MUSEET FOR SAMTIDSKUNST



Relaterede dokumenter
MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

Museum Lolland-Falster

KUNSTMUSEET REVISITED

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

En Kunsthal for fremtiden: Kunsthal Charlottenborg 3.0

Museum Østjylland AFTALE NOVEMBER 2014

Aftale mellem Randers Kommune og Museum Østjylland

Museumspolitik for Horsens Kommune

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

2017 Budget Min. 2 samarbejdsaftaler. Min. 3. Redegørelse i årsrapport for aktiviteter i

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Glyptotekets strategi

vision 2020 for VejleMuseerne

SIDEN SIDST MUSEUM AMAGER

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Museum og KSE

Kulturafdelingen, 18. august 2015.

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

FORMIDLINGSSTRATEGI

Esbjerg Kommune Biblioteker

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

STRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst

Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne

Strategi for Nationalmuseet

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION

FORMANDENS BERETNING 2015

HANDLINGSPLAN. Augustiana Kunstpark & Kunsthal

History & Art: Strategy & Challenges

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Kommunikationsstrategi 2013

Alt hvad I skal vide som arrangører i Kulturnatten 2015

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

Vidensmedier på nettet

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Museumspolitiske synspunkter på vej mod 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Det aktive byrum Status 2014

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU)

Partnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune

PLANLÆG DIT BESØG PLANLÆG DIT BESØG. ENTRÉ Se

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Strategisk handlingsplan

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Øhavsmuseet Faaborg Status og fremtid

VEJLEDNING. Krav og anbefalinger til museernes registrering og indberetning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, Scandic Kolding, foredrag & konferencer

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

Handlingsplan for

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Virksomhedsplan Ballerup Museum

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

SKITSE TIL STRUKTURMODEL KUNSTEN UTZON CENTER A/S. Møde den 5. august 2014

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Partnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

UDKAST TIL DRIFTSAFTALE MELLEM HJØRRING KOMMUNE OG VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

Glostrup Kommune. Tilbud vedr. museumsydelser

Læring er på vej! Transportløsninger mellem skoler og kulturtilbud En brugermanual

KULTURPOLITIK (UDKAST)

AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Spørgeskema nr.: Uge SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Kulturstrategi for Struer Kommune,

Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Danmarks korteste

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Transkript:

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM HANDLINGSPLAN 2013-2015

0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Museet som sted 3. Det lokale, det nationale og det internationale 4. Museets forpligtigelser: Samling, forskning, formidling 5. Udstillinger, arrangementer, formidling og undervisning 6. Publikumsudvikling og markedsføring 7. Konklusion 1

1. INTRODUKTION Med denne handlingsplan skitseres museets aktiviteter i de kommende tre år. Handlingsplanen er en hensigtserklæring og alle projekter er endnu ikke planlagte. Handlingsplanen er formuleret på baggrund af godkendt Visionsstrategi. Museet for Samtidskunst skal manifestere sig som den levende kunsts museum, med den performative kunst som omdrejningspunkt og dette skal løbe som en rød tråd gennem alle museets aktiviteter fra udstillinger til formidling og undervisning, til nyerhvervelser og ikke mindst i museets forskning. Med denne handlingsplans gennemførelse er håbet, at Museet for Samtidskunst kan blive en synlig lokal såvel som national kulturinstitution, som spiller en betydelig rolle i borgernes bevidsthed. Et sted, som viser og formidler den grænsebrydende kunst til et lidt bredere publikum og som et sted, hvor der er mulighed for både oplevelse af og fordybelse i samtidskunstens performative kunstformer. Museet for Samtidskunst skal følge museumsloven og har som følge forpligtigelser i forhold til samling, bevaring, registrering, forskning og formidling (herunder også udstillinger og arrangementer). Museets medarbejdere skal opfylde disse forpligtigelser med faglig stolthed og rettidig omhu og herigennem styrke museets specialiserede position indenfor den performative kunst. Museet for Samtidskunst er fremtidens museum, hvor de nyeste kunstformer kan udfoldes til en voksende offentlighed. 2

