nyt fra Grontmij Carl Bro

9. årgang, nr. 2 Danmark November 2010 nyt fra Grontmij Carl Bro TEMA: Bliv gearet til klimaforandringerne Kloaknet, rensningsanlæg og vandmiljø er under hårdt pres som følge af de øgede nedbørsmængder. Oversvømmelser kan imidlertid forebygges. Se hvordan inde i bladet. Foto: Per Folkver (Polfoto) Ikke kun det rene vand Fremtidens monsterregn kan tæmmes Hvordan skal klimaproblemerne løses? Rådgivning i overhalingsbanen Nu kan spildevandsanlæg producere energi Seks kommuner løser fælles problem Naturen er vinderen

side 2 Ikke kun det rene vand En stor del af verdens klimaudfordringer i dag og i fremtiden handler om vand. Flere og flere områder i verden kæmper med for lidt drikkevand, mens andre kæmper med hyppigere og kraftigere nedbør kombineret med en generel stigning i havenes vandstand og grundvandsspejlet. Klimaudfordringerne er med andre ord ikke kun det rene vand, og vandtemaerne står højt på dagsordenen hos såvel borgere som beslutningstagere over hele verden. På rådgiversiden har Grontmij-koncernen i snart 100 år prioriteret vandsektoren, og i dag er området en af vores største kompetencer internationalt. Det giver vores lokale kunder mulighed for at trække på tusindvis af projekterfaringer på tværs af både faglige og geografiske grænser overalt i verden. Fx i forbindelse med ind- og opdæmning af vand, forsyning, afledning og håndtering af regn og spildevand, vandmiljøplaner, offshore vindenergiforsyning og meget mere. Vi har en ambition om at være en førende rådgiver i Europa, og det skal bl.a. ske ved, at vi skaber værdi for vores kunder, når de forebygger mod for meget vand på de forkerte steder eller fremtidssikrer en bæredygtig anvendelse af de eksisterende vandressourcer. I denne udgave af Dialog har vi samlet en række eksempler på, hvordan vores kunder har fået løst deres udfordringer med fx håndtering af regnvand og spildevand. Bl.a. kan du læse om et innovativt rensningsanlæg i Holland, der har benyttet en helt ny biologisk teknologi til billig og miljøvenlig vandbehandling. Denne teknologi er også meget velegnet til en mere effektiv spildevandsbehandling her i Danmark. God læselyst! Adm. direktør Søren Larsen Fra vandteknologi til grøn vækst Den 2. december inviterer ATV (Akademiet for Tekniske Videnskaber) til en konference om, hvordan det danske udviklingspotentiale inden for vand og vandteknologi kan realiseres. Forskere, erhvervsfolk og politikere, bl.a. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, samt repræsentanter fra organisationer, universiteter, kommuner, ministerier og styrelser deltager i konferencen, der afvikles i Oticon-Salen hos DTU fra kl. 9.00 til 17.30. Grontmij Carl Bro spiller en stor og aktiv rolle i arrangementet, idet direktør for Vand Hans-Martin Friis Møller både er formand for organisationskomiteen og aktiv indlægsholder. Endvidere sidder projektleder Ole Silkjær i konferencesekretariatet sammen med repræsentanter fra ATV. Se mere om konferencen på www.atv.dk

side 3 Foto: Per Folkver (Polfoto) Fremtidens monsterregn kan tæmmes Kokkedal nord for København var et af de områder, der blev hårdest ramt, da monsterregnen ramte Danmark i august 2010. Klimaforandringer med mere regn, flere kraftige regnskyl og højere vandstand er ifølge Danmarks Meteorologiske institut uundgåelige flere årtier frem Uanset de mange initiativer, der er sat i gang for at begrænse CO 2 -udslippet, er den globale opvarmning allerede så fremskreden, at klimaforandringer er uundgåelige flere årtier frem. Derfor er det ikke nok kun at arbejde på at reducere udslippet. Det er nødvendigt, at vi formår at tilpasse os klimaændringerne, siger Ole Bøssing Christensen, seniorforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Vores modeller viser, at der vil komme mere nedbør i vinterhalvåret, og at nedbøren både sommer og vinter bliver voldsom som følge af klimaforandringerne. Vandet kan afledes lokalt Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) har