Resultatløn 2016/2017 afrapportering i forhold til resultatmålene

Transkript

1 Resultatløn 2016/2017 afrapportering i forhold til resultatmålene INDSATSOMRÅDER I BASISRAMMEN 1. IT 50% Kravene til IT har ændret sig markant de seneste år, og med den nye gymnasiereform sættes der mere fokus på digital dannelse som en del af den moderne dannelse og som forberedelse til videre studier. Der er derfor behov for at iværksætte følgende, så vi lever op til kravene. a) IT strategien revideres, så den bl.a. lever op til målene i den nye reform Der er vedtaget en ny IT-strategi for GG, som lever op til målene i den nye reform. Denne strategi er blevet behandlet på bestyrelsesmødet den 27. marts i forbindelse med fremlæggelsen af arbejdet med Digital Dannelse. b) Digital dannelse: i) Kursus for underviserne i, hvad digital dannelse er, så lærerne opnår en fælles forståelse af begrebet digital dannelse og kan arbejde med det i den daglige undervisning Kurset er afholdt ved Jacob Pedersen fra Center for Digital Dannelse den 27/ , og underviserne har efterfølgende kunnet bruge kursusudbyttet. ii) Bevidstgørelse af eleverne om det at være digitalt dannet (reflekteret kritisk tilgang til datasikkerhed og det, de møder i de digitale miljøer) Kurset for undervisere den 27. oktober har haft effekt. I mange fag og klasser har emnet været på dagsordenen (for eksempel i dansk, samfundsfag og oldtidskundskab). Der er endvidere vedtaget en handleplan for elevernes digitale dannelse på GG. Handleplanen sættes i værk med virkning fra reformårgangen (de 1g ere, som begynder i august 2017). c) IT og mundtlighed relevant efteruddannelse af lærerne med fokus på screencasts o.lign i undervisningen Der har været afholdt interne workshops for lærerne i oldtidskundskab og religion i uge 37, 40 og 50. De deltagende lærere har efterfølgende anvendt screencast i deres undervisning. Workshoprækken tænkes udvidet i det kommende skoleår for andre faggrupper. Videoproduktion og screencast indgår fra sommer 2017 som en del af handleplanen for elevernes digitale dannelse. d) Uddannelse af en DPO (Data Protection Officer) i henhold til den nye EU persondataforordning Der er uddannet en DPO (Niels Kristiansen). e) Implementering af procedurer i forbindelse med den nye EU persondataforordning DPO kortlagde først praksis, hvorefter procedurerne er blevet beskrevet i deres nye form. Disse implementeres løbende, da det hænger sammen med årets gang inden for forskellige grupper: personale, administration. Der har på GG været afholdt et møde angående gode ideer og best practice med andre interesserede skoler fra det administrative fællesskab, der endnu ikke har uddannet en DPO. f) Ny hjemmeside etableres Hjemmesiden er etableret og online fra ultimo maj Målet er nået: Resultat: 50%