2. MUSEET SOM STED INDE PÅ MUSEET Museet for Samtidskunst vil i de kommende år forsat være beliggende i Det kgl. Palæ. Det kgl. Palæ vil forsat være den primære ramme om museets udstillinger og aktiviteter. Museumsbygningen skal på den ene side være et sted for oplevelse, handling og deltagelse og på den anden side være et sted for fordybelse, refleksion og formidling. Museet indretter sin første sal til værker fra samlingen. Museets voksende samling har ikke tidligere været vist permanent. Dette giver mulighed for en mere aktiv og kontinuerlig formidling af og forskning i samlingen. Der er dog kun mulighed for at vise en lille del af samlingen Særudstillinger og åben arkiv: Museets stueetage anvendes til særudstillinger og til indretning af et åbent arkiv/ formidlingsrum til museets arkivsamling og formidling af samtidskunst Hørbaren af Mogens Jacobsen installeres i audioteket, hvor der er gode lydforhold (forår 2013) Åbent arkiv etableres i stueetagen (ved siden af boghandlen) (april 2013) Ophængning/installering af samling på museets 1. sal (april 2013) Museets rum skal så vidt muligt kunne anvendes af andre aktører. F.eks. etableres mulighed for foredragssal og mulighed for udlejning af museets store sal Formidlingsrum (portbygningen) tilføjes et mødelokale til internt brug og udlån ISTANDSÆTTELSE Museumsrummene i Det kgl. Palæ er nedslidte, hvorfor der i de kommende 3 år påtænkes en gradvis istandsættelse af udstillings- og funktionsrummene. Den overordnede idé for istandsættelsen er at skabe et museum med en god atmosfære, hvor museet får det bedste ud af sine gamle rum og at de fremstår i god stand. Der er få penge til disse formål, hvorfor istandsættelsen vil ske over tid. Der foretages løbende en overordnet indretning og delvis istandsættelse af museets udstillingsrum Billetsalg/boghandlen istandsættes og genindrettes (januar 2013) Køkken istandsættes (males) og defineres som læse- og opholdsrum (januar 2013) Gangareal istandsættes (gulve afhøvles) (januar 2013) Mobil skiltning i trappeopgang til museumsinformation Særlige faciliteter vil opbygges løbende og ud fra gældende økonomiske forhold (f.eks. fast installeret projektor i museets store sal) MUSEET I BYEN Museet vil fremover arbejde aktivt med sin tilstedeværelse i Roskilde ved at afholde arrangementer i det offentlige rum, i andre institutioner og i samarbejde med andre institutioner og organisationer (se kap. 2). Museets identitet ude skal styrkes af en genkendelig grafisk identitet, som vil være kendetegnet for museets arrangementer ude af huset. Museet skal altid være tydelig som afsender. Museets særudstillinger skal fremover foregå både i og udenfor museet. Museets værker i samlingen kan ligeledes vises udenfor museet. 3

Specifikke strategiske tiltag: Særudstillinger, der inddrager byen og evt. byens borgere (første udstilling Henrik Plenge Jakobsen, efterår 2013) Samlingsværker, der vises i andre institutionelle sammenhænge eller hvis muligt i det offentlige rum (i forbindelse med samlingsophængning forår 2013-2015) Deltagerbaserede kunstnerprojekter med byens borgere Filmvisninger, oplæsninger, performances og koncerter på relevante steder og tidspunkter. DET DIGITALE MUSEUM Museet arbejder i stigende grad på nettet og har etableret den digitale udstillingsplatform Net_Specific. Her vises gruppeudstillinger og soloudstillinger. Museet etablerer desuden en digital version af det åbne arkiv: det digitale arkiv til særlige arkivudstillinger. I 2013 lancerer museet sin nye hjemmeside. Den nye hjemmeside skal udover information indeholde en række formidlingsfeatures og indeholde en digital præsentation af samlingsværker. Planlagte projekter i det digitale museum: Net_Specific (Netportalens Net_Specifics første udstilling) (ultimo 2012-ultimo 2013) Ny hjemmeside og digital præsentation af museets samling (forår 2013) Lomholt Mail Archive (det digitale arkiv, forår 2013) Net_Specific udstillinger i 2014-15 DET NYE MUSEUM Museet for Samtidskunst ønsker at bygge et nyt museum på Skt. Ols Stræde overfor Roskilde Museum. Den nuværende museumsbygning i Det Kgl. Palæ er ikke længere en optimal ramme for arbejdet med samtidskunst pga. lyd, lys og ikke mindst pladsforhold. Museet kan f.eks. kun vise en lille del af sin samling og er ikke velegnet til afholdelse af live arrangementer, pga. museets små rum (for lidt publikumsplads). Mange værker i samlingen vil komme bedre til deres ret i mere moderne rum. Det nye museum skal indrettes til museets formål (jf. Formålsparagraf) og være fleksibelt i forhold til udstillings- og arkivfaciliteter og koncert og performancearrangementer. Det nye museum skal have en klar identitet som selvstændigt kunstmuseum. Museet udarbejder en plan for det nye museum og skal arbejde på at skabe det økonomiske grundlag for en realisering i 2013-15. Behovsbeskrivelse Rumbeskrivelse Projektportefolio Sikring af sted Kontakt til fonde vedr. finansiering Arkitektkonkurrence Klargørelse Byggeri 4

