Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 2: Studieparathed. a) Antal elever, der gennemfører adgangsgivende eksamen inden for normal tid. Mål: minimum samme niveau som 2012 vægt 5% Antal optagne elever Antal elever, der har gennemført på normeret tid Gennemførelsesprocent på normeret tid STX 2009-2012 123 105 85,4 STX 2010-2013 148 119 80,4 Antal optagne elever Antal elever, der har gennemført på normeret tid Gennemførelsesprocent på normeret tid HF 2009-2011 29 23 79,3 HF 2010-2012 58 36 62,1 Målet er ikke nået. b) Den generelle karakterudvikling. Mål: minimum som landsgennemsnittet i 2012 vægt 5% Gennemsnitskarakterer Landsgennemsnit 2012 GG-gennemsnit 2013 STX 7,0 6,8 HF 5,9 5,1 Målet er ikke nået 3: Institutionens synlighed vægt 30% Iværksætte samarbejde med afgiverskolerne samt fortsat samarbejde med de andre ungdomsuddannelser i Billund Kommune via fx Campus Grindsted, Region Syddanmark, Billund Erhvervsfremme eller kommunale projekter så skolens uddannelses- og vidensmæssige profil styrkes i forhold til det omkringliggende samfund. Resultatopfyldelsen måles på etablering af oversigt over samarbejdspartnere og på hvorvidt, det er lykkedes at igangsætte konkrete projekter. I skoleåret 2012-13 har vi samarbejdet om 1) En regionsansøgning sammen med Erhvervsgymnasiet Grindsted og alle skoler med udskolingsklasser i Billund Kommune, hvor vi søgte om midler til projektet Scienceboost Billund under Syddansk Uddannelsesaftales tema Science. Projektets grundidé var dels at bygge videre på Billund Kommunes sciencestrategi dels at inddrage de naturvidenskabelige elever fra såvel det tekniske som det almene gymnasium i en indsats for at få motiveret en større andel af folkeskolens udskolingselever til at rette deres fortsatte uddannelse i en science-retning. Underviserne i de naturvidenskabelige fagområder i folkeskolen og på gymnasierne skulle i tæt samarbejde udvikle aktiviteter, hvor de naturvidenskabelige
discipliner kan opleves som nyttige og spændende værktøjer til at forstå sammenhænge. Aktiviteterne, som eksempelvis kan være scienceworkshops, -camps, -festivals, vil inddrage gymnasiernes elever i rollen som værter/instruktorer og undervisere. Gymnasieeleverne skal som rollemodeller bidrage til at reducere det nørd-præg, som ofte klæber til de naturvidenskabelige fagområder. Endvidere ønskede projektet at drage fordel af, at alle folkeskoler har et såkaldt LEGO Learning Lab og dermed skabe en kontinuitet mellem uddannelserne. I alt en ansøgning om 2,2 mio kr, hvoraf egenfinansieringen udgør 25%. Deadline for ansøgningen var 1. maj, og endnu har vi ikke fået et officielt svar. Det uofficielle er dog, at vores ansøgning ikke er blevet imødekommet. Vi agter i nærmeste fremtid at indkalde de implicerede parter til en videre drøftelse af hvordan, projektet så kan gennemføres, idet vi var enige om, da vi lavede ansøgningen, at hvis ikke vi fik midler til projektet, ville vi alligevel sætte dele af projektet i gang. 2) Som en udløber af 1) kontaktede vi LEGO Fonden for at undersøge, om det var muligt at få et LEGO Learning Lab, som folkeskolerne har. LEGO var meget positive for vores henvendelse, idet de betragtede vores forslag som en naturlig 2. fase af deres projekt. De understøtter vores projekt med et Learning Lab til både Erhvervsgymnasiet Grindsted samt Grindsted Gymnasium & HF dvs. fuldt udstyrede labs med hvad det indebærer. Inkluderet i dette er uddannelse i det bagvedliggende læringskoncept - til samtlige de involverede uddannelsesinstitutioner og de involverede lærere (p.t. 4 på GG) med det sigte at skabe nye muligheder for læring via pædagogisk og didaktisk innovation. Selvom projektet Scienceboost Billund ikke bliver til noget i sin oprindelige form, er det klart, de deltagende uddannelsesinstitutioner naturligvis vil kunne drage fordel af den fælles referenceramme, som donationen udgør. Det er lykkedes os at etablere et helt konkret samarbejde med Erhvervsgymnasiet Grindsted omkring brugen af LEGO Learning Lab samt skolerne i Billund Kommune. Endvidere er der knyttet en god kontakt til det lokale erhvervsliv her i form af samarbejdet med LEGO fonden omkring brugen og udviklingen af LEGO Learning Lab til uddannelser, der ligger efter grundskoleniveauet. Målet er således nået. 4: Kompetence- og organisationsudvikling vægt 30% Arbejde med initiativer, der sikrer målrettet