætning af trailere. 3.3.1 Adgangsforhold og infrastruktur De eksisterende havnearealer ligger sydvest for det nye havneområde. Det nye havneområde omfatter det nye erhvervsområde (i dag Køge Jorddepot) og Unitterminalen. Der er adgang til de eksisterende havnearealer fra Køge Bugt Motorvejen via Lyngvej (fra motorvejsafkørsel 32) og Værftsvej. Efter etablering af Unitterminalen vil Værftsvej/Nordhavnsvej/Arctic Kaj være den primære adgangsvej til terminalen. Anlægsarbejde og efterfølgende drift af terminalen Etablering af havneudvidelsen vil omfatte: Anlæg af 900 m kaj og nye havnebassiner med svajebassin Anlæg af 24 ha baglandsarealer Adgangsvej fra havneanlæggets nordlige ende, dvs. via den vej som i dag anvendes som adgangsvej til Køge Jorddepot Intern kørevej i Unitterminalen Uddybning af havnebassin inkl. sejlrende til havnen Enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etagers højde. Der forventes i størrelsesordenen 2 x 1000 m 2 kontor/værkstedsbyggeri 2-3 kontor- og administrationsbygninger i op til 20 m s højde. Anlægsarbejdet planlægges påbegyndt i 2016, og Unitterminalen forventes opfyldt i 2018 i takt med modtagelse af rene uddybningsmaterialer suppleret med ren jord. Unitterminalen forventes at stå endelig færdig i 2022. Hele terminalen vil efter en opbygningsperiode på 10-15 år blive anvendt til godshåndtering (se nedenfor). I opbygningsperioden vil dele af Unitterminalen blive udnyttet til konventionel havnedrift som f.eks. håndtering af skrot, biomasse o.lign. 3.3.2 Drift af terminalen Driften af havnen fremskrives til 2030 og forventes at omfatte: Side 15

Anløb af omkring 8-10 skibe ugentligt, dels Ro/Ro-fartøjer og dels containerskibe (skibslængde op til ca. 200 m og størrelse > 1350 t). Der forventes op til tre skibe ved kaj samtidigt, dvs. ét Ro/Ro-skib og to containerskibe eller to Ro/Ro-skibe og ét containerskib En godsomsætning på årligt omkring 400.000 ton / 20.000 TEU Opstilling af op til 250 trailere og oplag af op til 400 containere Håndtering af unitiseret gods (trailere og containere) med terminaltraktorer, mobilkraner, reach stackers og andet havneudstyr Tung trafik i form af primært lastbiler og i mindre omfang modulvogntog i størrelsesorden 170 biler ind og 170 biler ud i døgnet Området forventes befæstet, og der etableres de nødvendige køreveje. 3.4 Alternativer VVM-redegørelsens vurderinger af projektets potentielle miljøpåvirkninger skal foretages i forhold til et referencegrundlag, som kaldes 0-alternativet. 0-alternativet beskriver en situation, hvor projektet ikke gennemføres, men svarer ikke til status quo svarende til de eksisterende forhold (2015). 0-alternativet er således en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden en realisering af projektet. Unitterminalen forventes færdigetableret og klar til drift - år 2022. 0-alternativet defineres i dette projekt som den forventede situation i 2022 og omfatter følgende forhold: Unitterminalen etableres ikke Havnens dækmoler er færdigetableret Køge Jorddepot er færdigopfyldt Det opfyldte jorddepot er delvis taget i brug af virksomheder med havneformål Der er uddybet til 8,5 m i havnebassin og havnens sejlrende De potentielle påvirkninger på trafikale forhold, støj, luftkvalitet samt landskabelige visuelle forhold er i relevant omfang foretaget med situationen i år 2022 som referencegrundlag. Det er vurderet, at Unitterminalen ikke kan lokaliseres på andre placeringer end den valgte inden for Køge Havns område, og det anses hverken for at være en økonomisk eller miljømæssig fordel at lokalisere Unitterminalen uden for Køge Havn. Side 16