3. DET LOKALE, DET NATIONALE OG DET INTERNATIONALE Museet skal styrke sit lokale tilhørsforhold ved udover sin tilstedeværelse i Roskilde at afholde arrangementer uden for museet i forbindelse med særlige lokale, kulturelle satsninger. Museet skal styrke sin nationale særstatus som museum, der arbejder med den performative kunst. Museet har altid haft en international profil i forhold til den kunst, museet arbejder med. Denne internationale profilering skal fastholdes i forhold til samling, forskning og udstillinger. DET LOKALE Museet vil i forbindelse med særlige Roskilde-begivenheder og generelt øge aktiviteter på offentlige steder. Det være sig i det offentlige rum eller i tilgængelige institutioner og virksomheder i Roskilde (jf. Kap 1 Museet i byen ). I forbindelse med Kulturstrøget, Kunstfestival og lignende arrangementer vil museet planlægge særarrangementer. Museet kan inddrage Palæhaven. Museet vil desuden planlægge en række udstillinger og arrangementer, der foregår i og udenfor museet. Dette gøres gennem en række generelle og specifikke tiltag: Styrkelse af det lokale samarbejde med f.eks. andre museer, biblioteker, kunstaktører, Roskilde Festival, Åben Dans, m.fl. Deltagelse i Roskildes kulturdage og kulturarrangementer Deltagelse i Kulturstrøget Arrangementer i det offentlige rum og andre institutioner, f.eks. Gasværket, Roskilde Bibliotek, øvrige museer, Rådhuset, m.m. Deltagelse i Roskildes børn og unge programmer Hvert andet år afholdes ACTS - festival for den levende kunst (2014) DET NATIONALE Museet er et statsanerkendt museum og har derfor nationale forpligtigelser i forhold til samling, forskning og formidling. Museet efterlever krav og anbefalinger fra hh. museumsloven og Kulturstyrelsen, hvilket er en forudsætning for museets eksistens. Museet forsøger til stadighed at artikulere sit virkefelt med den levende kunst som et specialområde, idet ingen andre kunstmuseer varetager dette område. Der arbejdes på en langsigtet strategi for at få sikret dette område og løbende på at etablere særligt tilskudsberretigede projekter indenfor dette felt. I den forbindelse er følgende tiltag etableret: Fortløbende artikulering af museets som specialmuseum Nationale projekter om den performative kunst i samarbejde med universiteter og evt. andre museer med interesse for dette felt (phd.- og forskningssamarbejder) 5

Forskningsprojekt om digital bevaring og registrering af flygtig kunst (Phd. projekt 2011-14) Opkvalificering af museets forskningskompetencer (2011-14) Formidling af den performative kunst til børn, unge og voksne Udvidelse af værksamling og arkivsamling af den performative kunst DET INTERNATIONALE I forbindelse med udstillinger og arrangementer efterstræber museet internationale samarbejder. Dette sker f.eks. i forhold til turnerende udstillinger eller samproduktioner af udstillinger og arrangementer. Museet arbejder internationalt i forhold til forskning og tilstræber internationale forskningssamarbejder pga. museets specialområde. Planlagte internationale forsknings- og udstillingssamarbejder: International researchworkshop om performancekunstens bevaring og præsentation med afsluttende seminar (2013-14) International udstilling Koncept efter Koncept efter Koncept (2014). Samamarbejde med forsker, ph.d. Lars Bang Larsen Nordisk udstilling Kvinder i forbindelse med 100 året for Kvinders valgret (2015). Samarbejde med Universitetet i Trondheim Efter phd-afslutning i 2014 udarbejdes internationalt forskningsprojekt i lydkunst/nye medier 6