analyseret problemstillingen og opstiller tre scenarier for at imødekomme fremtidens udfordringer: Udbygning af eksisterende afløbssystemer, hvor regningen i sidste ende bliver sendt fra de kommunale forsyningsselskaber til forbrugerne. Borgerne får selv ansvaret for at håndtere regnvand på egen grund, idet de tildeles en fast afledningsret, og hvor de kun kan aflede en vis vandmængde til vandselskabernes system. Brug af økonomiske incitamenter, hvor forsyningsselskaberne udbygger i et vist omfang, men hvor de borgere, der selv påtager sig ansvaret for vandafledningen, slipper billigere altså en kombination af de to første modeller. Samfundsøkonomisk er det mest fordelagtigt at lade borgerne tage et større ansvar for regnvandshåndtering på deres egen grund i form af f.eks. nedsivning og forsinkelse, siger Claus Møller Pedersen, der er formand for DANVAs indsatsområde om klima og energi. Men det skal formentlig ske gennem en frivillig løsning baseret på incitamenter, så man bliver økonomisk begunstiget, når man selv håndterer regnvandet. Borgerne skal tage et større ansvar for regnvandshåndtering På vej mod et varmt årti De seneste ti år har været det varmeste tiår, man har målt, men stigningen i temperaturen er ikke særlig stor. Det vil ændre sig, vurderer Ole Bøssing Christensen fra DMI. Ud over den globale opvarmning som følge af CO 2 -udslippet er der nogle naturlige udsving, som har begrænset den samlede opvarmning. Men vi kan måske stå over for en kraftig temperaturstigning i 10 erne, siger han. Klimamodeller viser fortsat temperaturstigning på yderligere cirka 1 grad frem til omkring 2050, hvorefter usikkerheden bliver for stor til at forudsige opvarmningens størrelse blandt andet fordi den aktuelle indsats omkring nedbringelse af CO 2 -udslippet forventes at få indflydelse. Vores resultater er robuste og valide, men jeg vil gerne understrege, at der er tale om projektioner ikke egentlige prognoser, siger Ole Bøssing Christensen. Til venstre: Seniorforsker Ole Bøssing Christensen, Danmarks Meteorologiske Institut Til højre: Claus Møller Pedersen, formand for DANVAs indsatsområde om klima og energi Vildere vejr DMI s projektioner for Danmark frem til 2100 viser blandt andet, at: Vinternedbøren forventes at stige med 18-43 procent Vintertemperaturen vil stige 2-3 grader Sommertemperaturen vil stige med 1-3 grader Havniveauet vil sige med 15-75 centimeter ved vestkysten og i de indre farvande Der forventes flere orkaner, orkanagtige storme, flere og længerevarende hedebølger, samt 20 procent kraftigere ekstreme regnskyl Foto: Vindmølleindustrien

Bliv gearet til klimaforandringerne Kloaknet, rensningsanlæg og vandmiljø er under hårdt pres som følge af de øgede nedbørsmængder. Oversvømmelser kan imidlertid forebygges ved grundig planlægning og kreativ håndtering af de store mængder regn- og spildevand Risikoen for oversvømmelser som følge af øgede nedbørsmængder og stigende vandstand i søer og vandløb kan minimeres ved en målrettet tilpasning af kloaksystemer, regnvandsbassiner og vandløb til de nye udfordringer. Grontmij Carl Bro har udviklet et analysekoncept, der kan kortlægge oversvømmelsesrisici ved klimaændringerne på både kort og langt sigt og dermed hjælpe kommuner og grundejere med en planlagt og omkostningseffektiv klimatilpasning. Analyserne omfatter bl.a. avancerede 3D-modeller af terræn samt modeller af afløbssystemer, vandløb og grundvand i lokalområdet. Effektive klimatilpasningsløsninger En række kommuner - bl.a. Hillerød og Albertslund - har med dette koncept dels fået beregnet klimaændringernes indflydelse på eventuelle oversvømmelser dels fået et overblik over, hvordan risikoen for oversvømmelser kan reduceres eller afhjælpes bedst og billigst, fortæller direktør for Vand Hans-Martin Friis Møller fra Grontmij Carl Bro. For kommuner og grundejere er der en række forskellige løsninger, der umiddelbart kan reducere eller afhjælpe følgerne af de øgede vandmængder. Nye og større kloakker