3.5 Planforhold 3.6 Trafik Projektet etableres i overensstemmelse med de politikker og planer, der er gældende for Køge Kommune samt med spildevands-, affalds-, vandforsynings-, varme- og klimatilpasningsplanen mv. Som konsekvens af projektet vedtages et nyt kommuneplantillæg med tilhørende lokalplan for Unitterminalen. Unitterminalen vil hovedsageligt skabe mere tung trafik på det omkringliggende vejnet end i dag. Derfor skal det sikres, at der ikke opstår kapacitetsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige problemer på de strækninger, der berøres af ændringen. Stort set al trafik til og fra terminalen vil efter terminalen er anlagt foregå via (1) Lyngvej mellem afkørsel 32 på Køge Bugt Motorvejen og Københavnsvej og (2) Værftsvej mellem Københavnsvej og adgangsvejen til Unitterminalen. Både Lyngvej og Værftsvej er af Køge Kommune kategoriseret som primære trafikveje og gennemfartsveje. I driftsfasen viser de udførte beregninger en stigning i trafikken fra dagens situation til driftssituationen for Unitterminalen og Køge Jorddepot på henholdsvis 12 % for Lyngvej og 13 % for Værftsvej. Den øgede trafikmængde udgøres fortrinsvist af den generelle trafikvækst og ikke af trafik til og fra Unitterminalen, og det kan konkluderes, at etableringen af Unitterminalen ikke vil medføre kapacitets- eller fremkommelighedsproblemer på det offentlige vejnet. Den relativt beskedne stigning i trafikmængden som følge af etablering af Unitterminalen vurderes ikke at medføre ændringer i det samlede uheldsbillede på influensvejnettet. Det eksisterende forbud for lette trafikanter mod at færdes langs influensvejnettet forhindrer de ofte alvorlige uheld mellem tunge køretøjer og lette trafikanter. Trafiksikkerheden ændres dermed ikke i forhold til dagens situation, ligesom hverken de nuværende forhold for cyklister og fodgængere eller den kollektive trafik påvirkes af projektet. 3.7 Støj og vibrationer I forbindelse med etablering af Unitterminalen vil anlægsarbejder såsom nedramning af spuns, indbygning af materialer og transport af materialer mv. generere støj. De støjende anlægsarbejder vil som udgangspunkt søges udført inden for almindelig arbejdstid. På baggrund af støjberegninger vurderes det, at anlægsarbejderne ikke vil give anledning til støj i dagperioden, som overstiger Køge Kommunes grænseværdier for støj fra bygge- og anlægsarbejder. Det kan ikke afvises, at det i enkelte tilfælde vil være nødvendigt at udføre støjende aktiviteter uden for almindelig arbejdstid. Side 17

Vibrationsgener vil som oftest kun opleves i korte afstande til vibrationskilden, og da afstanden mellem området for den kommende Unitterminal og omkringliggende bygninger er stor, vil der ikke være risiko for bygningsskader og vibrationsgener som følge af anlægsarbejderne. Den eksisterende støj fra Køge Havn stammer primært fra eksisterende virksomheder og fra vejtrafik til og fra havnen. De trafikale ændringer som den fremtidige drift af Unitterminalen medfører er begrænset i forhold til dagens situation og vil ikke give anledning til støjgener fra trafikstøj i Marinaen og på Tangmosevej. Der vil fortrinsvis være skibsanløb og aktiviteter i Unitterminalen i dag- og aftenperioden, og støjen herfra vil overholde de vejledende grænseværdier for støj ved nærmeste boliger og andre støjfølsomme områder. Natlige skibsanløb og aktiviteter kan i nogle tilfælde medføre overskridelse af støjgrænserne i boligkvartererne omkring Emilievej og Tangmosevej. Om overskridelserne vil give anledning til gener, vil afhænge af, om der er baggrundsstøj fra vejtrafik, virksomheder eller andre aktiviteter i området. Det kan ikke udelukkes, at støjen fra Unitterminalen kan høres, hvis man opholder sig udendørs, men det vil være meget svagt, og risikoen for gener er meget lille. Der er ikke fundet teknisk-økonomisk forsvarlige muligheder for støjreduktion af Unitterminalen, og det vil derfor være nødvendigt at dispensere for de vejledende støjgrænser og acceptere støjoverskridelserne i forbindelse med de forventede relativt få skibsanløb i natperioden. Ankomst af skibe om natten og dertilhørende aktiviteter forventes hovedsageligt at ske, når et skib er forsinket i forhold til sejlplanen og vil dermed forekomme relativt sjælden og i værste fald op til 10 gange om året. 3.8 Luftkvalitet og klima Unitterminalen vil medføre udledning af CO 2, stoffer og støv til omgivelserne. Der er derfor foretaget en beregning og vurdering af konsekvensen af projektet herunder af terminalens (1) samlede årlige udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO 2, (2) påvirkning af luftkvaliteten i området samt vurdering af kumulative effekter, samt (3) afsætning af kvælstof i nærliggende naturområder. Mængden af udledte luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO 2 udledt fra Unitterminalen i driftsfasen ses i Tabel 1. Stof NO X [ton/år] Partikler [ton/år] CO 2 [ton/år] Total, alle aktiviteter på terminalen 86 0,13 4.100 Tabel 1: Udledning af luftforurenende stoffer og CO2, driftsfasen Side 18