2 2. Campussamarbejdet 10% Der etableres fem dialogmøder mellem grundskolens overbygningslærere og ungdomsuddannelserne for at bevidstgøre om overgangsproblematikken og mulighederne efter grundskolen. Der er afholdt fem dialogmøder i perioden september-november Tilbuddet var møntet på overbygningslærere fra alle skoler i Billund Kommune. Møderne blev holdt på Vorbasse Skole, Sdr. Omme Skole, Søndre Skole (nu Lundhedeskolen, afdeling Søndre), Vestre Skole og BillundSkolen. Der var sat 3 timer af til hvert møde. Indholdet på møderne var: orientering for baggrunden for dialogmødet principperne for uddannelsesparathedsvurdering allerede implementerede overgangsaktiviteter EUD/EUX gennemgang af struktur og formål HHX, HTX, STX, HF gennemgang af struktur og formål orientering om Campus Grindsted gruppedrøftelser Målet er nået: Resultat: 10% 3. Læringsmål fagligt løft 20% Der arbejdes videre med fokus på metoder på løft af den enkelte elev og især mellemgruppen, som diskuteret på GRUS a) Alle fag beskriver synlige læringsmål for det enkelte niveau i det enkelte fag Alle fag har haft til opgave at beskrive en progressionsplan for det enkelte fag. Dette blev faciliteret ved, at ledelsen skemalagde møder som igangsættelse af faggruppernes arbejde. Herefter arbejdede faggrupperne med udarbejdelse af beskrivelserne. Disse beskrivelser/planer lægges på intranettet, så andre fag og nye lærere kan få inspiration. Dette arbejde vil være udgangspunktet for nye GRUS-samtaler, der skal finde sted i skoleåret b) Alle faggrupper arbejder med de synlige læringsmål i faget og afprøver disse i praksis i faget Ikke alle faggrupper er nået helt i mål, men der arbejdes videre, og der sker løbende tilretninger. c) Udvikling af et fælles sprog og en fælles bevidsthed hos lærere og elever om progression i læring, bl.a. gennem fokus på kompetenceudvikling Det, at faggrupperne skulle forholde sig til at beskrive læringsmålene, så de blev synlige og forståelige for eleverne, blev af mange opfattet som meget givtigt. Alle fag har haft mulighed for at deltage i UVM s FIP (Faglig udvikling I Praksis), og også her er det på forskellig vis blevet drøftet, hvorledes man kan gøre de faglige mål synlige og begribelige for modtageren (eleverne). Målet er at opnå viden om, hvad der virker, således man kan se den synlige virkning, disse kvaliteter har på læringen. Målopfyldelsen vurderes ud fra den ledelsesmæssige indsats og ud fra de forløb, værktøjer og resultater, der samlet kommer ud af projektet. Umiddelbart ser det ud til, at eleverne går til arbejdet med en højere motivation og forståelse for, at noget skal laves, hvis de har fået ridset op, hvad målet med deres undervisning er. Vi har i ledelsen tilrettelagt arbejdet således at flest mulige får fingre i udfordringerne med at implementere reformen og de nye ideer, så der sker en hurtig form for videndeling. Alle deltagere på FIP og SIP (de ledelsesorienterede kurser: Strategisk udvikling I Praksis) har efterfølgende givet erfaringer videre til ledelse og faggrupper. Ledelsen har endvidere deltaget i et SIP netværk og et netværk for uddannelsesledere, hvor det stod klart, at vi var længst

3 fremme med planlægningen, som viste sig at være et godt eksempel på best practice med gode gennemskuelige planer og kalendere. Underviserne, relevante udvalg samt bestyrelsen er løbende blevet orienteret om dette arbejde. Målet er delvist nået: Resultat:18%?? 4. Reform 20% Implementering af reformen STX a) Det nye afkortede grundforløb kræver en justering eller nytænkning af såvel almen sprogforståelse samt naturvidenskabeligt grundforløb I forbindelse med det almene reformarbejde blev der nedsat to arbejdsgrupper: en, der skulle arbejde med almen sprogforståelse (ap) og en, der skulle arbejde med naturvidenskabeligt grundforløb (nv). Begge arbejdsgrupper havde en ledelsesperson som tovholder, og begge arbejdsgrupper har udarbejdet planer for forløbene, så de nye rammer følges. b) De nye ansøgere må ikke længere tilkendegive deres studieretningsønske. Det kræver nytænkning af klassedannelse og introduktionsforløb Da eleverne ikke mere tilkendegiver, hvilken studieretning de ønsker, er det umuligt at forudsige klassesammensætning, og der vil derfor være tale om reelt nye klasser. Derfor har vi valgt at ændre klassebetegnelserne i grundforløbet (GF) for at forberede eleverne på dette klasseskifte, og for at de ikke allerede der associerer sig med en bestemt klassebetegnelse, der senere kan stå i vejen for et egentligt ønske om studieretning. Alle grundforløbsklasser hedder nu, gf1, gf2 Først ved starten af studieretningsundervisningen kommer klasserne til at hedde 1a, 1b, 1c Denne problematik har introduktionsudvalget også skullet tage stilling til. Her har vi bl.a. valgt at fastholde hytteturene inden for de første par uger, for selvom eleverne skal skifte klasse, kan vi stadig understøtte de sociale relationer, så eleverne får en god begyndelse. Der laves en implementeringsplan for a) og b) Implementeringsplanen består af: en overordnet kalender for GF og SR-forløbet særskilte, faglige planer for implementering, som afspejles i den overordnede plan er udarbejdet af arbejdsgrupper for fagene i GF nye introduktions-, vejlednings- og screeningsaktiviteter, der skal afklare eleven i valg af studieretning Bestyrelsen er løbende blevet orienteret om planerne og tankerne i arbejdet med reformen. Der vil være en del procedurer, der er ændrede som følge af reformen og det ændrede GF. HF a) Der skal politisk arbejdes på at få justeret lovgivningen, så der ikke indføres obligatorisk vintereksamen i hf Der har været rettet henvendelse til såvel den daværende undervisningsminister Ellen Thrane Nørby som Venstres undervisningsordfører Anni Mathiesen (valgt i lokalområdet) angående problemerne forbundet med obligatorisk vintereksamen, men uden at der blev rettet meget i lovteksten. b) Fagpakkernes indhold og mål skal beskrives Alle fagpakker er blevet beskrevet, og der skal første gang vælges i januar Fagpakkerne og deres indhold er blevet forelagt bestyrelsen sammen med SRbeskrivelserne for STX. c) Struktur, indhold og mål med de obligatoriske projekt- og praktikforløb skal beskrives Der er udarbejdet en plan over afviklingen af praktik- og projektforløbene. I alt 3 forløb, hvor der gradvist åbnes for aktiviteter ud af huset, således at det tredje forløb bliver anvendelsesorienteret og næsten udelukkende ud af huset.