4. SAMLING OG FORSKNING Samling og forskning er 2 af de museale kerneområder som kræver særlig opmærksomhed. Statens krav til museernes forskning øges i de kommende år, hvorfor man må beramme at afsætte flere ressourcer til forskning. Museet forsker i begreber med relation til samling og producerer forskningsbaserede udstillinger. SAMLING Museet samler på den levende kunst, dvs. flygtige medier så som performance, lydkunst, digital kunst, relationel og deltagerbaseret kunst, m.m.. Det særlige felt betyder også, at museet har et særligt fokus på arkivmateriale. Samlingsstrategi: Museet erhverver fortsat performance- og lydkunstværker og andre performative kunstformer (inkl. digitale). Museet henter støtte til erhvervelser af værker hos Kulturstyrelsen og Ny Carlsbergfondet og hos enkelte andre finansieringsmuligheder. På arkivområdet vil museet fremadrettet være opsøgende i forhold til donationer af arkivmateriale af hh. lyd og performance og andre performative kunstformer, hvor meget dansk materiale slet ikke findes i museale samlinger i Danmark. Et nyt satsningsområde er den deltagerbaserede kunst (participation art), hvor publikum inddrages i kunstværket (ofte i det offentlige rum (evt. i samarbejde med Roskilde festival) (2014) Et nyt satsningsområde i forhold til arkivindsamling vil være teaterperformance (f.eks. Hotel Proforma, Kom de Bagfra, etc.), som pt. ikke er genstand for systematisk indsamling i Danmark. (2015) FORSKNING Museet lancerede i 2010 et overordnet forskningsprogram under titlen Samling/Arkiv, som fokuserer på problemstillinger med præsentation, registrering og bevaring af den flygtige kunst og som også inkluderer væsentlige spørgsmål om copyrights. Museet har pt. et ph.d. stipendium i bevaring og formidling af flygtige medier, som afsluttes i 2014. Samling/Arkiv omfatter også forskning i begreber, der relaterer til museets satsningsområde. Museets direktør og inspektør for forskning og samlingsformidling udgør forskningsenheden. Museet samarbejder på forskningsområdet med Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og vil i fremtiden opsøge universitetssamarbejder på landets universiteter, især relevante institutter på Roskilde Universitet. På performanceområdet samarbejdes der endvidere med internationale aktører fra museer, udstillingssteder samt uddannelsesinstitutioner. Fokusområdet Samling/Arkiv er temmelig omfattende, hvorfor det fortsat vil være overskriften for forskningsområdet i de kommende år. 7

Forskningsprojekter: Samling/Arkiv: Grundforskning i den performative kunst i teori og praksis og dens bevarings- og præsentationsforhold (2010-14) Flygtige kunstformer: Bevaring og formidling. Muligheder for fastholdelse og foregribelse af hukommelsestab (ph.d. stipendium v. Mads Kullberg) Erhvervs-ph.d. i samarbejde med Københavns Universitet (2011-14) Nyt forskningsprojekt formuleret af samlings- og forskningsinspektør Mads Kullberg efter endt ph.d. indenfor rammerne af museets hovedområde (2015-) 5. UDSTILLINGER, ARRANGEMENTER, FORMIDLING OG UNDERVISNING Formidlingskategorien er mangfoldig og indeholder ud over udstillinger og arrangementer både skriftlig såvel som interaktiv formidling i udstillingsrum og digitalt til museets brugere og ikke-brugere. UDSTILLINGER OG ARRANGEMENTER Udstillinger og arrangementer såvel analoge som digitale er museets primære formidlingsaktiviteter, som understøttes af den skriftlige og oplevelsesbaserede formidling samt den undervisning, der følger museets specialområde og udstillinger. Museet ønsker at nå ud til en bred brugergruppe i sin formidling og dermed skabe et større kendskab til den nyeste kunst og de nyeste kunstformer. I de kommende år vil museet med udstillinger, arrangementer, formidling og undervisning have fokus på: performancekunst lydkunst digitalkunst/digital formidling relationel kunst og deltagerbaseret kunst nye udstillingerformer: herunder live art præsentationer i det offentlige rum, totalperformance i museumsrum, digital udstillingsplatform, m.m. (se detaljeret program, bilag 1) Udover at udstillinger skal skabe en interesse for museets arbejde er de også genstandsfelt for museets forskning og forskningsformidling. 8