er hverken den mest effektive eller billigste løsning. Vores analyser viser, at lokal håndtering, hvor regnen falder, eller afledning af regnen i terrænet kan give endnu bedre resultater. Der er først og fremmest behov for at udvikle en klimatilpasningsplan med en vurdering af både behovet og strukturen for tilpasning og i den forbindelse tænke fagligt bredt og gøre op med konventionelle løsninger. Oftest er en side 4 Hvordan skal klimaproblemerne løses i Danmark? Aabenraa Kommune vil vise vejen til, hvordan man håndterer klimaforandringerne med ambitiøs klimaplan Aabenraa er en af de kommuner i Danmark, der kan få store problemer som følge af klimaforandringerne. Kommunen ligger lavt på tidligere fjordbund og har allerede oplevet, at lavtliggende områder er blevet oversvømmet i forbindelse med kraftig nedbør og stigende vandstand i fjorden. Derfor iværksætter kommunen nu i sam - arbejde med forsyningsselskabet Arwos og Grontmij Carl Bro en meget ambitiøs klima - plan, der skal imødegå fremtidige oversvømmelser. Omfattende screening Som første etape i planen har Grontmij Carl Bro gennemført en total oversvømmelsesscreening af hele kommunen ved hjælp af en helt ny teknologi. Screeningen har resulteret i et såkaldt Blue Spot kort, der angiver problematiske områder, som risikerer at blive oversvømmet i ekstreme vejrsituationer. Kortet indeholder en komplet 3D-model over hele kommunen. Når 3D-modellen kobles sammen med kommunens afløbs- og vandafløbssystemer, er det nu muligt at simulere konsekvenserne af klimaforandringerne. Modellen viser præcist, hvor kommunen kombination af flere muligheder den bedste og mest realistiske løsning, da det handler om intelligent håndtering af vandet, understreger Hans-Martin Friis Møller. Tilbageholdelse, forsinkelse og afledning Grontmij Carl Bro peger på tilbageholdelse, forsinkelse eller afledning af regnvandet som effektive løsninger til klimatilpasning. Det drejer sig bl.a. om genanvendelse af regn, nedsivning, grønne tage, drænkanaler, søer og bassiner, kontrollerede oversvømmelser, vådområder og rekreative søer samt styring af ekstrem-regn. skal sætte ind, og hvordan man mest effektivt investerer i de mest rentable løsninger. Direktør Christian Udby fra Arwos fortæller: Vi har brugt Blue Spot kortet meget offensivt, så vi både kan simulere, hvad der sker, når vandstanden stiger og se virkningerne af et skybrud eller en kraftig vestenvind. På den måde får vi alle de oplysninger, vi skal bruge i den fremtidige planlægning. God økonomi Christian Udby understreger endvidere, at der er god økonomi i at benytte de nøjagtige simuleringer. Vi får stor klarhed over, hvor det kan betale sig at investere i fremtiden. Vi får eksempelvis viden om, hvor vi med fordel kan anlægge veje, hvilke områder der egner sig bedst til bebyggelse, samt hvor vi skal udbygge vores afløbssystemer. Det er første gang i Danmark, at der fremstilles en så gennemgribende 3D-simulering af en kommune, og projektet har vakt stor interesse i hele landet. Vi har modtaget positive tilkendegivelser fra en lang række kommuner, der gerne vil høre mere om, hvordan vi i Aabenraa vil løse fremtidige problemer, før de opstår, og dermed sikre borgere, virksomheder og natur, understreger direktør Christian Udby. Vi du vide mere om, hvordan du mest effektivt kan håndtere regn- og spildevand og minimere risikoen for oversvømmelser på både langt og kort sigt, så kontakt: Direktør for Vand Hans-Martin Friis Møller E hans-martin.friis.moller@grontmij-carlbro.dk T 4348 6090 Projektleder Uffe Gangelhof E uffe.gangelhof@grontmij-carlbro.dk T 4348 4709