Grænseværdien for en virksomheds bidrag til forureningen i omgivelserne (B-værdien) er for NO 2 på 125 μg/m 3. Denne grænseværdi er overholdt med god margen, da projektet ikke medfører forureningsbidrag større end 100 μg/m 3 uden for terminalområdet. Der er også foretaget en vurdering af det samlet forureningsniveau for at sammenligne med EUs luftkvalitetskrav. Vurderingerne viser, at det alene er baggrundsforureningen, der har betydning for den samlede forurening i nærområdet. Unitterminalen medfører således ikke overskridelser af EU's luftkvalitetskrav. Samlet kan det konkluderes, at den årlige udledning af drivhusgassen CO 2 fra terminalen svarer til den udledning som ca. 500 mennesker giver anledning til. Aktiviteterne på terminalen medfører en stigning i luftforureningen i området, men EU s luftkvalitetskrav vil dog være overholdt med god margen. Projektet medfører et meget lille bidrag til afsætningen af kvælstof i det nærmest beliggende Natura 2000-område. Bidraget er uden praktisk betydning for påvirkningen på naturområdet, se også afsnit om natur. Uden for terminalens område kan der opstå gener som følge af støv fra anlægsaktiviteterne. For at begrænse eller helt undgå disse gener kan der i relevant omfang iværksættes passende afværgeforanstaltninger som f.eks. befugtning af arealer i tørre perioder. 3.9 Friluftsliv I området omkring Køge Havn foregår der mange frilufts- og fritidsaktiviteter, som udnytter den lette adgang til strand og vand i området. Af sikkerhedsmæssige grunde kan der midlertidigt indføres restriktionsområder omkring Unitterminalen for rekreativ sejlads som følge af anlægsarbejdet, men disse tilrettelægges, så der er mindst mulig gene for rekreative sejlere. Ligeledes vil der efter etablering af nordmole og Unitterminalen ske en lukning af disse for offentligheden i henhold til de internationale terrorsikringsregler. Der vil blive offentlig adgang til molen ved Køge Marina, og forholdene for fritidsfiskeri fra molen vil dermed blive væsentligt forbedret ift. i dag. Desuden vil der også være adgang for gående, bl.a. fritidsfiskere, til sydmolen. Overordnet vurderes etablering og drift af Unitterminalen ikke at medføre en væsentlig påvirkning af udøvelsen af friluftsaktiviteter i området herunder på rekreativ sejlads, badeliv eller adgang til øvrig rekreativ udnyttelse af området, hverken på land eller til vands. Side 19

