Tværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016

Relaterede dokumenter
Tværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017

Principper for transparens i planlægning

Skabelon for national sektorplan

Nordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015 Februarip 11-ni 2015 Nunat Avannarliit seminareqarnerat Katuami ingerlanneqartoq

Opsamling. Tværoffentligt seminar den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.

Dag 2 den 9. februar Peter Hansen og Klaus Georg Hansen

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Model til forståelse af den samfundsmæssige dynamik Ressourcetrekanten

Plandage i Sisimiut april 2016 Koordinering, operationalisering og digitalisering i fysisk planlægning

En stærk økonomi holdbare offentlige budgetter og vækst i den private sektor

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Delegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014

Deltagerne i Plandage Planlæggere i de fire kommuner samt inviterede oplægsholdere fra Departementer mv.

Minikursus. Sammenhæng i den fysiske planlægning. v. Anne Mette Lade Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Nationale anlægsprojekter, proceskoordinering

Status for nationale sektorplaner skabelon for nationale sektorplaner

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Forslag til tilpasset anlægsproces Fra ide til nøgle med fokus på planlægningsfasen. v/bo Colbe, Deloitte, Nuuk

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Fysisk planlægning i Hvidovre

Strategi og handlingsplan

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

BRN. Strategi

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

Mulighedernes Danmark

Kommuneplan Vallensbæk - en levende by

Oversigt over Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen

12.1. Stærkere koordination og implementering & Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen.

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Introduktion til de nye EU programmer

Udviklingen kommer ikke af sig selv

Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

Kommuneplanlægning efter planloven

Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde

Forslag til inddeling af landet i geografier

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Strategi og handlingsplan

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Planlovsdag Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen

Vækst- og udviklingsstrategien

Orientering om forslag til Mobilitet 2040

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Forslag til finanslov for 2015

Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr Kære Aqqaluaq B. Egede!

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

En ligeværdig fremtid

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat maj 2014

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Oplæg til Naalakkersuisut

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

Faxe kommunes økonomiske politik

Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Transkript:

Tværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016 Agenda: Sektorplaner og landsplanlægning Fællesoffentlig sektorplanlægning, sammenhæng og koordinering, Landsplanredegørelse 2016 Finansdepartementet (AN), Afdelingen for Landsplanlægning, Afdelingschef Thomas Gaarde Madsen Qaasuitsup Kommunia

Fællesoffentlig sektorplanlægning Formål med anlægssektorplanlægning? Formålet med at udvikle sektorplaner på anlægsområdet, er: At skabe et bedre grundlag for de årlige finanspolitiske prioriteringer på anlægsområdet. At skabe mere åbenhed omkring Selvstyrets prioriteringer, strategier og konkrete planer på anlægsområdet. At skabe en større sammenhæng mellem mere overordnede udviklingstiltag (eks. holdbarheds- og vækstplan), sektorstrategier og den konkrete udmøntning i fysiske anlæg. At sikre den nødvendige samfundsmæssige kontinuitet og stabilitet gennem en mere langsigtet tværgående planlægning, og dermed At sikre nogle mere gunstige rammevilkår for både offentlige og private investeringer på anlægsområdet.

Fællesoffentlig sektorplanlægning Hvorfor overhovedet udarbejde anlægssektorplaner? Politisk ønske om mere helhed og sammenhæng på tværs af sektorer Dårlig koordinering giver forsinkelser og fordyrer projekter Usikre rammer (infrastruktur) modvirker investeringslyst Svært at få informationer om anlægsplaner EU efterspørger i stigende grad langsigtede planer

Fællesoffentlig sektorplanlægning Skabelon til sektorplaner Status (Hvor står vi?) Forudsætninger og trends Mobilitet (fælles for alle sektorplaner) Demografi (fælles for alle sektorplaner) Sektorspecifikke forudsætninger (varierer) Planemner Mål (Hvor vil vi hen?) 3-5 politiske målsætninger Bullits kort beskrivelse baggrund i koalitionsaftale m.m. Handleplaner (Hvad gør vi?) Handleplan på projektniveau spiller ind til finansloven Både anlæg og drift Budget inkl. overslagsår og perspektiv Konkret: igangsættelse af projektering + igangsættelse af projekter Geografi (NunaGIS) Plan for drift, totaløkonomi Anlægstype