side 5 Klar til vandplanerne Veje i udsatte områder bør omlægges Fredericia er godt forberedt til at leve op til kravene i de nye vandplaner Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand har fået stor ros fra Miljøcenter Ribe for det arbejde, der er gjort for, at kommunen kan leve op til de nye vandplaners mål og krav til miljøet i søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster i 2015. I samarbejde med Grontmij Carl Bro har Fredericia Spildevand ved hjælp af to overskuelige recipientbelastningskort fået skabt overblik og klarhed over, hvad der belaster vandmiljøet og hvor meget. Med kortene, der illustrerer udledninger fra fælles- og regnvandskloakker, har vi fået et rigtig godt overblik over recipienternes tilstand, belastninger fra bygværker og øvrige regnvandsbetingede udledninger, fortæller projektchef Jan Due Johansen fra Fredericia Spildevand og tilføjer, at kortene har været et fleksibelt og robust værktøj, som allerede er taget i brug i prioritering af kommunens spildevandstiltag. Kortene har været et godt udgangspunkt for vores drøftelser med Miljøcenter Ribe i forbindelse med den interne høring af vandplanerne, og de vil uden tvivl danne grundlag for, hvordan Miljøcentret vil prioritere indsatsen i forbindelse med vandplanen, slutter Jan Due Johansen. Frank Jordt Kappel, afdelingschef frankjordt.kappel@grontmij-carlbro.dk Oversvømmede veje kræver nye strategier og tiltag fra bygherrerne Oversvømmede veje er allerede blevet et alt for velkendt syn, og med klimaforandringerne er der udsigt til, at endnu flere områder vil være udsat. Derfor er det helt afgørende, at der tages højde for de øgede regnvandsmængder i projekteringen af vejanlæg. Vores undersøgelser viser, at hvis grundvandet stiger til mindre end 20 centimeter under kørebanen, så falder levetiden på vejbelægningen. Det kan være helt op til en halvering af levetiden, hvis der kører mange busser og lastbiler på strækningen, og det vil få udgifterne til vedligeholdelse til at stige kraftigt, siger Jørn R. Kristiansen, markedschef i Vejmanagement-afdelingen hos Grontmij Carl Bro og tilføjer, at effekten højst sandsynligt begynder tidligere. Regnvand kan man til en vis grad pumpe væk, men hvis grundvandspejlet stiger, er der ikke så meget at gøre andet end at omlægge vejene, så man undgår de mest udsatte steder. Vi anbefaler kommunerne, at de finder ud af, hvor de mest kritiske steder er, og at de ikke bygger veje der. Desuden kan det ofte betale sig at ændre vejføringen frem for at vedligeholde eksisterende veje, der er meget udsatte for oversvømmelser. Jørn R. Kristiansen, markedschef jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk Rådgivning i overhalingsbanen Udvidelsen af Holbækmotorvejen kræver avancerede løsninger til afvanding Entreprenørmaskinerne arbejder på højtryk med at udvide Holbækmotorvejen. En af de store udfordringer er at få håndteret vandet omkring vejanlægget, og her har Grontmij Carl Bro bidraget med rådgivning omkring projekteringen. Der er udarbejdet modeller for afstrømningen af vand, så det kan dokumenteres for bygherren (Vejdirektoratet) og miljømyndighederne, at afvandingen lever op til alle aftalte og offentlige krav. I Høje-Taastrup Kommune har dialogen med myndighederne medført, at et stort regnvandsbassin er placeret et godt stykke fra motorvejen. I dag stilles der ofte krav om opsamling af regnvand i tætte systemer for at undgå forurening af grundvand. Det er derfor vigtigt ved udbygning af motorveje at tage hensyn til miljøet ved at få opsamlet vandet fra vejen i et særskilt system. Vand fra Holbækmotorvejen bliver derfor ledt til særlige bassiner, hvor det opsamles og renses, inden det kan strømme videre ud i afløbssystemer eller vandløb. Bo Bonnerup, chefrådgiver, bo.bonnerup@grontmij-carlbro.dk