3.10 Landskab og kulturmiljø Området ved Køge Havn er et åbent kystlandskab med fastlandet og Køge by mod vest, havet mod øst og strandområder mod nord og syd. Vest for Køge by udgør ådalen med Køge Ås et markant landskabsrum. Mod nordvest og syd for området hæver et let kuperet landskab sig op mod bl.a. Højelse og Ejby Ås. Køge bymidte er præget af tæt etagebebyggelse, mens Køge Havn med Søndre Havn, Nordhavnen og Køge Marina er præget af havne- og industribebyggelse med store bygningsvolumener og højder. Industribebyggelsen på havneområdet begrænser i stor udstrækning udsigten mellem by og kyst. Vest for Køge Marina forhindrer Tangmoseskoven og bebyggelse udsigten mellem by og kyst. De indre dele af Køge Bugt består af lave kystlandskaber med overvejende lav bebyggelse, bortset fra industri- og havnebebyggelsen på Køge Havn. Projektområdet ligger uden for udpegede værdifulde landskaber, særlige beskyttelsesområder, geologiske interesseområder, kulturmiljøer, kirkebeskyttelseszoner m.m. og påvirker således ikke direkte disse områder. Unitterminalen vil således kun indirekte ved fjernoplevelsen påvirke de udpegede landskabelige interesseområder i mindre grad. Unitterminalen vil kunne ses fra offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn, fra det åbne kystlandskab nord og syd for havnen og fra havet, mens terminalen med dens elementer ikke vil være synlig fra det højere beliggende bagland eller Køge By. Unitterminalen vil heller ikke kunne ses fra Marinaen, da den tekniske afskærmning, der er under etablering mellem erhvervshavn og marina vil blokere for udsynet. Unitterminalen vil sammen med de øvrige fremtidige bygningselementer i og omkring Køge Havn såsom boliger i Søndre Havn, nye fremskudte dækværker og udvidelsen af Køge Sygehus ændre oplevelsen af Køge Bys profil set fra Køge bugt. Byprofilen vil i fremtiden således fremstå mere markant og være mere dominerende fra havsiden og vil fornemmes mere nærværende, mens landskabet i baggrunden bliver mindre synligt. Samlet set vurderes påvirkningen af de visuelle forhold at variere fra minimal til moderat alt efter om terminalen ses fra kystlandskabet nord eller syd for, ligesom påvirkningen varierer alt efter, hvilken afstand terminalen betragtes fra. 3.11 Fortidsminder på land og marinarkæologiske interesser Før et anlægsarbejde igangsættes, skal området afsøges for eventuelle fortidsminder, som er beskyttet af museumsloven. Side 20

3.12 Natur Da Unitterminalen etableres på et område, som er nuværende havbund, vil projektet således ikke direkte berøre fortidsminder på land. Trafikstyrelsen har i forbindelse med tilladelse til etablering af Unitterminalen stillet vilkår om, at der skal udføres en marinarkæologisk forundersøgelse for at afdække, om etableringen af Unitterminalen kan påvirke fortidsminder på havbunden. I forbindelse med de igangværende marinarkæologiske undersøgelser (vinter 2015) er der gjort to fund: Dels et mindre fund af tovværk, der antages at være over 300 år gammelt, og dels to unikke fund fra Ældre Stenalder (en trindøkse samt en flintkoncentration bestående af to blokke, slagsten, afslag, flækker mv.). Det bliver af Kulturstyrelsen løbende vurderet, hvornår delområderne for anlægsarbejdet kan frigives. Herved sikres det, at projektet ikke medfører en negativ påvirkning på fortidsminder på havbunden i området. Unitterminalen er placeret relativt langt fra de nærmeste områder med beskyttet natur. Det nærmeste område beskyttet under Natura 2000 er Ølsemagle Strand og Staunings Ø, som ligger 1,3 km nord for projektområdet. Ølsemagle Revle er ligeledes udpeget som vildtreservat med formål at beskytte yngle- og rastepladser for vandfugle. Opfyldningen på søterritoriet vil ikke medføre en direkte påvirkning af områder med terrestrisk natur eller på landlevende arter. Støj fra anlægsarbejdet f.eks. fra uddybnings- og opfyldningsarbejder vil være relativ kortvarigt og ikke medføre en væsentlig forstyrrelse af fugle- og dyrelivet i området. Området omkring Køge Jorddepot er også i dag præget af periodevis aktivitet i form af aflæsning af jord samt diverse jordarbejder. De få ynglefugle i området er derfor tilpasset disse forstyrrelser. Området omkring Køge Havn, jorddepotet og Køge Marina huser kun relativt få ynglefugle, såsom stor præstekrave, strandskade, edderfugl, sølvmåge og stormmåge, der yngler på arealet omkring jorddepotet, der grænser op til den nye terminal. Det vurderes ikke, at anlæg og drift af Unitterminalen vil udgøre en risiko for disse arter, da visuelle forstyrrelser og støj i stort omfang vil være sammenlignelig med den aktivitet, der foregår omkring jorddepotet i dag. De rastende ænder i selve havnen vil under anlægsfasen kunne blive lettere forstyrret. I driftsfasen vurderes det, at området omkring Unitterminalen, ligesom den øvrige del af havnen, vil fungere som vinterrasteområde for havænder, dykænder og skalleslugere, men det vurderes, at disse arter ikke vil blive påvirket negativt af projektet. Kommunen har registreret de beskyttede padder spidssnudet frø og springfrø ca. 2,5 km syd for projektområdet på strandengen ved Køge Sønderstrand. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke yngle- eller rasteområder for disse paddearter. Side 21