kompetence- og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering, hvilket omfatter at lave en kompetencestrategi Der er blevet lavet en kompetencestrategi se hjemmesiden. Kompetencestrategien er godkendt af bestyrelsen den 10. juni 2013. Vi har søgt Kompetencefonden om midler til kompetenceudvikling specifikt uddannelse af endnu en studievejleder, hvilket vi har fået bevilliget. Via MUS er 2 lærere blevet opfordret til at tage kurset Lyst til Ledelse, hvilket de har sagt ja til. Kurserne afvikles skoleåret 2013-14. Vi har længe ønsket en medarbejder, der er coach-uddannet, og en af lærerne går nu i gang med denne uddannelse. Coach-funktionen skal sikre fastholdelse af elever i samarbejde med studievejledere, mentorer, tutorer m.fl. Hele skoleåret er der på flere planer (bl.a. på en personaleworkshop og et bestyrelsesseminar) blevet arbejdet på en strategi for 2013-16, netop med udvikling af organisationen for øje. Hele ledelsen har været på kompetenceudviklingskursus med emnet Strategi. Strategi 2013-16 ligger på hjemmesiden. 6. Fokus på IT vægt 30% Styrke udviklingen af et innovativt læringsmiljø; herunder etablering af et supervisionsforløb om brug af de elektroniske tavler samt undersøge, hvad det vil kræve at lave forsøg med en i-klasse
Gradvist udstyres alle klasser med elektroniske tavler p.t. mangler kun få klasser. Samtidig med indførelsen af disse har der været et helt berettiget ønske fra lærerside om efteruddannelse inden for brug af dette medie. En af skolens lærere, Steen Ellemose, påtog sig denne efteruddannelse, der fik form af et kursus, hvor SE underviste, og hvor kursusdeltagerne efterfølgende indbyrdes superviserede hinanden. Deltagerne var sat sammen, så deres fag passede sammen, således at der kunne finde en faglig sparring og udvikling sted mellem deltagerne. Dette kursusforløb havde så stor interesse og blev en sådan success, at det var nødvendigt at oprette to hold og med folk på venteliste. Et tredje og måske fjerde hold gentages her i det nye skoleår. Dette kursus klæder underviserne på til det projekt, som vi fra ledelsens og Pædagogisk Udvalgs side starter i skoleåret 2013-14: et forsøg med en elektronisk klasse. Pædagogisk Udvalg har i det forgangne skoleår undersøgt, hvorledes skolen kunne tilbyde et forløb med en elektronisk klasse, og forslaget har været til høring i relevante udvalg, herunder PR, MIO samt forelagt bestyrelsen. Det er blevet vedtaget, at man skal begynde et forsøg med en elektronisk klasse, hvor man skal undersøge 1. Hvilken indflydelse vil det få på arbejds- og undervisningsformer, når alle undervisningsmidler bliver digitale? 2. Hvad sker det med læringsprocessen? Relationen mellem lærer og elev. Forsøget starter januar 2014 i forbindelse med studieretningsstart, hvor SR 5 (EN, SA, Ma) er den studieretning, forsøget afvikles med, da det er den SR, der de senere år har været dubleret. Afhængig af evalueringerne skal det overvejes, om det skal spredes til andre SR. Dette evalueres efter år 2. Efteruddannelse af undervisere etableres efter behov. Eleverne skal med underskrift melde sig til SR. Krav, retningslinjer, evalueringsmål samt økonomi er blevet behandlet og godkendt i PR og bestyrelse. Forsøget løber i første omgang 2014-2017, men en ny klasse forventes at begynde i 2015. Målet er nået Ekstrarammen: 1: Fastholdelse af elever fokus på frafald a) Fravær elever: Fokus på HF. Gennemsnitsfraværstallet for 2012-13 sammenlignes med det tilsvarende tal for 2011-12. Mål: max samme procent som 2011. vægt 5% 2011-12: 11,1% 2012-13: 12,3% Målet er ikke nået b) Skriftlige forsømmelser: implementere et system, der sikrer, at flere elever får afleveret deres skriftlige opgaver. Vurdere hvorvidt det indførte system har bevirket, at færre elever får skriftlige forsømmelser for manglende opgaver og dermed mindske frafaldet. vægt 10% I skoleåret 2012-13 blev der etableret et system samt indsat ekstra ledelsesressourcer til at løse problemet med for sent afleverede skriftlige arbejder. Ved en indsats, hvor en uddannelsesleder har haft tæt kontakt til den enkelte elev og til holdets lærere, lykkedes det at inddrive stort set alle opgaver dog minus nogle få opgaver, som blev indberettet meget tæt på sidste skoledag. Den ekstra indsats bevirkede, at kun et meget lille antal elever havnede på særlige vilkår, og at de skriftlige afleveringer næppe var skyld i noget frafald overhovedet.