side 6 Det hollandske vandselskab Waterboard Veluwe benytter DEMON-teknologien på et stort rensningsanlæg i byen Apeldoorn. Nu kan spildevandsanlæg producere energi Spildevand betragtes traditionelt som et affaldsprodukt. Men nu er det muligt ved hjælp af nye energi- og klimarigtige biologiske procesteknologier at etablere energiproducerende renseanlæg Et lavere energiforbrug og en langt mere økonomisk og miljørigtig rensning af stærkt ammoniumholdigt spildevand. Det er de positive resultater, som det hollandske vandselskab Waterboard Veluwe opnår ved at have indført en ny biologisk teknologi på et stort rensningsanlæg i byen Apeldoorn. Teknologien omdanner ammoniak direkte til kvælstof ved brug af nitrit og CO 2 som kulstofkilde. Det giver en meget effektiv behandling af vand med højt indhold af ammoniak. Vi bruger mindre ilt og intet organisk kulstof. Processen er derfor billig i drift sammenlignet med traditionel kvælstoffjernelse. Desuden sparer vi energi og opnår et lavere CO 2 -udslip. Biologiske teknologier til spildevandsrensning Grontmij-koncernen er indehaver af licensrettighederne i Danmark og en lang række andre lande til DEMON-teknologien (forkortelse for DEamMONifikation) og til en beslægtet teknologi kaldet SHARON (Stable High Ammonia Removal over Nitrite). SHARON skærer ét trin væk i den traditionelle oxideringsproces og bruger derfor mindre energi til beluftning. DEMON går et skridt videre ved at skære to trin af den traditionelle oxideringsproces, og bruger derved endnu mindre ilt og fjerner behovet for organisk kulstof. Ud over rensningsanlæg kan både industri og landbrug have stor gavn af teknologierne til gylletanke m.v. DEMON-teknologien giver en meget effektiv behandling af vand med højt indhold af ammoniak Slam på sidelinjen Den nye biologiske teknologi anvendt i Apeldoorn hedder DEMON. Grontmij-koncernen har som indehaver af licensrettigheder til teknologien ydet procesrådgivning i forbindelse med etableringen af den nye DEMON-reaktor. Frank Visser fra Waterboard Veluwe siger: Vi har etableret DEMON-teknologien som en sidestrøms-proces, hvilket gør det muligt for os at håndtere slam fra otte renseanlæg; en opgave, vi tidligere outsourcede. Han forsætter: Stærk løsning til centralisering i vandsektoren I Danmark gør den generelle centralisering af spildevandsrensningen de nye energi- og klimarigtige biologiske teknologier til en stærk løsning. Afdelingschef Bjarne Hjorth, fra Water & Energy i Grontmij Carl Bro siger: Som følge af kommunesammenlægningen og selskabsdannelsen i vandsektoren er der et massivt pres på vandselskaberne for at effektivisere. Vi ser allerede en meget klar tendens til centralisering på langt færre og større renseanlæg. Og netop her er vores nye biologiske teknologier stærke: På de lidt større anlæg, hvor det er økonomisk rentabelt at etablere biogasproduktion, er der basis for at udnytte Grontmijs patenterede DEMON- eller SHARONprocesser. Det skyldes, at der her vil være en delstrøm fra afvandingen af det udrådnede slam, hvor det organiske kulstof er omsat, og der er et højt indhold af ammonium. Mere biogas Bjarne Hjorth forklarer, at der også er en samfundsmæssig gevinst ved DEMON: Med nye teknologier kan renseanlæg indrettes, så de kun bruger ganske lidt energi, eller ligefrem bliver energiproducerende. I takt med at energipriser og afgifter stiger, vil disse nye teknologier blive stadigt mere økonomisk interessante for vandselskaberne. Bjarne Hjorth, afdelingschef bjarne.hjorth@grontmij-carlbro.dk

side 7 Seks kommuner løser fælles problem Kraftige regnskyl får Store Vejle Å sydvest for København til at løbe over sine bredder problemet skal afhjælpes i samarbejde mellem seks kommuner Hvis områderne omkring Store Vejle Å sydvest for København ikke skal blive ramt af gentagne oversvømmelser i fremtiden, er det nødvendigt at gøre en indsats for at få vandet til at strømme på en hensigtsmæssig måde. Kraftige regnskyl får åen til gå over sine bredder, og oversvømmelserne kan blive hyppigere og værre i fremtiden, hvis ikke der findes en løsning. Store Vejle Å afleder regnvand fra seks kommuner, og de har i erkendelse af behovet for en fælles løsning nedsat en teknisk arbejdsgruppe, Hydraulikgruppen. I Hydraulikgruppen samarbejder vi om at løse udfordringerne med en kombination af forskellige tiltag. Tiltagene kombinerer en højtvandspumpe med styrede og kontrollerede oversvømmelser af mosearealer, siger spildevandsingeniør Henrik Lemée fra Ishøj Kommune, der sammen med Vallensbæk er mest berørt af oversvømmelserne. Hensyn