Der forekommer en del flagermusarter i området omkring Køge, og det er sandsynligt, at flere af disse i nætter med svag vind søger føde over de indre dele af Køge Bugt og i området omkring havnen. Der er dog ikke kendskab til sjældne og truede arter, der forventes at kunne blive påvirket af aktiviteter i Unitterminalen. I forhold til det nærmeste Natura 2000-område og vildtreservatet ved Ølsemagle Revle vil der ikke ske en væsentlig ændring i den forstyrrelse som forekommer i dag. Dette gælder både for ynglefugle og for den kvælstoffølsomme natur i området. Unitterminalen på Køge Havn anlægges i et havneområde, der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet og menneskeskabte habitater. Terminalens placering bag den nye Nordmole vil ikke være årsag til nogen væsentlig påvirkning af naturen i lokalområdet eller af naturen i de nærliggende beskyttede områder. 3.13 Geologi og grundvand Etablering og drift af Unitterminalen vil ikke påvirke kystlandskabet nord for havnen og dermed det udpegede Nationalt Geologiske interesseområde ved Jersie Strand. Der er ikke udlagt drikkevandsinteresser i området, hvor Unitterminalen placeres og opfyldningen skal foretages. Unitterminalen vil blive etableret ved brug af ren jord og uforurenede havbundsmaterialer fra udgravningen af havnebassiner og sejlrenden. Der er derfor ingen risiko for forurening af jord eller grundvand forbundet med opfyldningsarbejderne. For yderligere at hindre forurening af grundvandet og undergrunden vil der blive stillet krav til entreprenørerne om korrekt håndtering og oplag, så spild ved uheld med brændstof og kemikalier så vidt muligt undgås i anlægs- og driftsfasen, ligesom der skal udarbejdes beredskabsplan og føres miljøtilsyn. Samlet set vurderes det, at etablering og drift af Unitterminalen ikke vil påvirke grundvandsmagasinerne i området. 3.14 Ressourcer og affald Etablering af Unitterminalen medfører anvendelse af en række materialer og naturressourcer som f.eks. stål til spunsvægge, asfalt til belægninger, beton til kajer mv. Selve opfyldningen af Unitterminalen etableres ved genanvendelse af sand og ler fra udgravning af sejlrende og havnebassiner samt rent jord fra land. I driftsfasen vil der være et forbrug af el, varme og vand, ligesom der skal afledes spildevand fra terminalen. Spildevand afledes til kommunalt renseanlæg. Side 22