FORMIDLING OG UNDERVISNING Udstillinger, arrangementer og samling (eller samtidskunst) er et omdrejningspunkt for museets formidling til børn og voksne. Formidlingen i museet rettes mod vores primære brugere: mænd og kvinder i aldersgruppen 30-50 med mellemlange uddannelser. Undervisningen vil fortsat udbydes bredt, men der rettes særligt opmærksomhed mod udskolingen og gymnasiet. Museet faciliterer p.t. et nationalt brobygningsprojekt mellem museer og læreruddannelser: Learning Museum. Ideen om det lærende museum er et bærende element i museets undervisning og formidling. Øget samarbejde med gymnasier (etablering af gymnasielærernetværk) (2013-) Øget samarbejde med voksenuddannelser (bl.a. Learning Museum 2011-2014) Fastholdelse af undervisningstilbud til børn og unge Art a la carte: mobil formidlingsenhed, med forskellige muligheder for at tilegne sig viden om den udstillede kunst (2013) Åbent arkiv/formidlingsrum med formidlingsværktøjer om samtidskunst (begrebsligt og specifikt og ved hjælp af tekst samt audiovisuelle medier) (2013) Formidling via museets hjemmeside og digital præsentation af samling suppleret af artikler om samtidskunst og specifikke kunstværker (2013) Formidling af museets kunstværker i Roskilde by (2014-) Folder om relationel æstetik og deltagelse (Skoletjenesten) (2013) Folder om performancekunst (Skoletjenesten) (2014) Samarbejde med Folkeuniversitetet (afholdelse af kursusforløb) Egne foredragsrækker i samarbejde med Folkeuniversitetet i Roskilde Learning Museum - samarbejde mellem læreruddannelser og museer (2011-2014) 9

6. PUBLIKUMSUDVIKLING OG MARKEDSFØRING Museet vil sætte fokus på publikumsudvikling med henblik af udvidelse af vores primære brugergruppe og udvikling af nye brugergrupper (de såkaldte ikke-brugere). Publikumsudvikling har til formål at skabe større interesse for museets aktiviteter og udstillinger og øge kendskabet til museet og dermed skabe basis for et stigende besøgstal (både nye besøgende og gentagne besøg). Museet vil øge markedsføringen af museet for at sikre et øget kendskab til museet lokalt såvel som nationalt. Museet bør sikre, at det interesserede publikum har kendskab til museet. Museets rammer er en afgørende del af såvel publikumsudvikling og markedsføring. Museet skal fremstå indbydende og med imødekommende personale. Museet skal få det bedste ud af rammerne og bruge rammerne til at skabe en klar identitet ( det nye i det gamle ). PUBLIKUMSUDVIKLENDE TILTAG fokus på at nå bredere ud til den primære målgruppe fokus på at nå ud til nye målgrupper museets atmosfære (istandsættelse, indretning, formidling) opsøgende arbejde i forhold til foreninger, virksomheder og lignende formidlingstilbud til private, foreninger og virksomheder udleje af lokaler (mødelokale, store sal til mindre foredrag eller sociale arrangementer) udvikling af Klub Samtidskunst (flere medlemmer/større medlemsaktivitete) MARKEDSFØRINGSTILTAG Øget lokal markedsføring (annoncer, flyers, etc.) nye markedsføringsformer (markedsføring gennem tilstedeværelse, nævnelse, el.lign.) personlig markedsføring (kurator) generel markedsføring (museet) yderligere udvikling af markedsføring via sociale medier strategisk annoncering i landsdækkende medier strategisk international annoncering i forbindelse med udstillinger af særlig relevans markedsføringssamarbejde mellem kulturinstitutioner og lignende i Roskilde årskalender og folder grafisk identitet Tiltag i forhold til publikumsudvikling og markedsføring vil blive sat i gang i 2013 og forsætte i 2014 og 2015. 10

7. KONKLUSION Med disse tiltag i de kommende 3 år håber museet på at have skabt et godt grundlag for museets fortsatte udvikling og etablering af et nyt Museum for Samtidskunst i nybyggeriet på Skt. Ols Stræde. Museet for Samtidskunst er med sin kunst fremtidens museum. Et nyt museumsbyggeri skal skabe de ideelle rammer for visning af samtidskunsten, så mange af museets kunstværker i højere grad kommer til deres ret med de oplevelser, de indbyder til. 11