til naturen De foreslåede løsninger er både undersøgt ud fra et hydraulisk-teknisk synspunkt og ud fra et natur- og miljøsynspunkt. For eksempel undersøges det, hvor længe en mose kan tåle at være oversvømmet, uden at naturen tager skade. Grontmij Carl Bro har bidraget med den tekniske rådgivning og med at få formidlet budskaber og ekspertviden til beslutningstagerne i et sprog, som man kan forstå, selvom man ikke er ingeniør. Desuden har vi kunnet trække på deres bagland af eksperter, som har givet kvalificerede svar på mange af de udfordringer, Hydraulikgruppen har været stillet over for, siger Henrik Lemée. I Hydraulikgruppen deltager Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Brøndby kommuner. Mikas Schmidt Christiansen, ingeniør mikas.schmidt.christiansen@grontmij-carlbro.dk Store Vejle Å-projektet Grontmij Carl Bro har analyseret tre mulige løsninger på udfordringen med at aflede vand fra Store Vejle Å. Anbefalingen er en kombination af de tre løsninger: Pumpestation ved åens udløb Grønne arealer, der kan aftage ekstra vandmængder ved kraftige regnskyl Overvågning af åen, hvor tilførslen af vand kontrolleres og styres med elektronisk styrede kontra-klapper, der er en slags spjæld

side 8 Naturen er vinderen Foto: Kirsten Bisgaard Det nye kloaksaneringsprojekt mindsker belastningen af næringsstoffer i Hjarbæk Fjord. Bæredygtig håndtering af regn- og spildevandet er prioriteret højt i kloaksaneringsprojekt i Randers Bæredygtig regnvandshåndtering giver økonomiske, miljømæssige og rekreative fordele. Det er udgangspunktet for et nyt kloaksaneringsprojekt, som Randers Spildevand A/S er ved at tilrettelægge og gennemføre i fire mindre landsbyer i oplandet til Spentrup Renseanlæg. Saneringen skal mindske påvirkningen i de lokale vandløb ved kraftige regnskyl og omfatter bl.a. etablering af nye ledninger og naturlige regnvandsbassiner. Saneringen skal også mindske overløb med fortyndet spildevand til fordel for vandløbenes miljøtilstand og nok så vigtigt: Mindske belastningen af Hjarbæk Fjord med næringsstoffer. Struktureret indsats Saneringen er led i en struktureret indsats i Randers Kommune og Randers Spildevand A/S, hvor vi arbejder målrettet på at leve op til og være på forkant med vandplanernes krav til vandkvaliteten i 2015, fortæller ingeniør Leif Christensen fra Randers Spildevand A/S. Med det nye kloaksystem skal regnvandet håndteres lokalt. Regnvand og spildevand bliver separeret og kommer dermed til at løbe i hver sin ledning. I forbindelse med etablering af bassiner til forsinkelse af vandets udløb til åer og søer arbejder vi målrettet på at udnytte naturlige tidligere vådområder og engarealer, som også kan genskabes til rekreative områder, til gavn for lokalbefolkningen siger Leif Christensen. Bæredygtig regnvandshåndtering giver økonomiske, miljømæssige og rekreative fordele Samtidig lægger vi stor vægt på områdernes biodiversitet samt rensning af næringssalte i bassinerne, så Hjarbæk Fjord kan skånes for udledning af fosfor mv. Bæredygtighed og kreative muligheder Det giver så absolut de mest rentable og effektive løsninger at inddrage håndtering af regn- og spildevand på et tidligt tidspunkt i denne generelle kommunale planlægning. Naturen bliver i sidste ende den store vinder, hvis man samtidig indtænker bæredygtighed og rekreative muligheder i håndteringen. Sikring af bæredygtighed og forpligtigelserne til at bremse tilbagegangen i biodiversiteten som Danmark jo på vores alles vegne har skrevet under på overfor EU, har i høj grad indflydelse på løsningerne i en virksomhed som Randers Spildevand, slutter Leif Christensen. Grontmij Carl Bro fungerer som sparringspartner og rådgiver i projektet og har bl.a. hjulpet med analyser og udarbejdelse af løsningsmodeller. Henrik Sjøstedt, chefrådgiver henrik.sjosted@grontmij-carlbro.dk Udgiver: Grontmij Carl Bro Redaktion: Sus Larsen, sus.larsen@grontmij-carlbro.dk Produktion: Zornig A/S 8482 Oplag: 5.000 Granskoven 8, DK-2600 Glostrup