Der vil kun blive produceret meget begrænsede mængder spildevand, farligt affald, forurenet jord og øvrigt affald i anlægsfasen. Hvis der fjernes materialer fra eksisterende konstruktioner, vil disse i muligt omfang blive genanvendt i de nye konstruktioner. Dagrenovation mv. fra byggepladsen vil blive bortskaffet efter Køge Kommunes anvisning under den kommunale dagrenovation. I driftsfasen vil affald blive afhændet til den kommunale affaldsordning. 3.15 Uheld og risici Gods, som transporteres ind og ud af terminalen med skib, er omfattet af de internationale IMO-regler for transporten. Det betyder blandt andet, at der er fastlagt krav til skibenes sikkerheds- og beredskabsforhold, og samlet set medfører reglerne, at der stilles strenge krav til håndtering og emballeringen af farligt gods svarende til de, som er fastlagt for tilsvarende landevejs- og togtransporter. Det forventes ikke, at der skal ske oplagring af farligt gods på Unitterminalen i så store mængder eller lange perioder, at terminalen vurderes at være omfattet af Risikobekendtgørelsen. I forbindelse med håndtering og oplag af brændstof og kemikalier kan der ske spild i forbindelse med uheld. Hvis der sker uheld med forurenende stoffer som f.eks brændstof og kemikalier på havneområdet, skal der straks iværksættes tiltag, som afværger eller mindsker forureningen af jord-, grundvand og/eller havvand. Blandt andet vil der både i anlægs- og driftsfase blive stillet krav til entreprenør og operatør af terminalen om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Der skal desuden udarbejdes og iværksættes en miljøplan/beredskabsplan, der beskriver, hvordan der skal sættes ind i tilfælde af, at der ved uheld/ulykker på havnearealerne med spild af brændstof eller kemikalier ikke sker en direkte udledning af miljøfremmede stoffer. Risikoen for forurening som følge af oliespild i havnen vurderes at være mindre, da der sjældent forekommer grundstødninger eller andre sejladsuheld i de danske havne, ligesom havnens beredskabsplan for olie- og kemikaliespild skal revideres og godkendes af de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet igangsættes. Hvis uheldet skulle ske vil der via olieberedskabsplanen være umiddelbar adgang til egnet opsugningsmateriel og flydespærringer til inddæmning af en eventuel forurening i området. 3.16 Befolkning og sundhed Der er foretaget en vurdering af projektets miljømæssigt afledte socioøkonomiske konsekvenser samt påvirkningen på befolkningens sundhed. De afledte effekter af projektets påvirkning på luftkvalitet i anlægs- og driftsfase vurderes at være yderst begrænsede, idet alle grænseværdier overholdes med god margen, og den lille forøgelse af luftforureningen hurtigt bliver spredt og fortyndet. Side 23

Støj, vibrationer og øget trafik vil medføre begrænsede effekter på lokale forhold. Der kan undtagelsesvis forekommende støjende anlægsaktiviteter om natten, ligesom det i driftsfasen sjældent kan forekomme, at der opstår støjgener hos naboer, som opholder sig udendørs i natperioden ved natlig aktivitet i terminalen. Således vurderes påvirkningen at være begrænset. Etablering af Unitterminalen vurderes ikke have en negativ påvirkning af rekreative interesser på land eller ændre på de offentlige adgangsforhold til det eksisterende havneområde. Evt. sejladsmæssige restriktioner i forbindelse med anlægsfasen vil være begrænsede og forbigående. Den forøgede skibstrafik i driftsfasen forventes ikke at påvirke roeres og lystsejleres sejladsvaner og -ruter, og søsikkerheden sikres af Søfartsstyrelsen. I anlægsfasen vil Køge Havn løbende informere om det igangværende arbejde, således at borgere og virksomheder kan følge med i Unitterminalens tilblivelse. I den forbindelse vil der blive gjort særligt opmærksom på evt. indskrænkninger i den rekreative udnyttelse af havnen, der vil være nødvendig for at arbejdet forstyrres mindst muligt. Etablering af Unitterminalen vil, ud over de arbejdspladser, der skabes i direkte tilknytning til terminalen, også give havnen mulighed for at tiltrække flere havnerelaterede virksomheder til området og deraf afledt øget beskæftigelse. Side 24