c) Snyd: sætte fokus på snyd. Arbejde målrettet med, hvorledes snyd kan begrænses eller om muligt helt afskaffes. Dette ses både som en pædagogisk (mindske frafald) og en teknisk opgave. Resultatopfyldelsen måles på initiativer og omfanget af den samlede indsats mod frafald, herunder snyd. Der laves en oversigt over de indsamlede erfaringer, der danner basis for fremtidig indsats, herunder fremtidig regelsæt for håndtering af snyd. vægt 5% Den pædagogiske side af sagen har været at bevidstgøre eleverne om hvad snyd er, og hvorfor det er forkert. På trods af at alle elevvejledninger til de forskellige store opgaver, samt lærernes undervisning gennemgår, hvorledes man undgår snyd, må vi konstatere, at der stadig snydes både tilsigtet og utilsigtet. I skoleåret 2012-13 er vi desværre ikke kommet snyd til livs, selvom vi har gjort meget ud af at undervise i, hvorledes man ikke snyder. I skolens studie- og ordensregler er der i 2012-13 indført skærpede regler hvad angår snyd. Arbejdet har været en løbende proces, der munder ud i, at vi skoleåreti 2013-14 indfører systemet Urkund, som elektronisk checker alle afleverede opgaver og dermed stempler opgaven som ok eller ej. Vi forventer, at det vil have en effekt på snyderiet. Målet er nået d) Sikre at overgangen fra grundforløb til studieretning bliver mere smidigt ved evt. klasseskift, ved at hvert fag laver såkaldte kogebøger til grundforløbet. vægt 10% Alle fag har i løbet af skoleåret lavet såkaldte kogebøger til brug i grundforløbet, således at eleverne oplever, at det ikke betyder noget fagligt, hvis de skifter klasse i forbindelse med valg af studieretning. Kogebøgerne har forskellig karakter alt efter fag. 5: Fokus på HF vægt 70% Nedsættelse af et HF-udvalg, der skal have fokus på styrkelse af ikke-faglige kompetencer, HF-pædagogik (herunder evaluering af det lektiereducerede HF), anvendelsesorienteret undervisning samt støtteforanstaltninger. Der skal udarbejdes en manual, som fremover kan bruges i forbindelse med HF. Der skal laves en evaluering af det lektiereducerede HF m.h.p. at skabe bedre resultater og betingelser for alle hf ere for dermed at mindske frafaldet. Der blev i skoleåret nedsat et HF-udvalg, som har arbejdet med det kommissorium, som udvalget havde fået. Dette arbejde har resulteret i: - Evaluering af det lektiereducerede HF. Der blev foretaget to evalueringer: en elevevaluering og en lærerevaluering. Ingen af de to evalueringer gav entydige svar på, hvorvidt der skulle ændres i konceptet, så efter høring i PR blev det besluttet at køre videre med det lektiereducerede koncept, men med den tilføjelse, at der indføres skriftlighedsmoduler, hvor eleverne kan få hjælp og vejledning til det skriftlige. - Der er blevet udarbejdet en HF-manual, som bl.a. omfatter følgende områder a) Teamopgaver b) Planlægning af introforløbet (det er bekendtgørelsesbestemt, at der skal være et forløb, men skolen planlægger selv indholdet) c) HF-pædagogik d) Tutorrollen e) Skriftlige opgaver f) Evaluering g) Typiske udfordringer på hf
Resultatløn Kontrakten er delt i en basisramme på kr. 80.000 og en ekstraramme på kr. 40.000. Det maximale beløb, der kan udbetales er kr. 120.000 (ved antal årselever >499). Udmøntning: Basisramme: 90% Ekstraramme: 95% Grindsted den: 19. august 2013 Lars Wiebe Formand for bestyrelsen Gitte Vest Barkholt Rektor