4 Der er nedsat en regional arbejdsgruppe, hvor GB er medlem, der i samarbejde med UC Syd, UC Lillebælt og Erhvervsakademierne samt et par mindre samarbejdspartnere arbejder på et tilbud, som HF erne kan få i det tredje forløb. Målet er nået: Resultat: 20% INDSATSOMRÅDER I EKSTRARAMMEN 1. Prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid 50% a) Lærerens tid til arbejdet med de skriftlige opgaver er reduceret med den nye reform. Det frigør flere timer til fagene, som skal bruges til at arbejde med skriftlighed. Der skal laves en beskrivelse af rammer, mål og indhold for dette arbejde. En opgørelse over undervisningsmoduler før og efter reformen i de enkelte fag og niveauer, samt over elevtiden/fordybelsestiden viser, at det primært er de store fag med mange timer og opgaver, der er blevet reduceret i mængden af opgaver. Det er typisk også disse fag, der har fået øget deres undervisningstimetal mest. Begrebet omlagt skriftlighed indgår ikke i de nye bekendtgørelser og læreplaner. I stedet er skriftligheden indarbejdet i beskrivelserne af læringsmål i fagene. b) På baggrund af de kommende stx-elevers manglende tilkendegivelse af studieretning og det afkortede grundforløb, skal der søges etableret en struktur, der gør det muligt at lave en time- og fagfordeling, der sikrer den enkelte medarbejder tryghed i beskæftigelsen samt en jævn arbejdsbelastning Da eleverne ikke tilkendegiver deres ønske om studieretning, kan det være vanskeligt at forudsige, hvilke studieretninger der oprettes og skal indgå i planlægningen af fordelingen af lærernes opgaver i det kommende skoleår. Det har derfor været ambitionen at forsøge at lave en fordeling af timerne på studieretningsforløbene, således at overraskelser i elevernes valg af studieretning ikke resulterer i, at der er lærere, der midt i skoleåret pludselig mangler timer og skal afskediges eller varsles ned i arbejdstid, eller at vi mangler lærere til hold, så der skal ansættes, eller lærere skal pålægges merarbejde (overarbejde). Med den valgte fordeling af timerne på studieretningerne har vi en forventning om, at vi ikke vil blive mødt med alvorlige udfordringer i forbindelse med overgangen til studieretningsforløbet i november. Fordelingen er lavet, så udfordringen vil blive skubbet til år to eller tre og dermed være kendt og kan indgå i planlægningen af de følgende år. c) Der gennemføres et forsøg i to klasser med omlagt skriftlighed og feedback i forbindelse med historieopgaven i 1.g Hver deltagende klasse blev tildelt 2 skriftlighedsmoduler og 4 elevtimer. Indholdet var fokus på læsestrategier med læsefokus og notatskrivning i forbindelse med lektielæsningen samt flere små skriveøvelser med fokus på bl.a. at kunne redegøre og formidle fagligt stof og argumentation. Elevtimerne blev brugt på to opgaver, hhv. dechifrering af en tekst samt udkast til DHO (Dansk/Historieopgave)-redegørelse. Underviserne konkluderer, at der ikke kunne aflæses en mærkbar effekt mellem det øgede fokus på skriftlighed og elevernes resultat i DHO en. Derudover var der heller ikke en øget interesse for at skrive i historie, da eleverne skulle vælge fag til deres DHO. Til gengæld var der en mærkbar effekt i den daglige undervisning: Eleverne var glade for specifikt at blive trænet i argumentation og formidling. Det skriftlige element viser i højere grad den enkelte elevs niveau, som ikke kun kan aflæses via deres mundtlige deltagelse. Det betyder, at undervisningen også bliver nemmere at tilrettelægge. Underviserne havde begge flere eksempler på elever, som bedømt mundtligt ville ligge højere, end hvis man supplerede med den skriftlige dimension. Underviserne fik altså et mere nuanceret billede af deres kunnen. Peer-feedback (elev-elev) virkede godt både i forhold til at få afleveret (fordi det skulle læses højt efterfølgende), men også i forhold til deres udbytte. Det var meget lærerigt for eleverne at læse hinandens opgaver højt og få en snak om formuleringer, rød tråd mv. Generelt må konklusionen være, at mængden af elevtid og det forholdsvis korte historieforløb i 1.g ikke giver nok tyngde til at kunne påvirke DHO-opgaverne. Men der var tydelige forandringer i den daglige undervisning og elevernes tilgang til lektierne og formidling i faget.