4 PROJEKTBESKRIVELSE Køge Havn ønsker at etablere en unitterminal (godsterminal) bag Nordmolen i det nye havneafsnit som etableres i forbindelse med Køge jorddepot. Godsterminalen ønskes udført som et havneanlæg med standpladser for trailere, anløbspladser for Ro/Ro fartøjer og containerfeederskibe og dermed håndtering af trailere og containere ind og ud af havnen. Terminalen forventes etableret i perioden 2016-2022. 4.1 Lokalisering og indretning Terminalen etableres på et nyt areal bag den nye Nordmole for Køge Jorddepot og omfatter et areal på ca. 24 ha. På Figur 3 ses et oversigtskort over Køge Havn med en visualisering af den kommende Unitterminal samt erhvervsområdet, som etableres, når Køge Jorddepot er fyldt op. Unitterminalen etableres ved opfyldning af et område bag Nordmolen, således at der tilvejebringes 900 m ny kaj til anløb af Ro/Ro fartøjer og containerfeederskibe. Der etableres mulighed for opstilling af trailere samt selvkørende enheder (lastbiler) i størrelsesorden 250 enheder. Der opføres enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etager. Derudover skal der etableres køreveje internt på arealet. Der planlægges etableret anløbsplads til to containerskibe på den sydlige del af kajstrækningen, mens bagarealet i terminalens sydlige del udlægges til håndtering og omsætning af containere. Der etableres to Ro/Ro-lejer i den nordlige del af terminalen, hvor bagarealet reserveres til opstilling og omsætning af trailere. Indretning af terminalen kan ses af Figur 4. Side 25

Figur 3. Oversigtskort over Køge Havn efter etablering af den ny Unitterminal. Mørk grå: den ny Unitterminal etableres bag Nordmolen (under etablering). Lys grå: Et erhvervsområde etableres på arealet for Køge Jorddepot, når depotet er fyldt op. Side 26

Figur 4 Unitterminalen med indretning til Ro/Ro- og containeraktiviteter. 4.2 Adgangsforhold De eksisterende havnearealer ligger sydvest for det nye havneområde. Det nye havneområde omfatter det nye erhvervsområde (i dag Køge Jorddepot) og Unitterminalen. Der er adgang til de eksisterende havnearealer fra Køge Bugt Motorvejen via Lyngvej (fra motorvejsafkørsel 32) og Værftsvej (Figur 9). Side 27

Fra Værftsvej kører trafikken til det eksisterende havneområdet via Cementvej, der fungerer som den overordnede adgangsvej til den nordlige del af den eksisterende havn. 90 95 % af trafikken til havnen kommer i dag via denne rute (Ref. 5). Køge Jorddepot modtager klasse 2 og 3 jord med lastbil via Værftsvej og Nordhavnsvej/Junckersvej. I dag kører der gennemsnitligt 100 lastbiler ind og 100 lastbiler ud i døgnet ad denne rute. Dertil kommer trafik med personbiler. Køge Jorddepot forventes at være fyldt op i år 2022, hvorefter den tunge trafik i form af lastbiler med jord til jorddepotet vil ophøre. Efter etablering af Unitterminalen vil Værftsvej/Nordhavnsvej/Arctic Kaj være den primære adgangsvej til terminalen. Terminalen vil generere tung trafik i form af 18,75 m lange lastbiler og i mindre grad modulvogntog. Der etableres køreveje internt på arealet for Unitterminalen. 4.3 Anlægsarbejde Etablering af havneudvidelsen vil omfatte: Anlæg af 900 m kaj og nye havnebassiner med svajebassin Anlæg af 24 ha baglandsarealer Adgangsvej fra havneanlæggets nordlige ende, dvs. via den vej som i dag anvendes som adgangsvej til Køge Jorddepot Intern kørevej i Unitterminalen Uddybning af havnebassin inkl. sejlrende til havnen Enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etagers højde. Der forventes i størrelsesordenen 2 x 1000 m 2 kontor/værkstedsbyggeri. 2-3 kontor- og administrationsbygninger i op til 20 m s højde Anlægsarbejdet planlægges påbegyndt 2016, og Unitterminalen forventes opfyldt i 2018 i takt med modtagelse af rene uddybningsmaterialer suppleret med ren jord. Unitterminalen forventes at stå endelig færdig i 2022. 4.3.1 Etablering af spunsvægge som indfatning Som indfatning for Unitterminalen etableres en spunsvæg langs kaj. Spunsvæggen dimensioneres for den endelige situation, hvor der er opfyldning til top af spunsvæggen med bagvedliggende kajgade og kajarealer. Side 28