Fællesoffentlig sektorplanlægning Skabelon til sektorplaner

Sammenhæng og koordinering Koordinering mellem Selvstyre og kommuner Fra den ene sektorplan til den anden er der stor forskel på ansvar- og rollefordeling mellem Naalakkersuisut og kommunerne. Sektorplan for Luftfart er et eksempel på en sektorplan med en høj grad af nationalt ansvar. Sektorplan for Kultur er et overvejende kommunalt ansvar. Koordinering er vigtig. Sektorvis skal vi have en klart defineret snitflade og rollefordeling så vi ikke planlægger dobbelt eller misforstået prøver at udføre hinandens arbejde. Helheden er vigtigst. Ideer og projekter født udenfor ens egen organisation kan være netop det, der mangler for at lykkedes.

KOMMUNE NAALAKKERSUISUT Sammenhæng og koordinering Planlovssystemet PLANLOVSYSTEMET 2016 2014 LANDSPLANLÆGNING NAALAKKERSUISUT S POLITIK: LANDSPLANREDEGØRELSE OVERSIGT OVER SELVSTYRETS INTERESSER LANDSPLANDIREKTIVER VEJLEDNINGER SEKTORPLANREDEGØRELSE HOLDBARHEDS- OG VÆKSTPLAN SEKTORPLANER REGIONALE PULJER RÅSTOFPROJEKTER KOMMUNEPLANLÆGNING PLANSTRATEGI KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANTILLÆG SEKTORPLANER TURISMEKONCESSIONER AREALADMINISTRATION AREALTILDELINGER I BYER, BYGDER OG DET ÅBNE LAND

Sammenhæng og koordinering Kortlægning af kommunernes planlægning Oplagt, at den nationale sektorplanlægning forholder sig til den allerede eksisterende kommunale planlægning Med det formål, at sikre en koordination af den nationale sektorplanlægning og kommunernes planlægning er der gennemført en kortlægning og opsummering af kommunernes planlægning. Rapporten Kortlægning af sektorinteresser i kommuneplanlægningen, kan indgå som værdifuldt input til udarbejdelsen af de nationale sektorplaner. Indeholder derudover introduktion til plansystemet samt fælles træk og mønstre på tværs af kommunerne.

Sammenhæng og koordinering Nye muligheder Helheder på tværs udfordrer kasse- og silotænkning og fordrer et nyt mindset. Spørgsmålet er nu: Hvordan kan jeg bidrage konstruktivt til videndeling, ny fælles forståelse og helhedsløsninger på tværs? Koordineret sektorplanlægning muliggør forundersøgelser og vil derved minimere de risici ved store projekter. Chancen for at kunne tiltrække ekstern finansiering (fonde o.l.) til landet øges betydeligt ved en koordineret, strategisk sektorplanlægning nye muligheder på tværs af sektorer.

Sammenhæng og koordinering God planlægning er med til at sikre rammer for investeringer og lokal forankring

Sammenhæng og koordinering God planlægning er med til at sikre rammer for investeringer og lokal forankring

Sammenhæng og koordinering LPR 2015 om servicedifferentiering

Sammenhæng og koordinering LPR 2015 3 forskellige systematiseringer: Indbyggertal, region og uklart. Nogle sektorer har minimumskrav til serviceniveau andre har ikke. Den geografiske opdeling af landet er ikke koordineret, men sker efter departementer og sektorvis.

LPR 2016 Kort + kommunegrænser

LPR 2016 Erhvervspotentialer

LPR 2016 Infrastruktur

LPR 2016 Et fælles billede?

LPR 2016 Et nyt bostedshierarki?

Qujanaq! Tak! Tak! Spørgsmål?