5 Målet forventes nået: Resultat: 45% Indsats mod frafald 50% Der etableres forskellige hjælpeforanstaltninger såsom en matematikcafe, spansk boot camp m.m., hvor faglærere hjælper fagligt udfordrede elever. En meget væsentlig indsats mod frafald, som skyldes mangelfuld indsats fra eleverne, er indsats mod fravær især det skriftlige fravær. Den enkelte elev følges allerede tæt af studievejleder og uddannelsesleder. a) I skoleåret har 2 spansklærere lavet en såkaldt spansk boot camp. Tilbuddet var først og fremmest til de 3g elever, der ved den skriftlige årsprøve havde fået 00 og 02, samt enkelte elever med karakteren 02-4, der manglede sikkerhed i den helt elementære grammatik. I alt 12 elever fik tilbuddet. 9 tog imod tilbuddet, hvoraf de 2 dog faldt fra, nogle få var ikke interesserede; et par elever, der hørte om kurset, var interesserede, men blev vurderet til at være for dygtige. Lærerne konkluderede efter endt kursus, at holdets optimale størrelse er 7-10 elever. Eleverne udtrykker i deres evaluering begejstring, såvel for opbygningen som for undervisningen. Alle har mærket et ryk og oplevet mere selvtillid (i forskellige grader), og det har påvirket elevernes indsats både i forberedelserne hjemme og i den daglige undervisning. Underviserne evaluerer, at et par elever hurtigt blev langt mere aktive mundtligt i timerne, ligesom alle deltog mere i diskussioner om sproglige regler på klassen og i grupper. De udtrykte, at eleverne følte sig langt mere sikre på regler for den elementære grammatik. Underviserne konkluderer, at eleverne har fået et stort fagligt udbytte af kurset samt øget motivation. b) I foråret, inden den skriftlige eksamen i matematik, blev der også lavet en bootcamp, skåret efter samme læst som i spansk. Tilmeldingen her var åben, og alle interesserede kunne komme. Undervisningen lå efter skoletid og var struktureret i forhold til kravene til skriftlig eksamen. Her mødte mellem 25 og 35 elever. Som i spansk bootcamp følte eleverne, at de blev klædt på til skriftlig eksamen ved at få et boost tæt på selve den skriftlige eksamen og motivationen var stor hos eleverne. c) Uddannelseslederen med ansvar for de skriftlige afleveringer og dermed de skriftlige forsømmelser samt studievejlederne har i skoleåret haft et tæt samarbejde om et nyt regelsæt, der er blevet en del af skolens studie- og ordensregler. Dette går bl.a. ud på, at elever, der trods advarsler ikke afleverer, bliver indkaldt til skrivefængsel, og hvis dette ikke hjælper, træder sanktionssystemet i kraft. Resultatet er, at færre undlader at aflevere eller aflevere for sent, så antallet af virkelige forsømmelige er nedbragt til et minimum af elever. Det er vigtigt i denne proces at bevidstgøre eleven om grunden til, at skriftligheden skal læres og trænes inden den skriftlige eksamen. For nærmere gennemgang af sanktionssystemet m.h.t. det skriftlige fravær henvises til skolens studie- og ordensregler. Samtidig er det en selvfølge, at man tager hensyn til den enkelte elevs vilkår, så man er med til at løse problemerne for vedkommende fremfor at forstørre dem. Det er også af betydning, at ordningen med lektiecafé er med til at understøtte eleverne i det skriftlige arbejde. Målet er nået: Resultat: 50%

6 Basisramme og ekstraramme Kontrakten indeholder en basisramme på kr. og en ekstraramme på kr. Det maximale beløb der kan udbetales er kr. (ved antal årselever 1-499; kr ved elever). Udmøntning: Basisramme: Ekstraramme: Grindsted den: Lars Wiebe Formand for bestyrelsen Gitte Vest Barkholt Rektor